Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Ord til og om jubilaren Københavns Roklub

21/10/2016

0 Comments

 
Picture
Foto Leif Thygesen
​Af Leif Thygesen
I forbindelse med Københavns Roklubs 150 års jubilæum blev der holdt en særdeles velbesøgt reception. Roinfo stoppede et par af gæsterne og bad dem om et par ord om Københavns Roklub.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Timon Ankerdal Strømgren
Medlem af Københavns Roklub i fem år. ”Min bror og jeg dyrkede egentlig ikke noget motion, så min mor foreslog, at vi begyndte til roning, og så blev jeg bare fanget af det. Jeg ror kaproning – lige nu i en firer. I starten haltede den lidt, men vi sluttede på en flot tredjeplads i Baltic Cup. Mit mål er – som for mange andre kaproere – at nå OL”, siger 17-årige Timon til roinfo.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Stig Fischer Bjerregaard
Medlem af Københavns Roklub i 55 år. Tidligere formand for Dansk Forening for Rosports Landslangtursudvalg og tidligere sekretariatsleder på DFfRs kontor. ”Og så har jeg siddet i det internationale roforbunds turkommission i 33 år”, siger Stig Fischer Bjerregaard til roinfo.dk.
”Jeg har aldrig roet kaproning, det har aldrig ligget til mig. På et eller andet tidspunkt gør det ondt, og så gider jeg ikke mere – langtursroningen, det er min del af roningen. Københavns Roklub er mit andet hjem. Jeg kom her første gang som 18-årig, og jeg kommer her fortsat med stor fornøjelse”.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Carina Klein
Medlem af Københavns Roklub siden 2011. ”Jeg kom i roklubben, fordi jeg måtte opgive at løbe. Jeg blev skadet hele tiden, og til sidst fik jeg at vide, at jeg ikke længere måtte løbe. Så tænkte jeg lidt på roning, men holdt mig tilbage, fordi jeg troede, at det var sådan noget man skulle fødes ind i eller inviteres til. Men min søn Kasper opfordrede mig til at undersøge det – og så var det jo lige mig at ro. Det vidste jeg egentlig godt på forhånd. Jeg nyder fællesskabet og det sociale liv i klubben. Jeg elsker at være ude på vandet, naturen og at være ude i den friske luft sammen med alle de rare mennesker, der er her i Københavns Roklub – det er fantastisk. Jeg føler, at jeg har et meget rigere liv end før, og jeg kan ikke forstille mig, at jeg på et eller andet tidspunkt ikke skal være medlem af en roklub”.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Formand for Københavns Roklub, Niels Holmquist
Medlem af KR siden klubbens 100 års jubilæum i 1966. ”For mig er Københavns Roklub en stor mængde venner og mange store rooplevelser. Jeg er kommet verden rundt med roning, dels som kaproer og dels som chef for landsholdet. Jeg husker specielt min VM-sølvmedalje i 1969 på en juniorfirer, og så husker jeg også starten af Danmarks Rocenter (DRC) i 1989 og tiden frem til 1997. Jeg blev chef for DRC, og lige pludselig begyndte Danmark at vinde medaljer. I tre – fire år blev vi betragtet som en af verdens stærkeste hold. Både relativt per capita og reelt i antal medaljer. I 1996 fik vi så tre både i OL-finalerne og vandt blandt andet en guldmedalje. Det var vi jo ikke vant til. Jo, det var sjovt at være chef for.
De sidste 15 år har jeg så været formand for Københavns Roklub. Mit fokus som formand har været at have nogle ungdomsroere, som kunne følge op på det, som vi andre fik lov til at opleve. På den måde håber jeg, at vi kan levere varen videre de næste 150 år”. 
Picture
Foto Leif Thygesen
​Formand for Dansk Forening for Rosport, Henning Bay
Henning Bay, hvad har Københavns Roklub betydet for dansk roning?
”Københavns Roklub er en af mastodonterne i dansk roning – en af de store klubber og en klub med en lang historie. Det er en af de klubber, der har været med til at forme dansk idræt. Det var KR-folk, som var med til at stifte Danmark Idræts-Forbund. Det var KR-folk, der var i dialog med de centrale folk ved OL i 1896. Det er KR-folk, der har siddet på centrale poster i DFfR i mange mange år, og det er KR-folk som har været grundstammen på mange af de danske landshold og endelig er det KR-folk, der leverer arrangementer blandt andet kaproninger i havnen, men også ture i vid udstrækning. Stort tillykke til Københavns Roklub og tak for en enestående indsats for dansk roning og idræt”.
Picture
Foto Leif Thygesen
​Kirsten Junge Jakobsen
Har roet siden 2011. ”Jeg dyrker langturs- og motionsroning. Det startede jeg med, og langtursroningen fandt jeg rigtig meget glæde ved. Det er en god interesse og en god måde at holde en ferie på. Det er også en god måde at se Danmark på. Mit medlemskab af Københavns Roklub har betydet, at roning rigtigt kom ind under huden – jeg har været medlem af to klubber før, men her fandt jeg ikke lige det, jeg søgte. I Københavns Roklub har man mange langture, og det fik jeg rigtig meget smag for, efter jeg havde været afsted på den første. Det var det, der gjorde, at jeg fik rigtig tag i roningen, og at roningen fik tag i mig”. 
Picture
Foto Leif Thygesen
​Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen, DF
Hvad betyder en forening som Københavns Roklub for København?
”Den betyder ekstremt meget. Det at have 150 år på bagen, at have den kultur og den tradition, som der er herude er helt fantastisk. Men først og fremmest betyder den noget for københavnerne i forhold til at kunne komme ud og dyrke motion. Komme ud og mærke vandet, luften og blæsten. De skønne naturoplevelser i det hele taget. Jeg har selv roet i mine unge dage i Silkeborg, da jeg boede der som dreng og som ung – og roning er en fantastisk oplevelse. Det, at man har mulighed for det midt i København, er helt unikt”.
Picture
Foto Leif Thygesen
Aase Johannessen
Lærte at ro i Skovshoved Roklub i midten af 1960´erne, senere medlem af Odense Roklub og medlem af Københavns Roklub siden 2003. ”Jeg har roet i små 50 år med lidt pauser ind imellem, siger 76-årige Aase til roinfo.
Jeg ror både om aftenen og om formiddagen sammen med 50+´erne. Om formiddagen har vi en meget fin social gruppe, hvor man samles, og holdene sættes tilfældigt. Man kan ikke ønske at ro sammen med nogle specielle. Derved undgår vi kliker, og det har stor betydning for det sociale.
For mig betyder Københavns Roklub mange gode venskaber, KR har fyldt meget i mit liv. Det gælder de mennesker, man møder hernede og det, at man samles om en ting, altså selve roningen. Roningen er på den måde midlet til det, som samværet giver menneskeligt bagefter”.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk