|
Bådene - roernes værktøj
I rosport benyttes flere forskellige bådtyper, inriggere, outriggere, edon-både (outriggere med støttepontoner), coastalbåde, gigbåde og flere roklubber tilbyder også roning i kajakker. De mest almindelige bådtyper finder du beskrevet nedenstående, men der findes også andre bådtyper rundt omkring. |
|
Inriggere
Inriggeren fås som toårers og fireårers. Båden skal altid være bemandet med styrmand. Inriggeren er den bredeste bådtype og er særdeles velegnet til roning på åbent vand, da den er meget stabil og sødygtig. Åregangen sidder direkte på rælingen, og roerne sidder forskudt i forhold til hinanden. Inriggeren fås i to versioner som motionsbåd med syv border eller som langtursbåd med otte border. Inriggeren bygges i træ eller komposit. Klik her og se hvad de enkelte dele på en inrigger hedder.
Inriggeren fås som toårers og fireårers. Båden skal altid være bemandet med styrmand. Inriggeren er den bredeste bådtype og er særdeles velegnet til roning på åbent vand, da den er meget stabil og sødygtig. Åregangen sidder direkte på rælingen, og roerne sidder forskudt i forhold til hinanden. Inriggeren fås i to versioner som motionsbåd med syv border eller som langtursbåd med otte border. Inriggeren bygges i træ eller komposit. Klik her og se hvad de enkelte dele på en inrigger hedder.
Fireåres inrigger
Outriggere
Outriggeren er en smal og hurtig båd, hvor åregangen sidder på et lille stativ (riggen) et stykke fra selve rælingen. Roerne sidder lige bag hinanden, og det er ikke muligt at skifte plads under en rotur. Outriggeren fås som toårers, fireårers og som otter. Båden kan være med eller uden styrmand. I otteren er der dog altid en styrmand. Outriggeren er bygget i komposit.
Outriggeren er en smal og hurtig båd, hvor åregangen sidder på et lille stativ (riggen) et stykke fra selve rælingen. Roerne sidder lige bag hinanden, og det er ikke muligt at skifte plads under en rotur. Outriggeren fås som toårers, fireårers og som otter. Båden kan være med eller uden styrmand. I otteren er der dog altid en styrmand. Outriggeren er bygget i komposit.
Otter. Roerne har hver en åre.
Scullerbåde
Scullere er outriggere, hvor roerne har en åre i hver hånd. Scullerne opdeles i singlescullere, en robåd til én person, dobbeltsculler (to roere) og dobbeltfirer med plads til fire roere.
Scullere er outriggere, hvor roerne har en åre i hver hånd. Scullerne opdeles i singlescullere, en robåd til én person, dobbeltsculler (to roere) og dobbeltfirer med plads til fire roere.
Singlesculler
Gigbåde
En gigbåd er en mellemting mellem en inrigger og en outrigger. Den er smallere end inriggeren, men bredere end outriggeren. Åregangen sidder på et lille stativ (rig). Roerne sidder placeret lige efter hinanden. Gigbåden er især populær i Tyskland og på søer og floder, hvor der ikke er så store bølger. Gigbåde er bygget i komposit.
En gigbåd er en mellemting mellem en inrigger og en outrigger. Den er smallere end inriggeren, men bredere end outriggeren. Åregangen sidder på et lille stativ (rig). Roerne sidder placeret lige efter hinanden. Gigbåden er især populær i Tyskland og på søer og floder, hvor der ikke er så store bølger. Gigbåde er bygget i komposit.
Firer dobbelt gig med styrmand. Roerne har en åre i hver hånd
Coastalbåde
Coastalbåden er en slags gig båd med ”lukkede” rigge. Båden har nogenlunde samme bredde som en gigbåd, men med et lukket skrog, der umuliggør bordfyldning og desuden er båden selvtømmende ved roning. Det betyder, at den kan bruges til roning i meget store bølger og hårdt vejr. Gigbåden findes som firer med styrmand, toer uden styrmand og ener. I Danmark er det mest almindeligt at gigbådene roes med sculler årer (hver roer har to årer – en i hver hånd)
I alle ovennævnte bådtyper har roeren ryggen mod sejlretningen.
Coastalbåden er en slags gig båd med ”lukkede” rigge. Båden har nogenlunde samme bredde som en gigbåd, men med et lukket skrog, der umuliggør bordfyldning og desuden er båden selvtømmende ved roning. Det betyder, at den kan bruges til roning i meget store bølger og hårdt vejr. Gigbåden findes som firer med styrmand, toer uden styrmand og ener. I Danmark er det mest almindeligt at gigbådene roes med sculler årer (hver roer har to årer – en i hver hånd)
I alle ovennævnte bådtyper har roeren ryggen mod sejlretningen.
Coastalfirer med styrmand. Coastalfireren fås også i en udgave, hvor roerne har hver en åre.
Kajakker
I en kajak har man front mod sejlretningen og bruger arme og overkrop til at ro med. Man ror med en pagaj, som er en slags dobbeltåre med åreblad i begge ender. Der findes specielle kajakklubber, men flere roklubber tilbyder også roning i kajakker.
I en kajak har man front mod sejlretningen og bruger arme og overkrop til at ro med. Man ror med en pagaj, som er en slags dobbeltåre med åreblad i begge ender. Der findes specielle kajakklubber, men flere roklubber tilbyder også roning i kajakker.
Kajak
Årer
Åretypen bestemmes først og fremmest af årebladets form. Macon åren har et symmetrisk åreblad, der nærmest ligner en stor ske. Big blade årer er asymmetriske og med nærmest firkantet åreblad - se foto. Macon og bigblade årer fremstillet i henholdsvis træ og kulfiber. Scullerårer - der er kortere og mindre end ”to hånds årerne” - kan ligeledes være både macon- eller bigblade årer fremstillet i træ eller kulfiber. De moderne kulfiberårer er lettere end træårerne. Træårer er ved at være udfaset i rosporten.
Åretypen bestemmes først og fremmest af årebladets form. Macon åren har et symmetrisk åreblad, der nærmest ligner en stor ske. Big blade årer er asymmetriske og med nærmest firkantet åreblad - se foto. Macon og bigblade årer fremstillet i henholdsvis træ og kulfiber. Scullerårer - der er kortere og mindre end ”to hånds årerne” - kan ligeledes være både macon- eller bigblade årer fremstillet i træ eller kulfiber. De moderne kulfiberårer er lettere end træårerne. Træårer er ved at være udfaset i rosporten.
Fra venstre: Macon åre til inrigger, big blade åre til inrigger(bagbord), Macon sculleråre, big blade sculleråre(styrbord) alle årer fremstillet i kulfiber. Wing pagaj i fiber og træ pagaj.