At en gigbåd ikke er så sødygtig som en inrigger lærte Thorsten Larsen, Martin Boserup og Marietta Berga fra Københavns Roklub på den hårde måde under en langtur i Berlin, hvor man havde lånt både i Richterhorner Ruderverein. Forårsturen til Berlin har været en tradition i Københavns Roklub, men sidste år sprang man over. I år var tiden så igen inde til at få en forårsoplevelse i det smukke sø- og skovområde Köpernick og Grünau – og det blev en oplevelse, man sent vil glemme.
Marietta Berga fortæller om den dramatiske tur: ”Med højt humør roede vi den første dag på naturskønne floder under sol og skyer, men med en noget kølig temperatur. Vinden var med os, så det var en fornøjelse at ro. Vi skulle over en større sø, Grosser Müggelsee, hvorfra vi skulle igennem endnu en kanal. Vores båd var den sidste af tre, der nåede frem til søen, og vinden var i mellemtiden taget til. Det fik bølgerne til at rejse sig, og vandet begyndte at slå ind over rælingen. Holdet bestod af rutinerede og stærke roere, og vi kæmpede, det bedste vi havde lært for at holde båden op i bølgerne, men på trods af det, fik vi så meget vand indenbords, at den sank.
Desværre viste det sig, at båden ikke kunne holde vand. Den havde fået en skade, da den ramte rafterne, og det selvom vi gjorde alt for at holde igen. Vi måtte lægge båden på land.
Det var en meget kold oplevelse - vandet var cirka otte grader. Vi var meget kolde, men efter cirka en times tid, var vi tilbage i roklubben, hvor et varmt bad gjorde underværker. Den tur glemmer vi aldrig. Oplevelsen blev bearbejdet om aftenen i selskab med gode kammerater over en kop the med rom og ild i pejsen. Morale: Vi erfarne inriggerroere skal være meget agtpågivende, når vi ror ud i de mindre sødygtige gigbåde. ” [email protected] |