Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Københavnskredsen aflyser Efterårskaproningen

24/9/2020

0 Comments

 
Af Mette Bacher

Flere kasser med nye medaljer var netop landet, og der var lagt op til, at den tidligere så populære Efterårskaproning ville blive genoptaget, men på baggrund af de seneste retningslinjer og restriktioner fra myndighederne, og stigningen af Covid19-smitten, som pt. hænger over Danmark - hvor det nu også er de unge, imellem 10-29 år, som er blandt de senest mange smittede, så har Københavnskredsen, der står bag Aftenkaproninger, Søndagskaproningen og Efterårskaproningen taget beslutningen om helt at aflyse Efterårskaproningen, som ellers skulle gennemføres den 3. oktober. Dermed lægger kredsen sig i kølvandet på de andre regattaarrangørers aflysninger i Københavnsområdet, som Copenhagen Regatta, Skolekaproningen og Copenhagen Harbour Race.
Picture
Det har ellers været en forrygende sæson, alt taget i betragtning, hvor kredsen har haft fint besøg, bl.a. af dygtige juniorer fra Dragør Roklub, her er det Maja og Frederik. Foto Mette Bacher
Picture
... og her er det Dragør Roklubs Gustav, der også har scoret medaljer ved kredsens kaproninger. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Maratonroningen kom hjem til Nivå Roklub

12/9/2020

3 Comments

 
Picture
Nivå Maraton genopstod efter et par års pause. På billedet er det den arrangerende klubs hold ”Nivå Samuraien” med Charlotte Prytz, Einar Arnalds Jonasson og Morten Brok, der er på vej til startlinjen. Nivå Samuraien sluttede som nummer seks i inriggerklassen
​Tekst og foto Leif Thygesen
I gamle dage hed det Karlebo Marathon, fra 2014 til 2017 hed det Øresund Maraton og blev arrangeret af Amager Ro- og Kajakklub (ARK), i 2018 og 2019 var der ingen maratonroning, men i år, i 2020, kom maratonroningen så at sige hjem, da Nivå Roklub sørgede for, at der igen blev mulighed for at ro maraton-roning i Danmark under navnet Nivå Maraton.
Distancen på 42,195 måles dog nu i kilometer, hvor man tidligere brugte sømil, og så er der åbnet for deltagelse af toercoastalbåde. Mindre tekniske ændringer er der også med hensyn til start og mål, nu bruges havneindløbet i Nivå som start- og mållinje i forhold til tidligere, hvor deltagerne skulle slå en hånd i broen ved Nivås klubhus, og endelig holdes pausen i Skovshoved Roklub.
Regattaen blev planlagt i samarbejde mellem Kurt Blasen og Anders Kabel, Nivå, Susanne Bærentsen, Skovshoved, og Christian Probst, Humlebæk/DFfRs Langdistancekaproningsudvalg.
Konceptet med at ro et kortere løb i løbet af en dag i de lyse timer blev godt modtaget. Vejrmæssigt fik deltagerne modvinden på vej til Skovshoved, så da vinden tiltog efter middag, blev der ”skubbet” godt bag på bådene på vej hjem, samtidigt kom vinden lidt fra landsiden, og dermed undgik man de største bølger. Men der var udfordringer nok alligevel – udfordringer der dog blev taget med godt humør af alle. Fornyelsen med at have coastalbåde med må siges at være en succes, det bevirkede blandt andet, at der var deltagelse af to svenske hold, så mon ikke, der bliver åbnet for coastalfirere i 2021?
Roinfo var med, da Maraton-roningen genopstod. Se den store billedreportage, nedenstående.

Read More
3 Comments

Maratonroning genopstår med Nivå Maraton

9/9/2020

0 Comments

 
Picture
Nivå og Skovshoved roklubber samt maratonkoordinator Anders Kabel sørger for at maraton-roning genopstår efter et par års pause. Arkivfoto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
Sytten hold er tilmeldt når Nivå Roklub i samarbejde med Skovshoved Roklub igen arrangerer maratonroning lørdag den 12. september 2020. Denne gang slipper deltagerne dog lidt billigere end man gjorde i det legendariske Karlebo Marathon, hvor distancen var 41,195 sømil eller cirka 78 kilometer. Distancen er stadig 41,195 men denne gang måles der i kilometer, hvilket betyder, at de deltagere, der vælger at ro en hel maraton skal en tur fra Nivå til Skovshoved og retur. Der er også lavet mulighed for at ro et halvt maraton og skifte mandskab i pausen ved Skovshoved Roklub. Nyt er det også, at der er inviteret coastalbåde.

