En dygtig roleder - og en kær ro-veninde, Merete Leisted Busk, er i morges sovet ind, efter kort tids sygdom.
Det er ikke mere, end godt ½ år siden, opringningen fra Merete kom en formiddag, og jeg nåede ikke lige i første omgang at tage telefonen. Jeg ville ringe til hende senere på dagen, men hun havde indtalt en besked, der lød ildevarslende. En sprød stemme sagde: - Mette, det er Merete, jeg har noget, jeg skal fortælle dig. Det er ikke så godt, vil du ikke nok ringe til mig?