Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Udvalgsseminar bød på nyheder i flotte omgivelser

9/2/2023

0 Comments

 
Af: Mette Bacher
Idrættens Hus i Brøndby lagde lokale til DFfRs årligt tilbagevendende udvalgsseminar.
Det blev en interessant weekend, hvor mange vigtige punkter blev nævnt. Rosporten er i forvejen flot præsenteret i Idrættens Hus, hvilket billederne fortæller. Se notaterne fra seminaret og billederne nedenfor.
Notaterne er roinfos egne, der vil formentlig senere blive udsendt et referat fra arrangørens side.

Billede
Båden Longlife - ja, navnet fortæller - at den lever et langt og flot liv - præsenteres på bedste vis hængt op over hovedtrappen i Idrættens Hus. I baggrunden den legendariske guldfirer med busten af Eskild Ebbesen tv. Foto Mette Bacher
DFfRs udvalgsseminar, fredag og lørdag d. 3.-4. februar, 2023:

Følgende emner blev gennemgået:
- Handleplaner for de strategiske mål for dels 2023 og de efterfølgende år
- Introduktion til økonomi og budgetlægning
- Rammer for udvalgenes arbejde: Budget, økonomiske retningslinjer, kommisorier, snitflader
- Diverse strategier, rollefordeling, sekretariat og frivillig
- Hvad er jeres vigtigste opgaver for året?
- Hvad har jeres udvalg taget med fra 2022?
- Kommunikation
- DM´s fremtidige afvikling

Følgende udvalg var repræsenteret:
- Coastal
- Ergometer
- Kaproning
- Ungdom
- Regatta
- Langdistance
- Rodommerne
- Master
- Pararoning
- Ungdom
- Tur & Motion
- Sikkerhed
- Miljø

(Kaproningsudvalget blev repræsenteret af DFfRs formand, Conny Sørensen).

Coastaludvalget fortalte, at der er ansøgt om DIF-medaljer - Danmarksmesterskaber - i hhv. C1X & C2X. Ved Danish Open i coastal ros der om Forbundsmesterskaber. DIF-medaljerne skal tildeles vinderne ved DM-ugen.

LDK, Langdistancekaproningsudvalget, fortæller, at deltagelsen er nedadgående, og det er ikke rigtig lykkedes at få flere med. Fem mulige LDK-arrangementer, herunder en træningssamling, ser vi i 2023, og det er udvalgets store opgave at promovere det.

Pararoningen forsøges genoplivet.

Miljøudvalget arbejder ihærdigt på, at rosporten får indflydelse i stat og kommuner.

Billede
I 2020 afsløres busten af de olympiske guldvindere anno 2012: Rasmus Quist & Mads Rasmussen, som årets deltagere ved udvalgsseminaret gang på gang passerede til og fra værelser og lokalerne i Idrættens Hus. Foto Mette Bacher
Udvalgte arbejdsområder for sekretariatet blev fremlagt:

Serviceringen af klubberne fra forbundets side, kan eks. være vejledning om forsikring og bestyrelsesspørgsmål til aktiviteter.

Støtte til udvalg via kontaktpersoner i hovedbestyrelsen

En udfordring på kommunikationen drøftes ligeledes

Faciliteter og genopbygning af regattabaner/foreninger, bl.a. Haderslev

Opbygning af en ny platform til E-roning med støtte fra DIF

Forberedelse til DM-ugen,Award Night samt forskellige seminarer

Deltagelse i udvalg - netværk

Fundraising til nye udviklingsprojekter

Forslag og drøftelser blev fremlagt i forbindelse med lørdagens fremlæggelser

Dommerudvalget vil holde MUS-samtaler med sine dommermedlemmer

Billede
2 gange Eskild, hhv. buste og billede, som også viser: Jacob Barsøe, Morten Jørgensen & Kasper Winther Jørgensen i LM4-. Foto Mette Bacher
Forslag og drøftelser
Et forslag fra salen om at lade de to DIF-mesterskaber i langdistancekaproning indgå igen - og måske i forbindelse med DM-ugen, vakte gehør

Regattaudvalget opfordrede til, at Danish Open i coastal får flyttet sin dato, da der er sammenfald med EM i coastal, som afvikles samtidigt. Dermed undgår man, at halvdelen af deltagerne, som normalt deltager ved Danish Open, vælger det fra i 2023.

