Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Roerbryllup og barnedåb - kendt træner fik sin Marie

7/4/2018

0 Comments

 
Tekst & foto: Mette Bacher
Det vrimlede med medaljetagere fra roningens verden, da roinfo lagde vejen forbi Ordrup Kirke lørdag formiddag.


Et tip om, at DSRs tidligere cheftræner, nu ass.træner i DRC, Henrik Mortensen, skulle vies med DSR-langdistancekaproer: Marie Bruun Nielsen, og parrets lille søn, knap fire måneder gammel, også skulle have sit navn, betød at roinfo måtte afsted.
Roere, kendte fra de internationale baner, coastalroere samt en del langdistancekaproere mødte frem for at overvære vielse og dåb.


PictureMarie Bruun Nielsen og Henrik Mortensen m. sonnike på armen stod klar foran Ordrup Kirke for at modtage gæsterne. Foto Mette Bacher




DSR - byens bedste scorested
Igennem flere årtier har DSR, udover at været en af Europas største roklubber, også været kendt for at være Københavns bedste scorested…
Sådan skrev ugebladet Alt for Damerne i en artikelserie for år tilbage.
Og det må siges, at der er lidt om snakken. Således kunne roinfos udsendte konstatere, at blandt de mange fremmødte, sås flere par, hvor han og hun har mødte hinanden i Danske Studenters Roklub, Strandvænget 55 på Østerbro i København, og roinfo spottede også, at næste generation af DSR-roere er sikret, idet små nuttede unger, ikke ret gamle, blev båret ind i kirken i favnen hos enten mor eller far. Det var også tydeligt at konstatere, at hovedparten af de kvindelige roere, der var med ved lørdagens bryllup, har været sat ud af spillet i en tid grundet familieforøgelse, mens farmand alligevel har kunnet passe sin roning i DSR.
Picture
Malene Nielsen, verdensmester i coastal-4X+ i 2013, og VM-bronzevinder i samme bådtype i 2015 havde sønnike på armen, og kæreste: Christian Strøyberg i Hånden på vej ind i kirken. Parret har mødt hinanden i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Jannie Fuglsang og Allan Kjærgaard Jensen har også mødt hinanden i DSR, og roede langdistancekaproning i flere år, før parret flyttede til Frederissund. Deres lille søn var ikke meget for at blive fotograferet. Foto Mette Bacher
Picture
Lene Boisen, der er suppleant i DFfRs Ordens- og Amatørudvalg med kæresten: Anders Brems, begge fra DSR, hvor de har mødt hinanden. Anders har et flot roergeneralieblad bag sig m. bl.a. et verdensmesterskab i LM1X ved Nations Cup - nutidens U23VM, tillige med mange andre flotte topplaceringer på de internationale baner, tillige med mange Danmarksmesterskaber. Var desuden kaproningschef i DSR indtil 2016. Anders havde sin datter, Caroline, med til barnedåb. Foto Mette Bacher
Det hele begyndte i Bagsværd Roklub
Lørdagens brudgom slog for alvor igennem på robanerne, i 2017, hvad enten det var kortbane eller langdistance, og tog et Danmarksmesterskab indenfor begge kategorier.
Men ellers har Henrik Mortensen i mange år været en særdeles dygtig træner, først i Bagsværd Roklub, hvor han også debuterede, som junior på kaproningsbanerne for efterhånden en del år siden.
Det var da også ganske oplagt, at han skulle gå til roning. Henrik blev født ind i roningens verden. Mormor var Ruth Heinze, formand for Lyngby Dameroklub i en årrække, og derefter tog Henriks mor, Anette Mortensen, teten, som formand i LDR, også i flere år. Henriks mor var naturligvis med i kirken denne lørdag for at se sit barnebarn blive døbt, og sønnike blive gift.
- Henrik Mortensen kan om få måneder markere endnu en stor dag - denne gang med en flot rund fødselsdag - så efter roinfos beregninger, er vi sådan ca. 35 år tilbage i tiden, hvor brudgommen boltrede sig, som juniorkaproer i Bagsværd Roklub.
Senere blev han en rigtig dygtig cheftræner for Kraftcenter Bagsværd, og har igennem flere år været projekttræner, samt hvert eneste år i det seneste årti haft unge roere udtaget til enten junior-VM eller U23-VM med flotte resultater til følge.
Picture
Tre roere fra Bagsværd Roklub mødte frem for at overvære deres tidligere klubkammerats bryllup i Ordrup Kirke. Fv. Jesper Krog, der osse har været kaproer og træner i DSR. Han har blandt andet en VM-sølvmedalje med sig i LM8+, tillige med mange Danmarksmesterskaber i forskellige bådtyper. I midten, Lars Ohlander, og th. Christian Werner Hansen. Begge med flere ædle medaljer bag sig, hvor det både blev til junior-VM - og medaljer ved NAtions Cup - som i dag er det samme, som U23VM. Foto Mette Bacher
Henrik Mortensen blev for nogle år siden træner i Danske Studenters Roklub, og trådte dermed ind i et noget anderledes træningsmiljø, end Bagsværd Roklubs, idet DSRs kaproningafdeling, udover et par håndfulde juniorer for det meste består af dygtige seniorkaproere, heraf mange på det danske rolandshold.,

Indirekte Kirsten Giftekniv

Roinfos ene journalist banede indirekte vejen for Henrik Mortensen, og bilder sig ind, at det næsten er som at være en slags Kirsten Giftekniv godt nok med et lettere årelangt sigte...
- Da jeg erfarede, at Henrik søgte nye udfordringer efter at have været i Bagsværd Roklub i flere årtier, fik jeg i al hast fat  i daværende kaproningschef, Henrik Asmussen, og fortalte, at det var nu, DSR skulle slå til, hvis vi skulle have fingre i en af landets bedste rotrænere, og det gik hurtigt. Henrik var ikke “arbejdsløs” i mange dage, før landets største roklub fik fat i ham.
Picture
DSRs coastalroere var repræsenteret af dette firkløver. Fv. Henrik Isling Jørgensen, Ragna Karen Sigurðardóttir, Julie Schou og Tanja Igland. Foto Mette Bacher
Picture
Henrik Asmussen, tv., og Anders Brems. Begge tidligere kaproningschefer i DSR med Henrik Mortensen, som cheftræner og i en periode med en total optur for DSRs kaproere. Asmussen er desuden rodommer, og har netop påtaget sig trænerhvervet for klubbens kvindelige kaproere, efter Henrik Mortensen valgte at søge nye udfordringer i DRC. Th. Anders Brems, tidligere toproer, og hvis far, Henning Rasmussen, for år tilbage var en blændende dygtig formand for storklubben. En ny generation af familien, Amalie Riff Brems, gør det godt på kaproningsbanerne. Foto Mette Bacher
Udover at være træner på Bagsværd Sø, blev Mortensen hurtigt en del af det daglige klubmiljø i Strandvænget, og opdagede samtidigt, at DSR kan være stedet, hvor sød musik opstår. Han fik en oprigtig interesse i at ro med, når Langdistancekaproerne trænede, hvor en vis Marie Bruun Nielsen var blandt de seje kvinder, som DSRs langdistancekaproningsafdeling har nydt godt af qua et fantastisk godt træningsmiljø.

Bruden blev Danmarksmester før gommen
I årene 2013-2016 boltrede Marie Bruun Nielsen sig i DSRs seje Langdistancekaproningsafdeling, og klarede flere unikke resultater hjem. Det hele kulminerede i 2016, hvor hun blev Danmarksmester, og her skal roinfo erindre om, at der kæmpes om ægte DIF-mesterskabsmedaljer for mænd og kvinder i LD-turneringen. Kvinderne ror 10 kilometer - og mændene 25 kilometer i 2-åres inriggere.
Picture
Marie Bruun Nielsen på vej til start ved Langdistancen i Vejle, i 2015. Bag hende Tanja Nors Tardrup. Foto Mette Bacher.
Gommen vinder - endelig - sit første DM
Året 2017 blev på mange måder et historisk år for Henrik Mortensen. Dels prøvede han det helt unikke at blive Danmarksmester - på både Langdistancen og kortbanen, i hhv. 2-åres - og 4-åres inrigger (DFfRs ældste DM-bådtype pt. ) med blot en uges mellemrum. Samtidig søsatte han et nyt firma, og lige inden året sluttede, kom junior til verden, den 9. December, hvorved Henrik Mortensen for første gang i sin trænerkarriere, helt forståeligt, måtte melde fra, da hans roere var med til Slide samme dag, som sønnike kom til verden.
Picture
Henrik Mortensen på vej til Danmarksmesterskabet ved Langdistancen i Sønderborg. Det er Kasper Jørgensen - guldfirerroer - på styrmandssædet, mens Nicolai Møller Andersen er stroke. De tre vandt ugen forinden Danmarksmesterskabet i 4-åres inrigger ved DM på kortbane, og det med Jacob Jespersen og Cecilie Albrechtsen, som styrmand. Foto Mette Bacher
I de første dage af 2018, måtte Henrik Mortensen, grundet en ny struktur i DSRs kaproningsafdeling, se i øjnene, at han skulle videre med trænergerningen, og at det betød et farvel til DSR, som træner, men samtidigt et goddag til en ny epoke med et flot job, som assisterende landstræner i Danmarks Rocenter.
Picture
Sikke et herligt gensyn. Henrik Jensen, tidligere dygtig kaproer i Saxkjøbing Roklub, hvor han med søsteren Malene, der også gjorde det flot på banerne satte roningen i Saxkjøbing på Lolland på Danmarks- og Verdenskortet Henriks ledsager er ikke søster Malene!. Foto Mette Bacher
Picture
Ida Eltorm, DSR, har styret inriggerroerne til mange medaljer gennem de senere år. Eltorm ankom i god tid til brylluppet i Ordrup Kirke. Foto Mette Bacher
Picture
Jan Pierell, sportsrochef i DSR, sørgede for at en større ladning årer og langtursflag blev kørt fra DSR til kirken. Foto Mette Bacher
Picture
Langdistanceroerne: Jan Pierell Mikkelsen og Ida Marie Boas har også mødt hinanden i DSR. I barnevognen lå deres få måneder gamle datter, Ellen Sofie. - Hvornår bliver det jeres tur til at blive gift, spørger roinfo. - Det sker i slutningen af juli, og vi skal giftes i Danske Studenters Roklub, lød svaret. Det er populært at blive gift i DSR. Foto Mette Bacher
Selve bryllupsceremonien, som roinfo overværede, indbefattede først selve vielsen, og derefter blev Henrik og Maries lille søn døbt: Alfred.
Da parret kom ud, var der et flot espalier, som DSRs roere stod for, og bilen var godt pyntet, da den forlod kirken med kursen mod Danske Studenters Roklub, hvor der var frokost for gæsterne.
Picture
Glæde over at se espalier efter en flot vielse og barnedåb. Foto Mette Bacher
Picture
Marie & Henrik samt Henriks bror, Flemming, der er gudfar for lille Alfred. Foto Mette Bacher
Picture
Brudeparrets bil var blevet pyntet med påskrift og larmende dåser, og da parret forlod kirken, blev der tudet i hornet fra de bagvedkørende biler. Foto Mette Bacher
Lørdag den 7. April, 2018, blev der lige tid til at holde barnedåb og bryllup, inden hverdagen igen kalder med træneropgaver, hvad enten det er på Bagsværd Sø eller i det store udland.

Roinfo iler med et stort tillykke til en af Danmarks dygtige ro-trænere - og hans lille familie.


0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk