Af Mette Bacher
To specialestuderende fra Københavns Universitet, roerne: Emma Hammer, tidl. kaproer i Bagsværd Roklub, og Andreas Sloth, tidl. roer i Sorø, og træner i DSR, har indledt en stor ny undersøgelse.
De to roere har rettet henvendelse til roinfo.dk med håbet om, at få gjort så mange roledere interesseret i at melde tilbage med facts og besvarelser af spørgeskemaer, som overhovedet muligt.
Andreas og Emma indleder henvendelsen således:
Kære Klubleder
Hjælp os med at gøre dansk roning endnu bedre, så vi undgår frafald blandt unge.
At dyrke idræt i en forening er positivt for mange aspekter af unge menneskers liv. Desværre viser statistikerne at unge ofte falder fra, især i teenage og ungdomsårene. Derfor vil Emma og jeg gerne undersøge, hvilke forhold der er vigtige for at unge trives og fortsætter i roning, som en del af vores speciale. Vores undersøgelse udspringer fra forskningsprojektet “Staying Active Together in Sports (SATS)” - (Det gode idrætsmiljøet for unge)
Vi vil meget gerne have perspektiver fra både roere og trænere, hvorfor vi har lavet ét spørgeskema til trænerne, og ét spørgeskema henvendt til roerne.
… og vi har brug for din hjælp
Vi håber meget at du vil hjælpe os med at omdele dette spørgeskema iblandt alle med unge medlemmer i alderen 15-35 og til trænere som træner grupper/roer i denne aldersgruppe.
Links til skemaerne nedenfor
Sådan deltager din klub
Din klub deltager i undersøgelsen ved at det vedhæftede brev omdeles til klubbens unge medlemmer, vi har lavet en mail man kan sende, og derudover har vi også lavet A4 opslag med QR kode man kan scanne i klubben. Vi har vedhæftet en guide til hvordan man gør. Det tager ikke mere tid end at sende en fællesmail ud, gerne poste det på interne facebook grupper og hænge et par A4 opslag op på en opslagstavle
Det er helt ideelt, hvis du også kan bede trænere eller ledere på ungdomshold bruge 10 minutter i forbindelse med træning eller lignende til at de unge spillere udfylder skemaet på deres mobiltelefoner.
Vi har derfor også vedhæftet et brev du kan sende eller give til trænere for ungdomsholdene i din klub.
Om undersøgelsen i øvrigt
Undersøgelsen udspringer fra forskningsprojektet “Staying Active Together in Sports (SATS)” - (Det gode idrætsmiljø for unge)
At dyrke idræt i en forening er positivt for mange aspekter af unge menneskers liv. Desværre viser statistikerne at unge ofte falder fra. Denne undersøgelse har til formål at skabe indblik i rosportens styrker og svagheder i forhold til det givne tema; trivsel, motivation og fortsættelse i ro-sporten. Helt konkret vil vi undersøge, om der er en sammenhæng imellem det daglige træningsmiljø, og om man fortsætter til roning. Vi vil har valgt at fokusere på alle unge i alderen 15-35 år, for at få så stort et datagrundlag som muligt.
Undersøgelsen gennemføres af specialestuderende på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hverken dine forældre, trænere, klub eller forbund, kan se, hvad du har svaret. Undersøgelsens målgruppe er roere i alderen 15-35 år. Dataindsamlingen overholder alle krav stillet af datatilsynet samt KUs GDPR afdeling. Data bliver anonymisereret og vil derefter alene benyttes til arbejde med klubtiltag, forskningsmæssige og statistiske formål.
Vi vil sætte meget pris på at du vil skrive tilbage til os når du har fået sendt invitationen ud til klubbens unge medlemmer, eller hvis klubben ikke ønsker at deltage.
Udover at sende de vedhæftede invitationer til klubbens medlemmer og trænere er du også velkommen til at dele linket til undersøgelsen på f.eks. klubbens hjemmeside eller facebook sider.
På forhånd tak for din hjælp – og med venlig hilsen
Emma Sophie Hammer & Andreas Sloth
Læs skemaerne HER:
info_til_klubleder.pdf
til_roerundersøgelsen_qr_kode.pdf
til_roerundersøgelsen.pdf
til_trænerundersøgelse.pdf