Regattaudvalget, der er nydannet, vil bl.a. forsøge at få placeret danske regattaer således, at der ikke fremkommer datosammenfald, så vi får flere deltagere til regattaerne. Udvalget har afholdt et virtuelt møde i december, og der var tydeligvis et behov for gode snakke på kryds og tværs mellem regattaarrangørerne, mht. hvordan det går, om noget kan gøres bedre, udfordringer, og hjælp udefra. Udvalget vil også følge regattaerne tæt, indendørs såvel som udendørs.

Juli bør inddrages til arrangementer
Arrangementerne indenfor især kaproning/coastal/LDK, bør bredes bedre ud, idet det ofte hober sig op især i juni og august måned, mens juli nærmest fremstår, som hellig - fordi holdningen er, at det er måneden, hvor folk tager på sommerferie. Der er meget få arrangementer i juli. Men folk skal nok komme, også selvom det er i juli.

Mastersudvalget kunne fortælle om flere arrangementer, blandt andet endnu en masterscamp, d. 10.-11.juni i Ringsted og om Nordic Masters på Bagsværd Sø. Men også at 30 roere deltager ved indoormesterskaber d. 25/2. Køge Roklub vil være samlingspunktet for hovedparten af de danske deltagere.

Dommerudvalget kunne fortælle, at der pt. skal foretages udvælgelse af internationale dommere til OL, og der skal noget helt særligt til at komme igennem nåleøjet.
Det seneste tiltag er en slags MUS-samtale mht. hvordan den enkelte dommer føler for arbejdet.

Billede
Longlife er Roforeningen KVIKs berømte båd, der med mandskabet: Bjørn Hasløv, Kurt Helmudt, Erik Petersen & John Ørsted, vandt olympisk guld i Tokio i 1964. Roinfos udsendte fik den udsøgte ære at transportere båden til Idrættens Hus for nogle år siden, da det var planen, at båden skulle komme til ære og værdighed her. I al beskedenhed skal det også nævnes, at denne artikels skribent også har roet en enkelt træningstur i Longlife tilbage i 1975 under juniorkaproningsperioden i KVIK, og det med Hanne Eriksen, Mette Terkelsen og Britta Jensen. Hvilken ære... Foto Mette Bacher
Morten Juel Hansen, Næstformand i DFfR, fortalte, at
European Presidental Meeting 2023 finder sted i Danmark fra 31. marts - 2. april. Deltagerne skal bl.a. på havnerundfart i København, og Københavns Roklub lægger lokaler til, hvor værterne fra Danmark bl.a. vil fremlægge nyt om E-roning. Deltagelsen består af alle præsidenter for de europæiske roforbund samt Worldrowings præsident.

Kursusudvalget kunne berette om velbesøgte kurser, især langtursstyrmandskurserne havde mange med.Der udgives hvert år et hæfte i forbindelse dermed.

Ergometerudvalget kunne fortælle om kommende opgaver, og om E-roning, som vinder mere og mere indpas.

Sikkerhedsudvalget fremlagde sit vigtige arbejde, og et af temaerne er bl.a. at se på reglerne for langtursroning kontra LDK-arrangementerne, herunder ansvaret for styrmændene.

Tur- og Motionsudvalget ku´ berette, at interessen for deltagelsen i udenlandske ture er stigende.
Kært barn har mange navne - og derfor bør det overvejes, om udtrykket: Tur - og Motion helt skal bortfalde til fordel for benævnelsen: - Turroning!

LDK anbefaler 5 arrangementer i 2023:
Inriggertræning i Vejle
DM-ugen i Aalborg
Klint Løbet i august
Nivå Marathon i september
Harbour Race i oktober

Coastaludvalget fortæller om et kæmpe potentiale, mange klubber har coastals, og hvad båden kan bibringe udover træningsture.
En drøftelse herunder gik på, at hvis de unge skal med, må man forsøge at slå forbeholdene ned, for ellers kommer de ikke.
Fra kaproningsudvalgets side er der opbakning mht. at få juniorerne med til coastalregattaer, hvor coastaludvalget med arrangørerne får implementeret de unge.
Et godt eksempel så vi ved Rødvig Ro Klintløb, hvor to dygtige kvindelige juniorer deltog i C2X. De havde en fest - og var et herligt indslag ved arrangementet.
- Vi vil også forsøge at komme tættere på klubberne, og der arrangeres en coastalcamp, fortæller coastaludvalget.

Kommunikation blev bragt op, som en opfordring fra dommerudvalget.
- Vi har tydeligvis en brist her, lød svaret. Det er sekretariatet, der står for kommunikationen mht. hjemmesiden roning.dk
og for Danmarks Rocenter. Der skal gøres noget drastisk, for hvornår har vi sidst fået sendt en pressemeddelelse ud, lød et af spørgsmålene.

Det sidste emne handlede om DM på kortbane. Det går ud på, at der er kommet et ønske fra flere klubber om at afholde DM over to dage fremfor en dag.
DM i 2023 er planlagt til afholdelse over én dag, den 16. september, på Sorø Sø.
- Hvis det på nogen måde kan ændres til to dage, vil det være en god idé, sagde Morten Juel Hansen, der havde taget emnet op.
Regattaudvalget blev opfordret til at sætte sig sammen med: Mastersudvalget, Kaproningsudvalget, Dommerudvalget og regattamedarbejderne om at få passet DM-programmet til.

På opfordring fortalte DFfRs formand Conny Sørensen om den kommende hovedgeneralforsamling, og om HB´s sammensætning.

Udvalgsseminaret gav et godt indblik i de forskellige udvalgs arbejde, og fine drøftelser på kryds og tværs. Tak til Lennart Vestergaard, DFfRs sekretariat, der stod med en stor del af opgaven at arrangere dette seminar.


Nedenfor ses deltagerne i DFfRs Udvalgsseminar, hvor deres ansvarsområder er nævnt:
Billede
Bagerst fv. Morten Juel Hansen, Næstformand i DFfRs HB, Tom Kristensen fra Motorsporten kigger med i midten, så er det Laurits Rauer Nielsen, Sikkerhedsudvalget, og foran dem: Sekretariatsleder: Bent Jørgensen, Merete Boldt, Mastersudvalget, Allan Petersen, Tur- og Motion, Jørgen Grastrup, Sikkerhedsudvalget, Niels Ryhding, og foran Ryhding er det Birgitte Hammeleff og Stine Høi Sørensen, Miljøudvalget, og rækken foran dem: fv. Conny Sørensen, formand for DFfR, Flemming Gaur, Dommerudvalget, og th. Anne Lolk, Ergometerudvalget, Foran Conny, er det Jan Noe, Ungdomsudvalget, og foran ham er det Birgit Bech Jensen, LDK-udvalget, så er det: Peter Weile Coastaludvalget, Bo Kaliszan, DFfRs hovedbestyrelse, Susanne Thorsen, Økonomiansvarlig DFfRs HB,– og foran Susanne er det: Peter Froskov,Coastaludvalget, og forreste trappetrin tv. er det Lotte Madsen, HB-medlem, Mette Bacher, Regattaudvalget, Lise Petersen, Tur og Motion, og Kate Skavin, Uddannelseskoordineringsudvalget.
Hovedbestyrelsens kontaktpersoner til udvalgene er:

Conny Sørensen: Ordens- og Amatørudvalget, Sikkerhedsudvalget & Miljøudvalget
Susanne Thorsen: Coastaludvalget & Uddannelseskoordineringsudvalget
Lotte Madsen: Dommerudvalget & Regattaudvalget
Morten Juel Hansen: Ergometerudvalget & Mastersudvalget
Kenneth Bülow: Kaproningsudvalget & Langdistancekaproningsudvalget
Bo Kaliszan: Tur- og Motionsudvalget & Ungdomsudvalget
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk