Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Med DSRs danske mestre til fest på Københavns Rådhus

9/3/2017

1 Comment

 
Picture
Hallen i Københavns Rådhus dannede en smuk og historisk ramme om fejringen af de københavnske danske mestre og vindere af internationale medaljer. Københavns Rådhus er opført i perioden 1892 – 1905 efter tegninger af Martin Nyrop.
 

Tekst og foto Leif Thygesen
Det blev en festlig og underholdende aften, da Københavns Kommune og Team Copenhagen inviterede til fejring af årets danske mestre og vindere af medaljer ved EM, VM eller OL. Arrangementet fandt sted onsdag den 8. marts 2017.
190 vindere af et Danmarks Idrætsforbunds Danmarksmesterskab og femten vindere af international medaljer var med, da hallen i Københavns smukke rådhus dannede rammen om arrangementet.
Picture
Sytten roere, trænere, ledere eller bedre halvdele fra Danske Studenters Roklub var med på Københavns Roklub. Den noget blege, høje herre, der i baggrunden overvåger, at det hele går rigtigt til, er H.C. Andersen. Han har – så vidt vides – aldrig været medlem af DSR. Men havde H. C. Andersen levet i dag, så havde han uden tvivl været medlem af DSR, for det er her ro-eventyrene skrives.
 
Rosporten var repræsenteret af de fem kvindelige og fire mandlige vindere i langdistancekaproning. Herudover deltog otte trænere, ledere mv. fra Danmarks største roklub, Danske Studenters Roklub (DSR). De danske mestre i ergometerroning Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, og Sverri Nielsen, DSR, OL bronzevinder Lærke Berg Rasmussen, DSR, samt EM- og VM-sølvvinder i letvægtstoer uden styrmand Emil Espensen, DSR, var alle med landsholdet på træningslejr i Portugal og kunne derfor ikke møde op. Desuden manglede også Lærkes makker fra den danske bronzevindende toer uden styrmand ved OL, Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK. Anne har valgt at sætte karrieren på standby. Selvom sytten repræsentanter for rosporten kan lyde af meget, så havde der været mulighed for endnu flere deltagende roere på rådhuset - men ingen kortbanekaproere slap gennem nåleøjet til arrangementet, da det i 2016 ikke lykkedes for Dansk Forening for Rosport at afvikle et DIF-anerkendt danmarksmesterskab over 2000 meter – lad os håbe, at det aldrig sker igen. Roinfo bringer nedenstående en fyldig fotoreportage fra den festlige aften.
Picture
Gymnaster fra Gymnastikforeningen Gefion var ”publikumsopvarmere” inden selve arrangementet startede.  Her er det busten af Niels Bohr, der måbende ser til, mens en dygtig gymnast viser sin kunnen på bommen.
Picture
Man kan ikke påstå, at Gefions piger sprang over, hvor gærdet var lavest – næh de var, i ordets bogstaveligste betydning, flyvende og var ikke bange for at miste jordforbindelsen.
Picture
Halsbrækkende ser det ud, men bare rolig, den dygtige gymnast ladede solidt men yndefuldt på begge fødder på vej ned fra bommen.
Picture
Gefion-pigerne er stillet op på rad og række for enkeltvist at lave en næsten naturstridig snurretur. Man får associationer til vittighedstegnernes figurer, der glider i en bananskræl, men nej, der er ikke tale om en tegneseriefigur, det er den ægte vare - billedet er ikke manipuleret. 
Picture
På den anden side af scenen var det Gefions stærke unge mænd, der viste styrke og smidighed i barren. Vi andre nøjedes med en tur i baren.
Picture
Imens fandt festdeltagerne på plads. Her er det Cecilie Albrechtsen, Rasmus Solbjerg Stie Christensen, Martin Grand Ast og Samantha Don Robbins, alle DSR, der har fundet sig en god plads i den fyldte sal.
Picture
Leif Mikkelsen, landstræner for det danske herrelandshold i håndbold i perioden 1977 til 1987 og nuværende direktør for Team Copenhagen, var aftenens veloplagte konferencier.
Picture
Overborgmester Frank Jensen var vært og bød på vegne af Københavns Kommune velkommen. Frank Jensen fremhævede i sin tale, at der er stillet øget krav til atleterne - både nationalt og internationalt. ”Det kræver mere og mere at nå til tops. Jeg ved, der ligger en enorm træningsindsats bag jeres præstation, så et stort tillykke til alle ”, sagde Frank Jensen.
Picture
Danmarks Idrætsforbunds direktør Morten Mølholm Hansen huskede atleterne på, at en del af æren for det opnåede resultat tilfalder træneren og de frivillige i foreningerne. ”Jeg ønsker jer tillykke og mit tillykke skal også gælde de frivillige kræfter i foreningerne. Jeg vil også benytte lejligheden til at rose Københavns Kommune, der de senere år har prioriteret idrætten og har sørget for nye tidssvarende faciliteter, ” sagde Morten Mølholm Hansen.
Picture
Og så var der øretæver i luften. Kickboksningsklubben Zen-to gav opvisning.
Picture
Sød ser hun jo ud, den unge pige med de store boksehandsker på.
Picture
Men Zen-to-pigen uddelte smæk, og det var desværre ikke smæk-kys. Alt foregik dog veldisciplineret og kontrolleret, så ingen kom til skade.
Picture
På storskærmen var der et herligt gensyn med en OL-finale, som vi der elsker roning aldrig bliver trætte af at se.
Behøver jeg at skrive, at der var tale om Anne og Lærkes bronzeløb i Rio? Salen kvitterede med store klapsalver.
Leif Mikkelsen pointerede, at der var tale om OL-debutanter, og det satte præstationen i relief. Samtidigt fortalt Leif Mikkelsen, at Anne Dsane Andersen havde valgt at indstille karrieren. ”Det er naturligvis på sin vis ærgerligt, men man må respektere Annes beslutning, ” sagde Leif Mikkelsen.

Picture
Lærke Berg Rasmussen var med ro-landsholdet på træningslejr i Portugal og havde derfor ikke mulighed for at deltage, men Lærke sendte en videohilsen, som blev vist på storskærmen.
Picture
Batpigen 16-årige Sophie Walløe, der blev nummer fire ved De Paralympiske Lege i Rio i bordtennis demonstrerede sine færdigheder. Man kan få et indtryk af, hvor hurtigt det går ved at se på de svævende bolde. En bold er på vej på gulvet samtidigt med, at en ny bold allerede er på vej.
Picture
Uddannelseschef i Team Copenhagen, Lise Warren Pedersen, introducerer prisen ”Årets Københavnske Idrætstalent”. I baggrunden er det Team Copenhagens markedtingskonsulent Henrik Büchner. Der var mange indstillede til prisen, men det store felt var barberet ned til fem nominerede. Der var ingen roere blandt de nominerede. 
Picture
Prisen gik til 17-årige Anna Mark Helwigh, forhindringsløber fra Sparta. Prisen består af et rejselegat på kr. 10.000 sponseret af Consensus IT.
Picture
Sangerinden Clara Sofie stod for den kulturelle underholdning. Clara Sofie sang blandt andet sit kæmpehit fra 2010: ”Når tiden går baglæns”.
Picture
En velassorteret buffet sørgede for, at atleterne ikke forlod rådhuset sultne. Her er det fra venstre Tanja Nors Tardrup, Jesper Christensen, Anne Sofie Dahl-Petersen og Stine Rosbjerg, der er ved at fylde depoterne op.
Picture
Rasmus Solbjerg Stie Christensen, Samantha Don Robbins og Martin Grand Ast nød også den lækre mad. Men desværre løb værterne tør for de populære rådhuspandekager. Her trådte DSRs formand Kasper Haagensen dog i karakter og lovede, at han personligt ville sørge for pandekager til sine langdistancekaproere, hvis de igen i 2017 vandt guld og sølv i både mændenes og kvindernes klasse.
Picture
DSRs ukronede ”Heppekorsdronning” Cecilie Albrechtsen fik smurt stemmebåndet med en Carlsberg Kurvand, så Cecilie er klar til atter i 2017 at oplade sin røst ved langdistancekaproningerne således, at omgivelserne ikke på nogen måde er i tvivl om, hvilken klub hun støtter og kommer fra.
Picture
To tidligere kaproningschefer for DSR, Henrik S. Asmussen (til venstre) og Anders Brems, fik sig en hyggesludder. Henrik påstod, at han havde løbetrænet op til arrangementet for at gøre plads til rådhuspandekagerne. Men Henrik var ikke hurtig nok, og der var udsolgt af pandekager inden Henrik nåede at forsyne sig. Men Henrik kan dog trøste sig med formand Kasper Haagensens løfte (se ovenstående), og Henrik må så ”bare” sørge for, at DSRs roere er i den fornødne form til at henvise konkurrenterne til bronzepladsen.
Picture
DSRs formand Kasper Haagensen (til venstre) og kaproningschef Martin Schjerning havde en god aften på Rådhuset. Begge kunne glæde sig over, at roerne igen markerede sig på flotteste vis i det skrappe selskab. OL-bronze var der ingen af de øvrige klubber, der kunne matche. Kasper Haagensen var også glad for, at Lærke Berg Rasmussen i sin videohilsen fra Portugal (se ovenstående) var iført en DSR-trøje, så man tydeligt kunne se hendes klubtilhørsforhold.
Picture
Og her er de så - roerne bag at DSR og roinfo denne aften var på Københavns Rådhus – de ægte DIF danske mestre 2016. Damerne først, fra venstre: Cecilie Lützen Søltoft, Tanja Nors Tardrup, Samantha Don Robbins, Stine Rosbjerg og Anne Sofie Dahl-Petersen.
Picture
Og de mandlige DIF Danmarks Mestre 2016 er fra venstre: Lars Fjord, Rasmus Solbjerg Stie Christensen, Jesper Christensen og Nicolai Møller Andersen.
Slut fra Københavns Rådhus.

[email protected]
1 Comment
Leif Thygesen
10/3/2017 10:24:09

Rettelse: Anne Dsane Andersen var til stede ved arrangementet, men jeg så hende desværre ikke. Roinfo ville ellers gerne have bragt et foto af Anne og måske også en kommentar. Jeg har undskyldt overfor Anne,at hun ikke kom med i roinfos dækning af arrangementet og benyttede lejligheden til at ønske hende alt godt i fremtiden.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk