Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Roforeningen KVIKs flotte jubilæumsdag

26/9/2016

2 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
Videoindslag: Niels Dencker - se den efter dette indslag:


I foråret blev Roforeningen KVIK begunstiget af at DFfRs officielle standerhejsning skulle afholdes på bådepladsen foran klubbens lokaler i Strandvænget i København.
Den dag var der dåb af en ny Coastal-4X+.

Da Roforeningen KVIK i lørdags fejrede selve jublæumsdagen, der datomæssig set var den 22. September, var der dåb af et større antal nye både. Det er ved at være sjældent at opleve, og lige så sjældent at være med og overvære en Roforening, der fylder 150 år.
Picture
Gæsterne begynder at samle sig på bådepladsen ud for Svanemøllehavnen på Østerbro i København. Foto Mette Bacher
Den røde løber var rullet ud, og flagene hejst
Picture
Der var stil over det, da gæsterne ankom til båddåb og indvielse i lørdags. Foto Mette Bacher
Picture
Smukke originale minder fra fordums tid. Foto Mette Bacher
Picture
Bådehallen var pyntet op med balloner og det flotte årstal i guld. Foto Mette Bacher
Udover formanden, Frederik Østerbergs meget flotte og omfattende tale, som indledte selve festdagen, så var der taler af DFfRs formand, Henning Bay Nielsen, Københavns Kulturborgmester: Carl Christiane Ebbesen samt Roforeningens egen: Finn Aabye.
Picture
Formand for Roforeningen KVIK, Frederik Østerberg, holdt en meget flot og historisk tale, og mange trak på smilebåndet, da Østerberg fortalte om den store skepsis det var i tidernes morgen, da optagelsen af kvindelige medlemmer blev drøftet. Foto Mette Bacher
Picture
DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen ønskede et stort tillykke, og fortalte om de mange tiltag, KVIK er involveret i på Bagsværd Rostadion. Foto Mette Bacher
Picture
Kultur- og Fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen fortalte om det historiske, og hvilken glæde roningen har for Københavns borgere. Foto Mette Bacher
Picture
Flere hundrede gæster var mødt frem for at fejre Roforeningen KVIKs 150 års dag. Foto Mette Bacher
Picture
De smukke nye inriggere vakte stor opmærksomhed blandt gæsterne. Foto Mette Bacher
Og efter talerne var det tid for bådedåb
Picture
Københavns Kultur- og Fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, døbte en ny 2X: Frej. Foto Mette Bacher
Picture
Danmarks OL-bronzevinder i W2-, Anne Dsane Andersen, indledte med at døbe en ny 1X. Foto Mette Bacher
Picture
- Jeg må erkende, at denne bådtype er min yndlings, sagde Anne Dsane Andersen, og den kommentar blev der smilet stort af, for det er i toer uden, Anne har vundet OL-bronze med Lærke Berg Rasmussen, fra naboklubben: DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Anne Dsane Andersen blev gudmor til to både i lørdags. Dåbsbægeret er en smuk lille sølvpokal, KVIKs ældste, vundet ved Helsingborgregattaen i 1868. Pokalen regnes for den ældste i Norden, og har, ifølge det nys udkomne Jubilæumsskrift, været benyttet i en uoverskuelig tid til navngivning af nye både Vandet er hentet i havnen, og er naturligvis saltvand fra Øresund. Foto Mette Bacher
Picture
Finn Aabye holdt en lang tale om navnene på gamle inriggere, og indledte desuden med at rose KVIKs dygtige langdistancekap-roere. - Denne båd skal hjælpe jer videre mod flere flotte resultater, nævnte gudfaderen, inden Aabye døbte båden: Vips. Båden er bygget af Grejsdalens Inriggerværft. Foto Mette Bacher
Picture
Efterkommere til Henning Christian Lund, der meldte sig ind i 1943, og testamenterede en større formue til KVIK, døbte en flot 4-åres inrigger: Henning Lund. Båden er bygget af: Jørgen Andersen, Foto Mette Bacher
Picture
Foto: Mette Bacher
Picture
Flotte opsætninger af årer i hjørnerne af bådepladsen, markerede den særlige dag. Foto Mette Bacher
Picture
Denne antikke bowle af kobber og med jugendornamenter, tillige med KVIKs kendte malteserkors, indeholdt vandet til bådedåben. Foto Mette Bacher
Efter bådedåben gik gæsterne op på førstesalen, hvor et flunkende nyt træningslokale blev indviet af Carl Christian Ebbesen. I roforeningen følger man med udviklingen, og derfor er en stor del af klubbens store festsal blevet inddraget til træningscenter for medlemmerne.
Picture
På væggen i forhallen, er flotte fotostater af Roforeningen KVIKs kvindelige OL-medaljetagere hængt op. Det er bronzevinder: Anne Dsane Andersen m. Lærke Berg Rasmussen fra DSR, vundet i 2016, og Fie Udby Erichsens OL-sølvtriumf i London, 2012. Foto Mette Bacher
Picture
Carl Christian Ebbesen fik overrakt den gyldne saks, så han kunne klippe det røde bånd og indvie det nye træningslokale. Foto Mette Bacher
Picture
Men efter flere forgæves forsøg måtte han erkende, at saksen var for sløv - eller båndet for stærkt. Endelig lykkedes det, og efter klapsalverne kunne det nye træningslokale besigtiges. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan ser der ud på 1. salen i KVIK. En stor del af festsalen er nu inddraget til træningslokale. Foto Mette Bacher
Efter indvielsen var der buffet og perlende dråber, og her gik snakken om dansk roning i særdeleshed, og netop om den meget smukke dag, som alle gæsterne kunne nyde godt af.
Picture
Overdådigt, lyst og lækkert. Der var stil over det i Roforeningen KVIKs flotte lokaler, da gæsterne blev inviteret oven på efter bådedåben. Foto Mette Bacher
Picture
Måske en ny generation af kvindelige kaproere? Roforeningen KVIKs medaljetagere ved DM og VM har sikret næste generation, og pigerne var naturligvis med til jubilæumsfest. Foto Mette Bacher
Picture
Sikke et festligt minde. KVIKs Venner havde kreeret en flot etiket på de øl, der blev serveret ved receptionen. Foto Mette Bacher
Picture
En unik øl af slagsen. Den kvikker - måske...Foto Mette Bacher
Picture
Blandt gæsterne sås Københavnskredsens formand, Jakob Øjvind Nielsen, og bådebygger: Jørgen Andersen. Foto Mette Bacher
Lørdag aften var KVIK vært ved en stor middag og efterfølgende fest, hvor ca. 170 spisende gæster nød den særlige dag.

På selve jubilæumsdagen, den 22. September var der morgenroning, og DR1 bragte en udsendelse i radioen samme eftermiddag.

Der er nok at se på, hvis man er til ro-historie, ved at vandre rundt i KVIKs lokaler.

Picture
Anevæggen er et flot mix af sølv-bådeplader, monteret på træudsnit fra både af ældre dato, samt fotos fra fordums tid. Foto Mette Bacher
Picture
Bådplader med mange år på bagen. Foto Mette Bacher
Picture
Anno 1888 - Udstillingsregattaen. Hvor kunne det være sjovt, hvis man kunne spole tilbage og overvære denne regatta. Foto Mette Bacher
Picture
Og noget af det nyere, et udpluk af KVIKs mange DIF-medaljer. Foto Mette Bacher
Se Niels Denckers flotte filmindslag fra Båddåb og Indvielse. https://youtu.be/aFgJnsDmZKQ
2 Comments
Kenneth Kæregaard link
26/9/2016 23:39:08

Tak for fine billeder og god dækning af vores 150 års jubilæum.

Reply
Mette Bacher link
27/9/2016 07:42:30

Hej Kenneth
Tak fordi vi måtte være med.
Roforeningen KVIK vil altid have en stor plads i mit hjerte, idet jeg var medlem der i midten af 70´erne, og var med i en dobbeltfirer, i juniorklassen, i 1975, vi var KVIKs allerførste kvindelige kaproningshold. Vi var mange juniorer dengang, og resultatmæssig gik det godt. Der var 10 drenge, som var med i en juniorotter - og så os fire piger og styrpige Lotte Aabye i 4X+. En herlig tid. Men hvor blev den nu lige af... Tak for en flot dag i KVIK, der var, som altid, stil over det.
Vh. Mette

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk