”Jeg havde egentlig et godt job hos DGI Nordsjælland, som jeg holdt meget af, men da jeg så stillingsopslaget som sekretariatsleder for Dansk Forening for Rosport, var jeg ikke i tvivl. Jobbeskrivelsen lignede rigtig meget min profil og de opgaver, som jeg havde beskæftiget mig med i mit tidligere job. Det var oplagt at søge stillingen”.
Sekretariatsleder for Dansk Forening for Rosport siden maj 2015
Kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef i DGI Nordsjælland.
48 år og kæreste med formanden for DGI Nordsjælland Per Frost Henriksen
To børn Mark på 21, som studerer på Københavns Universitet, og Nadia på 17 år, som går på Hillerød Gymnasium (Foto på opslagstavlen)
Beskriver sig selv som motionsløber, struktureret og nysgerrig (stiller ret mange spørgsmål)
Slapper af ved at lave mad, løbe en tur og læse skønlitteratur, for eksempel en god krimi eller en biografi
Har stor respekt for, hvor dedikerede roerne er til deres sport
Har prøvet at ro i en coastalbåd og er imponeret over, hvor god motion roning er samtidigt med, at det er en megafed oplevelse med frisk luft og natur
Anne har været i jobbet som sekretariatsleder siden maj 2015 og fortæller selv, at hun har haft rigeligt at lave. ”Det drejer sig om at få sekretariatet til at spille. Jeg kunne godt mærke, at man havde været uden ledelse et stykke tid samtidigt med, at der var ansat nye medarbejdere. Jeg synes selv, vi har fået struktur på tingene, men man skal hele tiden huske, at det drejer sig om at få samspillet mellem ansatte og frivillige til at fungere. Vi skal helst alle sammen trække på samme hammel. Der er masser af udfordringer endnu. Vi skal have lavet et samarbejdskit mellem udvalg og Hovedbestyrelsen, og vi skal have set på strategiudviklingen. Samtidigt skal vi have videreudviklet den gode klubkontakt, der er. Jeg er – forbundets størrelse taget i betragtning – imponeret af den fine klubkontakt, der allerede er, men vi kan altid blive bedre”.
”Det er supervigtigt, at det som Sekretariatet præsterer er noget, der vækker genklang ude i foreningerne, for ellers kan det være lige meget. Det er vigtigt, at de produkter, som Sekretariatet har på hylderne, matcher foreningernes behov, og at man altid kan få hjælp. Vigtigt er det også, at man altid kan få besøg, hvis foreningen har behov for at flytte sig fra A til B. Det er sådan set lige meget, om det drejer sig om flere medlemmer, fastholdelse af frivillige, en ny kommunikationsstrategi, samarbejdet med kommunen, samarbejdet med sejl- eller kajakklubben, eller hvad der nu ellers kunne være af udfordringer i foreningen. Sekretariatet skal være parat til at hjælpe, når behovet opstår.
Desuden har embedsværket også en vigtig opgave, når de politiske beslutninger skal føres ud i livet i DFfR.
Her kan jeg da godt mærke kulturforskelle mellem DGI og DIF, men jeg kommer - trods det - fra en baggrund, hvor jeg genkender problematikkerne om langsommelighed ved ændringer. Samarbejdet mellem frivillige og ansatte i en politisk styret organisation tager nu den tid, det tager. Der er en beslutningsgang, og den kan vi ikke bare springe over, sådan er spillereglerne. Og så skal man jo huske, at der er mange gode folk involveret i beslutningerne – der er hjerteblod bag - hele vejen fra Hovedbestyrelsen ud til det enkelte bestyrelsesmedlem i foreningen, og det har jeg stor respekt for. Også i DFfR er der ildsjæle, der brænder for deres opgaver og som har en mening om den retning DFfR skal bevæge sig i. Der er næppe enighed om alt i organisationen, men det skal vi jo kunne håndtere på en fornuftig måde. På den lange bane skal vi gerne have et forbund med et styrket fælleskab og en sport, som vi er stolte af. Der skal være plads til både kaproning og tur- og motionsroning.”
”Allerede ved ansættelsessamtalen gjorde jeg tydeligt opmærksom på, at jeg kommer til kort, når det drejer sig om elite og roning. Men her ser jeg DFfR som en helhed og den rofaglige hjælp, man har brug for, kan man i stedet hente hos de frivillige i udvalgene, der er eksperter. Jeg er jo ikke ansat som roekspert, men som leder”.
Hvor ser du rosportens største udfordring i fremtiden?
”Hvis jeg ser på medlemstal, kan jeg godt blive bekymret for, hvordan rosporten ser ud om 20 år. Medlemstallet stagnerer, men roning er jo en sport, man heldigvis kan dyrke i mange år. OG! Vi ser, at en rigtig stor procentdel af medlemsskaren er oppe i årene, så hvis man ikke sørger for at få nye generationer ind, kan jeg godt være bekymret for, hvor mange af klubberne, der overlever på den lidt længere bane.
Nye bådtyper som coastal kan gøre noget for klubberne, nye måder at konkurrere på kan ligeledes gøre noget for at ungdommens synes, det er sjovt at blive roer. Men klubberne skal jo også være gearet til at tage imod de nye medlemmer, og tilbuddene skal være tilstrækkelig interessante til, at de nye medlemmer vil tage dem til sig”. Al forandring kræver mod, vilje og tid.
Roning.dk og roinfo.dk
Apropos kommunikation: Ser du roinfo.dk som en konkurrent eller som en kollega?
Jeg ser roinfo.dk som et godt supplement. Der er gode historier, og der er gode billeder. De der gerne vil læse længere historier, og som har været en del af det der skrives om, synes jo sikkert, det er megafedt, men hvis man for eksempel er ny bestyrelsesformand, så er det nogle andre ting, man leder efter – på den måde ser jeg roinfo.dk som et supplement.
Der er kommet kaffe på bordet, og samtalen flyder efterhånden nemt og ubesværet. Signaturen tør godt stille de lidt mere drilske spørgsmål og starter med at spørge ind til, hvordan Anne har det med humor.
”Der skal være plads til en dårlig vits på en arbejdsplads. Hvis ikke man har grinet i løbet af dagen, så bliver man lidt fattigere”, svarer Anne, og med det in mente, citerer Signaturen Piet Hein: ”Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt”. Med det som baggrund stilles de sidste spørgsmål.
Ser man på listen over ansatte på sekretariatet kan man se, at der er ansat seks kvinder og to mænd. Hvilke overvejelser har du gjort dig for at sikre mændene ligeberettigelse i sagsbehandling på sekretariatet?
”Ha – ha – ha – åh, hvor sjovt. Øh… jamen… altså… Ind imellem kan det da godt være, det er en hønsegård. Men ligeberettigelse! Jeg tænker ikke, det har noget med køn at gøre, jeg tænker, at det har noget at gøre med, at alle har lige ret til at have et godt arbejdsliv, at have sparring, fleksibilitet og den faglige udfordring, som der måtte være - og det vil være forskelligt fra menneske til menneske”.
Du har en baggrund inden for DGI og gymnastik – Det har Louise Holm ligeledes. Samtidigt er du jo ekspert i strategi. Er det hele i virkeligheden en velovervejet strategi, hvor DGI ved hjælp af ”en trojansk hest” er ved at overtage DFfR indefra, og målet på den lange bane er, at DFfR melder sig ud af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og ind i DGI?
”Ha – ha – ha … Ja, det er jo interessant om roerne skal til at lave gymnastik i stedet for at ro. Nej, jeg tror det er en tilfældighed. Ansættelsen af Louise og jeg er sket ud fra en faglig vurdering og ikke fordi, vi har gået til gymnastik.
[email protected]