Read More
0 Comments

Aflysning: Københavnskredsens Aftenkaproning d. 9.sept

8/9/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Med ca. 100 deltagere var der atter lagt op til en velbesøgt Aftenkaproning, som Københavnskredsen skulle afholde onsdag, d. 9. september.
Kaproningen ville indledes med et gedigent otterløb indeholdende mange koryfæer fra fordums tid, og det fra KR/DSR, Skovshoved & KVIK. Der ville blive forrygende finaler for de purunge fra Stevns, Dragør og Bagsværd, og fint besøg, helt fra Nakskov, i mændenes masters-2X, mens vi ville komme til at se Lyngby Roklubs super M4X- med stjerneroere i besætningen, for ikke at nævne: Dorthe Friis Thanning fra Roskilde og to stærke kvindelige roere fra Ringsted, og de mange, mange andre, fremtidens kaproere, og tidligere VM-medaljetagere.
Picture
Glimt fra kredsens sommerkaproning på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

BREAKING: Rasmus Lind, slutter, som nr. 6, v. U23EM

6/9/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher
Eneste danske A-finalist ved årets U23EM, der finder sted denne weekend i Duisburg, Rasmus Lind, Sorø Roklub, sætter et flot punktum, og viser høj klasse, ved at blive nr. 6.
Rasmus, der trænes af Ulla Hvid, er i sit første senior-år, så der venter en flot fremtid for soraneren.
Picture
Rasmus Lind, Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
0 Comments

GULD til Danmark ved VM på denne dato - for 50 år siden

5/9/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

D. 6. september for 50 år siden, ved Verdensmesterskaberne i St. Catharines, fik dansk roning sit første verdensmesterskab i dobbeltsculler, idet Jørgen Engelbrecht, Hvidovre Roklub, og Niels Henry Secher, DSR, vandt finalen, og ved samme VM vandt Danmark bronze i firer uden.
I Danske Studenters Roklubs årbog for 1970, fortæller Niels Henry Secher om optakten til VM, og følelserne omkring finalen.
Roklubben Vikings Bjørn Hansen, var med ved VM i Canada, i toer m. styrmand, mandskabet blev nummer 8, og han fortæller i telefonen i sidste uge, at han tydeligt husker finalen. Vi stod på bådepladsen og så det, det var en flot finale og en rigtig dejlig dag, siger Bjørn Hansen til roinfo.dk
Picture

Read More
0 Comments

Håbet lever for: Mathias, Anne & Rasmus ved U23EM

5/9/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Der er stadig håb for deltagelse i A-finaler ved U23EM, der finder sted denne weekend i Duisburg. Således er 3 danske både klar til semifinalerne, hvor det gælder om at ro sig til A-finalen, og det er alle i scullerkategorierne.

Mathias Heldbo, DSR, Rasmus Lind, Sorø og Anne Larsen, Roforeningen KVIK skal søndag forsøge at kæmpe sig videre på Wedau og forhåbentlig komme i A-finaler.
Det bliver Sorø Roklubs Rasmus Lind, der indleder dagen med sin semifinale: kl. 08.50. Blot 10 minutter efter gælder det for Anne Larsen at komme videre, og 10 minutter efter Annes semi, står Mathias Heldbo for tur.
Picture
Rasmus Lind, Sorø Roklub, er klar til semifinalen i morgen, søndag. Foto Mette Bacher
Picture
Anne Larsen, der nu ror for Roforeningen KVIK er ligeledes semifinaleklar i Duisburg. Foto Mette Bacher
Picture
Mathias Heldbo, DSR, vandt lørdagens opsamling, og er dermed også klar til semifinalen i Duisburg. Foto Mette Bacher

De øvrige 7 danske både skal ro hhv. B-finaler og C-finale, og i B-finalen er det om en placering ml. nummer: 7-12, og C-finalen: 13-18.

Hele den danske delegation, skal i ilden søndag, som følger:

  • BLM1x med Rasmus Lind (Sorø) skal ro semi A/B-finale kl. 08.50
  • BLW1x med Amalie Brems (DSR) blev nr. 3 i sit opsamlingsløb. Dette sender hende i B-finalen søndag middag kl. 11.52
  • BW1x med Anne H. Larsen (KVIK) roede sig til en 3. plads i sit opsamlingsløb, hvilket giver en A/B-semifinaleplads i morgen kl. 09.00
  • BW4- med Mathilde Kiilgaard, Marta Kempf, Cristine Meinert Cardel (DSR) Mette Køchs (Aarhus) roede sig i søndagens B-finale kl. 10.30
  • BM1x med Mathias Heldbo (DSR) vandt sit opsamlingsløb, hvilket sender ham i A/B-semifinale søndag kl. 09.10
  • BW2- med Cecilie Brünnich (DSR) og Marie Ramm (Bagsværd Roklub) sluttede som nr. 4 i deres opsamling, hvilket sender dem i B-finalen kl. 10.15 søndag
  • BM2- med Aksel Dybdahl Poulsen (KR) og Jacob Grænge Hansen (DSR) roede en B-finaleplads hjem, som de skal ro i morgen kl. 10.20
  • BW2x med Sarah Lindberg og Mia Sofie Rützou (Odense) roede også en B-finale hjem, som de skal ro i morgen kl. 10.25
  • BM4- med Casper Lindballe, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk og Kaare Mortensen (alle Holstebro) roede et tæt løb, hvor de slutter som nr. 3 og dermed går i søndagens B-finale, der roes kl. 10.35
  • BLM2x med Rasmus Konnerup (Hadsund) og Marcus Lyngesen (Holstebro) sluttede sidst i deres opsamlingsløb, hvilket sender dem i C-finalen, søndag kl. 10.00
0 Comments

U23EM i Coronaens skygge

2/9/2020

0 Comments

 

Af Mette Bacher

Lige om lidt åbner U23EM i Duisburg i Tyskland. Højst overraskende, i disse tider, er der rekordtilmeldinger, melder arrangørerne ud, og netop derfor kan det ikke undgås at mange sikkert tænker på, hvordan det mon kommer til at gå, når nu Coronaen er en ny trussel, der hviler over hele verden - også roningens verden?

OL blev aflyst - dog regner man med at gennemføre OL i 2021, U23VM er aflyst, Coastal-VM, Baltic Cup er aflyst, junior-NM gennemføres heller ikke, og så er der alle de danske ellers så velbesøgte regattaer, som ikke gennemføres, fordi arrangørerne ikke mener, det kan gøres forsvarligt, når der skal vises hensyn til medarbejdere og atleter.

Man kan forestille sig, at U23EM og Covid19 har været drøftet indgående i mange hjem, ikke mindst hos dem, der har unge kaproere, der skal afsted, men også hos roledere, i bestyrelser, og i DFfRs top.

For fjorten dage siden kontaktede roinfos journalist formand for KU, Lea Jakobsen, for at høre til, om roforbundet kræver, at de danske deltagere bliver testet, FØR de tager til EM i Duisburg, og lige så snart de vender hjem igen.
Umiddelbart var det i første omgang af ren og skær interesse og bekymring. Lea Jakobsen sendte et pænt og meget udførligt svar tilbage, hvor det blev nævnt, at DFfR ikke kræver, at roerne skal testes i forbindelse med deltagelsen i U23EM.
Picture

Read More
0 Comments

Copenhagen Harbour Race 2020 aflyst

1/9/2020

0 Comments

 
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
I et opslag på Facebook skriver Lars Hvedstrup Jensen, Københavns Roklub: 
​Copenhagen Harbour Race 2020 er aflyst. Vi mener ikke at vi kan holde et Harbour Race under de nuværende COVID-19 retningslinjer.
I stedet ser vi frem til at holde Harbour Race 16. oktober 2021.
0 Comments
    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk