Storbritannien har altid været garant for roning af verdensklasse, hovedsageligt indenfor en-åres roning, og det hos både mænd og kvinder.
Pinsent, Redgrave og Cracknell er navne, som mange roere har kunnet i søvne, hvis man taler om tidligere store triumfer, og mens England har roet mange flotte resultater hjem i mændenes firer uden, så er Danmark endelig, efter mange års tilløb, for alvor kommet ind i varmen, hvilket den nys sammensatte firer beviste, da mandskabet m. Joachim Sutton, Roskilde, Tobias Kempf, Odense, Steffen Bonde, Odder, og Tøger Berg Rasmussen, DSR, ved VM i USA klarede en fornem 5. plads hjem i finalen. Forleden offentliggjorde Danmarks Rocenter, hvilke roere, der danner DRC´s bruttogruppe i mændenes åbne klasse, hvor 10 herrer skal forsøge at kæmpe sig ind på de fire pladser. Det er: Peter Holmquist, LR, Steffen Bonde Jensen, Odder Roklub, Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub, Loui Lam, KVIK, Bastian Secher, Roskilde, Tobias Kempf, Odense Roklub, Lars Fjord, DSR, Christoffer Kruse, DSR, Joachim Sutton, Roskilde Roklub og Tøger Berg Rasmussen, DSR.