Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Storstilet fødselsdag i DSR med royalt besøg og båddåb

15/6/2021

0 Comments

 
AF: Mette Bacher

Alt var linet op til den helt store festivitas en smuk forårsdag i 2020, hvor Danske Studenters Roklub ville fejre 75-året for Danmarks Befrielse. Storklubben havde fået udgivet et digert værk, skrevet af DSRs tidligere formand, Paul Brüniche-Olsen, om flere af DSRs medlemmer, der som unge i krigsårene var dybt involveret i modstandskampen under 2. Verdenskrig.
Brüniches mesterværk om roernes involvering i modstandsbevægelsen, som indbefattede det meste af Danmark, blev også afleveret i Det gule Palæ, nær Amalienborg, og videregivet til HM Dronning Margrethe.
Stor royal interesse for DSRs udgivelse
Sidste års svære og tunge tid med coronaen betød, at dronningen rigtigt kunne fordybe sig i det fine hæfte, mens hun sad isoleret på Fredensborg Slot, og efter at have læst de mange spændende historier, heraf flere, som ikke tidligere har været offentliggjort, sendte dronningen en hilsen til formand for DSR, Kasper Haagensen med en stor og meget personlig tak.

Desværre skulle også DSR holde klubhuset helt lukket sidste forår, og det betød, at den fine fødselsdagsfest med båddåb og fejring af 75-året for befrielsen måtte aflyses.

Her ville dronningens lillesøster, HKH Prinsesse Benedikte ellers have været æresgæst, men heldigvis takkede prinsessen ja, da DSR på ny kunne invitere til fødselsdag, som fandt sted i Strandvænget søndag, den 13. juni.


Billede
Dette smukke hæfte, udgivet af DSR i 2020, tog bl.a. udgangspunkt i fejringen af fødselsdagen d. 13. juni. Foto Mette Bacher
Vejret var, som bestilt. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, dog med en til tider noget frisk vind.
Seks flotte nye både var linet op, klar til at få navne. Mange medlemmer var mødt frem for at nyde den smukke og særlige dag i Strandvænget 55, og det skulle vise sig at blive en forrygende flot dag, hvor studentersangerne bidrog med indslag af smukke sange, krydret med revyvisen: - Man binder os på mund og hånd, skrevet af Poul Henningsen, der også har tegnet DSRs klubhus i Kalkbrænderihavnen. Her blev sangen fremført af det kvindelige medlem: Karin Jönsson, akkompagneret af Lars Even Rasmussen på guitar.

Udover båddåb var der også overrækkelse af Dansk Forening for Rosports Ærestegn, som på fineste vis er beskrevet tidligere på roinfo.dk, af Leif Thygesen

