Af Maria Aas, Fotos Mona, Gråsten – Anni, Strib og Maria, DRH.
Lørdag den 19. august 2023 gik turen til Gråsten Ro- og Kajakklub, og hvor vi ofte er de samme roere, der går igen igen på turene, så var der denne gang en del roere med, som vi sjældent eller aldrig ser på vores madpakketure, men her er der jo altid plads til en mere, altså hvis der er både nok.
Axel havde med vilje ikke sat max antal for, ud fra devisen, der kommer vel ikke flere, end vi har både til. Men heldigvis ligger der Deutsche Ruderverein Gravenstein næsten lige ved siden af, så to af deres både kom med på turen.
Vi startede med en morgenbriefing over en kop kaffe, ruten var ikke helt lagt fast, for der var noget tåge og vind, der kunne drille os ret meget. Men Gråstenroerene ville tage bestik af vejr og vind løbende, og lægge ruten efter forholdene. Vi startede ud mod øst – mod vinden, ved Brunsnæs stak vi over Flensborg Fjord til Holnis Nordspitze og var dermed langs den tyske kyst på vej vest over – i medvind.
Maverne begyndte at knurre efter madpakken, så vi gik i land ved Schausende. Tågen lå stadig tung over fjorden, men vi kunne vist lige skimte Danmark på den anden side af fjorden.
Der blev konfereret lidt frem og tilbage, konklusion blev. Ud til fremspringet og et lige kryds over til hjørnet lige vest fra Sandager – alle både skulle have kompas… nå ja, kompas eller GPS fremme i båden. Og alle både skulle ligge samlet over. – ud af 9 både fandtes kun 3 kompas, og det var ikke nødvendigvis hos den udskrevne L-styrmand…
Husk det nu… I har alle lært det på Langturstyrmandskurset… I skal have kompas med, det siger loven – GPS, ja det er fint, men et gammelt manuelt kompas, det er lovkravet.
Bådene blev vasket og lagt i bådhallerne, og så ventede der nærmest det Sønderjysk Kagebord, vi blev vist alle godt forsynes, og endnu engang havde vi haft en skøn tur i fællesskab på vandet.
Flensborg Fjord er et fantastik smukt sted at ro… det var bare lidt svært af se gennem tåget i lørdags.