Af Leif Thygesen
Så nåede vi ind i oktober måned, og inden vi ser os om, når vi frem til nytår og dermed et helt friskt år, der venter på os. Forhåbentlig igen med masser af gode ro-arrangementer. Men inden vi tager hul på 2027, lad os da kaste et lille blik tilbage på 2026, indtil nu.
Roinfos kalender, eller rettere sagt tre kalendere: Google-kalenderen, kategorikalenderen og den kronologiske kalender, indeholdt i alt 207 arrangementer, inkl. fem aflysninger og/eller ændringer. Mange ting kom med på Roinfos kalender, men der er garanteret også ting, som ikke blev nævnt. Vi kan altid blive bedre, og det arbejder vi stenhårdt på.
Roinfos kalendere er i løbet af året opdateret 27 gange. Hver gang er det tre kalendere, der skal ændres. To af dem skal udskrives som pdf'er og derefter linkes. Men vi piver ikke på Roinfo. Kalenderne er et uundværligt stykke værktøj, når vi skal finde arrangementer, vi vil dække.
Indberetninger om arrangementer er der ikke så mange af, så kalenderen udarbejdes ved god gammeldags research på nettet. I vores søgen efter arrangementer bruger vi Roning.dk, Facebook, World Rowing samt engelske, tyske og svenske websider og andre webkilder.

Ny formular til indberetning
For at styrke den del af kalenderne, der handler om indberetning, er der nu offentliggjort en formular, man kan gå ind og udfylde, og vupti, så er jeres arrangement indberettet til Roinfo. Roinfo vil i den kommende tid gøre lidt reklame for den nye måde at få sit arrangement med i Roinfos kalender.
Som udgangspunkt optager vi arrangementer, der involverer to eller flere roklubber, men vi optager også klubbernes runde jubilæer og specielle arrangementer, som andre måske kan lade sig inspirere af.
Hvis du vil hjælpe os med en god kalender og undgå, at vi selv skal lede efter oplysningerne, så sæt os på jeres maillister, når I planlægger og udsender information om jeres arrangementer. Adressen er thygesenroinfo@gmail.com eller indberet via den nye formular. På forhånd tak.
 
Men tilbage til fremtiden. Roinfo har taget hul på 2027, og fra nu af fyldes kalenderen med alle jeres arrangementer, hvis vi får en indberetning eller selv finder dem. Hvis I gerne vil have omtale af jeres arrangement på Roinfo, så er første skridt, at vi får registreret jeres arrangement i vores kalender i god tid, før arrangementet finder sted.
Indtil videre har vi for 2027 DFfR's kurser, nogle internationale og danske regattaer (nogle med forbehold) og lidt "småtterier". Der er p.t. flere uafklarede forhold. Blandt andet mangler World Rowing datoer for World Rowing Cup I og II, så kalenderen er, som tyskerne siger, "ohne Gewähr".
Husk, vi optager gerne alle arrangementer med interesse for danske roere. Har I allerede nu arrangementer i 2027 eller resten af 2026, som I kender datoerne for, så tøv ikke med at give os besked. Udfyld formularen, du finder på forsiden i rubrikken "Kalenderen er opdateret..." eller i menupunktet "Kalender", eller brug denne genvej til formularen.
Du finder Roinfos kalender i hovedmenuen øverst på siden eller via denne genvej.
Og så glæder vi os på Roinfo til at skrive om alle de mange spændende ting, der sker i dansk roning.

Af Leif Thygesen
Træerne skifter farve, og det er for alvor høsttid. Dagtemperaturerne i slutningen af måneden ligger typisk på omkring 10,5 °C og nattetemperaturerne på cirka 5,9 °C. I Danmark ligger den årlige gennemsnitlige vindhastighed generelt på mellem 4,5 og 5,3 m/s inde i landet, mens kystnære områder som Skagen, Hvide Sande og Gedser har et væsentligt højere gennemsnit på 7,0 til 7,8 m/s. Da oktober markerer overgangen til efterårs- og vinterhalvåret, begynder det generelt at blæse mere.
Oktober er også kendt for Oktoberfesten i München, der pudsigt nok for det meste foregår i september, nemlig fra den 19. september til den 4. oktober.
For roerne er det den sidste måned i sommersæsonen. Standeren stryges, vinterroningsreglementet træder i kraft, og det meste af roaktiviteten rykkes indendørs.

