Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Ny otterregatta for Universitetsroere har set dagens lys

22/10/2021

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Da Københavns Roklub for noget tid siden sendte meddelelsen ud om at aflyse årets helt store og tilbagevendende begienhed: Copenhagen Harbour Race, gik andre i tænkeboks. Mon det ville være en idé at arrangere et alternativ, så sæsonen ikke blev afsluttet med Danmarksmesterskaberne medio september?

Universitetsroerne var slet ikke færdige med sæsonen endnu. Det blev besluttet, med kort varsel, at arrangere en otterkaproning for Universitetsroere, og denne skulle finde sted på Odense Kanal på selvsamme dato, den 16. oktober, hvor Copenhagen Harbour Race ellers skulle have fundet sted.

Meldingen kom dog ud, efter at arrangørerne af CPH alligevel tilbød en miniregatta for inriggere og coastals.
Trods den korte tidsfrist meldte 10 hold deres interesse, men da dagen nærmede sig, endte antallet på 7 både.

Det skulle vise sig at være et godt tiltag og blev en stor succes. Der er ingen tvivl om, at arrangørerne allerede har bidt sig fast, og sikkert forsøger at gentage succesen i 2022.

Sådan stod der i pressemeddelelsen efter racet i den fynske hovedstad, se mere under billedet:
Billede
Samling før starten til årets sidste løb for Uni-roere på Odense Kanal. Glædeligt at se deltagelse fra Sønderborg - og Bryggens Roklub. Nu skal vi så blot have de store københavnerklubber med. Når hu Odense og Aalborg kan stille med flere ottere - så bør KVIK og DSR også kunne lege med. Foto Jens Oluf Hansen

Read More
0 Comments

Årets Copenhagen Harbour Race i miniformat

21/10/2021

0 Comments

 
Af Mette Bacher

Alle kaproere, LDK-roere, SPP-roere uden undtagelse havde set frem til årets bedste afslutningsregatta på sæsonen, Copenhagen Harbour Race, som blev aflyst i 2020 grundet Corona.

Og det var skam meningen, det skulle gennemføres i 2021. Men så kom meldingen om, at det ikke blev til noget alligevel. Derefter talte man om kun at gennemføre otterløbet - men så endte det hele med, at det blev til en "Copenhagen Harbour Race Light", ala SPP - Københavnskredsens populære Sved-på-Panden, og da denne melding kom ud med ret kort varsel, gav det helt sig selv, at årets afslutning blev en lidt tynd affære med blot 10 deltagende både.

Deltagerne kom hovedsageligt fra hovedstadsområdet, men også Roklubben Furesø havde et hold med, og ellers kom deltagerne fra: Københavns Roklub, Hellerup Dameroklub, DSR & Hellerup Roklub.
For fotografen blev det en hurtig affære at få billeder af alle deltagere - det tog sådan ca. 20 minutter - i modsætning til - når Harbour Race ellers kører med fuldt program, hvor det både handler om formiddagens løb - så er der pause - og derefter skydes eftermiddagens otterløb i gang.

Nuvel, det var fint at der trods alt blev lidt at runde sæsonen af med, og deltagerne var i kyndige hænder hos dommerne: Lone, Hjalte Graae Magnussen og Kenny Andersen.
Bryggens Roklub kunne slå dørene op for en kort bemærkning, hvor især opholdsstuen har en formidabel udsigt over havnen.

Hvis nogen fremover skal følge de deltagere, der normalt er med i SPP-turneringen, gælder det om at holde tungen lige i munden, for hovedparten af deltagerne har fundet egne betegnelser for holdet, og det er ikke altid lige gennemskueligt for tilskuerne at finde ud af, hvem, der er hvem. Heldigvis har roinfo fulgt godt med fra sidelinjen, og ved nu, hvilke klubber de enkelte hold repræsenterer.

Sådan stod der på sppkbh.dk før racet:
Distancen er 6 Km. Der startes ud for Bryggens Roklub. Derefter roes til Havnebadet, Slusen og tilbage til Bryggens Roklub. Kaproningen er time trial, dvs. at hvert holds tid startes ved dommernes signal og afsluttes ved dommernes signal.

Sådan gik det:
Holdet: Prince Alberts Venner vinder coastalklassen. Med ombord er Mette Dyrlund Petersen, der forleden vandt sølv ved VM i coastal, der fandt sted i Portugal. Vi gætter i øvrigt på, at holdet har besluttet sig for at kalde sig Prince Alberts Venner, fordi de planlægger at stille op til en coastalregatta senere i år, i Monaco.
Udover Mette Dyrlund er det: Lars Fjord, Samantha Don Robbins, Jakob Grænge Hansen og styrmand: Martin Grand Ast - og roerne repræsenterer: Danske Studenters Roklub.

