Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Sommertid og Store Standerhejsningsdag

24/3/2014

0 Comments

 
Picture
Natten mellem lørdag den 29. marts og søndag den 30. marts 2014 - nærmere bestemt kl. 02.00 - stilles uret en time frem, og dermed går Europa over til sommertid. Det er samtidigt signalet til, at mange danske roklubber hejser standeren og markerer, at en ny rosæson på vandet indledes.
Men hvad kræves der egentlig til en god standerhejsning? Det handler - som ved madlavning - om gode råvarer, der sammen skaber den helt rette oplevelse. Til en standerhejsning er grundingredienserne i langt de fleste roklubber:
Sommertid
En stander
Dannebrog
Flagsangen
Herudover kan der være lokale traditioner og skikke, som tilsættes om krydderi, og på den måde kan der være små forskelle på den endelige ret. Det er lidt ligesom man nogle steder tilbereder grønlangkål med kanel, mens man andre steder bruger salt og peber. Roinfo.dk har set nærmere på grundingredienserne til en traditionel standerhejsning.

Sommertid
Sommertid blev faktisk opfundet for mange år siden nemlig i 1784, men det tog 132 år, før ideen slog igennem. Opfinder var ingen ringere end Benjamin Franklin, en af grundlæggerne af USA – læsere, der er ved muffen i amerikansk valuta, vil kende ham fra USAs 100 dollar seddel. Benjamin Franklin var opfinder, politiker og en hel masse andet. I tidsrummet 1778 til 1785 var han United States Minister of France – og som sådan opholdt han sig i Paris, hvor man klagede sin nød over de store udgifter til stearinlys i de mørke timer. Og så fik Benjamin Franklin en lys(!) ide. Hvis man satte uret en time frem hele året, fik man mere ud af de lyse timer. Benjamin Franklin skrev et essay ”An Ecconomicl Journey”, der blev trykt i flere franske aviser. Men mere blev det ikke til – i den omgang.
Picture
William Willet. Der er en grund til at William Willet ser noget mellemfornøjet ud. I tre år forsøgte han at få indført sommertid i England, men først efter hans død slog ideen an.
Picture
Benjamin Franklin et multitalent - længe før begrebet blev opfundet. Blandet hans meritter er opfindelse af sommertid.
124 år senere var den excentriske opfinder og entreprenør William Willet ude at ride en morgentur og konstaterede, at det var lyst nok til at ride, og dermed også til at arbejde, men folk lå stadig og sov. I tidsrummet 1908 – 1911 agiterede han flittigt for indførelse af sommertid. Han fik støtte af Winston Churchill, og Parlamentet overvejede da også ideen, men mere blev det ikke til – folk rystede faktisk lidt på hovedet af den tossede ide. William Willet døde i 1915 med uforrettet sag.Men i 1914 udbrød første verdenskrig, og der blev mangel på brændsel – og så var det, man pludselig kom i tanke om, hvad den gode Benjamin Franklin og senere William Willet havde sagt om at spare energi.
30. april 1916 indførte Tyskland og Østrig sommertid og 21. maj fulgte andre lande – der i blandt Danmark - med. Sommertid holdt frem til 1948 og kom så igen 6. april 1980 og siden har det så været en fast del af årets gang. 
Om man sparer energi er de lærte uenige om, men for roklubberne er sommertid en herlig opfindelse, der giver en time mere at ro i om aftenen. Især i efteråret er det en fordel – så når du om sommeren kan ro længe om aftenen, bør du sende en venlig tanke til Benjamin Franklin.
Standeren
Alle roklubber har en stander – men standeren er slet ikke opfundet til foreninger. Oprindeligt blev den anvendt i marinen for at identificere en befalingsmand om bord på et skib. Når befalingsmanden går ombord, hejses standeren, og der afgives et fløjtesignal.

