Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Overblikket. Kalenderen november 2022

31/10/2022

0 Comments

 
Billede
​Af Leif Thygesen
Med indgangen til november starter indendørssæsonen for alvor for de danske roere. Jo, der bliver roet vinterroning udendørs, en disciplin der - efter hvad roinfo erfarer - er i fremgang, men de indendørs sysler passes også. Bådene skal ses efter og vedligeholdes og ergometersæsonen starter for alvor. Månedens helt store begivenhed er DFfRs Award Night i Holstebro lørdag den 19. november. Mere herom senere.

Read More
0 Comments

Morten Juel Hansen indstillet til World Rowing kommission.

28/10/2022

1 Comment

 
Billede
Morten Juel Hansen er indstillet til en plads i World Rowigs Umpiring Commission. Foto Leif Thygesen
Opdateret 28. oktober 2022
Morten Juel Hansen har i dag på Facebook offentliggjort flg. opslag:

Jeg har i dag fået at vide, at World Roing's Council har udnævnt mig til Verdens Roing's Dommerkommission.
Jeg er meget beæret og taknemmelig for udnævnelsen og glæder mig til at arbejde i Kommissionen sammen med de mest fantastiske kollegaer


Tillykke til Morten

 
Af Leif Thygesen
Næstformand i Dansk Forening for Rosport (DFfR) Morten Juel Hansen er af DFfRs hovedbestyrelse indstillet til en plads i World Rowings Umpiring Commission.
World Rowings Umpiring Commissions hovedopgave er at kvalitetssikre og standardisere ro-dommernes arbejde i al almindelighed og især ved World Rowings verdensmesterskaber og ved internationale begivenheder såsom  regattaer, sprint, pararowing, indendørsroning, coastal mv.

Read More
1 Comment

Roinfo tager hul på 2023

19/10/2022

0 Comments

 
Billede
Vær velkommen herrens år, og velkommen herhid
 
Af Leif Thygesen
Kalenderen siger oktober 2022, og inden længe når vi frem til nytår, og dermed en der et helt friskt år, der venter på os – forhåbentligt igen med masser af gode ro-arrangementer. Men inden vi tager hul på 2023 lad os da kaste et lille blik tilbage på 2022.
Roinfos kalender – eller retter tre kalendere – Google-kalenderen, kategorikalenderen og den kronologiske kalender - indeholdt i alt 197 arrangementer.
Af dem var et indberettet – resten er ”fundet” af roinfos redaktion ved god gammeldags research. Og jo, du læste rigtigt - på trods af mange opfordringer til at indberette ro-arrangementer, der involverer mere end en roklub, blev det kun til en enkelt indberetning til kalenderen.
De resterende 196 arrangementer fandt roinfo på diverse hjemmesider – og det fungerede jo sådan set godt nok. Mange ting kom med, men der er garanteret også ting, som ikke blev nævnt på roinfos kalender. Vi kan altid blive bedre – og det arbejder vi stenhårdt på.
Hvis du vil hjælpe os med en god kalender, så sæt os på jeres mailister, når I planlægger og udsender information om jeres arrangementer. På forhånd tak.
Roinfo har taget hul på 2023, og fra nu af fyldes kalenderen med alle jeres arrangementer – og som skrevet før: Hvis I gerne vil have omtale af jeres arrangement på roinfo, så er første skridt, at vi får registreret jeres arrangement i vores kalender i god tid, før arrangementet finder sted. Indtil videre har vi for 2023 DFfRs kurser, de internationale regattaer og lidt ”småtterier”. Husk - Vi optager gerne alle arrangementer med interesse for danske roere.
Roinfo vil på et senere tidspunkt gøre status for 2022. Den tid den glæde. Har I allerede nu arrangementer i 2023, som I kender datoerne for, så tøv ikke med at give os besked – skriv en mail eller send en sms.
Du finder roinfos kalender i hovedmenuen øverst på siden eller på denne genvej.
lthygesen@youmail.dk
0 Comments

World Rowing Tour 2022. Danskere på langtur i Canada

13/10/2022

0 Comments

 
Picture
World Rowing Tour 2022. Besætning: Geert Cederkvist (Hellerup Roklub), Lene Poulsen (Frederiksværk Roklub), Diana Mancini (USA), Bjørn Nielsen (Odense Roklub) og Doris Thier (Tyskland). Foto Leo Burosch
Læs Geert Cederkvists beretning 

Af Geert Cederkvist

I tre uger midt i september var jeg sammen med min kone, Mette fra Hellerup Dameroklub, i Canada. Hovedformålet var deltagelse i World Rowing Tour 2022 (WRT 2022) fra den 10.-18. september, en tur med deltagelse af 51 roere fra tolv forskellige lande, heriblandt helt ekstraordinært sytten deltagere fra Danmark. Turen var arrangeret af det internationale roforbund World Rowing (tidligere FISA).
Der blev roet i coastalbåde, og turen fandt sted i den nordøstlige del af Ontariosøen. Turen var delt i to tredages etaper. Den første etape var i bugterne omkring Belleville – 200 kilometer øst for Toronto – og den anden del foregik lidt længere mod øst, fra Kingston og ned ad St. Lawrence River i området 1000 Islands. Ontariosøen har et areal, der kun er 14 procent mindre end Kattegat, så der er mulighed for store bølger, men det meste af turen foregik i beskyttede stræder og bugter gemt bag øer. Der var kun en strækning på fem kilometer den første dag, hvor vi havde 70 kilometer vand på vores bagbord side mod syd, og med en sydvestlig vind, som dog ikke var for kraftig, havde vi nogle pæne bølger, da vi passerede området.

Read More
0 Comments

Kolding Dame-Roklub sagde ja til fusion

5/10/2022

0 Comments

 
Billede
Kolding Dame-Roklub sagde med overvældende flertal ja til at fusionere med Kolding Roklub på en ekstraordinær generalforsamling. Arkivfoto Leif Thygesen
Køreplanen frem mod en sammenlægning med Kolding Roklub holder

Af Leif Thygesen
Der var to krav til den ekstraordinære generalforsamling i Kolding Dame-Roklub (KDR) den 4. oktober 2022, hvis planerne om en fusion med Kolding Roklub skulle blive en realitet.
Først og fremmest skulle der være et fremmøde på mindst to tredjedele af klubbens medlemmer til den ekstraordinære generalforsamling. 67 ud af KDRs 85 medlemmer var mødte, og dermed var det krav opfyldt.

Read More
0 Comments

Roklubberne i Kolding arbejder med fusion

2/10/2022

0 Comments

 
Billede
Roklubberne i Kolding. Arkivfoto Leif Thygesen
Kolding Roklub har sagt ja til sammenlægning

Af Leif Thygesen
De to roklubber i Kolding, Kolding Dame-Roklub og Kolding Roklub arbejder seriøst på en fusion. På roklubbernes fælles hjemmeside kan man blandt andet læse:
”Spørgsmålet om en sammenlægning af de to klubber har mange gange i årenes løb været drøftet, dog uden konkrete tiltag.
Da der i 2019/2020 blev kigget på forslag til nybyggeri, blev det efter møder, udvalgsarbejde og i samråd med Dansk Forening for Rosport tydeligt, at for at sådan et projekt skal lykkes, må klubberne stå endnu tættere sammen - altså en sammenlægning.
Efter positiv tilbagemelding fra begge klubbers generalforsamlinger i 2021, blev der nedsat arbejdsgrupper, som siden har arbejdet på at harmonisere vedtægter og roreglement, og i samarbejde med Kolding Kommune og roforbundet har der desuden været set på økonomien, såvel som det juridiske, bådparkerne og værdier, og bestyrelserne er nu klar til at komme med det endelige oplæg til en sammenlægning”.

Read More
0 Comments

World Lightweight Rowing Alliance er en relatitet

1/10/2022

1 Comment

 
Billede
Foto World Lightweight Rowing Alliances hjemmeside
Nystiftet forening lancerer hjemmeside
 
Af Leif Thygesen
Fem tidligere letvægtsroere Fiona Milne, Canada og Ian Wilson, England samt Peter Antonie, Colin Smith og Geoff Rees alle tre Australien har grundlagt “World Leightweight Rowing Alliance”.
Den nydanne forening lancerer sig selv på en ny hjemmeside: https://worldlightweightrowing.org

Read More
1 Comment
    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk