Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Harbour Race 2019 - Rosportens flotte show - del 2

16/10/2019

0 Comments

 
Tekst & Foto Mette Bacher

Copenhagen Harbour Race har efterhånden 13 år på bagen, og det er den smukkeste regatta, der findes i Danmark, hvor rosporten præsenteres på bedste vis. Først med inriggerløbene & coastals om formiddagen, hvor mange forbipasserende bemærker det smukke syn fra cykelbroen, når havnen er fyldt op af de smukke inriggere - og derefter om eftermiddagen, hvor rosportens flagskib, otteren, præsenteres med mange både i havnen.
Picture
Trængsel ved vendebøjen. Rodommer, Lars Christoffersen, der var placeret i en motorbåd, med Søren Uldall, som fører, tæt ved bøjen, advicerede roerne om, hvem der skulle vende først, hvis to både nærmede sig med få åretags mellemrum. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Harbour Race 2019 - Rosportens flotte show - 1. del

13/10/2019

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
I 2018 var godt 30 både til start i inrigger - og coastalfolkets klasser. Denne gang sprængte man nærmest rammerne, idet 49 både mødte til start i formiddagens løb. Vejret var ikke vildt lækkert, som de foregående år med efterårssol - og varme, men så var det heller ikke værre. Lidt vind og regn, hvor det for alvor brød løs med regnen, da formiddagens løb var overstået, så det "kun" gik ud over roerne, der stod for bådlæsningen. Men så er det jo ligesom, det plejer at være.
Der var trængsel i - og udenfor Roklubben SAS, men set i forhold til Københavns Roklub, som i volume er væsentlig større, når vi taler klubhus og medlemstal, så er det lige før, omgivelserne hos Roklubben SAS stadig levner plads til de mange inriggere og trailere, der kommer valfartende fra nær og fjern med både til formiddagens løb. Hvorimod pladsen omkring Københavns Roklub bliver mere og mere trang. Det giver visse udfordringer for fremtidens regattaer i Sydhavnen, som må løses undervejs.
Picture
Trods det typiske efterårsvejr med blæst og regn, var det et flot skue, før starten gik til dette års Harbour Race i Københavns Havn. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Danmarks bedst langdistanceklub og -roer 2019

18/9/2019

0 Comments

 
Picture
Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
​Finalen i Langdistanceturneringen blev roet for næsten en måned siden i Nakskov. Vinderne af de gennemgående turneringer har fået deres medaljer, men traditionen tro kårer roinfo vinderne af de uofficielle konkurrencer ”Danmarks bedste langdistanceklub” og ”Danmarks bedste Langdistanceroer”. Begge titler har historiske vindere i år
Læs hele artiklen - pdf fil med tabeller og fotos - her 
0 Comments

Langdistance DM finalen: Nakskov bød på det hele

25/8/2019

0 Comments

 
Picture
DSR ”De Seje Regnedrenge”: Johan Berg, Rune Glerup og Frederik Fabricius Clausen på vej ud af Nakskov Havn. Foto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
Nakskov Roklub er en erfaren regattaarrangør, og det fornægter sig ikke. Da DM-finalen i langdistancekaproning blev afviklet kørte tingene som på kuglelejer og alt fungerede. Servicen var som sædvanligt i top med hjælp til at håndtere bådene. Der var venlig og smilende betjening i ”biksen”, solen skinnede og pladsen foran Nakskov Roklub summede af forventning. Lægger man hertil, at der næsten ingen vind var, får man til resultat, at der var perfekte rammer til afvikling af langdistance DM-finalen. Jo, Nakskov Fjord blev om muligt endnu smukkere, men det havde deltagerne nok ikke rigtig tid til at beundre, som Borgmester Holger Schou Rasmussen (A), Lolland Kommune bemærkede tørt i sin velkomsttale. Deltagerne kvitterede for de gode forhold med at give hinanden kamp til stregen og flere spændende løb. 

Read More
0 Comments

Langdistance DM-finale på Nakskov Fjord

18/8/2019

0 Comments

 
Picture
Nakskov Roklub er vært for dette års langdistancefinale. Foto Leif Thygesen
Skuffelse i Nakskov over det lave deltagerantal

Af Leif Thygesen
Der er stor skuffelse i Nakskov på grund af det meget lave antal tilmeldinger til årets langdistance DM-Finale. Især er skuffelsen stor i Nakskov Skibsværft Roklub. Klubben har brugt vinteren på detaljeret planlægning. Banen var udstukket, logistikken var på plads og alt var timet og tilrettelagt til at tage imod de glade coastalroere - og så blev det hele ikke til noget.  Der var kun tilmeldt to udenbys både - Det er for lidt til en regatta, også selvom Nakskov Skibsværft Roklub selv havde meldt en firer til. Derfor er coastaldelen af Lollands Havørn aflyst. De få tilmeldinger til coastalløbene i forbindelse med en langdistancekaproning både i Kolding, hvor der var fire tilmeldinger, og i Nakskov er et vink med en vognstang: Coastalroning i forbindelse med langdistancekaproningerne i provinsen er en lige så dødfødt ide, som Trumps ide om at købe Grønland. Samtidigt må man konstatere, at centralisering også har ramt langdistancekaproningerne. Ved Port of Copenhagen bad coastalroerne selv om at komme på programmet, men Kolding og Nakskov er for langt væk, og så tilmelder man ikke. Det håb der var om, at coastalkaproning og langdistancekaproning i inrigger kunne danne en synergi og være katalysator for en positiv udvikling for begge dele er stendød – med mindre altså regattaen roes i København/Nordsjælland.

Read More
0 Comments

KR sagde farvel med et brag af en regatta

13/8/2019

1 Comment

 
Picture
DSR- Kanin2: Nicolai Møller Andersen, Mette Kilde, Rikke Bloch, Morten Lorenzen og Mark Henney rejste årer, da de havde passeret mållinjen som nummer tre i 10 kilometer åben motionsmix 2. division. Roinfo ved ikke hvorfor studenterroerne rejste årer, men vælger at tro, at det var et ”farvel og tak til Port of Copenhagen” og et udtryk for en påskønnelse af den indsats arrangørerne i Københavns Roklub har gjort gennem årerne. Foto Leif Thygesen
Den sidste Port of Copenhagen havde det hele

Af Leif Thygesen

Københavns Roklubs sluttede som langdistancekaproningsarrangør som de startede med en særdeles vellykket langdistanceregatta. Der var den sædvanlig gode regattastemning, fyldestgørende styrmandsmøder og en fin service. Københavns Roklubs ungdomsafdeling sørgede for forplejningen med gode sandwich og kold og varme drikke, og så havde dommere og pressen næsten en personlig butler i form af Ulla Keto, der hele dagen sørgede for, at dommerne og roinfos udsendte medarbejder ikke manglede noget. Det var service af fineste karat – tak for det.
Men man fik også syn for sagen om hvorfor, der ikke længere kan roes kaproninger i højsæsonen i Københavns Havn. En tæt trafik af havnebusser, alle mulige fartøjer og især udlejningsbådene Goboats, der sejler rundt i havnen uden at kende den mindste smule til færdselsregler, gør det til en stressende affære at styre en kaproningsbåd sikkert gennem trafikmyldret. Herudover er Københavns Roklub nærmest ved at være spærret inde, og parkeringspladser til bådtrailere er nærmest umulige at opdrive i nærheden af roklubben. Trist er det, at denne gode langdistancekaproning må stoppe, men det er nok det mest fornuftige, når man ser på udviklingen.

Read More
1 Comment

Port of Copenhagen sig farvel og tak

3/8/2019

0 Comments

 
Picture
Sådan så det ud for næsten nøjagtigt otte år siden, da Københavns Roklub afviklede den nye version af Port of Copenhagen for første gang. Foto Sten Carlsen
Sidste langdistancekaproning i Københavns Havn

Af Leif Thygesen
Man kan ikke sige, at Københavns Roklub fik en lang karriere som arrangør af langdistancekaproninger – første gang der blev inviteret til Port of Copenhagen (den nye version af regattaen) var 13. august 2011, så alt i alt blev det kun til fem langdistancekaproninger i Københavns Havn, før arrangementet blev stoppet. Men det har været fire succesfyldte kaproninger, og alt tyder også på en god regatta denne gang. 

Read More
0 Comments

Port of Copenhagen lukkes ned

19/7/2019

0 Comments

 
Picture
Regattaleder Kenny Andersen, Københavns Roklub, indstiller at Port of Copenhagen lukkes ned. Arkivfoto Leif Thygesen
For usikkert at ro langdistancekaproning i Københavns Havn
 
Af Leif Thygesen
Når Port of Copenhagen afvikles lørdag den 10. august 2019 bliver det sidste gang, der roes en langdistancekaproning med Københavns Roklub som arrangør. I en mail skriver Regattaleder Kenny Andersen, Københavns Roklub:
”Port of Copenhagen må formentlig lukke ned efter i år: Havnefogeden var ikke meget for at give tilladelse til afvikling af Port of Copenhagen i år, og det er kun fordi jeg har lavet 10-kilometerbanen så langt væk fra anden trafik og badegæster som muligt, at jeg fik tilladelsen.
Jeg må faktisk give havnefogeden ret i, at det er nået dertil, hvor det er for risikabelt at afholde et Danmarksmesterskab midt i Københavns Havn, med så mange andre fartøjer, hvor mange af dem er med ikke-uddannede styrmænd ved roret og med fokus helt andre steder end deres kurs.
Derfor vil jeg på det kommende Langdistancekaproningsevalueringsmøde indstille, at Port of Copenhagen lukkes ned, og jeg vil prøve at lokke KVIK til at overtage Københavns Roklubs plads som arrangør og gerne hjælpe dem i gang med det, hvis de ønsker dette.”

Read More
0 Comments

Danmarks bedste langdistanceklub og -roer

17/7/2019

0 Comments

 
Picture
Roforeningen KVIK på en historisk førsteplads. Her er det KVIKs kvindehold. Foto Leif Thygesen
Hvem er Danmarks beste langdistanceklub og -roer ved halvleg i Langdistanceturneringen 2019?
- og noget om et beymrende deltagerantal. Læs artiklen (pdf-fil)her
0 Comments

Halvleg i Langdistanceturneringen

5/7/2019

0 Comments

 
Picture
Foto Leif Thygesen
Kommenteret halvlegsstilling i Langdistanceturneringen. PDF-fil med tabeller her
0 Comments
<<Previous
    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk