Sommertid og Store Standerhejsningsdag

Natten mellem lørdag den 29. marts og søndag den 30. marts 2014 - nærmere bestemt kl. 02.00 - stilles uret en time frem, og dermed går Europa over til sommertid. Det er samtidigt signalet til, at mange danske roklubber hejser standeren og markerer, at en ny rosæson på vandet indledes.
Men hvad kræves der egentlig til en god standerhejsning? Det handler - som ved madlavning - om gode råvarer, der sammen skaber den helt rette oplevelse. Til en standerhejsning er grundingredienserne i langt de fleste roklubber:
Sommertid
En stander
Dannebrog
Flagsangen
Herudover kan der være lokale traditioner og skikke, som tilsættes om krydderi, og på den måde kan der være små forskelle på den endelige ret. Det er lidt ligesom man nogle steder tilbereder grønlangkål med kanel, mens man andre steder bruger salt og peber. Roinfo.dk har set nærmere på grundingredienserne til en traditionel standerhejsning.

---

Sommertid
Sommertid blev faktisk opfundet for mange år siden nemlig i 1784, men det tog 132 år, før ideen slog igennem. Opfinder var ingen ringere end Benjamin Franklin, en af grundlæggerne af USA – læsere, der er ved muffen i amerikansk valuta, vil kende ham fra USAs 100 dollar seddel. Benjamin Franklin var opfinder, politiker og en hel masse andet. I tidsrummet 1778 til 1785 var han United States Minister of France – og som sådan opholdt han sig i Paris, hvor man klagede sin nød over de store udgifter til stearinlys i de mørke timer. Og så fik Benjamin Franklin en lys(!) ide. Hvis man satte uret en time frem hele året, fik man mere ud af de lyse timer. Benjamin Franklin skrev et essay ”An Ecconomicl Journey”, der blev trykt i flere franske aviser. Men mere blev det ikke til – i den omgang.

William Willet. Der er en grund til at William Willet ser noget mellemfornøjet ud. I tre år forsøgte han at få indført sommertid i England, men først efter hans død slog ideen an.

Benjamin Franklin et multitalent - længe før begrebet blev opfundet. Blandet hans meritter er opfindelse af sommertid.

124 år senere var den excentriske opfinder og entreprenør William Willet ude at ride en morgentur og konstaterede, at det var lyst nok til at ride, og dermed også til at arbejde, men folk lå stadig og sov. I tidsrummet 1908 – 1911 agiterede han flittigt for indførelse af sommertid. Han fik støtte af Winston Churchill, og Parlamentet overvejede da også ideen, men mere blev det ikke til – folk rystede faktisk lidt på hovedet af den tossede ide. William Willet døde i 1915 med uforrettet sag.Men i 1914 udbrød første verdenskrig, og der blev mangel på brændsel – og så var det, man pludselig kom i tanke om, hvad den gode Benjamin Franklin og senere William Willet havde sagt om at spare energi.
30. april 1916 indførte Tyskland og Østrig sommertid og 21. maj fulgte andre lande – der i blandt Danmark - med. Sommertid holdt frem til 1948 og kom så igen 6. april 1980 og siden har det så været en fast del af årets gang. 

Om man sparer energi er de lærte uenige om, men for roklubberne er sommertid en herlig opfindelse, der giver en time mere at ro i om aftenen. Især i efteråret er det en fordel – så når du om sommeren kan ro længe om aftenen, bør du sende en venlig tanke til Benjamin Franklin.

Standeren
Alle roklubber har en stander – men standeren er slet ikke opfundet til foreninger. Oprindeligt blev den anvendt i marinen for at identificere en befalingsmand om bord på et skib. Når befalingsmanden går ombord, hejses standeren, og der afgives et fløjtesignal.

Statsoverhoveder og medlemmer af kongefamilien har som regel en personlig stander til brug om bord. Hvis flere medlemmer af kongefamilien er ombord på en gang, hejses standeren for den, der har højeste rang.

Nakskov Roklubs stander

For sejl- og roklubber bruges standeren til at bestemme, hvilken klub man kommer fra. Ubekræftede rygter vil vide, at Havnechefen i Københavns Havn kræver, at robåde på tur i havnen fører stander, således at det er muligt at bestemme, hvilken klub båden kommer fra, hvis den skulle ødelægge noget eller overtræde færdselsreglerne.

Dannebrog vækker altid almindelig begejstring blandt danskerne. Her er det en roer fra DSR der udtrykker sin begejstring. Foto Mette Bacher

Flaget
Det nationale danske flag kaldes for Dannebrog. Dannebrog er verdens ældste nationalflag. Historienørderne skændes om ordet ”Dannebrog”s betydning. Det er almindeligt accepteret, at ”brog” betyder tøjstykke og dermed også fane. Betydningen af første led kives man imidlertid om. Det kan betyde Danernes – og dermed skulle Dannebrog altså betyde ”danskernes fane”. 

Rødfarvet
Nyere forskning peger på, at ”dan” er et frisisk ord for rødfarvet. Denne teori støttes af, at tillægsordet ”dannebroget” betyder ”rødt med hvide prikker og dermed skulle Dannebrog så betyde ”rødfarvet fane”.

Alle kender historien om, hvordan danskerne fik deres flag, da det faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (Talinn i Estland) den 15. juni 1219, så den historie skal roinfo.dk ikke trætte læserne med.

Flagsangen
Sidste bestanddel af en god standerhejsning er ”Flagsangen” også kendt som ”Der er ingenting der maner”. Sangen er skrevet i 1915 af Axel Juel (1883-1948) og har fået melodi af Georg Rygaard i 1917. Det man skal bemærke er, at sangen er skrevet under første verdenskrig og med det in mente giver de djærve, kraftfulde og stærke ord jo god mening. I flere roklubber lader man flag og stander gå til tops, mens første vers af Flagsangen afsynges. Signaturen skal spare læserne for en nærmere analyse af sangen, men for særligt interesserede gengives her alle tre vers

Der er ingenting, der maner
som et Flag, der gaar til Top,
mens det drager vore Hjerter
og vort Sind mod Himlen op -
og det vajer under Saling
som en flammende Befaling,
aah, men ogsaa som en Hvisken
om det største, som vi ved:
Ikke din og ikke min,
men hele Folkets Evighed.

Det har vajet for de Slægter,
hvorved vi og vort blev til,
over Fredens milde Toner,
over Kampens vilde Spil.
Det var forrest, naar de sejred,
det var med dem, naar de fejred,
langt fra Hjemmet, Hjemmets Fester,
det var Raabet, naar de stred,
og det sidste Suk i Bølgen,
naar det stolte Skib gik ned.

Derfor blotter vi vort Hoved,
hver Gang Flaget gaar til Top,
mens det drager vore Hjerter
og vort Sind mod Himlen op.
Det er vore Drømmes Tolk,
det er baade Land og Folk.
Lad dit hvide Kors forkynde
for hver fremmed Havn og Red,
omend hele Verden strides -:
jeg er Danmark, jeg er Fred!

Foto Leif Thygesen

Og dermed kom vi i mål og fik hejst standeren og indledt rosæsonen på behørig vis. Hvis du nu skulle være forhindret i at deltage i din egen klubs standerhejsning, kan du andet sted her på roinfo.dk finde en ”Gør det selv-standerhejsning” – jo, her på roinfo.dk tænker vi på jer.

Er du nået helt hertil i denne afhandling om standerhejsning, fortjener du en flidspræmie – og det skal du få i form af en noget mere folkelig sang. Som tidligere folkeskolelærer kender Signaturen betydningen af belønning, når man vil motivere folk.

Ovenstående gennemgang af en standerhejsnings bestanddele har måske været en smule højttravende. For at få tingene lidt mere ned på jorden, bringes nedenstående et link til en sang, som også på fin måde beskriver, hvad en standerhejsning betyder. Videoen starter en smule krigerisk, men vent 10 sekunder og du vil blive belønnet med bægerklang, træskotramp og ”jeg ska´ gi´ dig ska jeg´”. Det er rendyrket kitsch – god fornøjelse. Tryk her
Tekst Leif Thygesen

Kilder:
Wikipedia.
Jyllands Posten. Kultur. Uffe Christensen ”Hvad du ikke vidste om sommertid”. 24.03 2012.