Foto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
Marts måned er nået, og flere roklubber holder allerede i weekenden 19. – 20. marts 2016 standerhejsning – blandt andre Købehavns Roklub, der i år kan fejre 150 års jubilæum. Foreløbig tillykke – vi vender tilbage senere med mere om den runde dag (Sproget er nogen gange mærkværdigt, hvordan kan man runde et skarpt hjørne ved at passere en rund fødselsdag?) Men som en lille optakt til den tilstundende sæson, bringer roinfo.dk nedenstående et lille digt, som har en lidt pudsig forhistorie.
Marts måned er nået, og flere roklubber holder allerede i weekenden 19. – 20. marts 2016 standerhejsning – blandt andre Købehavns Roklub, der i år kan fejre 150 års jubilæum. Foreløbig tillykke – vi vender tilbage senere med mere om den runde dag (Sproget er nogen gange mærkværdigt, hvordan kan man runde et skarpt hjørne ved at passere en rund fødselsdag?) Men som en lille optakt til den tilstundende sæson, bringer roinfo.dk nedenstående et lille digt, som har en lidt pudsig forhistorie.
Under research til en anden artikel faldt Signaturen over nedenstående digt i Nakskov Roklubs medlemsblad ”Årebladet” 21. årgang nr. 6, marts 1973. Digtet er mere end stærkt inspireret af ”Naar vinteren rinder i Grøft og i Grav” af Johan Skjoldborg fra 1897 med melodi af Johannes Torrild 1907.
Tilgiv fejl og mangler i versefødderne. Digtet er skrevet af daværende kun 19-årige redaktør af Årebladet – og han har ved gud aldrig været musikalsk. Men måske kan digtet bidrage lidt til den gode standerhejsningsstemning landet over eller i det mindste til et lille overbærende smil? I øvrigt hed redaktøren Leif Thygesen.
Når vinteren rinder i grøft og i grav
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen som spejles i hav,
jeg griber med længsel
knap ved jeg deraf
min åre, mit skib og mit rotøj
Mit skib er lakeret og åren er fin
det ordnede vi i vinter.
man føler en rus som af en dejlig vin,
men den må I holde,
hvis bare jeg får
min åre, mit skib og mit rotøj.
Jeg lytter til bådenes klukkende kor
imedens de kløver vandet.
Vi kender hinanden fra som´ren i fjor…
Og sådan slutter det hele lidt brat – jeg var vist nok løbet tør for rim.
Tilgiv fejl og mangler i versefødderne. Digtet er skrevet af daværende kun 19-årige redaktør af Årebladet – og han har ved gud aldrig været musikalsk. Men måske kan digtet bidrage lidt til den gode standerhejsningsstemning landet over eller i det mindste til et lille overbærende smil? I øvrigt hed redaktøren Leif Thygesen.
Når vinteren rinder i grøft og i grav
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen som spejles i hav,
jeg griber med længsel
knap ved jeg deraf
min åre, mit skib og mit rotøj
Mit skib er lakeret og åren er fin
det ordnede vi i vinter.
man føler en rus som af en dejlig vin,
men den må I holde,
hvis bare jeg får
min åre, mit skib og mit rotøj.
Jeg lytter til bådenes klukkende kor
imedens de kløver vandet.
Vi kender hinanden fra som´ren i fjor…
Og sådan slutter det hele lidt brat – jeg var vist nok løbet tør for rim.
RSS-feed