Tekst og foto PH & Karin
Mødetiden var sat til kl. 9.00. Der var deltagelse fra otte roklubber, Strib, Kolding, Fredericia, Middelfart, Jels, Gråsten, DHR (den tyske Roklub i Haderslev) og Skanderborg. Alle mødte op, og endda før tid.
Inden vi begav os ud på den spejlblanke sø, blev flaget hejst, og der blev orienteret om dagens program.
Vi var 25 roere i alt, så det passede til fem, fire åres både, holdene var sat på forhånd, så der så vidt muligt, ikke var flere fra samme klub i den samme båd.
Der blev roet, på Hylke Hav, og ind i både Vrold Sø og Tåning Sø inden madpakkerne blev spist på Sct. Croix, det er et dejligt sted, hvor vi alle kan være.
Efter frokosten tog de fleste bådehold resten af søen rundt, vejret var jo også lige til det.
Så næsten alle havde roet 28 km.
Bådene blev rengjort, og den dejlige dag sluttede med kaffe og Anna Maries hjemmebagte kager i opholdsstuen.
Mange ro-hilsner P.H. og Karin