Statsoverhoveder og medlemmer af kongefamilien har som regel en personlig stander til brug om bord. Hvis flere medlemmer af kongefamilien er ombord på en gang, hejses standeren for den, der har højeste rang.
Picture
Nakskov Roklubs stander
For sejl- og roklubber bruges standeren til at bestemme, hvilken klub man kommer fra. Ubekræftede rygter vil vide, at Havnechefen i Københavns Havn kræver, at robåde på tur i havnen fører stander, således at det er muligt at bestemme, hvilken klub båden kommer fra, hvis den skulle ødelægge noget eller overtræde færdselsreglerne.
Picture
Dannebrog vækker altid almindelig begejstring blandt danskerne. Her er det en roer fra DSR der udtrykker sin begejstring. Foto Mette Bacher
Flaget
Det nationale danske flag kaldes for Dannebrog. Dannebrog er verdens ældste nationalflag. Historienørderne skændes om ordet ”Dannebrog”s betydning. Det er almindeligt accepteret, at ”brog” betyder tøjstykke og dermed også fane. Betydningen af første led kives man imidlertid om. Det kan betyde Danernes – og dermed skulle Dannebrog altså betyde ”danskernes fane”. 

Rødfarvet
Nyere forskning peger på, at ”dan” er et frisisk ord for rødfarvet. Denne teori støttes af, at tillægsordet ”dannebroget” betyder ”rødt med hvide prikker og dermed skulle Dannebrog så betyde ”rødfarvet fane”.

Alle kender historien om, hvordan danskerne fik deres flag, da det faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (Talinn i Estland) den 15. juni 1219, så den historie skal roinfo.dk ikke trætte læserne med.

Flagsangen
Sidste bestanddel af en god standerhejsning er ”Flagsangen” også kendt som ”Der er ingenting der maner”. Sangen er skrevet i 1915 af Axel Juel (1883-1948) og har fået melodi af Georg Rygaard i 1917. Det man skal bemærke er, at sangen er skrevet under første verdenskrig og med det in mente giver de djærve, kraftfulde og stærke ord jo god mening. I flere roklubber lader man flag og stander gå til tops, mens første vers af Flagsangen afsynges. Signaturen skal spare læserne for en nærmere analyse af sangen, men for særligt interesserede gengives her alle tre vers
Der er ingenting, der maner
som et Flag, der gaar til Top,
mens det drager vore Hjerter
og vort Sind mod Himlen op -
og det vajer under Saling
som en flammende Befaling,
aah, men ogsaa som en Hvisken
om det største, som vi ved:
Ikke din og ikke min,
men hele Folkets Evighed.

Det har vajet for de Slægter,
hvorved vi og vort blev til,
over Fredens milde Toner,
over Kampens vilde Spil.
Det var forrest, naar de sejred,
det var med dem, naar de fejred,
langt fra Hjemmet, Hjemmets Fester,
det var Raabet, naar de stred,
og det sidste Suk i Bølgen,
naar det stolte Skib gik ned.

Derfor blotter vi vort Hoved,
hver Gang Flaget gaar til Top,
mens det drager vore Hjerter
og vort Sind mod Himlen op.
Det er vore Drømmes Tolk,
det er baade Land og Folk.
Lad dit hvide Kors forkynde
for hver fremmed Havn og Red,
omend hele Verden strides -:
jeg er Danmark, jeg er Fred!
Picture
Foto Leif Thygesen
Og dermed kom vi i mål og fik hejst standeren og indledt rosæsonen på behørig vis. Hvis du nu skulle være forhindret i at deltage i din egen klubs standerhejsning, kan du andet sted her på roinfo.dk finde en ”Gør det selv-standerhejsning” – jo, her på roinfo.dk tænker vi på jer.

Er du nået helt hertil i denne afhandling om standerhejsning, fortjener du en flidspræmie – og det skal du få i form af en noget mere folkelig sang. Som tidligere folkeskolelærer kender Signaturen betydningen af belønning, når man vil motivere folk.

Ovenstående gennemgang af en standerhejsnings bestanddele har måske været en smule højttravende. For at få tingene lidt mere ned på jorden, bringes nedenstående et link til en sang, som også på fin måde beskriver, hvad en standerhejsning betyder. Videoen starter en smule krigerisk, men vent 10 sekunder og du vil blive belønnet med bægerklang, træskotramp og ”jeg ska´ gi´ dig ska jeg´”. Det er rendyrket kitsch – god fornøjelse. Tryk her
Tekst Leif Thygesen

Kilder:
Wikipedia.
Jyllands Posten. Kultur. Uffe Christensen ”Hvad du ikke vidste om sommertid”. 24.03 2012.

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk