I årevis har det været et stort ønske, at roerne i Sønderjylland får samlet op på regattaanlægget på Haderslev Dam, så der atter kan afvikles regattaer, herunder Danmarksmesterskaber, som før i tiden.
For en del år siden, foregik DM-regattaerne på skift mellem Bagsværd Sø, Sorø Sø, Haderslev Dam og Brabrand Sø, men først gled Haderslev Dam ud af terminslisterne, og siden Sorø Sø, herefter kom Lolland-Falsterkredsen ind i billedet med DM på Maribo Sø.
Nu tyder meget på, at kaproerne i Danmark snart kan se frem til at skulle en tur til Haderslev, når der sendes indbydelser ud til Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber. Ifølge Dansk Forening for Rosports egen terminsliste for DM, står Haderslev Dam plottet ind for 2015.
For en del år siden, foregik DM-regattaerne på skift mellem Bagsværd Sø, Sorø Sø, Haderslev Dam og Brabrand Sø, men først gled Haderslev Dam ud af terminslisterne, og siden Sorø Sø, herefter kom Lolland-Falsterkredsen ind i billedet med DM på Maribo Sø.
Nu tyder meget på, at kaproerne i Danmark snart kan se frem til at skulle en tur til Haderslev, når der sendes indbydelser ud til Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber. Ifølge Dansk Forening for Rosports egen terminsliste for DM, står Haderslev Dam plottet ind for 2015.
Et stort ønske
- Det er DFfR, der har ønsket, at regattaerne genopstår på Haderslev Dam, og vi er i fuld gang med at forsøge, om det ikke kan komme til at lade sig gøre, fortæller Kenneth Drexel fra Deutscher Ruderverein Hadersleben.
- Men det primære formål i første omgang er, at lade det blive et træningssted til brug for klubber i Danmark.
- Som en start går vi efter en 1000 meter-bane igen - og lige så snart, vi er oppe at køre med Albano-systemet, så kan vi også klare at afvikle DM, men det kræver mange ressourcer, hvor vi er nødt til at inddrage de klubber, der har kaproning i Region Syddanmark. Derfor må man oprette en regattaforening, som strækker sig pænt geografisk ud med repræsentanter fra klubber i den sønderjyske del af landet, forklarer Kenneth Drexel overfor roinfo.dk
Projektet med at få genrejst banesystemet på Haderslev Dam, er en del af Haderslev Kommunes Vandpolitik, som omfatter alle vandsportsforeninger i byen.
Foreløbig er der bevilget et beløb til forankringsbeslag og pæle, men Kenneth Drexel mangler wirer og bøjer, og det koster i omegnen af ca. 250.000 kroner for 25 kilometer wire, og ca. 1800 bøjer, som han nu skal ud at hente, for at det kan lade sig gøre..
- Det er DFfR, der har ønsket, at regattaerne genopstår på Haderslev Dam, og vi er i fuld gang med at forsøge, om det ikke kan komme til at lade sig gøre, fortæller Kenneth Drexel fra Deutscher Ruderverein Hadersleben.
- Men det primære formål i første omgang er, at lade det blive et træningssted til brug for klubber i Danmark.
- Som en start går vi efter en 1000 meter-bane igen - og lige så snart, vi er oppe at køre med Albano-systemet, så kan vi også klare at afvikle DM, men det kræver mange ressourcer, hvor vi er nødt til at inddrage de klubber, der har kaproning i Region Syddanmark. Derfor må man oprette en regattaforening, som strækker sig pænt geografisk ud med repræsentanter fra klubber i den sønderjyske del af landet, forklarer Kenneth Drexel overfor roinfo.dk
Projektet med at få genrejst banesystemet på Haderslev Dam, er en del af Haderslev Kommunes Vandpolitik, som omfatter alle vandsportsforeninger i byen.
Foreløbig er der bevilget et beløb til forankringsbeslag og pæle, men Kenneth Drexel mangler wirer og bøjer, og det koster i omegnen af ca. 250.000 kroner for 25 kilometer wire, og ca. 1800 bøjer, som han nu skal ud at hente, for at det kan lade sig gøre..
Det skete for flere år siden
- Vi havde to regattaer for fem år siden, men måtte siden aflyse regattaerne, fordi vi til sidst ikke havde hele bøjerækker. Faktisk kom vi helt ned på så få bøjer, at det kunne tælles på én hånd, og det går jo slet ikke. Vi følte, at folk søgte videre til bedre regattaer.
Egentlig gik det rigtig galt for tyve år siden, hvor lokale fiskerbåde ødelagde de udlagte wirer, og det var umuligt at reparere dem. Der var ikke meget tilbage af det, vi havde brugt masser af energi på at få op at køre igen.
Hele området med Haderslev Dam og banerne, er for os lige så vigtig, som træningssted, som regattasted, og det er af stor betydning, at det er fællesskabet af klubberne, der skal samles om det. De store faciliteter med den voluminøse bygning med omklædningsrum, benyttes hele tiden af de mange klubber, der relaterer vandsport, og omgivelserne ved Haderslev Dam, så det er ikke gået i stå, vi har blot et stort problem med selve banerne.
Udover det, var der nogen, der tog vores bøjer, da de lå på land, og det var ikke blot én i ny og næ, men i store mængder, siger Kenneth Drexel, der er rochef i den tyske klub i Haderslev og ungdomsrochef i Nordslesvigs Roklub.
DM 1992 - nu med big blades
Sidst, der afvikledes Danmarksmesterskaber på Haderslev Dam, var i 1992, og nøjagtig, som man har oplevet det ved regattaer i Brabrand og Maribo, hvor omgivelserne er meget åbne, blæste det. Regattakomiteen besluttede at afvente situationen med en pause mellem formiddagens indledende løb og eftermiddagens finaler, og heldigvis lagde vinden sig, så man kunne gennemføre mesterskaberne. Det var i øvrigt ved denne regatta, man for første gang så bigblades-årer til inriggerne. Og med den pivende medvind der var, gik det stærkt, da inriggerne blev sendt af sted. På daværende tidspunkt var inriggerløbene så eftertragtede ved DM, at kvinderne måtte ud i indledende i 4-åres, en bådtype, der siden blev pillet ud af DM-programmet, for kvindernes vedkommende,
For nutidens kaproere, der næppe har været i nærheden af regattaerne i Haderslev, kan i øvrigt fortælles, at omgivelserne er rigtig fine med en meget stor bådeplads, som er vigtig, når trailer efter trailer skal parkeres, der er fine omklædningsforhold, og selve vandrerhjemmet ligger blot et stenkast fra bådepladsen. Nu mangler så den væsentlige del af hele set-uppet til et DM, og det er banemarkeringerne.
Stor royal interesse
Da Haderslev Dam kom med på landkortet, hvad angår DM i roning skal vi en del år tilbage. I 1960´erne afvikledes flere succesrige Danmarksmesterskaber på Dammen i Haderslev.
Det var så stilfuldt med de fine omgivelser for roerne, at arrangementet i flere tilfælde fik royalt besøg, idet Kong Frederik IX, der selv var tidligere roer, lagde vejen forbi, når nu han alligevel var på sommerophold på Gråsten Slot i Sønderjylland. Frederik IX var protektor for Dansk Forening for Rosport indtil sin død i 1972.
Tekst: Mette Bacher
- Vi havde to regattaer for fem år siden, men måtte siden aflyse regattaerne, fordi vi til sidst ikke havde hele bøjerækker. Faktisk kom vi helt ned på så få bøjer, at det kunne tælles på én hånd, og det går jo slet ikke. Vi følte, at folk søgte videre til bedre regattaer.
Egentlig gik det rigtig galt for tyve år siden, hvor lokale fiskerbåde ødelagde de udlagte wirer, og det var umuligt at reparere dem. Der var ikke meget tilbage af det, vi havde brugt masser af energi på at få op at køre igen.
Hele området med Haderslev Dam og banerne, er for os lige så vigtig, som træningssted, som regattasted, og det er af stor betydning, at det er fællesskabet af klubberne, der skal samles om det. De store faciliteter med den voluminøse bygning med omklædningsrum, benyttes hele tiden af de mange klubber, der relaterer vandsport, og omgivelserne ved Haderslev Dam, så det er ikke gået i stå, vi har blot et stort problem med selve banerne.
Udover det, var der nogen, der tog vores bøjer, da de lå på land, og det var ikke blot én i ny og næ, men i store mængder, siger Kenneth Drexel, der er rochef i den tyske klub i Haderslev og ungdomsrochef i Nordslesvigs Roklub.
DM 1992 - nu med big blades
Sidst, der afvikledes Danmarksmesterskaber på Haderslev Dam, var i 1992, og nøjagtig, som man har oplevet det ved regattaer i Brabrand og Maribo, hvor omgivelserne er meget åbne, blæste det. Regattakomiteen besluttede at afvente situationen med en pause mellem formiddagens indledende løb og eftermiddagens finaler, og heldigvis lagde vinden sig, så man kunne gennemføre mesterskaberne. Det var i øvrigt ved denne regatta, man for første gang så bigblades-årer til inriggerne. Og med den pivende medvind der var, gik det stærkt, da inriggerne blev sendt af sted. På daværende tidspunkt var inriggerløbene så eftertragtede ved DM, at kvinderne måtte ud i indledende i 4-åres, en bådtype, der siden blev pillet ud af DM-programmet, for kvindernes vedkommende,
For nutidens kaproere, der næppe har været i nærheden af regattaerne i Haderslev, kan i øvrigt fortælles, at omgivelserne er rigtig fine med en meget stor bådeplads, som er vigtig, når trailer efter trailer skal parkeres, der er fine omklædningsforhold, og selve vandrerhjemmet ligger blot et stenkast fra bådepladsen. Nu mangler så den væsentlige del af hele set-uppet til et DM, og det er banemarkeringerne.
Stor royal interesse
Da Haderslev Dam kom med på landkortet, hvad angår DM i roning skal vi en del år tilbage. I 1960´erne afvikledes flere succesrige Danmarksmesterskaber på Dammen i Haderslev.
Det var så stilfuldt med de fine omgivelser for roerne, at arrangementet i flere tilfælde fik royalt besøg, idet Kong Frederik IX, der selv var tidligere roer, lagde vejen forbi, når nu han alligevel var på sommerophold på Gråsten Slot i Sønderjylland. Frederik IX var protektor for Dansk Forening for Rosport indtil sin død i 1972.
Tekst: Mette Bacher
RSS-feed