Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Tissø Roklubs tvillinger - 15 år og roveteraner

9/7/2014

0 Comments

 
PictureJanni og Mette Nissen, Tissø Roklub
Det er vel de færreste, man kan kalde for veteraner som 15 årige. Men for tvillingerne Mette og Janni Nissen fra Tissø Roklub dækker betegnelsen udmærket.

En storbror, der gik til roning, sørgede for, at pigerne allerede som 7 årige kom i Tissø Roklub. Som 7 årig kan man ikke ro robåd, men pigerne fik lov til at bruge en polokajak og lod sig hurtigt udfordre.

En større dreng fortalte pigerne om rekorden, hvor man ror op i Halleby Å og hjem igen - en tur på 12 kilometer. Drengen havde godt nok ikke gennemført hele turen – men som 10 årige tog Mette og Janni turen på en dag.

Senere blev rekorden for den længste tur på en dag forbedret til 18 kilometer, og som 11 årige gennemførte de to piger en tur på 25 kilometer - på en dag. På de lange ture får de vendt alverdens ting og taler om alt lige fra den nordiske mytologi til fodbolddommere.

Det er to særdeles aktive piger – udover at ro spiller begge også fodbold i Buerup- Reerslev IF. Mette har været målmand, men er nu angriber, mens Janni er midtbanespiller.

Janni betegner sin søster Mette som klog, stræber og åben, mens Mette giver Janni følgende skudsmål: hjælpsom, imødekommende og glad. Tissø Roklubs grand old lady, Lis Bay, beskriver både Janni og Mette som samarbejdsvillige og menneskekendere. Mette er måske lidt mere målrettet, mens Janni nyder det sociale liv i Tissø Roklub. Men jeg er meget glad for begge piger, siger Lis Bay. 
Picture
I baggrunden Halleby Å, hvor Mette og Janni satte flere rekorder.
Selvom der er tale om tvillinger, er Mettes og Jannis indgangsvinkel til roningen forskellig. Janni dyrker først og fremmest roningen på grund af det sociale liv i Tissø Roklub. I roklubben får jeg helt andre venner end i skolen og på fodboldholdet, siger Janni. Mette roser ligeledes det fantastiske fællesskab, der er i Tissø Roklub, men er også indstillet på at udfordre sig selv ved konkurrencer. Det er et frirum at komme en tur på vandet og få tømt sit hoved og bare nyde roningen og samværet. Det bedste ved roning er oplevelserne, hvad enten det er langture eller konkurrencer, siger Mette og tilføjer: Jeg kan mærke, at det her kan jeg godt, og så trækker det i mig for at afprøve, hvad det kan blive til ved konkurrencer. Jeg har roet begynderkaproning i Sorø, vundet en tredjeplads ved DM/EM/NM i ergometer, er blevet Lolland Falster mester og har en tredjeplads ved Sjællandsmesterskaberne i ergometerroning. I år har jeg så også roet to langdistancekaproninger, og det har været sjovt at afprøve sig selv på den måde.
Picture
Mette til langdistancekaproning i Randers. Fra venstre Lis Bay, Mette Nissen og Britta Densen, Kalundborg Roklub
Roning er en god sport, men man er jo afhængig af vejret, og det kan godt være irriterende. Sammenlignet med fodbold og gymnastik, som Janni også dyrker ved siden af roningen, fremhæver de to piger friheden i roning, som noget af det bedste. Når du møder til fodboldtræning, så er der en træner, der bestemmer og fortæller dig, hvad du skal gøre. Når du skal ud at ro, er det mere frit, og man kan selv bestemme, hvad man har lyst til. Det er to forskellige fællesskaber, og det er rart for afvekslingens skyld, slutter de to aktive og friske piger.

Tekst og foto Leif Thygesen
Picture
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk