Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Real Club Maritim De Barcelona

18/10/2014

0 Comments

 
Roklubber kan være af mange forskellige størrelser og have vidt forskellige faciliteter. En af de mere velassorterede roklubber fandt roinfo.dk i den catalonske metropol Barcelona.

Picture
Real Club Maritim De Barcelona. Øverst til venstre klubfaciliteter, til højre klubbens restaurant "Maritim Restaurant" og nederst under terrassen roafdelingen. Bemærk der er ingen porte ind til bådene. Foto Leif Thygesen
Tager man en travetur ad den berømte La Rambla fra Plaça de Catalunya og går syd på, slutter La Rambla efter cirka 1200 meter ved Barcelonas havn. Fortsætter man forbi den 60 meter høje Columbusstatue og videre forbi det betagende Havnekontor, ender man ved ”Rambla de Mar”, som er en lang bro, der fører en ud over Barcelonas havn. Broen - der kan åbnes for skibstrafik – fører blandt andet ud til indkøbscentret Maremagnum. Cirka midtvejs på broen kan man nede til venstre se Real Club Maritim De Barcelona, der ligger placeret som base for en imponerende flåde af store sejlskibe. 
Picture
Rambla de Mar. Foto Leif Thygesen
At kalde Real Club Maritim De Barcelona for en roklub er nok en tilsnigelse. I virkeligheden er Real Club Maritim De Barcelona en yacht klub med en roafdeling. Der er cirka 250 privatejede både, som er medlem af klubben, der er stiftet i 1881. Her er tale om både på 50 – 60 fod med vild luksus og alt moderne grej.

Klubben arrangerer flere kapsejladser og kaproninger og har også opnået flotte resultater med både sejl og årer. Den første olympiske medalje, blev vundet i 1932.

Klubbens faciliteter omfatter blandt andet egen restaurant, swimmingpool og som sagt en roafdeling, der råder over cirka 40 robåde. Langt de fleste af bådene er med klubbens beliggenhed direkte ud til Middelhavet naturligvis nok coastalbåde. De nyeste af bådene er af mærket Euro Diffusion, som jo også er særdeles velkendte i flere danske roklubber.
Picture
Indgang til Real Club Maritim De Barcelona fra Moll d'Espanya. Foto Leif Thygesen
Man kommer ind i klubben fra Moll d’Espanya ved at ringe på og lukkes derefter ind af receptionisten, der er en venlig dame. Hun fortæller, at der netop lige nu ingen roere er i klubben, men Signaturen får - efter at have afleveret id - lov til at besøge klubben og tage den nærmere i øjesyn.

De mange store sejlbåde ligger tæt ved de velholdte broer. Bådene og omgivelserne oser af velstand og rigdom. Et spørgsmål om kontingentstørrelse til receptionisten bliver aldrig stillet. Et kig ud på de mange dyre yachts får spørgsmålet til at virke dumt og malplaceret. Jo, når man står her midt i blandt rigdomssymboler, kan man godt føle sig som en vaskeægte lollandsk roekuleklapper, der er havnet i baronens seng.

På førstesal er en restaurant, der har fiskeretter som speciale. Den er åbent for offentligheden, men prisniveauet matcher ikke Signaturens indtægt – så det bliver i stedet til en gang paella et mere ydmygt sted, den dag.
Picture
Øverst til venstre klubbens pool og terrasse. Foto Leif Thygesen. Øverst til højre klubben reception. Foto Mette Bisgaard Christensen. Nederst klubbens restaurant. Foto klubbens hjemmeside
Receptionisten fortæller, at den 25. – 26. oktober 2014 finder kaproningen ”Trofeu International Ciutat De Barcelona” sted i havnen og roinfo.dk bliver inviteret til at overvære begivenheden, men må desværre melde afbud af indlysende årsager. Receptionisten aflevere dog kontaktoplysninger, hvor Signaturen kan henvende sig for at få mere at vide om begivenheden.

En roer ringer på døren, afleverer sin id og bliver lukket ind til træning. De kommer bare og træner og træner, siger receptionisten. Vi siger tak for kigget, og en oplevelse rigere fortsætter Signaturen og hans kæreste udforskningen af Barcelona.
Picture
Et mandskab fra Real Club Maritim De Barcelona på tur i Barcelonas havn. Foto Mette Bisgaard Christensen
Jo, det er en velhavende klub, vi har besøgt, men at palmerne ikke vokser ind i himlen opdager Signaturen næste dag. En dobbelt coastal fra klubben er på tur i havnen. Og rent roteknisk er der rigeligt at tage fat på hos det catalonske mandskab. Ingen samtidighed, halve lufttag og en noget slingrende kurs og indsats – nå, det er jo nok ikke et af klubbens elitehold vi ser på, men det er alligevel en eller anden form for tilfredsstillelse, at ikke alt er helt perfekt – var der nogen der sagde misundelse?
lthygesen@youmail.dk
Picture
Foto Leif Thygesen
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk