Roinfo besøger Djurslands Bådebyggeri

Bådebygger, Kaptajn Jens Martensen, har startet sit eget bådeværft: Djurslands Bådebyggeri. Foto Leif Thygesen

Jens Martensen forsøger at komme ind på robådsmarkedet med en kopi af en gammel hurtig inrigger

​Af Leif Thygesen
”Jeg endte med at flytte til Djursland, fordi jeg ville til Sverige. Jeg er født og opvokset i København, men fik hurtigt en drøm om at flytte på landet med frisk luft og masser af plads. Jeg var i lære som bådebygger og skibstømrer, på det sidste hold hvor der blev udlært skibstømrer, men så gik firmaet, som jeg arbejdede i, konkurs. Samtidigt søgte Fregatten Jylland en lærling, og så flyttede jeg til Jylland i stedet for til Sverige – og det er jo næsten også det samme,” siger bådebygger Kaptajn Jens Martensen med et stort grin. Da roinfo spørger nærmere ind til titlen ”Kaptajn”, svarer Jens, at der ikke noget særligt ved ”Kaptajn”. Jeg syntes bare det var kedeligt kun at hedde Jens, dengang for ti år siden, da jeg lavede min profil på Facebook.

Jens har roet kaproning i Københavns Roklub, og det er blevet til flere titler. Her er han i 2006 blevet dansk mester i letvægtsfirer sammen med Anders Christensen, Jacob Øjvind og Bo Vestergaard. Privatfoto

​Jens begyndte med at ro i Københavns Roklub i 1982. I 1997 blev det til mere seriøs kaproning som juniorroer. Kaproningen førte til udtagelse til Junior VM i 2000 på en firer og til U23 VM på en letvægtsfirer i 2002 og igen i 2004. Som seniorroer kom Jens med til Senior VM i letvægtstoer uden styrmand i 2002 og til VM i letvægtsotter i 2003 og 2006 – begge gange blev otteren nummer fire. Desuden arbejdede Jens som kaproningstræner i Københavns Roklub i perioden fra 2002 til 2009.

Flere gange har Jens roet på Danmarks letvægtsotter. Her har holdet vundet World Cup sølv i Luzern 8. juli 2006. Besætningen er fra venstre Cox: Frederik Vanggaard, Morten Jørgensen, Mads Kruse Andersen, Martin Kristensen, Jens Martensen, Jonas Thygesen, Christian Mølvig, Asbjørn Joensen og Kasper Jørgensen.

Da Jens´ datter, Ida, så ovenstående foto spurgte hun: ”Hvorfor har du et billede af faster Kirsten, der ror sammen med nogle mænd?” For at læserne selv kan bedømme, har roinfo indsat et foto af faster, Kirsten Østergaard Martensen, Københavns Roklub (Arkivfoto Leif Thygesen. Præstø 2015). Roinfo synes Ida har ret - der er lighed. Men ellers er besætningen fra venstre Anders Skovholm, Lars Hvedstrup, Jens Martensen og Brian Bruun. Privatfoto

​I dag får Jens ikke roet meget. ”Både Kristina og jeg savner det, men det er svært at få til at hænge sammen med to små børn - og så er roklubben jo heller ikke lige om hjørnet. Der står en romaskine inde i privaten, så den må vi nøjes med en gang imellem,” siger Jens.
Jens har mødt sin kone Kristina, der oprindeligt kommer fra Korsør, i Danmarks Rocenter. ”Kristina skulle ro for alvor – og så skal man jo bo i København for at være med ude på Bagsværd Sø,” konstaterer Jens tørt. ”Men både jeg og Kristina ville gerne væk fra København, og så gik det hele op i en højere enhed,” siger Jens.
Kristina, der er udlært lærer, fik job på Feldballe Friskole, hvor også børnene Ida og Olav i dag går, og Jens blev efter syv år på Fregatten Jylland selvstændig for cirka et år siden.

Der er højt til himlen, frisk luft og et smukt landskab omkring Djurslands Bådebyggeri. Foto Leif Thygesen

​Kristina og Jens har indrettet sig i en gammel firelænget gård. Drømmen om en tilværelse på landet leves ud. Her er høns, katte, får og en hest, men hesten er ikke hjemme, da roinfo er på besøg. Det ældste barn, datteren Ida, viser stolt kaninerne frem – Ida er en smule utålmodig og vil hellere have far med hen til kaninerne end at høre på al den snak om kedeligt arbejde. Bedstefar er på besøg, og han klarer problemet ved at give børnebørnene en tur i trillebøren. 

Jens´ børn Ida og Olav får en køretur i en trillebør. Foto Leif Thygesen

​Der er et smukt bakket terræn lige uden for døren. Luften er klar og ren, og der er en behagelig temperatur, her en lørdag formiddag i december, hvor roinfo er kommet på besøg. Fårene kigger nysgerrigt fra deres indhegning, da der skal tages billeder. Niels Iversen har fungeret som chauffør for Signaturen på turen fra Aarhus til Djurslands Bådebyggeri – en tur på en lille times tid. Efterhånden som vi kom længere og længere ud på landet, blev vejene smallere og smallere. ”Da jeg kørte denne turen første gang, troede jeg, det ville ende med grusveje”, siger Niels Iversen med et lille grin. Og rigtig er det, at vi ”er langt ude på landet”, men samtidigt er her et meget smukt og et kuperet terræn, som Signaturen slet ikke er vant til fra det ”fla´e” Lolland. Indkørslen til den firelængede gård er smal og med den sparsomme plads på vejen, kan man undre sig over, hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre at få en bil med en lang trailer ind på gårdspladsen. Men det kan lade sig gøre – for på pladsen holder en stor bådtrailer. Da vi ankommer, er Kristina ikke hjemme – hun er sendt i byen efter mere gas, så værkstedet fortsat kan være opvarmet.

”Jeg havde en god og sjov tid på Fregatten Jylland med ”ordentligt træhåndværk””. Foto Leif Thygesen

​”Jeg havde en god og sjov tid på Fregatten Jylland med ”ordentligt træhåndværk”. Da jeg sluttede min læretid, fik jeg et par priser for godt håndværk. I gamle dage kom man op til dronningen og fik en medalje – og det havde jeg egentlig også lovet min gamle nabo, at jeg ville - men det blev afskaffet. I stedet fik jeg Metalindustriens sølvmedalje og en medalje fra Østjyllands Håndværkslaug - og det er jo godt at have med. Det var for det meste en god tid på Fregatten Jylland, men jeg ville jo gerne bygge robåde, lave lidt almindelige både og være selvstændig. Sidste jul tænkte jeg, at nu skal det være, hvis det skal nås, og så startede jeg for mig selv. Det går fint, det løber da rundt, og jeg har endnu ikke manglet arbejde – og så er det i øvrigt meget rart at bygge i andet end store planker. Som nystartet er der mange ting at forholde sig til. Jeg ville jo gerne have det helt perfekt, da jeg begyndte, men det hele hænger jo sammen. Den tid jeg bruger på at indrette værksted, kan jeg jo ikke bygge både i, og omvendt når jeg ”passer forretningen”, er der jo ikke tid til at indrette et fancy værksted, men jeg klarer mig,” siger Jens.

Jens har indrettet sit værksted i den gamle kostald. Foto Leif Thygesen

​Jens har indrettet sit værksted i den gamle kostald. På gulvet kan man stadig se ajle- og foderrender. Dørene er blevet ombygget, så de kan pilles af, og døråbningen kan forstørres i et snuptag, når de brede inriggere skal ud og ind af værkstedet. I naborummet er fårenes bås midlertidigt inddraget til tre dobbeltscullere, der er til reparation. Bådene tilhører Københavns Roklub. Der er lavloftet i værkstedet. På et par bukke ligger en fireåres inrigger, der er ved at få en overhaling af kompositbeklædningen. I naborummet kan man se en træ-inrigger, der har fået ny køl. Inriggeren kommer fra Vestervig Roklub. ”Engang med tiden skal vi nok have et større værksted, måske skal vi indrette det ovre i den gamle grisestald - i den modsatte længe,” siger Kristina, der imellemtiden er kommet hjem med en ny flaske gas.
I værkstedet ligger også en båd, der er under konstruktion. Det er en kopi af en gammel båd fra Nivå Roklub. ”Det var en båd, som langdistancekaproerne var meget glade for, så jeg har målt den op, og forsøger nu at lave en tro kopi af den hurtige inrigger. Den er lidt rund i bunden - Det er nok det, der er med til at gøre den hurtig,” forklarer Jens.

​Båden ”Kræmmer”
Den originale båd hed ”Kræmmer”, og Mads Peter Andersen fra Nivå/Københavns Roklub fortæller om båden: ”Båden ”Kræmmer” er cirka 60 år gammel og eksisterer stadig. Det siges, at den er bygget af det firma, hvor Jørgen Andersen stod i lære.” Roinfo har ikke kunnet få bekræftet dette. For de knap så bådekyndige læsere kan roinfo oplyse, at Jørgen Andersen er en legendarisk bådebygger, der blandt andet har bygget bådene ”HU”, der ejes af DSR, og ”Sølvmågen”, der ejes af Humlebæk Roklub. Begge både er særdeles gode, hurtige toåres inriggere.
Mads Peter Andersen fortæller videre om ”Kræmmer”: ”Båden er bygget som en søbåd. I starten af 1990´erne deltog den i en langdistancekaproning, og et hold fra Karlebo Roklub, der ikke synede af meget, vandt over de ellers etablerede ”langdistance-stjerner”. Det førte til protester, som igen førte til, at der blev lavet detaljerede beskrivelser af hvilke både, der kunne deltage i langdistancekaproningerne. For at ”Kræmmer” kunne overholde dette, blev den bygget om flere gange. Blandt andet blev den forsynet med et skot, der kunne sættes i og tages ud ved hjælp af to fløjmøtrikker, så skottet kunne være på plads, når reglementet krævede det, og tages ud, når det ikke var lovkrav. Som årene er gået, har det hvert år været et stort stykke arbejde at få den tæt. Den gamle båd er både slidt og tørret ud. ”Kræmmer” er ikke speciel let, vel omkring 90 kilo, men formen gør, at den er meget hurtig. Den er både vind og skæv, og med sine mange reparationer ligner den ikke noget, der er værd at samle på, men på trods af det, er det et fantastisk stykke håndværk. Den har nogle helt enestående detaljer, og det er den hurtigste toåres inrigger, jeg nogensinde har roet i,” slutter Mads Peter Andersen. ”Kræmmer” har sammen med blandt andre Mads Peter Andersen vundet et utal af langdistance-medaljer.

Jens er i gang med at bygge en kopi af Karlebo Roklubs gamle båd ”Kræmmer”. Foto Leif Thygesen

​Jens siger om den nye prototype: ”Jeg vil jo godt bygge en båd, som der er nogen, der kan lide på forhånd – i stedet for at starte helt i blinde. Jeg kan ikke garantere, at min prototype vil blive nøjagtig magen til ”Kræmmer”, men jeg håber, at den leve op til noget af alt det gode, som jeg har hørt om. Den første model af ”Kræmmer” tager jo meget lang tid. Der er mange ting, jeg skal udrede undervejs, men efterhånden går det godt. Jeg har blandet andet måttet lade det øverste borde hælde lidt mere ud, for at den overholder Langdistancekaproningsreglementet. Vægten har jeg ikke rigtigt noget bud på, men jeg bygger af det bedste krydsfiner, man kan få, og apteringen er jeg ikke bange for – det er nok det nemmeste. Men det tager alt sammen tid. Jeg har sjusset mig frem til, at det vil tage cirka tre måneder at bygge en ny båd – men er der nogen, der allerede nu er interesseret, kan de jo bare ringe. Så kan de nå at få den til foråret. Jeg skal nok give en god pris, da der jo er tale om en demomodel. Det drejer sig jo også om at få en båd færdig, som man kan vise frem og sige: Det er det her produkt, jeg forhandler. Jeg kan endnu ikke koncentrere mig om nybygning. Økonomien kræver, at jeg laver reparationer, og det er nu også spændende nok. Når man er et et-mandsfirma, skal man jo klare alt selv. Når jeg for eksempel skal flytte bådene, har jeg lavet en vogn af nogle trillebørshjul, men det er jo ulige nemmere ”at trække” lidt på min far og naboerne. Det skal man nok ikke overdrive, men vi hjælper hinanden her ude på landet.

Jens´ kone Kristina arbejder på den nærliggende Feldballe Friskole, hvor også begge børn går. Foto Leif Thygesen

​”Jeg kan tilbyde reparation af alle bådtyper uanset materiale. Jeg har endnu ikke plads til en otter – men skulle der komme en otter ind, skærer vi bare et hul i væggen. Jeg henter også gerne bådene ude i roklubberne, og selvom der måske er lidt langt, så opvejer den pris, jeg kan tilbyde reparationer til nok transportudgifterne. Kvalitetsmæssigt kender jeg robåde særdeles godt – de har været en stor del af mit liv. Jeg håber med tiden, at jeg kan få en sund blanding af nybyggeri og reparationer. Jeg tager også ud på havnene og reparerer almindelige både. Det har jeg lige haft nogle opgaver med - i Hals blandt andet. Jeg tager også gerne ud til roklubberne for at hjælpe med reparationer - og det gælder i hele landet. Står man med en besværlig reparation, kan jeg tilbyde min hjælp på timebasis,” siger Jens og tilføjer: ”Jeg er heller ikke bange for at tage almindeligt tømrerarbejde, hvis det bliver nødvendigt.”

Jens kan tilbyde reparation af alle bådtyper uanset materiale. Foto Leif Thygesen

”FAR! Hvornår skal vi ind til kaninerne?” spørger Ida igen utålmodigt - og så er det endelig blevet tid til at give kaninerne nogle gulerødder og hygge sig sammen med de bløde søde dyr i høet.
Er der roklubber, der er interesserede i at købe Jens´ nye båd eller har reparationer, som Jens kan hjælpe med er kontaktoplysningerne: Djurslands Bådebyggeri, Kaptajn Jens Martensen, Søbyvej 30 Søby, 8570 Trustrup. Tlf. 61 67 48 56 Mail: [email protected]
[email protected]

Langt om længe er det blevet tid til, at Ida kan hygge sig med sine kaniner. Foto Leif Thygesen

Kaptajn Jens kom ikke til Sverige, men trives med sin familie på Djursland. Foto Leif Thygesen