Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Indbydelse til Aftenkaproning, onsdag d. 9. september

30/8/2020

0 Comments

 
Af Mette Bacher

Københavnskredsen er i gang med at planlægge næste Aftenkaproning, som bliver den 9. september kl. 17.00-19.00.
Vi glæder os til at se roere i alle aldersklasser:
Elite/Landsholdsroere, U23, junior A-B-C, masters, og, og, og...


Sådan kommer det til at foregå:


Københavnskredsens Aftenkaproning
Dato: 9. september
Første start klokken 17.00
Banerne 1-2-3-4 benyttes
Distancer: 500 meter og 1000 meter
Bådtyper: 1X, 2- og 2X, 4X-, 4-, 4X+, 4+ og 8+
Løbene er for ALLE: Juniorer, seniorer, masters og elite

Startgebyr:
Københavnskredsens klubber deltager gratis, deltagere udenfor Københavnskredsen betaler 25 kroner pr. båd, pr. start.
Afregning sker efterfølgende med Københavnskredsen

Tilmeldingsfrist:
5. september, kl. 12.00, hvor klubberne fremsender en liste over de roere, og deres niveau/alder/klassificering, samt bådtype, der skal deltage. Send det til: [email protected]. Overhold venligst tilmeldingsfristen, tak!

Der vil være rodommer på vandet, en tidtager i tårnet, og medaljer ved målområdet.



VIGTIGT:
Både før og efter løbet, skal restriktionerne mht. ophold på land, overholdes.
Vi anbefaler, at roere udefra har udgangspunkt fra målområdet efter aftale.

Deltagerne skal stadig efterleve myndighedernes retningslinjer mht. afstand, og overvej venligst, om I kan vente med at gå i bad, til du kommer hjem efter kaproningen.
Københavnskredsen forbeholder sig ret til at melde ændringer ud, i fald myndighederne udstikker nye retningslinjer i denne Covid19-periode.


0 Comments

VM: Medaljeregn over danske roere for 25 år siden

28/8/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

I disse dage er det 25 år siden, dansk roning scorede medaljer i hobetal ved Verdensmesterskaberne.
Dette år udtog KU mange roere mhp. VM, men det skyldtes også det faktum, at roerne ikke skulle rejse ret langt væk for at kæmpe om de ædle medaljer. Således blev Verdensmesterskaberne i 1995 afholdt i Finland, og dermed var udgifterne ikke så store, som hvis det eksempelvis havde været i USA. Danmark stillede med 55 roere, og en del af dem roede sig til ædle medaljer.
Således kom 11 roere hjem med guldmedaljer om halsen, 6 danske roere fik sølv - og 5 kunne drage hjem fra de tusinde søers land med bronze om halsen.
Picture
25. august, den danske letvægtsotter toppede i VM-finalen og det blev til guld til: Bagerst fv.: Carsten Glud, Søren Henriksen, Torben Bech Jensen, Jeppe Kollat Jensen, forreste række fv. Bo Vestergaard, Thomas Croft Buck, Johnny Bo Andersen og Michael Jensen. Styrmand er: Dennis Larsen. Foto udlånt af Bo Vestergaard
Picture
DEn 26. august, 1995, slog Lars Christensen, Silkeborg, og Martin Haldbo Hansen, KVIK, til i M2X og blev verdensmestre. De vandt finalen over Tyskland og Norge. Foto udlånt af Lars Christensen.

Read More
0 Comments

Brabrand Regattaen aflyses

12/8/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Det vil næppe komme som den helt store overraskelse, at arrangørerne af årets Brabrand Regatta i dag melder ud, at regattaen aflyses.

Således står der på regattaens hjemmeside:
Aarhus Open Regatta 2020 aflysesKære alle
Vi har de seneste måneder været igennem mange overvejelser om Aarhus Open Regattaen skulle og kunne gennemføres i år, set i lyset af corona og de retningslinjer der er blevet meldt ud gennem forløbet.
I sidste uge kom så en markant stigning i antal smittede i Aarhus; og smittetallet de seneste dage har været svingende, men ikke tydeligt nedadgående. Vi har fået flere henvendelser, hvor både roere og trænere har udtrykt bekymring for deltagelse.
På den baggrund har vi besluttet desværre at aflyse stævnet.
De indbetalte deltagergebyrer vil blive refunderet. Det sker formentlig først omkring 1. september, da DFfRs bogholder har ferie p.t.


Med venlig hilsen AOR-bestyrelsen, 12/8-2020


0 Comments

Velsmurt og velbesøgt Holstebro Regatta

11/8/2020

0 Comments

 
Tekst & Foto:
Mette Bacher


Arrangørerne af årets Årgangsmesterskaber og selve Holstebro Regattaen, kan ånde lettet op. Trods det faktum, at Covid19 har lagt en stor dæmper på mange aktiviteter i roningens verden, så lykkedes det at gennemføre regattaen på Vandkraftsøen under ændrede former. Og man kan da også konstatere, at arrangørerne blev kraftigt udfordret af, at 250 roere havde meldt deres ankomst. Det kræver nøje planlægning, hvis forsamlingsrestriktionerne skal overholdes, og det gjorde det ikke nemmere, at restriktionerne fra øverste sted IKKE blev hævet, som forventeligt, lørdag den 8. august, hvilket alle ellers håbede på.
Picture
Der blev vist kaproning af meget høj standard i Holstebro. Dette opløb fik tilskuerne helt op i omdrejninger, og det var så intenst, at man skulle tro, det var en VM-finale. Men det er "såmænd" indledende heat hos pigerne søndag morgen. Naja, Maja, Bjørk og Silje kæmper indædt for en A-finaleplads. Piger u. 15 år, 500 meter. Dette forrygende scenarie udløste klapsalver af de mange, der fulgte opgøret på nærmeste hold. Det er roning, når det er bedst. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Flot førstedag i Holstebro

8/8/2020

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

I de senere år, har Holstebro Regattaen ikke været begunstiget af godt vejr, men det er der sandelig lavet om på denne gang, hvor roerne for alvor fik skudt sæsonen i gang, også selvom der i de foregående måneder både har været arrangeret testregattaer i Odense, Sorø og Bagsværd, mens Københavnskredsen har stået for flere Aftenkaproninger og en lørdagskaproning på Bagsværd Sø. Denne gang står den på Årgangsmesterskaber på Vandkraftsøen, og lørdag bød på forrygende finaler i et hamrende varmt og trykkende vejr.

Arrangørerne har taget alle forholdsregler for at sikre, at forsamlingsrestriktionerne overholdes, ikke mindst nu, hvor der ikke er skabt en åbning for, at flere, end 100 mennesker må forsamles. Det er lidt af en udfordring, når flere, end 200 roere er meldt til.

Der har hele lørdagen været holdt øje med, at deltagerne overholdt det hele, og tilskuerpladsen var slet ikke, som tidligere fyldt op, idet forældre var blevet bedt om at holde sig væk. Derfor havde flere af dem søgt over på modsatte side af søen.

Roinfo bringer her lidt stemningsbilleder fra lørdagen, og søndag fortsætter regattaen med første start ret tidligt på dagen, og der sluttes af med finaler sidst på eftermiddagen i det varme vejr.

Read More
0 Comments
    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk