Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Vil du med på en rotur tværs over Nordsøen?

2/4/2015

1 Comment

 
Picture
En coastalfirer skal roes fra Thorsminde til Middelsbrough efter stafetprincippet, hvor der skiftes mandskab cirka hver sjette time. Arkivfoto Mette Bacher
Det bliver en oplevelse, som de deltagende roere vil fortælle deres børnebørn om, når en coastalbåd skal roes fra DFfRs Coastal Rowing Center i Thorsminde tværs over Nordsøen til Middelsbrough i England – en tur på cirka 615 kilometer.
Historien bag turen er egentlig en afprøvning af nyt teknisk udstyr, der skal kunne finde sejlere i havsnød – også i mørke. DFfR har i forbindelse med indvielse af det nye Coastal Rowing Center fået en henvendelse fra Værnsfælles Forsvarskommandoen om man kunne stille roere og en sødygtig robåd til rådighed i forbindelse med afprøvning af det nye tekniske udstyr. Øvelsen holdes som et samarbejde mellem Marinestabens Joint Operation Center (tidligere Søværnets Operative Kommando, SOK), Royal Air Force (RAF) Rescue og Marinestabens støtteskib ”Esbern Snare” (L17).
Picture
Mandskabet i coastalbåden vil blive skiftet fra en helikopter, så man skal være indstillet på, at lade sig hejse op og ned fra en helikopter, hvis man vil deltage.
Det er meningen, at en coastalfirer med styrmand skal roes fra Thorsminde til Middelsbrough eskorteret af ”Esbern Snare”. Undervejs vil helikoptere fra den danske marinestab og RAF få til opgave at finde båden. Det eneste redningsmandskaberne vil få at vide er, at coastalbåden har forladt Thorsminde med kurs mod Middelsbrough, så på den måde kan man sige, at der vil være tale om en avanceret gemmeleg.
Medlem af hovedbestyrelsen Niels Iversen, der er DFfRs kontaktperson for arrangementet, oplyser, at man deltagermæssigt regner med fire bemandinger til Coastalbåden samt et par reserver – altså i alt cirka 20 – 23 roere.

Esbern Snare bliver hotelskib
Esbern Snare vil undervejs fungere som ”hotelskib”, og samtidigt vil der til enhver tid være mulighed for at afbryde turen og tage coastalbåden ombord på Esbern Snare, hvis vejret skulle blive for voldsomt.

Seks timers skift
Ellers skal der roes i døgndrift, og man regner med skift cirka hver sjette time. Skiftetiderne afhænger af, hvornår helikopterne finder båden. Mandskabet på coastalbåden vil nogle gange blive skiftet via helikopteren, hvor roerne vil blive hejst op og ned, men de fleste gange vil skiftet dog ske ved hjælp af en gummibåd fra Esbern Snare. Hvis skiftet sker fra en helikopter, vil det friske rohold skulle hejses op fra Esbern Snare og det afløste hold hejses ned på Esbern Snare, så man kan se frem til mindst to luftture.

Picture
Niels Iversen er DFfRs kontaktperson på projektet. Arkivfoto Leif Thygesen
Picture
L17 ”Esbern Snare” Marinestabens støtteskib vil fungere som ”hotelskib” og i øvrigt være ”sikkerhedsline” undervejs til Middelsbrough
Betingelser for at deltage
Turen er planlagt til at finde sted i uge 31, mandag den 27. juli – fredag 31. juli 2015. Der er ingen specielle forhåndskrav til roere, udover at man skal være over 18 år gammel, i den nødvendige fysiske form til at kunne ro mindst seks – syv timer i træk, og så skal man være indstillet på at lade sig hejse op og ned fra en helikopter. Turen sker på eget ansvar.

Man skal selv sørge for transport til Thorsminde, men roturen, opholdet og forplejningen undervejs på Esbern Snare koster ingenting. Når man er velankommet til Middelsbrough, vil der, for egen regning, være en til to dage, hvor man kan lege turist i Middelsbrough inden Esbern Snare sejler coastalbåd og romandskaber hjem til Danmark. I Middelsbrough vil der blandt andet være mulighed for at besøge ”Stunt Drive Experience”, hvis man ikke har haft spænding nok undervejs.
Picture
Har man ikke fået spænding nok undervejs, er der i Middelsbrough mulighed for at besøge Stunt Drive Experience
Sådan kommer du med
Er man over 18 år, i den nødvendige fysiske form, og har man mod på at deltage, skriver man en mail til Niels Iversen n.c.iversen@stofanet.dk, CC Leif Thygesen lthygesen@youmail.dk. Skriv lidt om dig selv, og hvorfor netop du skal med på turen.

Roinfo.dk har fået tilladelse til at følge øvelsen på nærmeste hold, det vil sige som en del af det roende team. Signaturen glæder sig allerede og ser frem til at tage nogle fantastiske fotos og skrive en medrivende reportage ”fra søen”.

Der er ”først til mølle princippet” vedrørende udtagelse til turen, så tøv ikke med at sende din mail allerede i dag.
lthygesen@youmail.dk

Picture
Udover at afprøve nyt teknisk udstyr skal øvelsen også styrke samarbejde mellem den danske marinestabs Joint Operation Center og Royal Air Force Rescue.
1 Comment
Hans J F Rasmussen link
31/3/2015 23:31:08

Spændende at høre om her på en kold og blæsende første dag i april.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk