Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Overblikket. Kalenderen juli 2021

30/6/2021

0 Comments

 
Billede
En historisk måned
 
Af Leif Thygesen
Juli 2021 bliver en historisk måned. For første gang siden corona-nedlukningen 11. marts 2020 er der ingen aflyste ro-arrangementer på grund af pandemien – og det kan man da kun glæde sig over.
Ellers er juli normalt en stille måned arrangementsmæssigt, hvor der ikke er det helt svimlende antal tilbud til roerne. Der er dømt ferie, og måneden er forbeholdt roernes egne ture og arrangementer.
Når det er sagt, er der alligevel et pænt udbud, hvor især et arrangement stikker ud: OL i Tokyo fra den 23. til den 30. juli, hvor dansk roning som bekendt er flot repræsenteret med fire både.

Read More
0 Comments

Storstilet fødselsdag i DSR med royalt besøg og båddåb

15/6/2021

0 Comments

 
AF: Mette Bacher

Alt var linet op til den helt store festivitas en smuk forårsdag i 2020, hvor Danske Studenters Roklub ville fejre 75-året for Danmarks Befrielse. Storklubben havde fået udgivet et digert værk, skrevet af DSRs tidligere formand, Paul Brüniche-Olsen, om flere af DSRs medlemmer, der som unge i krigsårene var dybt involveret i modstandskampen under 2. Verdenskrig.
Brüniches mesterværk om roernes involvering i modstandsbevægelsen, som indbefattede det meste af Danmark, blev også afleveret i Det gule Palæ, nær Amalienborg, og videregivet til HM Dronning Margrethe.
Stor royal interesse for DSRs udgivelse
Sidste års svære og tunge tid med coronaen betød, at dronningen rigtigt kunne fordybe sig i det fine hæfte, mens hun sad isoleret på Fredensborg Slot, og efter at have læst de mange spændende historier, heraf flere, som ikke tidligere har været offentliggjort, sendte dronningen en hilsen til formand for DSR, Kasper Haagensen med en stor og meget personlig tak.

Desværre skulle også DSR holde klubhuset helt lukket sidste forår, og det betød, at den fine fødselsdagsfest med båddåb og fejring af 75-året for befrielsen måtte aflyses.

Her ville dronningens lillesøster, HKH Prinsesse Benedikte ellers have været æresgæst, men heldigvis takkede prinsessen ja, da DSR på ny kunne invitere til fødselsdag, som fandt sted i Strandvænget søndag, den 13. juni.


Billede
Dette smukke hæfte, udgivet af DSR i 2020, tog bl.a. udgangspunkt i fejringen af fødselsdagen d. 13. juni. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Mette Bacher tildelt DFfRs ærestegn

13/6/2021

2 Comments

 
Billede
Mette Bacher med det nyerhvervede ærestegn fra DFfR. Foto Leif Thygesen
Roinfos fotograf/journalist overrasket under DSRs 154 års fødselsdagsarrangement

​Tekst og foto Leif Thygesen

Egentlig var Mette Bacher på arbejde for roinfo ved DSRs kombinerede arrangement for fødselsdag, bådedåb og fejring af befrielsen. Tilstede var blandt andre Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og formand for DFfR Henning Bay Nielsen.
Seks både var lagt til dåb, og da cirka halvdelen af dem havde fået deres navn, blev ordet givet til Henning Bay Nielsen.
Se nedenstående billedserie fra dagen, som Mette Bacher aldrig vil glemme.

Read More
2 Comments

Lars Christensen, tidligere sportschef i DRC, bliver ny sportsdirektør i Team Danmark

4/6/2021

0 Comments

 
Tekst og fotos: Mette Bacher, Leif Thygesen og privat

I "årevis" nød rosporten godt af Sportsdirektør Lars Balle Christensens indsats i Danmarks Rocenter. Siden blev det til et job, som sportsmanager i Team Danmark, og for få øjeblikke siden kom nyheden om, at Lars Christensen netop er ansat, som ny sportsdirektør i Team Danmark.
Roinfo bringer et lille kalejdoskop af fotos, og nedenfor kan du læse pressemeddelelsen.

Billede
Lars Christensen taler under pressemødet, hvor roerne, der er udtaget til OL møder pressen i 2016. Foto Mette Bacher
Billede
Lars Christensen v. Christiansborg, hvor der er reception for sport og kultur. Foto Leif Thygesen
Billede
Lars Christensen, Silkeborg Roklub, og Martin Haldbo Christensen, Roforeningen KVIK, der vinder guld ved VM i 1995. Privatfoto
Billede
Et underfundigt smil ved indendørs-DM i 2014. I mange år, næsten 20, holdt Lars Christensen rekorden i Danmark, i ergo, med tiden: 5.55.6. I 2014 hedder vindertiden: 5.57.2 - hvor hele tre herrer lander samtidigt på denne tid. Det lykkes siden for Sverri Nielsen at barbere af Lars Christensens rekord igen og igen. Foto Mette Bacher
PRESSEMEDDELELSEN FRA TEAM DANMARK:
Lars Balle Christensen bliver ny sportsdirektør i Team Danmark. Sammen med adm. direktør Peter Fabrin skal han sikre, at Danmarks bedste atleter også fremover har mulighed for at kæmpe for guld til Danmark.
 
Lars Balle Christensen er ansat som ny sportsdirektør i Team Danmark. Han kommer med solid erfaring fra eliteidrættens verden, og med ansættelsen af Lars Balle Christensen er Team Danmarks nye direktion på plads, efter Peter Fabrin startede som ny adm. direktør 1. juni.
 
Lars Balle Christensen er valgt blandt et meget kompetent ansøgerfelt til stillingen, fortæller Team Danmarks direktør, Peter Fabrin.
 
”Jeg er meget glad for at få Lars med ombord. Vi har begge store ambitioner for dansk eliteidræt, og jeg ser en meget stor styrke i, at vi kommer ind i direktionen med hver vores baggrund. Jeg kommer med friske øjne ude fra sportens verden og kan bringe nye tanker og idéer til, hvordan vi gør Danmark til verdens bedste sted at dyrke eliteidræt. Lars har dyb indsigt i eliteidræt fra sin tid som atlet, sportschef og senest som sportsmanager i Team Danmark, og sammen udgør vi et stærkt team, som skal styrke Team Danmark rolle og samarbejde med vores interessenter,” siger Peter Fabrin.
 
Lars Balle Christensen tiltræder stillingen 1. august, og han ser frem til at opgaven som sportsdirektør:
 
”Atleter, trænere og forbund skal mærke, at Team Danmark står bag dem og er klar til at kæmpe eliteidrættens sag. Også når det blæser. Vi er sat i verden for atleternes skyld, og vi skal i tæt samspil med forbundene sikre den bedste viden, den bedste service og udvikle de bedst mulige rammer og vilkår hele vejen rundt om atleterne. International eliteidræt udvikler sig konstant, og derfor skal Team Danmark være helt i front på en lang række parametre, og det stiller store krav til organisationen for atleterne fortjener, at de har de bedst tænkelige muligheder for at vinde medaljer til Danmark ved EM, VM, OL og PL,” siger Lars Balle Christensen.

...
Yderligere oplysninger
Lars Balle Christensen, sportsdirektør, tlf: 25145640
Peter Fabrin, adm. direktør, tlf: 20467722
Billede
I 2017 søger Lars Christensen andre græsgange, denne gang et job i Team Danmark. Her ses han med DFfRs formand, Henning Bay Nielsen til en reception på rostadion i juni 2017. Foto Mette Bacher
0 Comments
    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk