Om Pant Cup
Danmarks bedste sportsudøvere går i år glip af både EM, OL og PL. I stedet kæmper otte af dem i stedet om at blive Danmarks bedste pantspiller. På den måde bliver deres hårde træning til EM, OL og PL i stedet brugt i miljøets tjeneste. Flemming Toft kommenterer alle kampene, som kan følges på de sociale medier via Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem opfordrer også danskerne til at udfordre en ven til også at dyste i pantning på sociale medier med hashtagget #PantCup2020. Deltagerne konkurrerer om at få deres kamp kommenteret af Flemming Toft.
Regler
Hver deltager har 20 pantemballager, som de skal pante så hurtigt som muligt. Den, der først står med flaskebonen i hånden, har vundet. To deltagere dyster mod hinanden, og vinderen går videre til næste runde.
De otte deltagere er:
• Cathrine Dufour, dressur
• Jeanette Ottesen, svømning
• Jonas Knudsen, fodbold
• Mads Mensah, håndbold
• Peter Rosenmeier, bordtennis
• Rune Glifberg, skate
• Sverri Nielsen, roning
• Fredrik Bjerrehus, brydning
Kampdatoer
• De indledende runder spilles den 21., 24. og 28. juni samt den 1. juli.
• Semifinalerne spilles den 5. og 8. juli.
Klimakampen fortsætter:
Verdensmestrene i pant skal huske juice, saft og smoothies-flasker
Pant på juice- og saftprodukter har nu været en del af pantsystemet i et år, og danskerne har sendt masser af de nye pantflasker og dåser til genanvendelse. Men selvom vi allerede kan kalde os verdensmestre i at pante, skal vi blive bedre. Især til at huske også at returnere flasker og dåser med juice, smoothies og saft. Derfor dyster otte danske sportsstjerner nu i en ny kampagne om titlen som vinder af Pant Cup 2020. Kampagnen skal hjælpe med at få 125 millioner flasker og dåser mere ind i pantsystemet.
4 millioner pantflasker og dåser ryger gennem det danske pantsystem hver eneste dag året rundt. Derved sparer vi mere end 150.000 tons CO2 årligt ved at sende 1,4 milliarder pantflasker til genanvendelse. Det betyder, at vi danskere lidt kækt kalder os verdensmestre i pant.
Sidste år kom der som noget nyt også pant på juice, smoothies- og saftprodukter, og dermed fik danskerne endnu bedre muligheder for at hjælpe klimaet. Og vi har taget rigtig godt imod det nye initiativ. De fem procent af vores returpant, der kommer fra juice og saft, er begyndt at strømme tilbage i pantsystemet.
”Vi har været spændte på, om danskerne ville huske at pante juice- og saftflasker, så vi er glade for at se, at de begynder at komme tilbage. Pantsystemet fungerer kun, når vi er sammen om at genanvende – så hjælper vi hinanden og klimaet,” siger Lars Krejberg Petersen, der er adm. direktør i Dansk Retursystem. For ved at genanvende sparer vi både energi, udleder mindre CO2 og sparer på jordens råstoffer. Dermed gør hver eneste dåse og flaske i systemet en forskel.
Vi skal blive endnu bedre til at pante
Men selvom vi danskere kan betragte os som verdensmestre i pantning, så både kan og skal vi blive endnu bedre. Når flere end 9 ud af 10 pantemballager kommer retur, betyder det også, at der er cirka 125 mio. flasker og dåser, der ikke kommer tilbage i systemet. Det svarer til, at hver eneste dansker sagtens kan pante 22 flasker eller dåser mere hvert år i stedet for at smide dem ud.
”Særligt de nyeste i pantfamilien, juice, saft, most og smoothies, skal mange af os vænne os til, at der er pant på, så de ikke ryger i skraldespanden. Det vil vi gerne have danskernes hjælp til at blive bedre til,” siger Lars Krejberg Petersen.
Pant cup skal hjælpe
Derfor har startskuddet netop lydt til Pant Cup 2020. I turneringen dyster otte af Danmarks bedste sportsstjerner mod hinanden om at blive årets pantspiller. For nu hvor OL og EM er aflyst, kæmper sportsstjerner som Jeanette Ottesen, Mads Mensah og Jonas Knudsen i stedet for klimaet denne sommer. Optakten gik lørdag 13. juni og turneringen løber af stablen i denne og næste måned. Pant Cup skal med et glimt i øjet minde os om at fortsætte vores gode pantvaner, og den skal især huske os på, at der nu også er pant på saft- og juiceprodukter.
Kampagnen har fået en flyvende start, og på få dage har langt over en million danskere allerede kigget med på sociale medier.
PRESSEMEDDELELSE 25. juni 2020
”Vi håber, at danskerne har lyst til at lege med, og at Pant Cup 2020 kan være en reminder om, at vi skal huske at tjekke pantmærket på endnu flere flasker og dåser. Vores mål er, at ni ud af ti juice- og saftflasker også kommer retur, ligesom med de andre emballagetyper. Vi er allerede godt i gang – nu skal vi bare helt i mål sammen. Det kræver en ændring i danskernes dagligdags adfærd, at vi husker at tjekke morgenens juice og vores on-the-go-smoothie for pantmærket. Men det er så uendelig vigtigt, at vi gør det, for det handler om vores alles fremtid,” siger Lars Krejberg Petersen.
Danskerne er også inviteret med til at dyste mod hinanden via de sociale medier og hashtagget #PantCup2020. Vinderne får deres kamp kommenteret af selveste Flemming Toft, der også kommenterer sportsstjernernes kampe.
• Finalen spilles den 12. juli.
Kampene er optaget i Føtex i City 2 i Høje-Taastrup og kan ses på facebook.com/danskretursystem og Instagram @danskretursystem
Se mere på danskretursystem.dk/pantcup
Danskernes pantning i tal
• I 2019 blev der afleveret i alt 1,4 mia. flasker og dåser.
• Det svarer til 54.854 tons glas, plast og aluminium, der blev sendt til genanvendelse for at blive til nye flasker og dåser.
• Det svarer også til mere end 150.000 tons CO2 sparet ved genanvendelse af emballager i 2019.
• Danskerne afleverer hver dag i alt 4 mio. flasker og dåser med pant.
• Mere end 9 ud af 10 flasker og dåser kommer retur
• I 2019 slog danskerne rekord med en returprocent på 92 procent. Året før var tallet 89 procent.
• Returprocenten var 94 procent på plastikflasker i 2019.
• Der er i alt 31.700 registrerede dåser og flasker med pant på markedet.
• Fra 1. juli 2019 kom der også pant på juice- og saftprodukter.
• Det betød, at 1.700 nye produkter blev en del af pantsystemet.