Read More
0 Comments

Portræt af: Thor Kristensen ny sportschef i DRC

20/10/2021

0 Comments

 
Af Mette Bacher

Så er spændingen udløst!
Rygterne har i noget tid floreret - men nu er det officielt, at Thor Kristensen er ny sportschef for Danmarks Rocenter.

Efter to ansøgningsrunder har DFfR nu fundet frem til den sportschef, som skal føre danske eliteroere frem mod næste OL.

41-årige Thor Kristensen, med flot roerfaring, skabt i Hadsund Roklub, er manden, der har påtaget sig opgaven at føre dansk roning på medaljekurs mod det kommende OL og fremtidige VM og EM. Noget af en opgave, men Thor Kristensen er ikke uerfaren, når vi taler international roning, idet han selv har været en del af elitemiljøet i Danmarks Rocenter.

Read More
0 Comments

Roere på den røde løber - DR hyldede sportens største

18/10/2021

0 Comments

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Mette Bacher, Kristian Brasen, DR

Med fejringen af Danmarks Idrætsforbunds 125 år, blev det besluttet at kåre en atlet, som "Den største af de største sportsstjerner", og det kunne både være en legende, der ikke er her længere - eller en sportsstjerne, som i de senere år har vist så flotte præstationer, at det ikke kan undgå at skabe historie for eftertiden.

Derfor havde Danmarks Idrætsforbund i et samarbejde med Danmarks Radio inviteret til en stor sportsaften i DR-byen. Roinfos ene journalist var i forvejen inviteret med af en nær bekendt, men når nu cremen af atleter i den danske sportsverden ville invadere DR-byen, lå det naturligvis lige for at gå linen ud, og blive presseakkrediteret, som da det gjaldt den journalistiske royale ugebladsverden hos Aller.

Journalister og fotografer skulle møde op i rigtig god tid, da PET havde beordret til sweeping, med efterfølgende pressebreefing. Først var det 18.30 - men det blev ændret til 17.30, altså 3½ time før selve udsendelsen gik i luften. Årsagen er naturligvis, at HkH Kronprins Frederik var æresgæst, og det betyder, at journalister og fotografer bliver bedt om at gå ud af selve presserummet, hvor man må opholde sig, derefter skal alt overtøj, tasker, kameraer med mere lægges på gulvet, ejermændene træder væk, og hundene bliver beordret til at gennemgå tingene med deres fine snuder. Efterfølgende skal hundene også en tur igennem presserummet - uden nogen er tilstede - og derefter får man lov at gå ind igen. Noget, som tidligere er prøvet ved Kronprinsparrets Bryllup, hvor vi skulle møde frem v. kirken flere timer før begivenheden. Sådan er det blevet i disse tider.

Dørene blev åbnet 19.30, og køen var lang af gæster, kendte, som ukendte, som enten var inviteret eller havde købt billet til begivenheden.
Gæstelisten var også omfattende og fyldt med kendisnavne indenfor sportens verden, hvor mange topnavne mødte frem til begivenheden.
Selvom så kendte topnavne, som Preben Elkjær, Lene Køppen og Anja Andersen stod på listen, og hvor Deres udsendte havde set frem til at få fotos af de tre "legender", så man ikke skyggen af dem, men så var der jo alle de andre mange dygtige atleter, der nærmest myldrede igennem på den røde løber, og her var rosporten naturligvis flot repræsenteret. Nomineret på navnelisten over "Den største af de største sportsstjerner"  var fire nulevende roere med: Rasmus Quist, Mads Rasmussen, Thomas Ebert og Eskild Ebbesen. På listen stod også en roer, som for mange år siden viste fine resultater: Richard Olsen fra Sorø Roklub. En håndfuld kendte ledere fra roningens verden var med blandt publikum for at følge det hele på nærmeste hånd.

Read More
0 Comments

U19 EM finaleløb i München

10/10/2021

0 Comments

 
Billede
August Wisholm på vej til semifinalen. Foto Morten Juel Hansen
Opdateringer fra München nedenstående.
Af Leif Thygesen
​

JW1x Clara Hornnæss, Roforeningen KVIK
Semifinale søndag den 10. oktober kl. 10.00:
Danmark, Italien, Schweiz, Letland, Tyrkiet, Moldova. 1 – 3 → FA. 4.. →FB
​Clara blev nummer fem og ror dermed B finale søndag den 10. oktober kl. 11.30. Clara var cirka 20 sekunder fra en A-finaleplads. Schweiz, Italien og Letland til A finalen.
B finale:
Moldova, Ukraine, Tyrkiet, Kroatien, Danmark, Portugal
​Clara blev nummer tre og slutter dermed samlet som nummer ni. Clara roede et flot veldisponeret løb og hentede en hel del på de sidste 1000 meter. B finalen blev vundet af Tyrkiet foran Kroatien.

Read More
0 Comments

U19 EM finaledag i München

9/10/2021

0 Comments

 
Billede
Danmark er også særdeles flot repræsenteret på dommersiden ved U19 EM. Her er de fire danske dommere fra venstre Morten Juel Hansen, Dragør Roklub, Lars Christoffersen, Københavns Roklub, Cathrine Lysdal Andersen, Bagsværd Roklub og Flemming Gaur, Silkeborg Roklub.
​Af Leif Thygesen
Med fem semifinaler og en B finale må man sige, at det danske U19 team levede op til forventninger, ja måske oven i købet overraskede positivt. Den danske JM4- gjorde det rigtig flot, og med en imponerende slutspurt sikrede de sig førstepladsen i det indledende heat. Man kan tillade sig at have forventninger til den danske drenge-kvartet. Målet må være en plads i A finalen – og derfra kan alt ske.
Også den danske JW2x med Laetitia Panero-Bommer, Hadsund Roklub, og Stine Højager Nielsen, Holstebro Roklub, gjorde det megaflot og var med i et særdeles tæt opgør om førstepladsen. Marginalerne var ikke på danskernes side, men måske er de det i morgen? De to danske piger rækker kraftigt ud efter en A-finaleplads.

Read More
0 Comments

U 19 EM - indledende heats

8/10/2021

0 Comments

 
Billede
Foto Morten Juel Hansen
Af Leif Thygesen
Så er der trukket lod til de indledende heats ved U19 EM i München. De seks danske holds program ses nedenstående.
JW1x Clara Hornnæss, Roforeningen KVIK
Anmeldte(16): Bosnien and Herzegovina, Hviderusland, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien, Letland, Moldova, Holland, Portugal, Slovenien, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine
Indledende heat lørdag den 9. oktober kl. 09.30
Danmark, Slovenien, Tjekkiet, Schweiz, Grækenland. 1 – 3 → A A/B. 4..→ R
Danmark nummer fire efter Schweiz, Tjekkiet og Grækenland. Dermed ror Clara opsamlingsløb lørdag den 9. oktober kl. 14.10
Opsamlingsløb
Portugal, Tyskland, Danmark, Moldova, Bosnien and Herzegovina. 1 – 3 → S A/B. 4..→ FC
Danmark nummer tre efter Portugal og Tyskland. Clara er klar til semifinale A/B søndag den 10. oktober kl. 09.00 eller kl. 09.05.

 
JM1x August Herman Wisholm, Hadsund Roklub
Anmeldte (17): Belgien, Hviderusland, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Moldova, Holland, Polen, Slovenien, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine
Indledende heat lørdag den 9. oktober kl. 09.55
Holland, Slovenien, Ukraine, Danmark, Grækenland. 1 – 3 → S A/B. 4..→ R
August roede sig til en flot andenplads efter Grækenland og er sammen med Grækenland og Slovenien klar til semifinalen søndag den 10. oktober kl. 09.10 eller kl. 09.15


Read More
0 Comments

Nyt på Odense Kanal - Universitetsdyst i 8+ d. 16. oktober

7/10/2021

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Hvis det hele nu havde været, som det plejer, så var otterroere i alle kategorier strømmet til Københavns Sydhavn, lørdag d. 16. oktober for at deltage i det populære Harbour Race. Inrigger- og coastalfolket havde gjort det samme, og haft deres dyster om formiddagen, mens eftermiddagen var helliget otterne.

Men sådan bliver det ikke i 2021. Forleden meldte Københavns Roklub ud, at man desværre ikke kunne gennemføre arrangementet denne gang.

Aflysningen betød, at andre straks gik i gang med at finde ud af, om der kunne findes alternativer. Siden har Københavns Roklub da også meldt ud, at man vil afholde en minikaproning for inriggere og coastals.

Universitetsroning Odense tog et hurtigt initiativ, så der bliver otterkaproning. Ganske vist ikke i Københavns Sydhavn, men på Odense Kanal.
Billede
Der bliver leben ved Odense Roklub den 16. oktober, hvor der for første gang afholdes Universitetsdyst i 8+. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Seks danske hold til start ved U19 EM i München

5/10/2021

0 Comments

 
Billede
Rostadion i München
Af Leif Thygesen
Danmark stiller med to singlescullere, to toere og to firere, når det går løs med U19 europamesterskaberne i München den 9. og 10. oktober 2021. U19 EM skulle oprindeligt være roet 22. og 23. maj, men Covid-19 bevirkede, at regattaen blev udsat til oktober. U19 EM bliver årets sidste internationale regatta for de europæiske roere, idet VM i Shanghai den 18. – 24. oktober er aflyst på grund af corona-smittefaren.
Kønsmæssigt er der en smuk fordeling af de fjorten danske roere, idet det danske hold udgøres af syv piger og syv drenge.
Nedenstående præsenterer roinfo det danske juniorlandshold ved EM, som det ser ud ifølge Worldrowing.com.

Read More
0 Comments
    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk