Mette Bacher
Arrangørerne af årets Årgangsmesterskaber og selve Holstebro Regattaen, kan ånde lettet op. Trods det faktum, at Covid19 har lagt en stor dæmper på mange aktiviteter i roningens verden, så lykkedes det at gennemføre regattaen på Vandkraftsøen under ændrede former. Og man kan da også konstatere, at arrangørerne blev kraftigt udfordret af, at 250 roere havde meldt deres ankomst. Det kræver nøje planlægning, hvis forsamlingsrestriktionerne skal overholdes, og det gjorde det ikke nemmere, at restriktionerne fra øverste sted IKKE blev hævet, som forventeligt, lørdag den 8. august, hvilket alle ellers håbede på.
Samtidigt krævede arrangørerne, at deltagere og ledere ikke vimsede rundt, og skulle man følge sine roere på nærmeste hold, skulle det foregå siddende. Arrangørerne havde posteret vagter, der skulle sikre, at disse restriktioner blev overholdt, og da alle deltagere i forvejen var adviseret om dette, burde der ikke herske tvivl om, hvordan man skulle forholde sig, som deltager eller leder, og retningslinjerne blev også overholdt af de fleste.
Roinfo bringer her et udpluk og glimt fra søndagens finaler
- Nå, Freddy, hvor mange år er det nu lige, der har været afholdt Årgangsmesterskaber, spørger roinfos udsendte, der er blandt de få, som har fået adgang til roklubbens lokaler. Og så bliver der stille... ... Freddy tænker. Roinfos udsendte har læst et eller andet sted, at der står 41 år ved dette års afholdelse, men hvor det nu var, kan journalisten ikke erindre. | - Kan det passe, at det er ca 40 år siden, spørger roinfos udsendte igen. - Ja, svarer Freddy Quist, det passer meget godt, for jeg flyttede her til i slutningen af 1970´erne, og da blev Årgangsmesterskaberne indført. Utroligt, at man om få år kan fejre hele 50 år med Årgangsmesterskaber. |
Efternavne, hvor vi har set stolte Årgangsmestre for en del år siden efterhånden. Og Modest-dynastiet, hvor vi ser en Marcus, barnebarn af Reiner Modest - der trods sit ungdommelige udseende - dog ikke har prøvet at blive Årgangsmester for 40 år siden. Det har Alexander Modest til gengæld, og han er onkel til ovenfor nævnte Marcus, vi så på Vandkraftsøen i den forløbne weekend.
Der er helt sikkert mange andre, hvor vi er ude i næste generation, som vinder årgangsmesterskab og en skønne dag - forhåbentlig - ses på landsholdet.
En pige-dobbeltfirer så dagens lys i Holstebro - og det blot for en kort bemærkning og for at pigerne kunne prøve andet, end at ro 1X eller 2X, som de gør til hverdag.
Silkeborgs Morten Hæk kontaktede Ringsteds Gert Busk, og sammen fik de to strikket en stærk konstellation sammen til weekenden, bestående af to juniorer fra Silkeborg, én fra Københavns Roklub, og én fra Ringsted. Pigerne satte sig i båden fredag aften, blev trænet af Hæk og Busk, og kvartetten blev dermed klar til at prøve kræfter i regattaen.
Det er ikke hver dag, vi ser finaler, hvor to brødrepar kæmper om topplaceringerne, men det så vi i Holstebro, hvor brødrene Lenzing, henholdsvis: Jacob og Emil, fra Lyngby Roklub, kæmpede mod William og August Wisholm fra Hadsund Roklub
Unge Mads Madsen, 6, havde en af weekendens allervigtigste opgaver, og det var at dele medaljer ud. Drengen gik til opgaven med ildhu, og havde en meget travl søndag. Men så fik roinfos journalist en idé, og det var at hjælpe knægten med opgaven. - Hvad siger du til, at jeg hjælper dig med at hænge medaljerne om halsen på vinderne, spørger jeg Mads. - Det må du ikke, for de skal selv tage medaljerne på, lyder det sikkert fra Mads, mens han er på vej hen med endnu et sæt medaljer til nye vindere. - Ups, det siger jo sig selv, at det må man ikke, og her kan man se, hvor hurtigt, man "glemmer", at vi skal passe på os selv og hinanden i disse tider. Det samme gælder også deltagerne, hvor journalisten spottede fredag, at gensynsglæden var stor blandt en del af de unge deltagere, da de ankom til Holstebro fredag aften, hvor der blev krammet til den helt store guldmedalje. Og det må man jo heller ikke. Husk det nu til næste gang, der er regatta. Vi krammer ikke hinanden, og vi hænger heller ikke medaljer om halsen på glade og svedige vindere. Tak, Mads, for belæringen! |
Når man knipser billeder af stort set alt og alle, og når det skal gå tjept, så er det først, når man kommer hjem og gennemgår billederne, at der kan dukke sjove situationer op, som man ikke spottede i første omgang.
Se her, hvor de høje Holstebro-roere v. præmieoverrækkelsen ser deres egne spøjse skygger, og morer sig over det.
Holstebro Regattaen har det hele. God stemning, den gedigne og professionelle regattaform. Der kræses for roerne, vinderne, og gæsterne. Det er her, at hovedparten af de danske klubber med kaproning på plakaten, har repræsentanter med. Vi oplever speakning, fanfare, et flot pyntet præmiepodie, en velspækket regattabod, og det bedste: - Snakken med ledere og trænere, som er med, og hvor muligheden nu er tilstede, så der kan tales roning i alle afskygninger. Den der vigtige samtale, hvor det ikke kun er de sjove anekdoter og morsomme oplevelser, der kommer frem, men også om hvordan dansk roning kommer videre, og hvor der drøftes fremtid for roningen. Det er ved sådan en stor regatta, der kan mingles, og det gør de tilstedeværende ledere, når der ikke er finaler, som skal iagttages fra nærmeste hold.
Af forskellige årsager blev denne træningslejr siden indstillet, men hvorfor så ikke fortsætte med at lade Holstebro Regattaen få en bevågenhed fra øverste sted?
Der er ikke tvivl om, at det vil være gavnligt og blive bemærket, hvis lederne i dansk roning, eller landsholdsroerne lægger vejen forbi - for sidstnævntes vedkommende, hvis det ellers passer sig ind i de vigtige opgaver, som landsholdsroerne nu har.
Men hvis dansk roning skal komme godt videre, så bør man løfte i fælles flok, for det er i bund og grund meningen med vores idræt. At vi er fælles om tingene.
Og lige her vil Holstebro Regattaen være et perfekt sted at mødes, sådan at forstå, at et scenarie kunne være, at ansatte i DFfR og DRC lægger Holstebro Regattaen ind i planlægningen, så de ansatte, samlet, kommer ud og møder rolederne og deltagerne. Det vil helt sikkert vække glæde og stor opmærksomhed, hvis Danmarks Rocenter sender sine ansatte til Årgangsmesterskaberne, så de kan følge næste generation af roere på nærmeste hold, som de jo på et tidspunkt skal arbejde med.
Eller at DFfRs sekretariat melder ud: - Mød os ved Holstebro Regattaen på lørdag. For ikke at nævne valgte repræsentanter i rosportens verden. DFfRs Hovedbestyrelse og kaproningsudvalg kunne lægge regattaen ind i Årshjulet og melde ud om, at man kommer til Holstebro eller Sorø. Et tænkt eksempel: - Her vil hele Hovedbestyrelsen være til stede. Kom og mød os.
Eller, som denne gang, hvor det kunne have været helt fantastisk, hvis landsholdet deltog en af dagene i regattaen, og samtidig kunne møde de unge mennesker, der en skønne dag skal tage over, og måske selv have en OL-medalje, som det helt store mål.
Det kunne måske oven i købet have givet landsholdet et kærkomment afbræk i den træning, som landsholdsroerne skal holde ved lige med henblik på EM senere på sæsonen, hvis EM ellers bliver til noget.
- Vi ses i Holstebro - kom og mød os...
... Eller i Sorø eller til Danish Open i Coastal. Det kunne været et forfriskende pust, hvis ovennævnte grupper tog på charmeturné et par gange om året. Sikkert også for de frivillige og de ansatte selv...
Der er ingen tvivl. Det med at ansætte en dygtig træner på fuldtid, giver bonus. Det kan man tydeligt fornemme, når man har fulgt med i den fremgang, der er sket for Holstebro Roklub i de senere år, siden Søren Madsen kom til.
Ved årets Holstebro Regatta tog roerne fra Vandkraftsøen da også godt for sig af retterne, både ved antallet af tilmeldinger, men så sandelig også, når der skulle modtages medaljer for antallet af 1. pladser, og så lige på hjemmebane. Det blev til ca. 20 førstepladser i A-finalerne ved weekendens regatta for den lokale klub. Man kan også tydeligt fornemme den gode kultur, der er i klubben, der tillige har en dygtig ledelse. Det er fine indtryk at køre hjem med efter en god, lang og meget varm weekend i Holstebro.