​Efter at kalenderen har bugnet med arrangementer i august og september, er antallet af roarrangementer i oktober noget mere beskedent. Motionsroerne er på vej til at holde pause med roningen på vandet, og der er ingen madpakketure eller andre træffestævner for motionsroerne.
 
Kaproerne fortsætter dog deres sæson og slutter af med manér. For de unge roere er der Coupe de la Jeunesse, Beach Sprint i Figueira da Foz i Portugal. Danmark stiller med seks roere, hvoraf flere stiller til start i to forskellige bådtyper, så der bliver dansk deltagelse i seks klasser.
 
Lørdag den 3. oktober holder Københavnskredsen Efterårskaproning på Bagsværd Sø. Det er årets sidste "aften- eller søndagskaproning", som foregår en lørdag eftermiddag og derfor hedder Efterårskaproning.
I oktober tager elite- og landsholdsroerne også hul på planlægningen af næste sæson. Der er indkaldt til møde i Bagsværd mandag den 5. oktober, hvor den nye sportschef, Jakob Høi, vil orientere om: "Hvad vil det sige at være landsholdsroer? Hvad kendetegner et stærkt performancemiljø?"

​Lørdag den 10. oktober inviterer Københavns Roklub til Copenhagen Harbour Race i Sydhavnen i København. Regattaen byder på løb for inriggere og coastalbåde om formiddagen, og om eftermiddagen er det rosportens flagskib, otterne, der konkurrerer. Der forventes at være cirka 400 deltagere ved begivenheden, der på fineste måde præsenterer rosporten midt i København.
 
Eliten i dansk kaproning og andre, der har lyst til at deltage, mødes til Haraldsted Sø Scullerrace lørdag den 31. oktober. I 2025 deltog cirka 65 roere i Ringsted på trods af koldt og hårdt vejr, men som kaproerne siger: "Det skal roes væk."
 
I tidsrummet fra mandag den 12. oktober til fredag den 16. oktober inviterer DFfR og Sibenik Rowing til oplevelsestur i Kroatien for roere mellem 17 og 25 år. Om rofarvandet i Sibenik skriver roning.dk:
"Rofarvandet omkring Sibenik er opdelt i to. Det ene farvand er et meget stort beskyttet fjordområde dybt ind i landet med småbyer i kort afstand fra Sibenik, men også med mulighed for en god langtur ind mod nationalparken Krka (samme navn som roklubben). Sibenik ligger samtidig ud til et ø-rigt skærgårdsfarvand i Adriaterhavet. Her kan flere bilfrie småøer og småbyer nås inden for en god times roning. Derudover er Sibenik også optaget på UNESCOs verdensarvsliste."
 
Det traditionsrige Head of the Charles i Boston foregår i år fra fredag den 16. oktober til søndag den 18. oktober. Om der bliver dansk deltagelse i år, må tiden vise, men USA er ikke så populært et rejsemål for danskerne, som det var, før en vis Donald Duck – øh, jeg mener Donald Trump – blev præsident. Undskyld, Anders And!
 
Oktober byder også på to internationale begivenheder: World Rowing Beach Sprint Finals i Qingdao i Kina fra søndag den 18. til onsdag den 21. oktober. Om der er dansk deltagelse, vides ikke. Sikkert er det, at der ikke er dansk deltagelse i Youth Olympic Games i Dakar i Senegal fra lørdag den 31. oktober til tirsdag den 3. november.
 
Og herefter er det for alvor tid til at sysselsætte roerne med vinteraktiviteter. Det betyder også, at kursussæsonen 2026-27 starter. Mandag den 26. oktober starter DFfR Klubtræner C+D online fra kl. 17.30. Kurset fortsætter i november.
 
I weekenden lørdag den 31. oktober til søndag den 1. november er der mulighed for at komme på materialekursus i Roklubben Furesø eller langtursstyrmandskursus i Nyborg, og således kan man bruge vinteren til at forberede næste sommers langture.
 
Du finder roinfos kalendere her

Tekst og foto Leif Thygesen
"Følg flagene", stod der på et skilt ved indgangen til Bryggens Roklub fra Rundholtsvej. Gjorde man det, gik man mellem Bryggens Roklubs bådehal og klubhus, rundt om hjørnet og op ad trappen. Her havde Bryggens Roklub inviteret til 75-års jubilæum på en smuk sensommerdag ved Københavns Havn.

​ Formand Alice Larsen bød velkommen til receptionen.

​ Gamle scrapbøger og fotos var lagt frem og blev studeret med interesse af gæsterne.

 Receptionen var velbesøgt. Mange medlemmer og venner af klubben var mødt op for at fejre den runde dag. Gæsterne blev forkælet med lækre kanapéer og gode drikkevarer.

​Gæsterne nød det dejlige sensommervejr på klubbens altan med smuk udsigt over Sydhavnen i København.

Formand for Bryggens Roklub, Alice Larsen, holdt en flot tale og fortalte lidt om klubbens historie. Klubben hed oprindeligt Roklubben SAS, men har siden starten skiftet både navn og lokation. Alice Larsen kunne glæde sig over, at jubilaren runder de 75 år i fineste form.
"Vi klager ikke. Vi har roere nok til at fylde klubbens både," sagde Alice Larsen og fortalte også om venskabsklubben Øresund og 50 års internationalt samarbejde med British Airways' rosektion. Internt kunne formanden også glæde sig over foreningen GAS, der ved begyndelsen stod for ”Gamle Afdankede SAS-roere”, men som nu står for ”Giver Altid Støtte”.

​Der lyttes til formandens tale. I dag ligger klubben i mondæne omgivelser, men da man flyttede til Bryggen i 1991 til lokaler, som man købte af Dansk Sojakagefabriks Roklub, var der tale om et skummelt kvarter, der mest af alt lignede et gammelt østtysk industrikvarter. Det var så slemt, at det var svært at få en taxa til at køre til klubben, da chaufførerne følte sig utrygge i de lidt uhyggelige omgivelser, fortalte formand Alice Larsen.

​Jubilaren benyttede dagen til at udnævne tre nye æresmedlemmer af Bryggens Roklub. Fra venstre ses Bjørn Petersen, Michael Olesen og Karsten Felland. Bjørn og Michael fik ærestegnet for deres utrættelige arbejde med at skaffe nye, yngre medlemmer til klubben, mens Karsten fik ærestegnet for sin store indsats med istandsættelse af både og sit arbejde som fundraiser.

​Fem roere, der alle har været formænd for Bryggens Roklub. Bageste række fra venstre: Inger-Lise Sidenius, Jan Peter de Baan og Erik Nielsen. Forrest fra venstre: Kristian Böckhaus og klubbens nuværende formand, Alice Larsen.

Tekst og foto Skive Roklub
- Hvor ér det fedt, det her!
Sådan sagde en roer lørdag sidst på formiddagen, efter han var gået i land på Grønning Øre 10 kilometer nord for Skive Havn.
- Ja, det er heldigt, det kan lade sig gøre, sagde en anden.
Vejret var  i hvert fald med Midtjysk Ronetværks årlige løvfaldstur, som i år blev afviklet på Skive Fjord i anledning af Skive Roklubs 100-års jubilæum i år.
53 roere – 48 i robåde og 5 i kajak - satte efter morgenmad i Skive Roklub ved halv ti-tiden afsted fra Skive Havn for at ro til Skive Roklubs hytte i Grønningøre. Roerne kom fra blandt andet Nibe, Lemvig, Frederikshavn, Struer, Viborg, Randers, Hobro og Skive. i Grønningøre spiste roerne deres medbragte madpakker, drak kaffe og hyggede, mens solen varmede forsamlingen.
Ved 14-30-tiden kom ankom sidste båd Skive Havn, og Skive Roklub var klar med kaffe, kage og en øl eller en sodavand.
Og som en roer sagde:
- Der er mange skønne steder i Danmark. Skive er et af dem.
Løvfaldsturen blev arrangeret af Jette Lund, Jette Tollestrup og Kristian ”Kræn” Nielsen.
Se flere bileder fra turen nedenstående

Af Lotte Jack Wenzel
HDR havde i anledning af jubilæet inviteret til 125 års-fejring lørdag den 19. september. Her mødte flere roere op udklædt som roere fra klubbens lange historie.
Til stede var gæster fra nær og fjern, herunder fra DFfR, som var repræsenteret ved hovedbestyrelsesmedlem Anja Revall.

125 år er ingen alder for en dame med så mange facetter som Hellerup Dameroklub.  

• Her er der både hyggeture, langture og kaproninger.
• Roning i spejlblankt vand og roning, hvor bølgerne vælter ind i båden.
• Der er ture, hvor solen ros op og ture, hvor lygterne må monteres.
• Der er roning i eget rofarvand og roning i både resten af Danmark og ud i Europa.

 
Så selv om man er verdens ældste fungerende dameroklub, så er årerne på ingen måde sat hårdt i og damernes plan er at tage mindst 125 år mere!

I en mail til roklubberne i Synnejysk Ronetværk og Ronetværk Syd skriver Dorthe og Søren fra Middelfart Roklub:

Kære roere i Ronetværk Syd - og Synnejysk
Netværksturen på søndag den 20.september ser vi os desværre nødsaget til at aflyse.
Det er bare ærgerligt, men med en vejrudsigt der lover vind op til 9 m/sek fra vest er det simpelthen for træls at ro langtur i i vores farvand omkring Lillebælt.
Så, beklager at det desværre ikke blev denne gang I fik mulighed for at nyde vores dejlige rofarvand.

Selve vielserne fandt sted på pontonen v. roklubben - og efterfølgende var der stor fest i klubbens smukke gamle lokaler. For nogle år siden blev roere fra et par klubber i Storkøbenhavn viet på præmiebroen ved Bagsværd Sø - der for mange tidligere kaproere nærmest overtog det meste af deres tilværelse med timelange daglige træningspas igennem flere år.
 Og det må også siges at være meget smukke omgivelser til et af livets vigtige begivenheder, når vi fokuserer på Bagsværd Sø med skov og vidder, der omkranser søen.

Blev gift v. tilskuerpladserne
Dette havde TV-produktionen bag serien: "Gift ved første blik", også fået "blik for", og årets første afsnit omhandlede to bryllupper, der fandt sted ved Bagsværd Sø, hvor bruden, i det ene tilfælde, blev sejlet til anløbsbroen mellem rostadion og tilskuerpladserne, hvor den spændte gom og gæsterne ventede. Det er lige præcis i dét område, hvor mange hundeluftere sender deres hunde ud i søen - og når de ikke er der - så tager gæssene over - med alt, hvad den kan trække af efterladenskaber i græsset.

Efter vielse og picknick gik turen til Regatta Pavillonen
Derfor var brudeparret sikret med en lang stofløber, lagt i græsset, da de mødte hinanden for første gang, så de ikke kom til at sidde fast i efterladenskaber fra gæs og hunde. Efter de to deltagere i "Gift ved første Blik" havde sagt ja til hinanden ved stien til tilskuerplaserne, blev det efterfølgende til en picnic med de to i græsset på trekantområdet - der hvor regattadeltagere slår deres telte op ved regattaerne - før turen gik til selve festen, som fandt sted på Regatta Pavillonen, rosportens egen restaurant, der knejser sig smukt over rostadion med den mest fantastiske udsigt over Bagsværd Sø.

Aldershvilepavillonen den anden lokalitet
Det andet par i serien blev viet v. Aldershvile Pavillonen på "Pynten", ud for 1000-meter mærket.
Pavillonen er mest kendt for at lægge lokaler til Danmarks mest kendte TV-serie, Matador, hvor Bent Mejding har inviteret Susse Wold til en frokost i fred og ro - lige indtil hans bror, Hans Christian Varnæs m. Maude og børn træder ind i restauranten og spotter "Onkel Jørgen - UDEN Tante Minna"... 

Udover "hovedrolleindehaverne" - brudeparrene - som var det vigtigste i udsendelsen, så blev der flere gange vist de smukkeste naturscenarier via drone over området v. Bagsværd Sø - og der var heller ikke et øje tørt - da solen gik ned over "vores allesammens dejlige Bagsværd Sø".
Så første afsnit af Gift ved første Blik foregik ved et af Danmarks allersmukkeste træningsbaner i Danmark.
At Regatta Pavillonen så lagde lokaler til, bragte hele afsnittet i et særligt relief. Det er rosportens eget spisested, hvor der igennem mange år har været holdt talrige private fester og store middage for folk fra nær og fjern. Regatta Pavillonen har også lagt lokaler til ro-relaterede arrangementer, som DM-frokoster, bådedåb, Københavnskredsens og Regattaforeningens årligt tilbagevendende Nytårskure, foredrag og meget, meget mere.

Se udsendelsen "Gift ved første blik": HER

Regatta Pavillonen - rosportens eget spisested
Regatta Pavillonen ejes af KK-Fonden, stiftet af daværende DFfRs Københavnskreds i 1986.
KK-Fondens bestyrelse består af en formand og bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Københavnskredsen og Dansk Forening for Rosport.

Regatta Pavillonen er forpagtet, og har fået en sand opblomstring de senere år. 
Dels er stedet blevet sat flot i stand - og alle har mulighed for at kigge forbi og få noget dejligt mad, hvor især Stegt Flæsk med Persillesovs hitter.
Det er også stolte forpagtere, der kunne glæde sig over, at Regatta Pavillonen blev eksponeret på bedste vis i Gift ved første Blik. Som en sød gestus sætter de ofte lidt buketter ud ved indgangen, som folk kan tage med hjem.

Se Regatta Pavillonens hjemmeside med tilbud HER

Wiinblad betalte sin mad med kunstværker
Der knytter sig meget historie til Regatta Pavillonen, hvor den verdenskendte kunstner: Bjørn Wiinblad ofte lagde vejen forbi i sine yngre år for at få et måltid mad. Som andre kunstnere, der ind imellem sad lidt hårdt i det, foregik betalingen for et måltid mad ofte med kunstværker fra hans hånd, hvorved Regatta Pavillonen igennem flere årtier havde Wiinblad-unika i forhallen og i glasskabe, som gæsterne kunne beundre.
For en del år siden malede Wiinblad en særlig væg i et af Regatta Pavillonens festlokaler, hvor roere var temaet fra hans hånd. Væggen er bevaret - og salen opkaldt efter Wiinblad selv.

Søpavillonen

 Fra Søpavillonen til Regatta Pavillonen
I 1907 stod en ny restaurant klar i Bagsværd på Skovalleen 42. Det var Gustav og Mathias Nissen, der tog initiativ til at anlægge restaurant Søpavillonen, og at en restaurant overhovedet kunne anlægges og drives rentabelt på det sted, skyldtes Slangerupbanens åbning året før, som både medførte masser af udflugtsgæster og vinter. Arkitekten bag Søpavillonen hed Schwartz. Han var meget vellidt af brødrene Nissen og tegnede flere af deres boliger, ikke mindst: Hareskov Kuranstalt.
Københavns Amts Avis skrev en artikel i anledning af Søpavillonens indvielse 3. maj 1907: "Pavillonen er smukt beliggende i Aldershviledelen af Hareskoven, med en fortræffelig Udsigt over Bagsværd Sø til Frederiksdal Skove... I Søen er der anbragt Baadebro, så Lystsejladsbaade fra Lyngby og Bagsværd Søer kan lægge til og indtage en forforskning".
Søpavillonen blev, som før nævnt, bortforhandlet til Hans Sommer, og siden i 1921 solgt til Sigfred Sørensen, der var en kendt restauratør og hotelejer i København, hvor han bl.a. drev en restaurant i Tivolis basarbygning.

Sigfred Sørensens søn Poul, der ligeledes var uddannet restauratør, overtog Søpavillonen i 1945, og i 1948, hvor Poul Sørensen døde, blev Søpavillonen solgt til rosporten.
Sigfred Sørensen, som overdrog Søpavillonen til sin søn i 1945, var selv aktiv roer og fungerede i slutningen af 1940'erne som landstræner for udvalgte mandskaber fra forskellige klubber. Træningen foregik naturligvis på Bagsværd Sø, som allerede i 1937 havde fået det internationale banemål. Sigfred Sørensen og et par andre udviklede desuden et særligt træningsprogram, som også andre idrætsgrene brugere, kaldet "cirkeltræning".

Søpavillonen brændte 2. september 1951, og da det nu var Rosporten, der ejede grundlaget, om-døbt man restauranten til Regatta Pavillonen ved genindførelsen d. 22. juli 1953. Siden 1986 har et selskab, der havde KK-Fonden, ejet Regattapavillonen.
(Kilde: J. Rudolf, FB)

Den udsatte tur gik til Skærbæk Strand

​Tekst Maria Aas. Foto Johannes Bitsch Pedersen
Turen blev ikke aflyst, men udsat på grund af vejret. Det betød dog også, at vi fra at være 26 tilmeldte endte med ”kun” 9 roere – som desværre blev til otte på grund af manglende intern information i Ribe Roklub. Turen kolliderede desuden med en allerede planlagt madpakketur i Ronetværk Fyn, og så må flere roere fra Lillebæltsklubberne jo vælge.
Vi var otte deltagere – roere fra Skanderborg, mig fra den tyske roklub i Aabenraa og Fredericia – med Johannes som organisator. Vi startede dagen med friske rundstykker, kaffe/te og juice.

De 3 stk toåres-både blev derfor i stedet for ændret til udelukkende 2 stk både - dvs 1 fireåres-båd og 1 toåres-båd. Bådene blev flyttet og bådholdene blev lavet om. Jeg trak en toåres med dagens ”knejter”: Bo fra Skanderborg og Johannes fra Fredericia. Bo er ny – eller rettere genstarter – ikke gammel, men tidligere Risskov-roer. Man kender jo hinanden i anden led, og det er en af de gode ting ved vores madpakketure: gensyn med roere, man ser jævnligt, andre man ikke har set længe, og så nye ansigter. Det samme gælder farvandet. Vi har roet der før – mange gange – men der er altid noget nyt. Og denne gang var der virkelig noget nyt.
 
På min ”to-row-liste” har Fredericia SYD stået længe. Det gør den ikke længere, for turen blev roet i søndags. Vi satte kursen mod syd – hele vejen forbi havneområdet, tjekkede containerskibe mm. Under begge Lillebæltsbroer, et kig over mod Middelfart: Hvor mange var de mon? Hvor roede de hen? Mødte vi dem?

​Så kom marsvinene – to stk., tæt forbundne, måske mor og barn. De var lige omkring os, under båden, og vi kunne næsten fornemme, at de bankede på nedenunder. De fulgte os omkring en kilometer. Et fantastisk dyr.
 
Flere kilometer efter Den gamle Lillebæltsbro spejdede vi efter Fredericia Roklubs sommerhus, og jo - da jeg kom tæt nok på, huskede jeg det: En smule oppe fra stranden - og skråt lidt gemt bag et ledefyr og nogle siv - der ligger så roklubbens sommerhus i de meget idylliske naturomgivelser.
 
Vi fortsatte til Skærbæk Strand, hvor der er en god bro, gode toiletforhold og en café – sidstnævnte åbnede dog først efter, vi var taget afsted igen. Og ikke mindst gode borde-bænke. Knap havde vi sat os, før vi fik en hilsen fra Synnejylland: To F35 susede over os.
 
Over madpakken fik vi snakket gamle dage, rovenner man ikke har set længe, eller som er gået bort. Og så hørte vi om kagen, der ventede på os i Fredericia.

Afgang retur – samme rute. At ro med Johannes kræver nogle gange, at man drejer båden væk fra roretningen, for han skal liiige have den rette baggrund til et foto. Det fornægter sig ikke, at han er tidligere fotograf. På vej op gennem Lillebælt kom et af forsvarets skibe forbi. Johannes var ikke sen til at indrømme, at han havde styr på vores sikkerhed: F35 og et krigsskib, som i øvrigt vendte på os i Fredericia Havn.
 
Retur i klubben: Bådene af vandet, vask og retur i bådhallen – vask af os selv – og så kage. Citronkage… eller var det citronmåne? Aner det ikke, men kagen var god.
 
Kl. 18 satte jeg mig i bilen og satte kursen mod Synnejylland.
 
Og nej – vi mødte ikke de fynske roere. Men vi kunne se på FB-opslaget fra Middelfart Roklub, at da vi var i Skærbæk, var de lige på den anden side af Kolding Fjord. Et smalt sted, men alligevel bredt nok til, at vi ikke kunne se hinanden.
 
Tak til Johannes for at arrangere turen, og tak til de øvrige roere fra Fredericia Roklub for at bakke op og hjælpe med de praktiske opgaver.

Mens mange års træning frem mod det helt store mål - en olympisk guldmedalje - næppe kaster meget af sig, så er det lykkedes for tidligere top-roere at udnytte den eller de medaljer, der blev hentet hjem, når vi taler OL eller VM, når karrieren er overstået.

Således er den tidligere verdensmester i letvægtsroning, Mette Bloch, et godt eksempel. Via flere verdensmesterskaber i LW1X - som var stort dengang - lykkedes det hende med flid og åbenhed, at skabe sig en tilværelse, som kendt og populær foredragsholder, mens hun også har bevæget sig ud i et forfatterskab, hvor de første bøger handlede om mentaltræning, som hun og hendes far, Ole, tog ind som en nyskabelse i sportens verden - hvor det ikke kun handler om at tonse op og ned af banerne på søen - men at "hovedet skal være med"...
Selvom det er 35 år siden, hun var på alles læber, når der skulle sikres medaljer hjem til lille Danmark - så er hun stadig i vælten, som en skattet foredragsholder.

Siden fik Danmark flere ædle medaljer ved OL - hvor Lars Nielsen, der sad på M4-, der vandt bronze ved OL i Los Angeles i 1984, efterfølgende fik succes med bøger og foredrag om, hvad der skal til for at få succes i erhvervslivet.

Også Eskild Ebbesen, der siden blev Danmarks mest kendte kaproer, kunne udnytte sine mange OL-guldmedaljer til at skabe sig en karriere i erhvervslivet. Dertil har et par af roerne fra den første guldfirer kunnet udnytte toppræstationerne i deres liv udenfor roningens verden.

Men hvordan ser det så ud undervejs? Når de årelange træningstimer skal kulminere med en ædel medalje? Og hvordan ser det ud med indtjeningen via sin sport?

Dansk Atletkomité har i dag offentliggjort deres pressemeddelelse:

To ud af tre danske eliteatleter tjener højst 5.000 kroner om måneden på deres sport

Læs pressemeddelelsen HER

Læs om undersøgelsen, Danmarks eliteatleters økonomiske situation, udsendt af Danmarks Atletkomité HER

Skytte lagde en strategiplan for de næste år - og et af dem var at forbedre træningsfaciliteterne. Nu kunne der sættes endnu et flueben ud for et af hans tiltag. 

 Det er et træningsrum for alle, siger næstformand Thomas Kaare Rasmussen, der har været projektleder for udvidelsen, og husker at takke alle de firmaer, som har været involveret i udvidelsen. Han runder af med at kigge op.

- Jesper, vi gjorde det. Jeg tror, du sidder på din sky og ser med glæde ned på os.
Vi har besluttet, at det skal være Anna Karina Gravad fra DFfR, som klipper silkesnoren, da hun inspirerede os til at komme i gang med de forskellige projekter, siger Thomas Kaare Rasmussen.

Anna Karina Gravad holdt derefter en fin tale, hvor også hun blev berørt et øjeblik, da hun nævnte Jespers flotte tiltag for Nykøbing Falster Roklub. Derefter blev fitnesscentret indviet.

Bestyrelsesmedlem: Maria Larsen bad om ordet, og overrakte erkendtligheder til Thomas Kaare for hans kæmpeindsats for klubben.

Derefter bød klubben på lidt bobler og snacks, hvor det også blev tid til en lille snak blandt medlemmerne.