Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Storstilet 100 års fødselsdagsfest i Kalundborg Roklub

18/3/2018

0 Comments

 
PictureSådan blev gæsterne mødt ved Kalundborg Roklubs 100-års jubilæumsreception, lørdag den 17. marts 2018. Foto Mette Bacher















Tekst & Foto Mette Bacher

Når man beslutter sig for, at fejre sin roklubs 100 flotte år dagen før dagen, som denne lørdag i marts, så kan man risikere, at det vejrmæssig set kan blive lidt af en gyser.
Og det blev det. Også selvom der var godt lunt inden døre i roklubben, hvor gæsterne blev modtaget af medlemmerne, og derefter kunne defilere hen til et stort bord, hvor der var lagt ro-memorabilia ud i form af albums, sølvskjolde, roblade og meget mere spændende og seværdigt fra fordums tid. I baggrunden blev der desuden vist glimt på TV-skærm af Kalundborg-roernes dagligdag og meritter fra kaproningsbanerne. Billeder, som den tidligere velkendte formand, Jeppe Hedegaard Sørensen, der var formand i hele elleve år, havde bidraget med.
Læs om hele den flotte dag i Kalundborg Roklub, nedenfor:

Picture
En herlig model af det første klubhus. Foto Mette Bacher
Picture
Gæstebogen var lagt frem, og den blev hurtigt "overtegnet" af gæsterne. Foto Mette Bacher
Picture
En scrapbog med artikler om Kalundborg Roklub fra fordums tid. Foto Mette Bacher
Picture
Naturligvis kan man gribe roklubbens egen sangbog, hvis der skal synges strofer ved forskellige klubarrangementer. Foto Mette Bacher
Picture
Herlige billeder fra før det var digitalt og i farver. Foto Mette Bacher

Et af klubbens flittige medlemmer, tidligere LD-roer  Britta Densen, var konferencier, og det klarede hun på glimrende vis. Britta fortalte de fremmødte om, hvad der skulle ske over dagen ved receptionen, og præsen-terede de enkelte talere.

Picture
Konferencier, Britta Densen. Foto Mette Bacher
Formand: Kaare Mattesen lagde for   (Indledes under billedet)
Picture
Kaare Mattesen, Kalundborg Roklubs formand, roede oprindeligt i Odense Roklub, men meldte sig ind i Kalundborg Roklub for 12 år siden. Foto Mette Bacher
Klubbens formand, Kaare Mattesen fortalte blandt andet om, hvornår han selv begyndte i roklubben, i 2006, hvor det mest handlede om at ro i ergometer.

En dag hentede en af klubbens garvede medlemmer mig. - Kaare, jeg skal lige præsentere dig for et nyt medlem. Det er Lene, der sidder derovre, og hun er for resten single... - Og så blev der stille.

- Hm, det lød da interessant, og nu kan I se, hvad det endte med, fortæller Kaare Mattesen.
- Vi blev kærester, og har fået Carl Emil, der nu er to år, mens vi venter endnu en baby, der kommer til verden om ganske få måneder.

Se resten af talen øverst i næste spalte.
Kaare fortalte også om, hvordan det er at være medlem i Kalundborg Roklub, og klubben altid har været kendt og stået for et utroligt godt fællesskab, hvilket har været vigtigt, lige siden klubbens stiftelsesdag for 100 år siden.
Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at fortsætte, sluttede Kaare Mattesen, der samtidig takkede samarbejdspartnere, og jubilæumsudvalget for det store arbejde, der blev sat et værk for et år siden. Lad os udbringe et leve for Kalundborg Roklub, og jeg skal erindre om, at her er det, som spirene på domkirken, to korte, et langt, og to korte, erindrede Mattesen de fremmødte om, og så blev der udbragt et højt leve, som med den entusiasme, der blev istemt med, sikkert nåede over til spirene på domkirken midt i byen, også selvom det blæste den stik modsatte vej.

Næste taler: Henny Fredslund fra Danmarks-Samfundet
Picture
Henny Fredslund havde medbragt Kalundborg Roklubs nye flag, der nu skulle til tops. Foto Mette Bacher
Mikrofonen blev overrakt Henny Fredslund fra Danmarks-Samfundet. Hun fortalte om, hvad Danmarks-Samfundet står for, og at det er en frivillig organisation, der i praksis arbejder, som en “hjælp-til-selvhjælp-organisation”, således at de foreninger m.fl., der har modtaget faner eller flag, gennem alle årene har forstået nødvendigheden af at bidrage gennem hjælp til flagsalget på Valdemarsdage for at skaffe midlerne til at betale det indkøbte materiel.

Repræsentanterne fra Danmarks-Samfundet havde medbragt små flag, som man kunne købe.

Ud i det kolde vejr
Gæsterne blev bedt om at gå udenfor. - Husk nu at tage godt med tøj på, lød det.
Føj for den, hvor var det koldt, og en strid vind fik de mange fremmødte til at skutte sig godt og grundigt i frakker, huer og halstørklæder,
Picture
Alene den mørke farve på vandet, krydret med skumsprøjt, indikerede, at selvom vejret var flot, med stedvis sol, så gik kulden gennem marv og ben, denne lørdag eftermiddag i Kalundborg. Foto Mette Bacher
Picture
Henny Fredslund foreslog, at man nøjedes med 1. vers af Axel Juuls digt: Flaget, der i øvrigt blev skrevet under 1. Verdenskrig. Der er ingenting, der maner, som et flag, der går til top. Foto Mette Bacher
Picture
De to, der skulle hejse flaget havde nok at gøre med at lægge alle kræfter i for at holde det på plads, men endelig lykkedes det, og nu kunne DFfRs smukke splitflag vaje ud for Kalundborg Roklub. Foto Mette Bacher
Nu var det tid for hejsning af selve standeren, der var fremstillet i en særlig jubilæumsudgave, og her kom de to, der skulle stå for det, ud på lidt af en opgave, og måtte ud i flere forsøg - idet der var bundet en dobbeltknude, som var strammet til og frosset, og da man endelig skulle hægte standeren på flaglinen, blæste denne direkte op i luften.
Picture
Gisp, lød det fra gæsterne, for det var helt sikkert, at linen ikke ligefrem kom retur i den hårde vind. Foto Mette Bacher
Picture
En lynaktion med en hentet åre, fik linen gelejdet tilbage til udgangspunktet igen. Foto Mette Bacher
Og folk holdt ud, trodsede kulden, og med hjælp fra Formand, Kaare Mattesen, lykkedes det at få den fine stander hejst.
Picture
- Ej altså, der er dobbeltknude, lød det fra Aleksander Nygaard Hansen, der var kommet på lidt på en opgave, og her må ikke nævnes ordet: - Knudemand... Foto Mette Bacher
Picture
Bemærk den fine jubilæumsstander, inden den hejses op. Foto Mette Bacher
Formand Kaare Mattesen entrede talerstolen og erklærede sæsonen for åben, men der er roforbud, til vejret bliver bedre, og vandet bliver varmere, formanede han.

Og det var slet ikke tid endnu til at gå ind i varmen, som mange sikkert havde et stort ønske om.
- Næ, nu skulle klubbens flotte gave, skænket af Bent O. Jørgensens Fond, en flunkende ny bådebro indvies.
Picture
Klubmedlem: Mads Tarp fortalte om den fine donation, en ny bådebro, skænket af Bent O. Jørgensens Fond. Foto Mette Bacher
Det var meningen at børn fra en lokal børnehave samtidigt skulle søsætte et større antal papirsbåde, men da kassen blev åbnet, og børnene skulle have fingre i bådene, blæste flere af de små lette fartøjer væk.
Picture
De var så fine, de små pipirsbåde, men alt for lette til den hårde vind. Foto Mette Bacher
Ideen var ellers rigtig fin, også selvom vejrguderne heller ikke lige her, var børnene venligt stemt.
Picture
Kalundborgs Borgmester: Martin Damm, og Mads Tarp klipper den røde snor over. Dermed er roklubbens nye bro indviet. - Og nej, lige præcis denne dag, var der ingen, der skulle ud at prøve denne. Foto Mette Bacher
Efter hejsning af det nye flag, standerhejsning og broindvielse, hastede folk ind i de lune lokaler igen, og her greb borgmester, Martin Damm mikrofonen og holdt en flot tale for roklubben og medlemmerne.
Picture
Borgmester Martin Damm havde en dejlig dag i Kalundborg Roklub denne lørdag. Foto Mette Bacher

- Det er sammenhold og venskaber, der binder hele roklubben sammen, og det er en fornøjelse og meget flot at opleve en idrætsforening i Kalundborg fylde 100 år, nævnte Martin Damm blandt andet.

Borgmesteren ønskede klubbens medlemmer en rigtig god sæson, og han bad forsamlingen udbringe et leve for Kalundborg Roklub



Klubbens kvindelige OL-roer
En af klubbens mest kendte profiler, Lisbet Falch Jakobsen var næste taler. Lisbet kom ind på, hvornår hun begyndte i roklubben, og at det egentlig var i en polokajak, hun debuterede. Lisbet understregede, hvor meget klubben altid har betydet for hende, også selvom hun siden flyttede til København, meldte sig i Bagsværd Roklub, og i en årrække har været en del af det danske rolandshold, kulminerende med en udtagelse til OL i Rio i dobbeltsculler med Nina Hollensen fra Aarhus Roklub, i 2016.
- Det har været dejligt at opleve interessen og opbakningen fra Kalundborg Roklubs side, fortalte Lisbet Falch Jakobsen, der nævnte, at hun også repræsenterede Dansk Forening for Rosport, hvor hun sidder i Hovedbestyrelsen, og havde medbragt en gave fra roforbundet, et flunkende nyt langtursflag.


Picture
OL-roer: Lisbet Falch Jakobsen var sidste taler ved receptionen lørdag eftermiddag. Foto Mette Bacher
Britta Densen afsluttede talerækken med at informere om, at der nu var buffet, anrettet i bådehallen.

Her kunne de fremmødte nyde snacks og små appetizere med dertil hørende ædle dråber.
Picture
Genialt. Sådan tager en buffet sig i en roklub ud, naturligvis. Foto Mette Bacher
Grib ideen!
Smart tænkt - for naturligvis kan man udnytte en bred og smuk inrigger til fulde, når der skal være reception i en roklub. Jubilæumsudvalget havde bedt tømrer: Hans Jørgen Therkildsen kreere en plade, der kunne fæstnes ovenpå båden, og vupti - så kunne roklubbens gæster indtage buffeten ved bådene i bådehallen.

Picture
Jacob, 3, klar til at gå ombord i... maden! Foto Mette Bacher
Picture
Picture
Picture
Picture
Kendisroere til reception
- Vi mødte OL-roer: Lisbet Falch Jakobsen, der i dag sidder i DFfRs Hovedbestyrelse. Hun ses her med: Stine Høi Sørensen, der også har siddet i DFfRs Hovedbestyrelse for år tilbage.
Stine er i dag i DFfRs Miljø- og Planudvalg.

Picture
To kvinder, der i tidernes morgen indledte ro-karrieren i Kalundborg Roklub. Fv. Lisbet Falch Jakobsen og Stine Høi Sørensen. Foto Mette Bacher
- Jeg vil osse være med, lød det fra Jonas Fich, der også er en af de kaproere, der har ført det vidt, og hvor ideen med at indlede et samarbejde med Bagsværd Roklub, og dennes daværende dygtige træner: Henrik Mortensen, betød et springbræt til kaproning på et højt plan. Henrik Mortensen blev for nylig tilknyttet Danmarks Rocenter, som assisterende landsholdstræner.
Picture
Lisbet Falch Jakobsen, Jonas Fich og Stine Høi Sørensen, alle fra Kalundborg Roklub. Foto Mette Bacher
Og lad os så lige spole 10 år tilbage...
Picture
Glimt fra Kalundborg Roklubs flotte jubilæumsskrift, der netop er udgivet.
Picture
Picture
En 100-års fødselsdag udløser spændende og flotte gaver. Udover et nyt flag og en ny bro, bugnede gavebordet indendørs af mange spændende og velfortjente gaver. Der var alt, lige fra pandekagemel - og pande (!) til flasker og andre lækkerier.
Picture
Sådan så gavebordet ud, da receptionen var ved at tage sin afslutning lørdag eftermiddag. Foto Mette Bacher
Picture
En flot hilsen med mundgodt til bestyrelsen fra en tidligere formand. Foto Mette Bacher
Det kræver nøje planlægning og det har taget et år, siden Jubilæumsudvalget i Kalundborg Roklub holdt de første indledende møder.
Lørdag kunne udvalget endelig se det flotte resultat af det store og unikke arbejde med 100 års-jubilæet.

Picture
Kalundborg Roklubs dygtige jubilæumsudvalg. Foto Mette Bacher
Roinfo ønsker tillykke med de første 100 år...
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk