Rokreds Sydhavsøernes kredstur fra Nakskov Roklub ud på Nakskov Fjord blev til et træf for seksten roere fra fem af rokredsens klubber. Repræsenteret var Nykøbing F. Roklub, Nakskov Roklub, Sakskøbing Roklub, Nakskov Skibsværft Roklub og Stubbekøbing Roklub. Roerne blev fordelt i en fireåres inrigger, en firer coastal, to toåres inriggere og en kajak.
Jævn til frisk vind, let skyet og tørvejr på Nakskov Fjord i en periode med ustadigt vejr, - lige hvad der skulle til for at få pulsen og humøret i top.
Uden mad og drikke, dur helten ikke! – Vel tilbage i Nakskov blev de medbragte klemmer og Lones kage indtaget i rigtig godt selskab.
Rokredsens klubber kan mere, når de går efter fælles aftalte mål! Det blev en dag som gjorde, at man umiddelbart håber på, at en ny Nakskovtur allerede er lagt i støbeskeen.