Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Stort DM-interview med Thomas Ebert: - Sådan gør DFfR

14/10/2020

1 Comment

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Et 2020-DM uden tilskuere og medaljeceremoni
Danmarksmesterskaberne i roning nærmer sig, og DFfR har besluttet at gennemføre DM i den kommende weekend.
Det har ikke været nogen let beslutning, da Covid19 hviler, som et tungt åg over hele verden, hvor lande lukker ned, smittespredningen er blusset op igen efter sommerferien, og det ene arrangement efter det andet aflyses.
 
Alligevel prøver Dansk Forening for Rosport at gennemføre arrangementet for seniorerne, og der er barberet godt og grundigt ned på antallet af løb, idet Forbundsmesterskaber for mastersroerne er skåret helt væk. Det samme gælder FM i 2-åres inrigger for mænd og kvinder.
Juniorerne kæmpede for at finde de rette mestre i den forløbne weekend i Holstebro, men det ikke over de sædvanlige 2000 meter, som er distancen for junior A- og B, idet banen på Vandkraftsøen er 1000 meter, og når seniorerne skal kæmpe om medaljerne, så er det delt op til afholdelse med finaler, hovedsageligt i de små bådtyper  lørdag - og de store bådtyper søndag eftermiddag.

DFfR har netop sendt retningslinjerne ud til deltagerne, og det er noget af et kompendium. Og hvis nogen går og tror, at man skal være tilskuer og heppe på sine klubkammerater, så kan man godt pakke signalhorn, bannere og flag sammen, og lægge det langt væk. Således må klubberne ikke medbringe egne tilskuere, der bliver ikke mulighed for at købe lidt spiseligt eller drikkelse, og medaljeceremoni bliver der heller ikke noget af. Således skal vinderne ro direkte "hjem til deres zoner", og en leder kan afhente medaljerne i en pose på DFfRs sekretariat!
Picture
Alt ånder fred og idyl v. Bagsværd Sø, lige indtil lørdag, hvor Dansk Forening for Rosport vover sig ud i at afholde DM. Det bliver under meget skærpede forhold, zoneopdelinger, uden tilskuere, og uden medaljeceremonier denne gang. Foto Mette Bacher
I denne tid, hvor myndighederne opfordrer til, at danskerne skal undgå at forsamles på kryds og tværs, hvilket bliver meldt ud igen og igen, er der ikke tvivl om, at det kommende DM-arrangement sikkert har været udsat for sande meningsudvekslinger, idet en del ikke mener, det er forsvarligt at afholde DM, mens den anden del, mener, at det godt kan lade sig gøre.
 
Roinfo har derfor spurgt den ansvarlige for DM-ud valget, Thomas Ebert, om udfordringerne i forbindelse med optakten til mesterskaberne, og hvordan man har grebet det an. Interviewet bringes som et "spørgsmål/svar-interview".

Interview med DM-ansvarlige: Thomas Ebert

Du står, som ansvarlig for årets afholdelse af DM, hvor der er nedsat et udvalg. Hvem er de øvrige medlemmer i udvalget?
Vi er en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra begge regattabaner, dvs Freddy Quist og Søren Fredslund samt Mikael Espersen. Dertil er vi fra KU repræsenteret ved Lea Jakobsen. Morten Espersen, Søren Madsen og andre kompetente har også deltaget ad hoc på møderne med specifikke indspark sammen med de ansatte fra Sekretariatet som er allokeret til at hjælpe til.

Hvor længe har I været i gang med forberedelserne, og har sekretariatet skullet hjælpe til med det?
Vi har været i gang siden slutningen af august, hvor vi først så på muligheden i ét samlet DM, så det har været en lang proces. Ja, vi trækker på kræfter fra sekretariatet. DM er som udgangspunkt et DFfR- arrangement og sekretariatet har altid bistået den lokale arrangør. I år har bidraget selvsagt været mere omfattende, men jeg håber også, det er godt givet ud. Det er en god mulighed for at trykprøve om vores organisation, og om procedurerne og kompetencerne er fornuftigt fordelt.  

Picture
Ebert er eneste roer, der i nyere tid har vundet hele 25 Danmarksmesterskaber, så han kender, om nogen, til kampen om medaljer på de forskellige danske regattabaner. Bemærk Thomas Eberts revers, hvor de 3 OL-nåle er sat i. Den øverste af bronze, vundet i 2000, de to nederste markerer OL-guldmedaljerne i 2004 & 2008. Dertil har Thomas Ebert vundet verdensmesterskaber hele 5 gange med guldfireren og det er desuden blevet til to verdensmesterskaber i LM2-, blandt andet... Foto fra Sportsgalla i Herning. Copyright: roinfo.dk/Mette Bacher
Hvad har været den største udfordring?
De mange usikkerheder omkring de regler og rammer, det hele skal foregå i, som tilmed har ændret sig undervejs. Det har (og kræver stadig her få dage inden start!) utrolig mange omrokeringer og tilpasninger for at vi føler, vi rammer inden for både regler og retningslinjer. Tilmed er det jo første gang vi prøver dette, så alt er nyt og skal forstås korrekt så vi ikke risikerer at træde ved siden af. Det har krævet en meget agil og omstillings parat tilgang til tingene.

Der er en begrænsning på 50 personer, som må forsamles, hvordan takler I det?
Vi opdeler regattaområdet i zoner, og hver klub vil kun blive akkrediteret til én zone. Ingen roere/trænere må opholde sig i andre zoner under regattaen. Kun få nøglepersoner, som f.eks stævnelægen må bevæge sig frit. På vandet vil der i enkelte situationer være mere, end 50 personer… men de vil være geografisk spredt og vi har via dialog med myndighederne og DIF fået bekræftet, at man anser det forsvarligt at lade bådene konkurrere derude.

Eks. har Svendborg Sejlklub lige gennemført en kapsejlads med 430 tilmeldte både. Her blev der indført, at bådene ikke måtte sejle tættere, end 2 meter fra hinanden (normalt må man sejle helt tæt indtil berøring). Hos os vil der være en banebredde, altså 12,5 m.
Har det været med i overvejelserne at aflyse DM - og er der en forklaring på, at det skal gennemføres, når mange andre regattaer er aflyste herhjemme, og andre arrangementer i DK også aflyses?
Selvfølgelig har vi overvejet en aflysning. Og jeg forstår, og bakkede også op om at de danske regattaer der i sommer blev aflyst. Men med tiden er der nu kommet mere definerede regler og retningslinjer og set i lyset af, at en vaccine mod Covid19 ligger mange måneder ude i fremtiden, kan vi forvente at regattaer også i 2021 enten skal aflyses eller udføres efter de rammer og retningslinjer, der nu foreligger.
Altså kan vi lige så godt tage handsken op og komme i gang med at gøre vores erfaringer. I modsat fald ingen kaproning før alle roere er vaccineret med Covid19. Og så er vi nok inde i 2022, før vi overhovedet vil se kaproning igen. Det mener jeg ikke vi skal sidde passivt og vente på.

Hvordan ser det ud med mulighederne for deltagerne, når vi taler bad og omklædning?
Ved denne regatta sætter vi det sportslige først. Dvs vi skal have roerne på vandet og konkurrere. På land kan vi ikke tilbyde nok omklædningsfaciliteter til, at det også bliver en mulighed. Dvs folk anmodes om at ankomme omklædt og bade hjemme.

Ved du, hvad roerne udenbys fra gør mht. overnatning?
Jeg er ikke bekendt med de enkelte roklubbers planer på det område.
Hvordan takler I det med, at det er et offentligt område, bl.a. ved tilskuerpladserne? Er der restriktioner ved tilskuerpladserne/målområdet?

- Ja, roerne må fra deres zoner krydse over den offentlige sti for at komme ned til deres bro. Vi kan ikke forhindre de lokale beboere i at gå en tur rundt om søen. Her henstiller vi til, at roerne gør sig umage ved at vise hensyn til søbreddens øvrige brugere.

Bliver der posteret vagter, som sikrer, at restriktionerne overholdes?

Der vil være personer der vil holde øje med at folk ikke opholder sig i en zone, de ikke er akkrediteret til.
Picture
Thomas Ebert, DM-arrangør, Hovedbestyrelsesmedlem i DFfR, og medlem af Ringsted Roklub har, trods travlhed med at arrangere DM, givet sig tid til at stille op til et stort interview med roinfo.fk. Foto Leif Thygesen
Hvem hjælper til med at gennemføre arrangementet, når Københavns Regattaforening har meldt fra?
Vi har skåret behovet ned til et absolut minimum. Men i og med vi ”kun” skal have det sportslige gennemført og antallet af deltagere er lavere end normalt, er der også behov for færre hjælpere. Bagsværd roklub har været gode til at skaffe de personer, der skal bruges herunder startere og motorbådsførere. 

Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke de gode kræfter, der har arbejdet med os i denne proces. Frivillige, som vores ansatte i sekretariatet. Rigtigt mange har givet DM-gruppen et skulderklap med på vejen…. men der også fra flere sider udtrykt bekymringer. Opbakningen taler for sig selv…. Den er skøn af få. Fra de sider der er udtrykt bekymring, har vi forsøgt at svare efter bedste evne. Bl.a. er dommergruppen, og den læge ansvarlige blevet inddraget i planlægningsprocessen, og er kommet med input, baseret på deres bekymringer. Det er utroligt værdsat.

Modsat må jeg også udtrykke min store ærgrelse, ja jeg vil faktisk sige min store foragt og bekymring over, hvorledes vi i DM-gruppen men også ansatte i sekretariatet har oplevet at nogle bekymringer er blevet udtrykt på. Bla. når et gruppemedlem oplever at blive anonymt anmeldt til politiet, beskyldt for at ikke at have overholdt gældende lovgivning for et arrangement der endnu ikke engang er afviklet….

- Ja, så bliver jeg både meget harm og vred, men også ulykkelig over, at nogen overhovedet kan finde på det. Den anonyme person kunne, så let som ingenting, bare kontakte mig eller Sekretariatet og fået svar på sin bekymring. Anmelders ordlyd i den specifikke anmeldelse sandsynliggør, at vedkommende tydeligvis kender dansk roning indgående. Anmeldelsen var i øvrigt helt ubegrundet, og må bero på uvidenhed fra anmelders side, eller et helt tredje formål. Er det der hvor vi er på vej hen i dansk roning ?

Ovenstående anmeldelse har jeg personligt et i andet forum kommenteret kraftigt på.
Hvis nogen er blevet stødt, vil jeg kun gentage, at jeg står bag mine udsagn, men beklager kun ordvalget hvis det er faldet nogen for brystet. 

Vi skal i DFfR værdsætte den kultur for frivillighed og energi, vi har i miljøet. Og vi skal værne om den og sige fra, når nogen træder over stregen. Det vil jeg fremadrettet stadig stå med stærke holdninger til, slutter Thomas Ebert

DFfR har i dag lagt retningslinjerne ud for deltagerne ved DM2020, på Bagsværd Sø.
Du kan læse det HER

1 Comment
Beef Recipes link
7/6/2023 21:57:57

Thanks for thhis blog post

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk