Roskilde Roklub er kendt viden om. Den store sjællandske roklub med den fantastiske beliggenhed har i mange år markeret sig på alle områder af kaproningens verden.
Og da Roskilde-roerne fredag fejrede, at det er blevet til foreløbig 125 flotte år, så foregik det på selve havnearealet, mens man naturligvis også havde taget vejrguderne i ed på denne dag. Således skinnede solen ned fra en næsten skyfri himmel, mens selve bådedåben fandt sted. Efter den smukke seance bød klubben på en overdådig buffet, og da alle var kommet vel inden døre, gik der ikke et kvarter og så væltede regnen ned over det sjællandske område ved den smukke fjord.
Kom ikke og sig´, at roerne ikke har magt over planlægningen i domkirkebyen