Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Holstebro-modellen: - Sådan får man succes ved DM

27/10/2020

0 Comments

 
Tekst og Foto: Mette Bacher

M8+: Danmarksmesterskab
- Så skete det !
Efter nogle års tilløb, satte roerne fra Holstebro Roklub tingene på plads ved Danmarksmesterskaberne i 2020, og har nu sat sig godt - og måske også solidt - på samtlige en-åres både i mændenes åbne klasser ved DM. For firer uden blev allerede vundet i 2019 - hvis vi taler DIF-mesterskaber, sidst, en jysk klub hentede mesterskab her, er i 1952, og Holstebro-manøvren blev atter klaret hjem i lørdagens finale ved Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø. Til gengæld skrev roerne fra Vandkraftsøen DM-historie i 2020 ved at vinde mesterskabet for første gang i M2-, og sidst, hvor en jysk båd vandt DM her, var i 1994, men, som ventet:
- Kongedisciplinen, M8+ lander for første gang i klubbens historie i Holstebro.
Og det er ikke den eneste DM-historie, der knytter sig til M8+.
Således er det 70 år siden (!) otterpokalen sidst blev roet hjem til Jylland, og det er blot 4. gang i Otterløbets historie, DM-pokalen vindes af et jysk mandskab!
Sidst, det fandt sted, var i 1950, hvor Horsens Roklub vandt DM her.

Read More
0 Comments

Roinfos store reportage og efterskrift fra 2. dagen ved DM

24/10/2020

1 Comment

 
Tekst og Foto: Mette Bacher

Med de mange afmeldinger, som strømmede ind, før DFfRs afholdelse af årets Danmarksmesterskaber, blev der heller ikke om søndagen mange indledende heats.
Men i W4X- er der otte tilmeldte hold. Sikke et stort fremmøde her. Det udløste to indledende heats, før de rette finalister blev fundet.

Det er letvægtsroerne, der indleder dagen i 1X

Read More
1 Comment

Endnu et søm i letvægtsroningens kiste

18/10/2020

2 Comments

 
Picture
Den danske letvægtsfirer Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen, Jacob Søgård og Jacob Barsøe med deres OL-sølv fra Rio. I fremtiden er ol-medaljer i letvægtsroning en saga blot. Foto Leif Thygesen
- og det internationale roforbund skifter navn fra FISA til World Rowing

Af Leif Thygesen

Mens de danske eliteroere kæmpede om danske mesterskaber på Bagsværd Sø, søndag den 18. oktober 2020 brugte formand for Dansk Forening for Rosport (DFfR), Henning Bay Nielsen, den smukke efterårsdag foran sin computer, hvor den stod på virtuel kongres i det internationale roforbund.
På kongressen blev det blandt andet vedtaget, at FISA, der står for ”Fédération Internationale des Sociétés d'Aviron” skifter navn til ”World Rowing”. Samtidigt blev man enige om at indstille til den International olympiske Komite (IOC), at letvægtsroningen helt udfases af det olympiske program og mere eller mindre erstattes af coastalroning.

Read More
2 Comments

DM 2020: Læs om vinderne og se billederne fra 1. dagen

17/10/2020

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Der har været talt og skrevet meget om årets Danmarksmesterskaber, der blev rykket frem til den 17.-18. oktober for seniorerne, mens juniorerne afviklede deres ugen forinden på Vandkraftsøen i Holstebro.
DM2020 skulle afholdes på Bagsværd Sø, og det med at rykke datoen betød, at en lind strøm af afmeldinger løb ind i ugen op til. Det var også ventet, idet DM nu var planlagt til afholdelse i skolernes efterårsferie.

De mange afmeldinger betød, at rodommere og arrangører kunne sove lidt længere, idet alle indledende løb udgik. Dermed var der "rene" finaler lørdag eftermiddag. Søen var næsten som et spejl. Vejret var flot, omend noget køligt for de tålmodige tilskuere, hvor et fåtal var mødt frem og med mundbind fulgte løbene på nærmeste hold.

Read More
0 Comments

Stort DM-interview med Thomas Ebert: - Sådan gør DFfR

14/10/2020

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Et 2020-DM uden tilskuere og medaljeceremoni
Danmarksmesterskaberne i roning nærmer sig, og DFfR har besluttet at gennemføre DM i den kommende weekend.
Det har ikke været nogen let beslutning, da Covid19 hviler, som et tungt åg over hele verden, hvor lande lukker ned, smittespredningen er blusset op igen efter sommerferien, og det ene arrangement efter det andet aflyses.
 
Alligevel prøver Dansk Forening for Rosport at gennemføre arrangementet for seniorerne, og der er barberet godt og grundigt ned på antallet af løb, idet Forbundsmesterskaber for mastersroerne er skåret helt væk. Det samme gælder FM i 2-åres inrigger for mænd og kvinder.
Juniorerne kæmpede for at finde de rette mestre i den forløbne weekend i Holstebro, men det ikke over de sædvanlige 2000 meter, som er distancen for junior A- og B, idet banen på Vandkraftsøen er 1000 meter, og når seniorerne skal kæmpe om medaljerne, så er det delt op til afholdelse med finaler, hovedsageligt i de små bådtyper  lørdag - og de store bådtyper søndag eftermiddag.

DFfR har netop sendt retningslinjerne ud til deltagerne, og det er noget af et kompendium. Og hvis nogen går og tror, at man skal være tilskuer og heppe på sine klubkammerater, så kan man godt pakke signalhorn, bannere og flag sammen, og lægge det langt væk. Således må klubberne ikke medbringe egne tilskuere, der bliver ikke mulighed for at købe lidt spiseligt eller drikkelse, og medaljeceremoni bliver der heller ikke noget af. Således skal vinderne ro direkte "hjem til deres zoner", og en leder kan afhente medaljerne i en pose på DFfRs sekretariat!
Picture
Alt ånder fred og idyl v. Bagsværd Sø, lige indtil lørdag, hvor Dansk Forening for Rosport vover sig ud i at afholde DM. Det bliver under meget skærpede forhold, zoneopdelinger, uden tilskuere, og uden medaljeceremonier denne gang. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

EM-finaler med dansk deltagelse

11/10/2020

0 Comments

 
Af Mette Bacher

M1X: GULD TIL SVERRI NIELSEN
Sikke en flot finale, og sikke en veldisponeret én af slagsen!
Sverri holdt sig længe i midten af feltet - sådan ca. på en 4.-5. plads, men fra 1500 meter tog en vis herre ved ham.
Ingen kunne hamle op med Atlanterhavsroeren denne søndag i Polen

ET STORT TILLYKKE TIL:
SVERRI NIELSEN & TRÆNER: THOMAS POULSEN MED GULDET!


W1X: Bliver nummer 4 ved EM
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK
Der er tydeligvis blevet rettet op på det, der i årevis har været et rigtigt Fie-fænomen, og det er at sparke til den fra 1. tag, og lægge sig i føring. Ofte med det resultat, at danskeren ikke har kunnet holde hjem. I dagens finale var det Østrig, der fra start tog teten, og Fie roede en meget flot EM-finale, hvor hun hele tiden var med i den midterste del af feltet. Fie slutter sin EM-deltagelse med en meget flot 4. plads, og det tegner flot mhp. forberedelserne til Ol-kvalifikationsregattaen næste forår i Luzern.


W4-: Bliver nummer 4 ved EM
Christina Juhl Johansen, Lærke Berg Rasmussen, begge fra DSR, samt Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen, begge fra Bagsværd Roklub har haft et udfordrende 2020, i modsætning til 2019, hvor den stod på internationale medaljer og flotte placeringer. Derfor var forventningerne til den danske kvartet på forhånd nedtonet af deres træner, Mads Haubro, et klogt træk, så der kunne komme ro om kvartetten. Danskerne kvalificerede sig fint til A-finalen, men måtte lige runde opsamlingen for at komme der til.
I A-finalen er det danskerne, der kommer først ud af blokken, men hollænderne, der også er medaljetagere fra EM, tager hurtigt over med danskerne med oppe. Men så stikker de flyvende hollænderne af, og ror sig afgørende i føring. 1000 meter, Danmark på 4. pladsen. Trods det, at danskerne er helt med fremme i medaljekampen, bliver det til en 4. plads til Johansen, Rasmussen, Sanggaard og Gørtz.

W2-: Bliver nummer 4 ved EM

Nina Hollensen, Aarhus Roklub, og Trine Dahl Pedersen, Holstebro, har bane 1
Rumænien lægger hårdt ud, kommer først over 500 meter mærket, Danmark på 4. pladsen.
- Bemærk danskerne, lyder det fra speakeren, de er blot en halv bådlængde fra bronze. Trine og Nina stadig på 4. pladsen ved 1000 meter mærket. Denne position holder danskerne også ved 1500 meter mærket. Nu lægger danskerne et godt pres på de sidste 500 meter. Trine og Nina ror sig til en flot 4. plads ved årets EM - sikke en fin optakt til den kommende OL-sæson for de to.

Danmark havde to både i formiddagens B-finaler ved EM i Poznan, og det var i letvægts-2X for henholdsvis kvinder og mænd.

M2- Bliver nummer 6
Nøjagtig, som hos kvinderne, er det Rumænien, der dominerer denne finale, hvor danskerne ikke er helt oppe at ringe i medaljekampen
Joachim Sutton, Roskilde og Fred Vystavel er placeret på 4. pladsen ved 500 meter mærket, men kan ikke forsvare denne placering, og bliver nummer 6 i denne flotte finale.



LM2X: Bliver nr. 8
Umiddelbart efter roede Emil Espensen, DSR & Oscar Petersen, Bagsværd deres B-finale, hvor danskerne, efter en lidt langsomt start, hvor de lå på 4. pladsen ved 500 meter-mærket, fik roet sig op på en fin 2. plads, som blev forsvaret gennem hele B-finalen. Resultatet blev en samlet placering, som nummer 8 ved årets EM.

LW2X: Bliver nr. 10
Mathilde Persson & Marie Mørch, begge fra Bagsværd Roklub, indtog 4. pladsen - og denne placering blev holdt til mål, hvormed de danske letvægtere blev nummer 10 ved årets EM.
0 Comments

FINALEKLAR: Danmark har 5 både i EM-finalerne

10/10/2020

0 Comments

 
Af Mette Bacher

På fornemmeste vis har 10 danske roere kvalificeret sig til morgendagens EM-finaler i polske Poznan, og det i 5 bådklasser.
Ud over de noget sikre kort, Sverri Nielsen, DSR, Fie Udby Erichsen, KVIK samt W4- med Christina Juhl Jøhansen, Lærke Berg Rasmussen, begge fra DSR, og Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen, begge fra Bagsværd, så var det meget glædeligt at både mændenes - og kvindernes toer uden roede sig til finalerne i morgen søndag.

Read More
0 Comments

TILLYKKE til EM-roer, Nick Larsen, der i dag fylder 25 år

7/10/2020

0 Comments

 
Tekst og Foto: Mette Bacher

I dag, den 8. oktober, kan en af de danske EM-profiler fejre sin 25 års fødselsdag.
Nick Larsen, Odense Roklub, vågner formentlig op til fødselsdagssang fra sine landsholdskollegaer, og ellers hedder det en vigtig opgave for Fynboen, der skal ro M2X med William Wisholm fra Hadsund i polske Poznan.
Picture
Nick Larsen har Johnny Bo Andersen med, som træner ved Em i Poznan. Johnny er også med på billedet, som sekundant, når Nick møder frem ved DM i ergo. Foto Mette Bacher
Picture
Sculler har altid været Nicks favoritdisciplin. Foto Mette Bacher
Nick begynder at ro, som 15 årig i 2010. To år senere debuterer han internationalt ved JVM i 1X, hvor det bliver til en 1. plads i D-finalen. Året efter sidder Nick på en dobbeltfirer, og det pudsige er, at en af de andre på båden i denne tid er lige så engageret ved EM, som Nick, idet Joachim Sutton, Roskilde, var med i 4X- med Nick i 2013. Det bliver til en placering i C-finalen. I 2014 ror Nick 2X med Esben Rusbjerg, og parret bliver nr. 3 i C-finalen. Denne placering opnår han også i 2016 - men i 1X, og i 2017 bliver det til en 3. plads i B-finalen ved U23VM, en samlet 9. plads.
I 2018 bliver det til endnu en tur til EM, denne gang i M2- med Christoffer Kruse, DSR. Parret bliver nummer fire i C-finalen.

Picture
Kruse, tv., og Larsen. Foto Mette Bacher
Picture
I 2018 satsede DRC ALT på at danne en stærk M4- mhp. VM. Der blev forsøgt med mange konstellationer, men det var ikke alle af Danmarks dygtigste scullerroere, der havde det nemt ved at skulle præstere i en-åres roning. Ved Langdistancen i Odense blev der roet firer den ene dag - og toer uden den næste. Her er det Nick Larsen, der sidder et, så er det Bastian Secher, Roskilde, Frank Steffensen, DSR, og Loui Lam fra Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Nick er nu tilbage i scullerroningen igen, og DRC har netop meldt ud, at man satser på at danne en scullergruppe mhp. næste års VM.

I øvrigt har der i flere år været talt meget roning på hjemmefronten hos Hannibalsen Larsen, idet Nicks lillesøster, Anne, også er landsholdsroer, og i denne sæson har været med ved U23EM i 1X.

Roinfo ønsker Nick Larsen et stort tillykke med de 25 år og al mulig held og lykke ved EM i Poznan.
0 Comments

Stort EM-interview med Sportschef Finn Trærup-Hansen

7/10/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Om få dage er Europas bedste eliteroere i fuld gang på banen i Poznan. Lige på nær deltagerne fra Storbritannien, der, også denne gang bliver hjemme, grundet Covid-19-situationen. Noget, som blev bemærket ved U23EM for en måned siden.

Roinfo har tidligere præsenteret landsholdsroerne og deres meritter, og den idé har Dansk Forening for Rosport grebet, og præsenteret landsholdsroerne på alle mulige måder, så derfor har Roinfo.dk i stedet for kontaktet Danmarks Rocenters sportschef, Finn Trærup-Hansen for et interview, hvor han fortæller om, hvordan det var at skulle finde et nyt sted at afholde træningslejr i elvte time, hvordan det er gået her, og forventningerne til selve EM.

Finn Trærup-Hansen bringer også en rigtig god nyhed, som kommer til at involvere de store drenge, med speciale i scullerroning. Noget, som bl.a. roinfos udsendte spurgte til ved sidste års KU-seminar, og opfodrede til, at de mandlige scullerroere i den åbne klasse, kunne få muligheder i 2X & 4X-, idet mændenes scullergruppe består af én roer, Sverri Nielsen, i 1X. Nu lader det til, at der kommer til at ske noget i positiv retning her, så vi fremover får flere af de høje herrer ud til internationale regattaer igen.

Sportchefen kommer også ind på selve Covid-19-situationen, og de forholdsregler, de danske deltagere skal tage - både under EM og ved hjemkomsten i Danmark.

Interviewet er blevet til, som et spørgsmål-svar-interview, og dét lige efter, Finn Trærup-Hansen landede i Poznan.

Læs interviewet nedenfor:

Read More
0 Comments
    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk