Tekst Mette Bacher
Foto: Jan Poulsen og Mette Bacher
Da årets hovedgeneralforsamling løb af stabelen i Middelfart forleden, var der kampvalg om flere poster. Ikke kun om formandsposten, men osse til et par taburetter i hovedbestyrelsen.
Egentlig var der ikke mange, som havde meldt sig under fanerne, men Kate Skavin fra Skovshoved Roklub, der er en kendt og dygtig ro-leder, og som tidligere har løftet mange opgaver i DFfR, meldte sit kandiatur ind, da dirigenten gennemgik dagens program for selve generalforsamlingen. Det skulle vise sig, at Skavin, som dagen skred frem, fik kamp til stregen af flere kandidater, der meldte sig til i elvte time.
Det lykkedes for Jan Poulsen fra Randers Roklub, og for Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub, at få så mange stemmer, at de nu udgør en del af DFfRs Hovedbestyrelse.
Foto: Jan Poulsen og Mette Bacher
Da årets hovedgeneralforsamling løb af stabelen i Middelfart forleden, var der kampvalg om flere poster. Ikke kun om formandsposten, men osse til et par taburetter i hovedbestyrelsen.
Egentlig var der ikke mange, som havde meldt sig under fanerne, men Kate Skavin fra Skovshoved Roklub, der er en kendt og dygtig ro-leder, og som tidligere har løftet mange opgaver i DFfR, meldte sit kandiatur ind, da dirigenten gennemgik dagens program for selve generalforsamlingen. Det skulle vise sig, at Skavin, som dagen skred frem, fik kamp til stregen af flere kandidater, der meldte sig til i elvte time.
Det lykkedes for Jan Poulsen fra Randers Roklub, og for Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub, at få så mange stemmer, at de nu udgør en del af DFfRs Hovedbestyrelse.
Sådan så Hovedbestyrelsen ud efter generalforsamlingen i Middelfart. Fv. Marie Heide, Fredensborg Roklub, Jan Poulsen, Randers Roklub, Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub, Thomas Ebert, Ringsted Roklub, Conny Sørensen, Roklubben Skjold & Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub. DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen, DSR, var ikke til stede ved årets Hovedgeneralforsamling. Foto Mette Bacher
Roinfo har talt med de to, om planer og fremtiden, og ikke mindst, hvad der fik dem til at stille op ved årets Hovedgeneralforsamling.
5 skarpe til Jan og Kasper
1)
Hvorfor stillede du op til en bestyrelsespost i DFfRs Hovedbestyrelse?
Jan:
Det var heller ikke overhovedet i tankerne, da turen gik til Middelfart. Som eftermiddagen udviklede sig, så var jeg ikke i tvivl om, at vores fælles båd manglede nye kræfter. Da muligheden kom så faldt det naturligt at melde sig.
Kasper:
Jeg er gennem mange år blevet opfordret til at stille op til HB, og da jeg igen til HGF fik flere opfordringer, valgte jeg at stille op. Der er både rigtigt gode ting at sige om det arbejde, som HB gør i dag og ja, der er sikkert også ting, som kan forbedres og dette vil jeg gerne bruge tid på at hjælpe med.
2)
Har du i forvejen kendskab til, hvordan HB arbejder - og har du siddet i ro-bestyrelser tidligere?
Jan:
Jeg har faktisk aldrig været tæt på DFfR, HB eller været blandet ind i DFfR’s organisationsarbejde. Min tid har været til Randers Roklub, hvor jeg har arbejdet med instruktion, langture og som suppleant i bestyrelsen.
Kasper:
Har været suppleant til HB igennem en del år efterhånden, og som formand for Danske Studenters Roklub, har jeg løbende dialog med flere medlemmer af HB. Da man for få år siden valgte at omskrive vedtægterne for DFfR, var jeg med i arbejdsgruppen. En gruppe, som for øvrigt var bredt repræsenteret af roere fra hele landet. Har siddet i bestyrelsen for Danske Studenters Roklub i 4-5 år og siden november 2015 som formand. Har derud over mange års erfaringer med bestyrelser generelt, og har været formand for et spillested i Lyngby, Frivillig Centret i Lyngby-Taarbæk kommune, og er stadig formand for Ungdomsskolen i Lyngby-Taarbæk kommune.
3)
Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med i Hovedbestyrelsen?
Jan:
Jeg har været aktiv ror i over 20 år, hvor jeg har været på et utal af dejlige langture, deltaget på div. DFfR-kurser + meget mere, men jeg har aldrig følt for eller haft behov for, at søge indblik i hovedorganisationens virke. Der peger jo da mindst 3 fingre tilbage på mig selv, men ikke desto mindre er resultatet det samme – der er for mig som motionsroer meget langt til den verden, som hovedorganisationen agerer i.
Det mener jeg er dybt problematisk.
Kasper:
Jeg har tre områder, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med.
1) For små 10 år siden nedlagde man kredsstrukturen, og indførte ro-netværk, som en ny form for mødested for roklubber, regionalt eller med fællesskab af indhold, som Coastal roning. Det er min opfattelse, at disse netværk ikke rigtigt er kommet op og flyve, og derfor skal disse aktiveres bedre. I gamle dage, da man havde kredsene, mødtes kredsformænd med HB mindst engang om året, og dette skal genindføres, blot med ro- netværk. Så jeg ser en struktur, hvor ro-netværks formænd, udvalgsformænd, medarbejdere på sekretariatet, samt HB mødes én gang om året og taler strategi og udveksler ro erfaringer om, hvad sker der aktuelt i "Ro-Danmark".
2)Jeg kunne godt tænke mig at få de gamle ro-motionsstævner op at stå igen. Vi mødes for få gange om det, vi alle elsker, nemlig roningen. Ser gerne, at man måske hvert andet år, mødes til en ro-weekend et sted i Danmark. Her kunne nogle ro en motionstur i inriggere, andre i Coastals, og måske andre igen tage en gang "sportsroning" sammen.
... For så lørdag aften at mødes til en god middag.
3) Det kan godt være, at Birgit Bech Jensens (Vejle Roklub) forslag om en undersøgelse af strukturerne i dansk roning blev stemt ned. Jeg tror dog, man skal lytte lidt til, hvad der rent faktisk bliver sagt imellem linjerne. Vi skal være bedre til at lytte på, hvad medlemmer og ansatte har på hjertet, og konstant forbedre os. Om det bliver med en direkte undersøgelse eller om det bliver, gennem mit første punkt, om at mødes fælles og diskutere dansk roning. Ja det må tiden vise.
4)
Ser du dig selv sidde i DFfRs Hovedbestyrelse om 5 år?
Jan:
Det har jeg på nuværende tidspunkt svært ved at svare på. Lige nu er jeg i hvert fald fyldt med optimisme og energi.
Kasper:
JA!
5)
Synes du, at man skal spole tilbage til kredsstrukturen, så kredsene genopstår, og kan få indflydelse på beslutninger i DFfR?
Hvad enten, du svarer ja, eller nej, må du godt give en begrundelse
Jan:
Der er fordele og ulemper ved både decentralisering og centralisering. DFfR er efter min mening ikke større end at centralisering burde kunne skabe en sund harmonisk organisation. Jeg mener ikke, at decentralisering f.eks. ”spole tilbage til kredsstrukturen” er til det gode. Dermed ikke sagt at jeg er imod, hvis alternativet ikke er acceptabelt. Svaret er Nej!
Kasper:
Hvis man læser mit svar under punkt 3, så vil jeg nok starte med at samle dem som aktivt arbejder med dansk roning til hverdag og tage pulsen på, hvad der er vigtigt. Hvis der kommer en samstemmende holdning om at man bør tage kredsene tilbage igen, så er jeg åben for dette.
5 skarpe til Jan og Kasper
1)
Hvorfor stillede du op til en bestyrelsespost i DFfRs Hovedbestyrelse?
Jan:
Det var heller ikke overhovedet i tankerne, da turen gik til Middelfart. Som eftermiddagen udviklede sig, så var jeg ikke i tvivl om, at vores fælles båd manglede nye kræfter. Da muligheden kom så faldt det naturligt at melde sig.
Kasper:
Jeg er gennem mange år blevet opfordret til at stille op til HB, og da jeg igen til HGF fik flere opfordringer, valgte jeg at stille op. Der er både rigtigt gode ting at sige om det arbejde, som HB gør i dag og ja, der er sikkert også ting, som kan forbedres og dette vil jeg gerne bruge tid på at hjælpe med.
2)
Har du i forvejen kendskab til, hvordan HB arbejder - og har du siddet i ro-bestyrelser tidligere?
Jan:
Jeg har faktisk aldrig været tæt på DFfR, HB eller været blandet ind i DFfR’s organisationsarbejde. Min tid har været til Randers Roklub, hvor jeg har arbejdet med instruktion, langture og som suppleant i bestyrelsen.
Kasper:
Har været suppleant til HB igennem en del år efterhånden, og som formand for Danske Studenters Roklub, har jeg løbende dialog med flere medlemmer af HB. Da man for få år siden valgte at omskrive vedtægterne for DFfR, var jeg med i arbejdsgruppen. En gruppe, som for øvrigt var bredt repræsenteret af roere fra hele landet. Har siddet i bestyrelsen for Danske Studenters Roklub i 4-5 år og siden november 2015 som formand. Har derud over mange års erfaringer med bestyrelser generelt, og har været formand for et spillested i Lyngby, Frivillig Centret i Lyngby-Taarbæk kommune, og er stadig formand for Ungdomsskolen i Lyngby-Taarbæk kommune.
3)
Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med i Hovedbestyrelsen?
Jan:
Jeg har været aktiv ror i over 20 år, hvor jeg har været på et utal af dejlige langture, deltaget på div. DFfR-kurser + meget mere, men jeg har aldrig følt for eller haft behov for, at søge indblik i hovedorganisationens virke. Der peger jo da mindst 3 fingre tilbage på mig selv, men ikke desto mindre er resultatet det samme – der er for mig som motionsroer meget langt til den verden, som hovedorganisationen agerer i.
Det mener jeg er dybt problematisk.
- Jeg vil arbejde for at hovedbestyrelsens, udvalgenes og sekretariatets gode arbejde bliver synligt for flertallet af DFfR’s medlemmer – motionsroerne.
- Jeg motiveres meget af formidling og undervisning samt processerne og struktur. Dette er områder, som jeg vil engagere mig i de næste 11-12 måneder.
Kasper:
Jeg har tre områder, som jeg godt kunne tænke mig at arbejde med.
1) For små 10 år siden nedlagde man kredsstrukturen, og indførte ro-netværk, som en ny form for mødested for roklubber, regionalt eller med fællesskab af indhold, som Coastal roning. Det er min opfattelse, at disse netværk ikke rigtigt er kommet op og flyve, og derfor skal disse aktiveres bedre. I gamle dage, da man havde kredsene, mødtes kredsformænd med HB mindst engang om året, og dette skal genindføres, blot med ro- netværk. Så jeg ser en struktur, hvor ro-netværks formænd, udvalgsformænd, medarbejdere på sekretariatet, samt HB mødes én gang om året og taler strategi og udveksler ro erfaringer om, hvad sker der aktuelt i "Ro-Danmark".
2)Jeg kunne godt tænke mig at få de gamle ro-motionsstævner op at stå igen. Vi mødes for få gange om det, vi alle elsker, nemlig roningen. Ser gerne, at man måske hvert andet år, mødes til en ro-weekend et sted i Danmark. Her kunne nogle ro en motionstur i inriggere, andre i Coastals, og måske andre igen tage en gang "sportsroning" sammen.
... For så lørdag aften at mødes til en god middag.
3) Det kan godt være, at Birgit Bech Jensens (Vejle Roklub) forslag om en undersøgelse af strukturerne i dansk roning blev stemt ned. Jeg tror dog, man skal lytte lidt til, hvad der rent faktisk bliver sagt imellem linjerne. Vi skal være bedre til at lytte på, hvad medlemmer og ansatte har på hjertet, og konstant forbedre os. Om det bliver med en direkte undersøgelse eller om det bliver, gennem mit første punkt, om at mødes fælles og diskutere dansk roning. Ja det må tiden vise.
4)
Ser du dig selv sidde i DFfRs Hovedbestyrelse om 5 år?
Jan:
Det har jeg på nuværende tidspunkt svært ved at svare på. Lige nu er jeg i hvert fald fyldt med optimisme og energi.
Kasper:
JA!
5)
Synes du, at man skal spole tilbage til kredsstrukturen, så kredsene genopstår, og kan få indflydelse på beslutninger i DFfR?
Hvad enten, du svarer ja, eller nej, må du godt give en begrundelse
Jan:
Der er fordele og ulemper ved både decentralisering og centralisering. DFfR er efter min mening ikke større end at centralisering burde kunne skabe en sund harmonisk organisation. Jeg mener ikke, at decentralisering f.eks. ”spole tilbage til kredsstrukturen” er til det gode. Dermed ikke sagt at jeg er imod, hvis alternativet ikke er acceptabelt. Svaret er Nej!
Kasper:
Hvis man læser mit svar under punkt 3, så vil jeg nok starte med at samle dem som aktivt arbejder med dansk roning til hverdag og tage pulsen på, hvad der er vigtigt. Hvis der kommer en samstemmende holdning om at man bør tage kredsene tilbage igen, så er jeg åben for dette.
 Jan Poulsen, Randers Roklub, Hovedbestyrelsesmedlem fra 2019. Foto udlånt af Jan Poulsen | Faktaboks - og lidt ekstrabonus: Jan Poulsen Alder: 50 år Profession: Projektleder Hvornår begyndte du at ro: I 1988 Hvorfor: Jeg er tosset med motion, vand, oplevelser og så det sociale. Har du roet både outrigger og inrigger: - Ja! Jeg ror begge dele. Har du været med ved regattaer: Langdistancekaproning, og så som forældre. Hvad er din allerbedste oplevelse ved at gå til roning: Glade mennesker, som er motiveret for gode oplevelser, både fysisk og mentalt. |
| Faktaboks og lidt ekstra bonus: Kasper Haagensen Alder: 45 år Profession: Selvstændig Hvornår begyndte du at ro: I 1983 Hvorfor: Da jeg var 5 år, ville jeg spille violin og gå til roning. Hvor det kom fra, ved jeg ikke men jeg begyndte at gå til svømning, så jeg kunne tage 300 meter-mærket, for at starte som 9-årig i Lyngby Roklub. Har du roet både outrigger og inrigger: Ja, har stort set roet alle bådtyper, tror kun det er Coastal, jeg mangler erfaring med, og det skal nok komme. Har du været med ved regattaer: Jeg begyndte, som starterdreng på Bagsværd Sø, i dag er jeg er uddannet Nordisk- og International ro-dommer, og har været dommer ved mange danske regattaer, og skal til Coastal-VM til november, som FISA-dommer. I mine junior-år, roede jeg selv kaproning. |  Kasper Haagensen, Danske Studenters Roklub. Hovedbestyrelsesmedlem fra 2019. Foto: Mette Bacher |
Hvad er din allerbedste oplevelse ved at gå til roning:
Her kunne jeg jo skrive en kilometer lang stil, for der er rigtigt mange gode ting med roning. Noget af det, som jeg nok finder mest unikt, er fællesskabet, og ikke mindst det faktum, at vi er en af de få idrætsgrene hvor mænd og kvinder dyrker roning på samme vilkår. Mange andre idrætsgrene er meget kønsopdelte. og det tror jeg er deres hæmsko i udviklingen, i forhold til de ønsker. som der stilles i dag. Der til kan man jo dyrke roning året rundt, og om sommeren: 24 timer, 7 dage om ugen. Der er ikke noget så skønt som en morgentur, hvor disen letter fra vandet og solen bryder frem.
En af de bedste oplevelser. jeg har haft i nyere tid, er fra sidste sommer, hvor DSR sammen med Københavnskredsen arrangerede fælles roning for alle klubberne i København. Der kom over 130 roere på tværs af de københavnske klubber, startende med fællesroning, og efterfølgende grillmad & Jazz-musik, og alle havde en skøn aften i Svanemøllehavnen. Det er oplevelser som disse, som skaber fællesskaber på tværs, og roklubberne i København har i den grad fået blod på tanden til at skabe flere fælles arrangementer.
Her kunne jeg jo skrive en kilometer lang stil, for der er rigtigt mange gode ting med roning. Noget af det, som jeg nok finder mest unikt, er fællesskabet, og ikke mindst det faktum, at vi er en af de få idrætsgrene hvor mænd og kvinder dyrker roning på samme vilkår. Mange andre idrætsgrene er meget kønsopdelte. og det tror jeg er deres hæmsko i udviklingen, i forhold til de ønsker. som der stilles i dag. Der til kan man jo dyrke roning året rundt, og om sommeren: 24 timer, 7 dage om ugen. Der er ikke noget så skønt som en morgentur, hvor disen letter fra vandet og solen bryder frem.
En af de bedste oplevelser. jeg har haft i nyere tid, er fra sidste sommer, hvor DSR sammen med Københavnskredsen arrangerede fælles roning for alle klubberne i København. Der kom over 130 roere på tværs af de københavnske klubber, startende med fællesroning, og efterfølgende grillmad & Jazz-musik, og alle havde en skøn aften i Svanemøllehavnen. Det er oplevelser som disse, som skaber fællesskaber på tværs, og roklubberne i København har i den grad fået blod på tanden til at skabe flere fælles arrangementer.
RSS-feed