”Der var flere grunde til, at jeg stoppede. I bund og grund handler det om, at det jeg fik sat i udsigt, ikke var muligt. Den rejse DFfR og jeg skulle på sammen, kunne ikke lade sig gøre. Det ”land” jeg var blevet fortalt om – det var et andet land, end det jeg faktisk kom til. Den kultur, der er i DFfR, var anderledes end den, der blev beskrevet inden min ansættelse.
Så kan man sige, at jeg ikke havde undersøgt sagen tilstrækkeligt, inden jeg søgte jobbet. Jeg kunne måske have set lidt mere på historien. Jeg synes, at min research inden jobansøgningen var i orden, men historien viser, at den alligevel var utilstrækkelig.”
Frygt for at andre skal tage noget fra rosporten
”Jeg brugte en periode på at finde ud af, hvad der er galt, og hvad der skal til for at vende udviklingen. For mig at se er der noget kulturelt galt. Der er en frygt for alle andre. Det er ikke bredt forankret ude i klubberne, men i udvalg og i bestyrelsen er der en frygt for, at andre skal komme og tage det, man har. Det kan være frygt for kajakker og for alt muligt andet. Man tror, at alle andre vil roningen det skidt. Det er ikke en stemning, der er befordrende for udvikling. Man gør tingene på samme måde, som man gjorde for tyve år siden – så kan det godt være, man kalder det noget nyt og kradser lidt i lakken, men i bund og grund gør vi det, som man altid har gjort. Udviklingen er også den samme, som den hele tiden har været - altså stort set stagnation. Der er dog enkelte ”popupper” rundt omkring, hvor der tages nogle nye initiativer, men ser vi på medlemssammensætning og udvikling, så er det den samme historie, der bliver fortalt hele tiden, og det uanset om vi kigger bredde, elite eller medaljer. Tallene taler det samme sprog.”
Overvejelserne om at gøre det nødvendige
”Det fik mig så til at overveje, om jeg var den rette til at skabe den ændring, jeg synes, der skal til. Mine overvejelser gik på, om jeg havde den nødvendige lyst, og hvor lang tid det ville tage. Jeg bilder mig ind, at jeg måske godt kunne have gjort det nødvendige, men den tid og den energi, der skulle bruges står ikke mål med, hvad jeg ville få igen hverken personligt, økonomisk eller familiemæssigt. Det var nok den bærende grund til, at jeg stoppede.”
Uligevægt mellem elite og bredde
”Et andet aspekt, der også fik mig til at tage beslutningen om at stoppe, er uligevægten mellem elite og bredde - altså mellem Danmarks Rocenter (DRC) og Dansk Forening for Rosport (DFfR). Det er ikke fordi jeg har noget imod dem, der sidder i Danmarks Rocenter, jeg synes, de gør et fint stykke arbejde, og det er fine folk, som jeg hyggede mig godt sammen med, men det er tungt, og det er et problem, at der ikke er ligeværdighed mellem DRC og DFfR. Det er ikke særligt befordrende for en god generel udvikling.”
-Er DFfR en dårlig arbejdsgiver?
”Det ved jeg sgu´ ikke, men der er forhold, som gør det svært at agere. DFfR er nok ikke værre end andre forbund. Der er jo noget specielt ved at sidde under en frivillig bestyrelse med de udfordringer, det giver. Men DFfR har nok ikke udviklet sig lige så hurtigt som samfundet. Der mangler en udvikling i forholdet mellem bestyrelse og sekretariat. Ser vi ud i det brede idrætsperspektiv, så tager sekretariaterne mere og mere arbejde, som før blev udført af de frivillige. Der er flere og flere opgaver, der i dag er så komplicerede, at de er svære at løse ved frivillig arbejdskraft. Her hænger rosporten nok fast i, at de frivillige skal have et for stort ansvar i driftsopgaver og administration, i stedet for at bruge de frivillige kræfter til udvikling. Det giver nogle dumme sager.
Det kunne også være ønskværdigt, at man engang imellem lige satte foden ned og sagde: Det er den her retning, vi skal, og det er det her, vi vil. Man tør ikke sige: Hvis jeg vil A, så vil jeg ikke B eller stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig vi skal? I stedet skal vi lidt af det hele, og så bliver det hele lidt ”brunt”. I stedet burde man sætte sig helt klare mål, for eksempel: Vi skal være 10.000 flere roere om tyve år. Hvordan bliver vi det? Det kan gøres på flere måder, og så må udvalgene prøve at melde ud, hvad de agter at gøre for at nå målet. Så begynder rosporten på noget, der kan skabe udvikling, men det tør man ikke, det kunne genere nogen. Alle skal være venner med alle, og det gør det hele lidt mudret.”
Manglende beføjelser til sekretariatschefen?
-Er det sådan, at DFfR ansætter en højtuddannet sekretariatsleder med masser af visioner for at skabe udvikling, men sekretariatslederens beføjelser er som en bydrengs - Han skal bare udføre bestyrelsens beslutninger og ellers hele tiden spørge om lov, inden han foretager sig noget?
”Både og – men ja. Det mandat, der bliver givet, er ikke klart, og arbejdsfordelingen mellem hvad er det for nogle beslutninger, der bliver truffet, og hvad er det for et ledelsesmandat sekretariatslederen har, og hvilke beføjelser han har i forhold til udvalgene, er ikke klart. Jeg vil ikke kalde sekretariatslederen for en ”stik-i-rend-dreng”. Der er meget, der bliver drevet fra sekretariatet, og der er et stort råderum, men det er et rum, der er udfordret, og et rum der ikke er skarpt defineret.
Undersøgelse af ledelsesstrukturen
-Ved hovedgeneralforsamlingen foreslog Vejle Roklub, ved tidligere næstformand i DFfR Birgit Bech Jensen, at der blev iværksat en undersøgelse af ledelsesstrukturen i DFfR – men det blev nedstemt. Ville det være en god ide med en sådan undersøgelse?
”Jeg tror, det ville være sundt at sætte gang i en proces, hvor man får set på samarbejdet hele vejen rundt både for udvalg, bestyrelse, rocentret og sekretariatet. Hvordan bringer vi DFfR ind i det tyvende århundrede? Så ideen synes jeg er okay, men om det er Danmarks Idrætsforbund, der skal stå for undersøgelsen, eller hvordan afrapporteringen skal være, har jeg ingen holdning til. Men selve tanken giver mening.
Hvis du kigger på sammensætningen af bestyrelsen, så er det jo folk, der er prikket, og folk der er prikket af dem, der er prikket - og det er svært at komme udover. I den gamle bestyrelse var Sten Zülow den eneste, der ikke på en eller anden måde var fra Bagsværd Sø. Man var jo tvunget til at finde nogen, og så fik bestyrelsen en sammensætning med tre fra DSR, en fra Ringsted, (der også tidligere har været i DSR), en fra Fredensborg, en fra Skjold og en fra Randers, så du har en bestyrelse med næsten sammensætning som den gamle. Det er svært at se, hvor det nye skal komme fra og at se, hvem der vil gøre det markant anderledes.”
Er DFfRs organisation for træg?
-DFfR sammenlignes ofte med en supertanker. Hvis du vil ændre kurs, går der lang tid, fra du har drejet på roret, til kursen ændres. Det hele skal igennem udvalg, bestyrelse og helst to hovedgeneralforsamlinger. Er det hele simpelthen for trægt?
”Ja, for mit vedkommende var det jo den helt store tur med de ændringer, jeg ville. Jeg skulle igennem samtlige udvalg og alle bestyrelsesmedlemmerne, inden der kunne ændres kurs.
Man kan sige, at de åbne sager, de ligger på sekretariatslederens bord, og han har da også en vis magt til at få ting til at ske. Hen over månederne fik jeg da også tilegnet mig mere rum, men når vi kommer ned til, hvor det gør ondt, så er det begrænset, hvad sekretariatslederen kan gøre for udviklingen. Skal der træffes en beslutning, der skaber udvikling, men som gør ondt på nogen, viger man udenom - så gør man som man altid har gjort, og dermed får man ingen udvikling. Der er nogle meget stærke interesser for nogle specialiserede ting, og det kom vi ikke rigtig ud over. Når du har en bestyrelse, hvor det reelt kun er en, der en del af breddemiljøet, så er det sgu´ svært at finde ud af, hvad der foregår rundt omkring og dermed forholde sig til forandringer - også på det område. Geografisk er det jo sådan, at fem ud af otte er fra København to fra Sjælland og så er der en fra Jylland. Bestyrelsens sammensætning afspejler jo ikke dansk roning.”
Markedsføring af roning
-Du har jo arbejdet meget med markedsføring, og det er også det, du arbejder med nu. Hvis du skulle give DFfR et par gode råd for at få flere medlemmer, hvad ville det så være?
”Man skal finde ind til de grundværdier, rosporten har. Hvad er det egentlig rosporten kan byde på? Der er noget omkring fællesskab, der er noget natur, der er noget om fysisk og mental sundhed. Det er vel egentlig grundkernen i rosporten – det er vel det, der driver værket. Find ind til de ting, begynd at kommunikere det, begynd at fortælle historierne og fortæl historierne bredt ud.
Jeg havde et forslag om at trække et eksternt bureau indover. Man skulle betale nogle penge for at få lavet en analyse, og så skulle det eksterne bureau være med til at rejse nogle midler, så vi kunne få fortalt historierne - men der valgte man at sige, vi har jo undersøgelsen fra Vejle – vi ved jo egentlig godt, hvor problemet er - og så er det, at vi er tilbage ved, at vi ikke ved, hvad vi vil. Frygten for at åbne op og kommunikere ud, at vi faktisk lige nu ikke rigtigt ved, hvor vi er på vej hen, har stoppet udviklingen. Men start med at find ind til, hvad der betyder noget, hvad roning er, og byg så på den historie.”
Bredde og elite -En gammel tese siger, at bredden skaber eliten og eliten skaber bredden. Holder det? ”Nej, hvis man ser på statistikken, så holder det jo ikke. Danmark har vundet blandt andet OL-medaljer, og det har jo ikke umiddelbart givet flere roere. Men du er nødt til at have en bredde for at skabe en elite. Wozniacki giver jo heller ikke kø i tennisklubberne, men det giver tennisklubberne et sted at snakke ud fra. Det giver en historie at fortælle. Det giver et hul til journalisterne. Det misser DFfR fuldstændigt. Jeg synes, roning misser at bruge sin elite til markedsføring. Hvor tit har man en landsholdroer ude i klubberne? Vi har tyve landsholdsatleter, og det er faktisk unikt, at vi har dem på et center. I andre sportsgrene er de jo spredt ud i mange klubber. Landsholdsroerne er lige i vores baghave. Hvis hver landsholdroer tog tre aftener ude i klubberne om året – det kan man nok godt passe ind i sin træningskalender – så har vi dækket tres dage, hvor vi kan sende landsholdsatleterne ud i klubberne, og fortælle deres historie og få de unge roere til at sige wau. |
Roning er unikt, fordi man kan nå et ret flot niveau, selvom man ikke har roet helt fra barnsben, og roere kan jo blive ved til de er forholdsvis gamle. Den historie savner jeg også i offentligheden.
Generelt om markedsføring af roning: Kig ind, hvad er kernen? Og kig så ud. Lad være med at være så bange. Hav tillid til, at andre også vil roningen det godt.”
[email protected]