Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Langdistance DM-finale på Nakskov Fjord

18/8/2019

0 Comments

 
Picture
Nakskov Roklub er vært for dette års langdistancefinale. Foto Leif Thygesen
Skuffelse i Nakskov over det lave deltagerantal

Af Leif Thygesen
Der er stor skuffelse i Nakskov på grund af det meget lave antal tilmeldinger til årets langdistance DM-Finale. Især er skuffelsen stor i Nakskov Skibsværft Roklub. Klubben har brugt vinteren på detaljeret planlægning. Banen var udstukket, logistikken var på plads og alt var timet og tilrettelagt til at tage imod de glade coastalroere - og så blev det hele ikke til noget.  Der var kun tilmeldt to udenbys både - Det er for lidt til en regatta, også selvom Nakskov Skibsværft Roklub selv havde meldt en firer til. Derfor er coastaldelen af Lollands Havørn aflyst. De få tilmeldinger til coastalløbene i forbindelse med en langdistancekaproning både i Kolding, hvor der var fire tilmeldinger, og i Nakskov er et vink med en vognstang: Coastalroning i forbindelse med langdistancekaproningerne i provinsen er en lige så dødfødt ide, som Trumps ide om at købe Grønland. Samtidigt må man konstatere, at centralisering også har ramt langdistancekaproningerne. Ved Port of Copenhagen bad coastalroerne selv om at komme på programmet, men Kolding og Nakskov er for langt væk, og så tilmelder man ikke. Det håb der var om, at coastalkaproning og langdistancekaproning i inrigger kunne danne en synergi og være katalysator for en positiv udvikling for begge dele er stendød – med mindre altså regattaen roes i København/Nordsjælland.
Picture
Nakskov Fjord lægger vand til, når finalen i Langdistanceturneringen 2019 roes lørdag den 24. august. Her er indsejling til Nakskov Havn. Hvordan ruterne lægges afgøres af vind og vejr på dagen. Luftfoto Lars Bendsen
I Nakskov Roklub er der også skuffelse. Blot 54 roere fordelt på atten hold er tilmeldt årets DM-finale. Dermed bliver DM-finalen, ”Lollands Havørn”, årets mindste langdistanceregatta. DM finalen var i mange år årets bedst besøgte regatta - uanset hvor den blev roet. Da Nakskov Roklub sidst arrangerede DM-finalen i langdistanceturneringen i 2007 deltog der 43 hold. Det er en trist udvikling. Men finalen bliver trods alt gennemført, og de hold der vælger at tage en tur til Nakskov kan forvente ekstra god service.
Nakskov Roklubs formand Poul Erik Wulff-Høyer siger i en kommentar til det lave deltagerantal: ”Selvfølgelig er jeg skuffet, men det er jo en generel tendens. Det er åbenbart kun i København, man kan få roerne til at deltage. Måske er den åbne indbydelse på nettet ikke nok. Vi skal have DFfRs sekretariat på banen. Man bør udsende en mail direkte til alle klubber, hvor man gør opmærksom på tilbuddet. Trods det lave deltagerantal glæder vi os til at byde de gæster, der kommer, velkommen og vi vil gøres vores til, at roerne får en god oplevelse på Nakskov Fjord. ”
 
DM Senior kvinder
Picture
Danske mestre 2019 i kvindeklassen i langdistancekaproning Roforeningen KVIK: Ulla Jakobsen, Torill Lindebjerg og Tine Aabye. Foto Leif Thygesen
Picture
Sølvvindere i kvindernes klasse i langdistanceturneringen 2019, DSR: Lee Koefoed Harborg, Dorthe Jørgensen og Emma Rue Moos. Foto Leif Thygesen
Picture
Stillingen i kvindeklassen med dårligste placering fratrukket, som man gør ifølge reglerne.
​To hold tilmeldt. KVIK (Aabye, Jakobsen og Lindebjerg) samt DSR (Koefoed Harborg, Rue Moos og Jørgensen). Kun havari, diskvalifikation eller andre ulykker kan fratage KVIK mesterskabet. KVIKs suveræne kvindeskab kan tage en æresrunde på Nakskov Fjord, inden de skal modtage de tunge gyldne DIF-medaljer. 
Udover Tine Aabye, Ulla Jakobsen og Torill Lindebjerg har også Dorte Lassen deltaget på det sejrrige KVIK-hold. Det er andet år i træk, at KVIK hjemfører det danske mesterskab.
Også Dorthe Jørgensen, Lee Koefoed Harborg og Emma Rue Moos kan glæde sig. Dorthe Jørgensen kender vejen til podiet med en bronzemedalje i 2014, en guldmedalje i 2015 og en sølvmedalje i 2016, men for Lees og Emmas vedkommende er det, så vidt roinfo kan se, første gang, at de to studenterroere kommer på DM-podiet. Anne Lindegaard roede med på DSRs hold i Sønderborg, og er derfor også en del af den samlede sølvmedalje. Til læsere der har ondt et vist sted af DSRs sølvmedalje og vil nedgøre den ved at sige: ”Jamen, der var jo ikke mere end to hold med”, er kun at sige: Jamen så stil op og ro fra de bravt kæmpende DSR-piger. Tillykke til både KVIK og DSR

Senior mænd
Picture
KVIK, DSR og Kalundborg på vej mod deres medaljer i mændenes klasse. Foto Leif Thygesen
Picture
Stillingen i mændenes klasse med dårligste placering fratrukket
​Det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke de regerende mestre fra Kalundborg: Aleksander Hansen, Bjarke Christensen Bang og Kåre Mattesen genvinder mesterskabet. Nogenlunde fast ligger det vel også, at DSR: Johan Berg, Rune Glerup og Frederik Fabricius Clausen vinder sølv, mens bronzen går til KVIK: Troels Ilsøe Mahneke, Jesper Kloster og Christian Schack Pedersen. Roinfo overlader til læserne at udtænke scenarier, hvor ovenstående spådom ikke kommer til at holde.
Humlebæk: Jens Jørgen Tramm, Claus Jensen og Christian Probst er nogenlunde sikker på en fjerdeplads, men Viking: Jørgen Zangenberg, Uffe Dyhr og Rene Hansen vil formodentlig gøre deres til, at Humlebæk ikke bare kan ro paraderoning og blive nummer fire i finalen. KVIK 2: Jacob Sørensen, Jacob Krusell og Jesper Hansen roede sig i København til en femteplads, mens DSR ”Den Trojanske Søhingst”: Kenneth Darre, Peter Stenby og Tore Jacobsen har lidt revanche til gode efter en syvende- og sidsteplads i København.
Et tysk hold fra Berlin – fra Vikings tyske venskabsklub med besætningen Angelo Rudolphi, Alex Schmitz og Dirk Zellmer er ene tilmeldt i 25 kilometer åben mix.

10 km åben mix 1. division. Viking, Nyborg og Humlebæk deler rovet
Picture
Viking (øverst), Nyborg (i midten) og Humlebæk (nederst) skal fordele guld, sølv og bronze mellem sig i 10 km åben mix 1. division. Foto Leif Thygesen
Picture
Stillingen i 10 km åben mix 1. division med dårligste placering fratrukket
Regattaens mest spændende finale venter i klassen 10 km åben mix 1. division. Som det ses af tabellen, har Nyborg (Seelk, Irring og Sørensen) og Viking (Zangenberg, Hansen og Bruun) hver 28 point, mens Humlebæk (Tramm, Mortensen og Probst) er noteret for 27 point. Et tilmeldt tysk hold i denne klasse fra Vikings 
venskabsklub i Berlin er rykket til 10 km åben motionsmix 2. division. Rent matematisk er der seks forskellige muligheder for en rækkefølge i mål mellem Viking Humlebæk og Nyborg, og hvad de enkelte resultater vil betyde med hensyn til, hvem der får guld sølv og bronze, overlader roinfo til læserne at regne ud. Under alle omstændigheder er der lagt op til et særdeles spændende og tæt opgør – roinfo har ingen favorit. Ved sidste regatta i København vandt Viking, og i øvrigt er Viking ubesejret på Nakskov Fjord, det er blevet til guld i 2011, 2013, 2015 og 2017, men det kan jo være, at Nyborg og Humlebæk mener, at der er en første gang for alting.
 
10 km åben motionsmix 2. division. Fem hold til start
Picture
Nakskov Roklub URO er holdet i Lollands Havørn med den suverænt laveste gennemsnitsalder. Foto Mette Bacher
Guldvinderne fra Port of Copenhagen, Viking, er også til start i Nakskov. Uffe Dyhr og Dorte Zangenberg er klar til endnu en gang at gå efter guldet. Hvem tredje mand m/k i båden bliver vides endnu ikke. Viking må efter deres sejr i København påtage sig favoritværdigheden.
Også sølvvinderne fra København KVIK: Julie Aamand Olesen, Rikke Bojesen og Dorte Lassen er klar, når det går løs i Nakskov. I forhold til Port of Copenhagen har kvikkerne skiftet Louise Emilie Rem ud med Julie Aamand Olesen.
Vikings tyske venskabsklub stiller med Carsten Alex, Roland Alex og en styrmand fra Viking. Tyskerne er et ubeskrevet blad, og kan som sådan måske godt overraske guld- og sølvvinderne fra Viking og KVIK.
Den arrangerende klub, Nakskov Roklub, har to både til start. Nakskov Roklub. URO og Nakskov Roklub. Roinfo. Nakskov Roklub UROs besætning er Sebastian Christensen, William Christensen og Sophia Lindegaard. Sidst de tre unge nakskovitter var til start var ved DM-finalen i 2018 i København, hvor det blev til en 15. plads.
I 2018 gjorde Nakskov Roklub. Roinfo: Einer Hansen, Leif Thygesen og Jenny Larsen en pæn figur i denne klasse med flere medaljer. Signaturen forsøger at gøre comeback efter en knæoperation og en laaaang skadespause. ”Målsætningen er at deltage, selvom odds ikke er de bedste” siger Leif Thygesen til roinfo.
 
Medaljeuddeling
På Facebook skriver formand for Langdistancekaproningsudvalget Christian Probst: ”DIF- og DFfR-turneringsmedaljer vil blive uddelt umiddelbart efter Nakskov har uddelt medaljer for Lollands Havørn. Det bliver cirka klokken 17-17.30. Nakskov har lovet, at der kan købes masser af pølser og øl, så vi lige kan få sagt tak til hinanden for endnu en sæson.”
lthygesen@youmail.dk
​
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Langdistancekap

    Optaktsartikler og reportager fra Langdistanceturneringen, maratonregattaerne mv. 

    Picture
    Langdistancekaproernes gruppe på Facebook. Klik på logo

    Arkiv

    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    November 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    December 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    Marts 2015
    November 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk