I dag, søndag, bringer Politiken et kæmpe interview med den kendte OL-bronzevinder fra W2-, Anne Dsane Andersen, som tog beslutningen om at trække sig fra en flot og ro-mæssigt set stor karriere.
Roinfos journalist erindrer, at hun en halvsen mørk aften var et smut på rostadion, fordi der skulle laves noget skriftligt arbejde inde på kredskontoret. På et tidspunkt ville jeg lige gå i køkkenet, der er tilknyttet "Børnehaven", som det store mødelokale på Rostadion hedder, hvor mange kaproere sætter sig ind for at snakke, gå til møde, eller lige tage en slapper imellem træningspassene.
Det er nogle år siden, og da jeg står i køkkenet, og tror, at jeg er mutters alene i bygningen, dukker pludselig en høj pige op. Vi bliver lige forskrækkede over det, for hun tror naturligvis, at hun også er alene i bygningen.
Denne unge kvinde var Anne Dsane Andersen, roer fra Roklubben ÆGIR ved Aalborg, og nu havde hun taget beslutningen om at flytte til København og blive en del af Danmarks Rocenter. Annes nye liv begyndte på Rostadion, hvor hun i en periode roede, og boede. Nærmere træningsbasen, Bagsværd Sø, kunne hun simpelt hen ikke komme. Anne meldte sig ind i Roforeningen KVIK, der i forvejen har kunnet noget ganske særligt for de høje rokvinder, som gerne vil skabe en international karriere.
Noget tid senere spørger jeg Anne Dsane Andersen, om hun vil stille op til et interview med roinfo.dk, og det vil hun gerne.
Det bliver til et interessant interview, hvor hun er fuldstændig klar i mælet, da hun fortæller, at nedtællingen til OL i Rio er begyndt for hende.
På daværende tidspunkt satser dansk roning på en dobbeltfirer i kvindernes åbne klasse, og her ror Anne blandt andet med Lærke Berg Rasmussen, og Christina Juhl Johansen, som begge bliver omdrejningspunktet med henblik på OL i Tokio til næste år.
Roinfos to journalister følger de to stærke unge kvinder tæt, og glæder sig over hver eneste gang, de viser bemærkelsesværdige flotte resultater. Det hele kulminerer, som bekendt, med en fornem bronzemedalje til W2- ved OL i Rio.
Efterfølgende beslutter Anne Dsane at trække sig fra elitens verden, og Lærke Berg Rasmussen finder sammen med klubkollega, Christina Juhl Johansen. Begge sidder i dag på den W4-, med Frida Sanggaard Nielsen, og Ida Gørtz Jacobsen, begge fra Bagsværd Roklub, som er udtaget til OL i Tokio. Tager beslutningen om at komme videre Politikens store interview, der fylder en hel side, handler om det med at stoppe en stor karriere, og hvorfor. Anne tog beslutningen om at stoppe, mens hun stod på toppen. Af hensyn til citatretten, vil roinfo ikke bringe det fulde interview, men vi kan godt bringe lidt derfra. Artiklen indledes med, at Anne Dsane Andersen ønsker lidt betænkningstid, da journalisten henvender sig, da Anne gerne vil mærke efter med sin mavefornemmelse, før hun beslutter sig for at stille op til interviewet. - Jeg havde et low efter OL, man kører på det her høje niveau af succes og medieomtale og sponsorer, der er interesserede, og så kommer man hjem, og det hele er lidt fladt, fortæller hun til Politiken. |
Det blev til 10 år på at fordybe sig i roning, men allerede efter OL i 2016 vidste Anne Dsane Andersen godt, at det ville være svært at holde momentum frem til Tokio. Og det især på de dage, hvor vinden over Bagsværd betød, at der skulle trænes i romaskinerne indendørs i to stive timer.
Anne fortæller også i interviewet, hvordan det var at skulle melde klart ud for Lærke, og at hun er helt afklaret med sit valg, og naturligvis blev der tudet over det med at give afkald helt og holdent, og herunder også målsætningen om olympisk guld. I interviewet fortæller Anne ligeledes, at hun på et tidspunkt ikke kan leve så højt på sin OL-medalje længere. - Det er old news, synes hun.