Nedenfor bringes en udførlig billedreportage fra den fine dag i DSR.
Billede
Oversigt fra klubhuset ned på bådepladsen, hvor det hele skulle finde sted - også bespisningen af gæsterne efter dåben af de seks både. Foto Mette Bacher
Billede
Der skal hentes vand fra havnen til dåben af de 6 både. Regitze Siggaard, tidligere verdensmester i letvægts-2X m. Ulla Jensen, var hjælper på denne fine dag i DSR, mens formand Kasper lidt efter agerede vandbærer... Foto Mette Bacher
Billede
Lige inden prinsessens ankomst fortalte Formand, Kasper Haagensen, de fremmødte om dagens program. Foto Mette Bacher
Dem mødte vi:
Billede
Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen, og journalist ved roinfo.dk, Leif Thygesen. Foto Mette Bacher
Billede
Siden fik DFfRs formand en god snak med Anders Brems, tv., der tidligere har gjort det godt på landsholdet med flere ædle medaljer bag sig. Anders har desuden været kaproningschef, og er i dag træner for coastalroerne i DSR. Foto Mette Bacher
Nye DSR-accessories: Bemærk de flotte klubslips
Billede
Peter Klug-Andersen, der havde taget turen helt fra Svendborg for at overvære dagens begivenhed i DSR. Peter Klug er tidligere styrmand fra storhedstiden med den legendariske letvægtsotter i begyndelsen af 1980´erne. Her med DSRs kasserer: Johan Frydendahl. Foto Mette Bacher
Billede
Der var lige tid til et billede, da Kasper Haagensen hentede dåbspokalen. th. er det Antonie Lauritzen, der i dag er med i klubbens bladudvalg, og er fast hjælper med sin mand, Peter, når der arrangeres store events i DSR. Foto Mette Bacher
Billede
Formandsfamilie: Fv. Karina Haagensen, Hampus, og Stella Haagensen. Sidstnævnte for år tilbage en dygtig formand i Lyngby Dameroklub. Foto Mette Bacher
Billede
Og et flot vejr, der ikke kunne være meget bedre. Det blev en smuk dag i DSR. Foto Mette Bacher
Billede
Frisk og flot. OL-roer: Lærke Berg Rasmussen ankom i god tid, før hun skulle forestå dåben af en flunkende ny toer uden styrmand. Foto Mette Bacher
Billede
Lene Boisen, DFfRs Ordens- og Amatørudvalg, er netop trådt ind i bestyrelsen for Rées Legat i DSR. Det er historisk, idet Lene er første kvindelige bestyrelsesmedlem her. Foto Mette Bacher
Billede
Peder Juhl Madsen, kendt DSR-roer, og dygtig referent, når storklubben holder generalforsamling. Peder bar Dannebrogsordenen, som han modtog af dronningen i 2006. Foto Mette Bacher
Klar til at modtage prinsessen
Billede
Klar til at modtage Prinsesse Benedikte. Forrest "blomsterdrengen", Hampus, ihærdig Kajak-polospiller i DSR, og nevø til formanden, tv. Kasper Haagensen, formand for DSR, og til højre: Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen. Foto Mette Bacher
Billede
En forventningsfuld prinsesse ankommer til DSR. Det var et krav fra kongehusets side, at der skulle bæres mundbind/visir, da prinsessen ankom, men bind og visir blev lagt, da prinsessen nåede ud på selve bådpladsen. Foto Mette Bacher
Tørklæde-ups
Det var prinsessens tørklæde, der kom først ud af kronebilen
Og se nu lige, hvordan den elegante prinsesse klarede denne lille manøvre. Andre var formentlig endt i en forlæns salto med halv skrue, og et frit fald ned på fortovet, men ikke Prinsesse Benedikte, der klarede det hele med elegance, og håndtasken i den ene hånd, før hun derefter skulle modtage buketten og sige goddag.

Billede
Prinsesse Benedikte må i al hast fange tørklædet, inden det flyver væk. Foto Mette Bacher
Billede
Haps - det lykkes. Foto Mette Bacher
Billede
Med stor elegance, og et fast greb om det løsslupne tørklæde, fortsætter prinsessen med at stige ud af bilen. Foto Mette Bacher
Billede
Prinsessen får overrakt buketten af Hampus. Foto Mette Bacher
Billede
Efter at være budt velkommen og have vinket til alle de tilstedeværende, sætter en forventningsfuld prinsesse sig i teltet, hvor også hofdame, Anne Dorthe Iuel, Irena Marcus, Henning Bay Nielsen og Kasper Haagensen indtager pladserne. Bemærk, hvor elegant prinsessens tøj i sine farver er afstemt skoene. Foto Mette Bacher
Billede
Formand Kasper Haagensen byder velkommen og holder en lang og spændende tale, hvor klubbens tidligere medlemmer, der deltog i modstandsbevægelsen nævnes, og hvor der er taget udgangspunkt i det flotte hæfte, som blev udgivet i anledning af 75-året for befrielsen, i 2020. Foto Mette Bacher
Billede
Studentersangerne satte et flot præg på selve begivenheden med skønsang, der gjaldede flot over hele Svanemøllehavnen. Foto Mette Bacher
Billede
Karin Jönsson, i en smuk syrenfarvet kjole, og medlem af DSR, sang: - Man binder os på mund og hånd, akkompagneret af Lars Even Rasmussen. Sangen blev skrevet af PH til revyen: Dyveke i perioden umiddelbart inden den tyske besættelse af Danmark. Foto Mette Bacher
Billede
En smuk 4-åres inrigger blev døbt af Irena Marcus, enke efter æresmedlem, Herbert Marcus, der afgik ved døden i 2012, 97 år gammel. Marcus, som han blev kaldt i DSR, roede Danmarks store arkitekter Arne Jacobsen og Poul Henningsen og deres koner over Øresund i sikkerhed til Sverige under krigen. Foto Mette Bacher
Billede
Mange af medlemmerne i Danske Studenters Roklub, fulgte bådedåb og taler på nærmeste hold. Foto Mette Bacher
Billede
Lærke Berg Rasmussen skal om få øjeblikke ud på endnu en fantastisk spændende OL-rejse. Lærke var ét stort smil, da roinfos to journalister ønskede tillykke med det fine resultat forleden, hvor hun og Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, vandt v. World Cuppen i Sabaudia, og det i W2-, som er Lærkes hofdisciplin. Derfor var hun naturligvis gudmor, til en flot ny toer uden styrmand. Foto Mette Bacher
Billede
- Jeg døber dig: Panthesilea, sagde Lærke med høj og klar røst. Panthesilea var en Amazonedronning med forbindelse til Troja. Hun skulle efter sigende være den eneste, der kunne slå alle mandlige krigere. Båden er skænket af en anonym giver, som er taknemmelig over det, Gudmund Schack stod for i DSR, hvor vedkommende var medlem i den periode, da Schack var klubben en stor støtte. Foto Mette Bacher
Næste kaproningsbåd bliver døbt:
Ananke, efter skæbnegudernes mor.

Det er Paul Brünniche-Olsen, tidligere formand for DSR, forfatter til hæftet om roerne i modstandsbevægelsen, beskrevet ovenfor, og formand for bestyrelsen i Rées Legat, der døber fireren.

Paul er desuden en meget ihærdig morgenroer i DSR.


Billede
DSRs nye firer får navnet: Ananke. Foto Mette Bacher
Billede
Sverri Nielsen, Danmarks dygtigste scullerroer, og totalt OL-klar, døbte en ny singlesculler: Laelaps, der betyder storm eller orkan, men som var navnet på Artemis´ jagthund der altid fangede sit bytte. Foto Mette Bacher
Billede
Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay Nielsen tog ordet, og holdt en blændende flot tale. - Henning har noget, han vil fortælle, lød det fra Kasper Haagensen. Henning indledte med at fortælle om følelserne, da fodboldlandsholdet aftenen forinden havde stået i en forfærdelig situation, men hvor sammenhold og kammeratskab betød alt - og det gør det i vores sport. Henning fortalt om det kommende OL, og slog derefter over i at nævne dem, der skriver om det. Resten af talen, og hvad derefter fulgte, har Leif Thygesen beskrevet fint med billeder på dette medie. Foto Mette Bacher
Billede
Derefter greb Henning mikrofonen igen, denne gang, da han skulle forestå dåben af en flunkende ny otter, beregnet til DSRs kvindelige kaproere. Båden blev døbt Prinsesse Benedikte. Desværre var der ikke ret mange kaproere til stede for at overvære den fine dåb af de fire outriggere. Lidt synd, når både med så mange sæder, som kaproerne gladeligt indtager, skal igennem den fine ceremoni, som en dåb er. Heldigvis mødte Lærke Berg Rasmussen og Sverri Nielsen op for at døbe - trods det faktum, at de to roere har travlt med de sidste forberedelser, før afrejsen til den sidste træningslejr inden OL i Japan. Foto Mette Bacher
Billede
Dåben af den sjette og sidste båd, stod HKH Prinsesse Benedikte for. Prinsessen udtrykte, at hun var meget rørt og beæret over at have fået denne mulighed. Hun nævnte Gudmund Schack og de nære relationer, han havde til den kongelige familie, hvor Prinsesse Benediktes far, Kong Frederik IX, som ung kronprins, var romakker med Gudmund Schack i DSR. Båden blev døbt: Schack efter klubbens nestor, der har haft stor betydning for klubben, og en del af landets andre roklubber, som han støttede. Foto Mette Bacher
Billede
Det var en stolt prinsesse, og gudmor, der løftede dåbspokalen i vejret efter at have hældt vand fra Svanemøllehavnen ud over den flotte inrigger, bygget af Jørgen Andersen. Båden har allerede været i aktion ved Langdistancekaproningen i Vejle, og skal deltage i årets turnering rundt om i landet. Foto Mette Bacher
Billede
Efter endt dåb, gav prinsessen båden et lille symbolsk klap på stævnen, så den sendes godt afsted, og derefter var det tid for at se båden nærmere efter. Her forklare Kasper Haagensen, hvordan roret fungerer. Foto Mette Bacher
Billede
Prinsessen var derefter meget interesseret i at tale med Sverri Nielsen, der, udover roningen, også...
Billede
fik en god snak om Færøerne, hvor Sverri stammer fra. Foto Mette Bacher
Efter dåben var der et dejligt traktement fra et par telte på bådepladsen, og Prinsesse Benedikte nød tydeligvis maden, stemningen og de gode samtaler med flere af gæsterne, før turen gik hjem til Amalienborg.

Se roinfos billeder på kongehuset.dk HER
Og på kongehusets FB-side HER

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk