På parkeringspladsen ved siden af Hvidovre Roklub er syv ungdomsroere under ledelse af Jimmi Hansen i gang med opvarmningen, inden de skal på vandet og ro. Løb og gymnastiske øvelser skal gøre musklerne parate til at ro. To drenge bryder pludselig ud af fællesskabet og begynder at jagte hinanden. Jimmi må gribe ind og sørge for, at drengene igen deltager i den fælles opvarmning. Knægtene får en lille røffel og er så igen klar til at koncentrere sig om fællesskabet.
Opvarmning ved Hvidovre Roklub, inden ungdomsafdelingen skal på vandet. Ungdomsleder Jimmi Hansen sørger for varme muskler og godt humør.
Roinfo.dk er på besøg i Hvidovre Roklubs ungdomsafdeling onsdag den 25. juni 2014, og optrinnet beskriver meget godt, hvordan ungdomslederne i Hvidovre Roklub får tingene til at fungere. Med et godt gammeldags udtryk kan man sige, at her styres med fast, men kærlig hånd.
Jeg går til roning, fordi det er sjovt at komme ud på vandet, siger 12 årige Mie B. Jørgensen - og så lærer man nogle flere at kende. Vi hygger os – vi spiser jo sammen hver onsdag, når vi har roet.
13 årige Christoffer Nielsen giver Mie ret i, at det sjoveste er roningen på vandet - og så er det god træning. Begge er de også enige om, at det værste ved roning er ”roning indendørs” – altså roning i ergometre. Når man har roet lidt i en sådan maskine, så er det altså kedeligt, siger Christoffer.
Vi ror mest inrigger, men vi har også prøvet andre bådtyper som edonbåde og gigbåde, fortæller Christoffer og Mie.
Vi har deltaget i nogle konkurrencer i ergometrene, men jeg er ikke konkurrencemenneske, siger Mie.
Når vi er til konkurrence, så er jeg sådan lidt ligeglad – jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til. Jeg synes jo det er sjovt bare at ro, og det er det jeg gerne vil, slutter Mie med et lille afvæbnende smil.
Den gamle tese om, at ”Bredden skaber eliten og eliten skaber bredden” holder altså ikke vand hos de unge roere i Hvidovre. Det er en påstand, som Signaturen senere får bekræftet, da han spørger Thea, om hun kender Guldfireren. Først ser Thea på mig med et blik, som ville hun sige: Siger Guldfireren da, at jeg kender dem? – men så kommer det bramfrit fra den friske pige: Sådan noget må du ikke spørge mig om, jeg har kun gået til roning i to måneder.
Jeg går til roning, fordi det er sjovt at komme ud på vandet, siger 12 årige Mie B. Jørgensen - og så lærer man nogle flere at kende. Vi hygger os – vi spiser jo sammen hver onsdag, når vi har roet.
13 årige Christoffer Nielsen giver Mie ret i, at det sjoveste er roningen på vandet - og så er det god træning. Begge er de også enige om, at det værste ved roning er ”roning indendørs” – altså roning i ergometre. Når man har roet lidt i en sådan maskine, så er det altså kedeligt, siger Christoffer.
Vi ror mest inrigger, men vi har også prøvet andre bådtyper som edonbåde og gigbåde, fortæller Christoffer og Mie.
Vi har deltaget i nogle konkurrencer i ergometrene, men jeg er ikke konkurrencemenneske, siger Mie.
Når vi er til konkurrence, så er jeg sådan lidt ligeglad – jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til. Jeg synes jo det er sjovt bare at ro, og det er det jeg gerne vil, slutter Mie med et lille afvæbnende smil.
Den gamle tese om, at ”Bredden skaber eliten og eliten skaber bredden” holder altså ikke vand hos de unge roere i Hvidovre. Det er en påstand, som Signaturen senere får bekræftet, da han spørger Thea, om hun kender Guldfireren. Først ser Thea på mig med et blik, som ville hun sige: Siger Guldfireren da, at jeg kender dem? – men så kommer det bramfrit fra den friske pige: Sådan noget må du ikke spørge mig om, jeg har kun gået til roning i to måneder.
Øverst fra venstre: Signe Mortensen og Mie B. Jørgensen. Nederst Christoffer Nielsen, Thea Mortensen og Oliver Sturup.
Mens Jimmi har varmet op sammen med de unge mennesker, har de to andre ledere Flemming Nielsen og Brian Sørensen sat bådehold, hvor der er taget hensyn til romæssig kunnen, styrke og erfaring. Der er stadig lidt uro i geledderne, så Jimmi må endnu engang skære igennem. På en god måde fortæller Jimmi de unge roere, at det er OK at vi har det sjovt, men vi respekterer hinanden, og når vi håndterer bådene og ror, så koncentrerer vi os. Her og nu er det samarbejdet og holdet, det gælder. Og her er måske en anden af hemmelighederne bag Hvidovre Roklubs ungdomsafdelings succes. I andre klubber gør man mange krumspring med Tivoliture, videomaraton, fester og andre ikke sportslige aktiviteter for at underholde ungdomsroerne. I Hvidovre er roningen, den lim der holder sammen på fællesskabet og lærer de unge at samarbejde. Roning er en holdsport, og det gør man meget ud af at lære ungdomsroerne i Hvidovre. Man stiller krav til de unge roere, der kræves koncentration og samarbejdsvilje. Det betyder ikke, at man har glemt det sociale – tværtimod. Leder af ungdomsafdelingen Flemming Nielsen fortæller, at man helt fra start har afsluttet roningen med at spise sammen for også på den måde at styrke oplevelsen og sammenholdet.
Men ungdomsarbejde kræver hårdt slid og tålmodighed. Ungdomsroere larmer, roder og er krævende hører man ofte, når talen falder på flere klubbers manglende ungdomsarbejde – Og jo, rigtigt er det da også, at der er lyd på, når ungdomsroerne - som her i Hvidovre - mødes og livsglæden bobler. Men i stedet for larm kan man også kalde det fremtidsmusik. Det gør de i Hvidovre, hvor ungdomsroerne har skabt helt nyt liv i den 63 årige gamle klub.
Men ungdomsarbejde kræver hårdt slid og tålmodighed. Ungdomsroere larmer, roder og er krævende hører man ofte, når talen falder på flere klubbers manglende ungdomsarbejde – Og jo, rigtigt er det da også, at der er lyd på, når ungdomsroerne - som her i Hvidovre - mødes og livsglæden bobler. Men i stedet for larm kan man også kalde det fremtidsmusik. Det gør de i Hvidovre, hvor ungdomsroerne har skabt helt nyt liv i den 63 årige gamle klub.
Øverste fra venstre ungdomsleder Flemming Nielsen, Marcus Lyngesen og Thomas Jensen. Nederst lederne Brian Sørensen og Jimmi Hansen.
Historisk set er det ikke første gang, at ungdomsroerne indtager Hvidovre Roklub. Ja, i virkeligheden kan man sige, at når Hvidovre Roklub i dag har en ungdomsafdeling, så skyldes det, at man en gang i starten af 1980´erne havde en særdeles aktiv ungdomsafdeling.
Leder af ungdomsafdelingen, 43 årige Flemming Nielsen, fortæller: Jeg er selv gammel ungdomsroer i Hvidovre Roklub. Jeg startede med roning 1983 som 13 årig og havde en fantastisk tid. Dengang var vi så mange ungdomsroere, at der var venteliste for at komme ind i klubben. Selv ventede jeg et år på at komme ind, og gennemsnitsalderen i klubben var dengang så lav, at hvis du var over 30, var du nærmest skindød. Senere blev vi så alle over 18 - og dermed medlem af hovedafdelingen - og uden at nogen egentlig bemærkede det, kom der intet nyt blod i ungdomsafdelingen. Vi var simpelthen blevet for selvfede, og det betød så, at ungdomsafdelingen døde midt i 1990´erne. Som i mange andre roklubber steg gennemsnitalderen i klubben markant. For to år siden meldte jeg mig egentlig ud på grund af manglende fritid, men min søn Christoffer talte sidste sommer om, at han da egentlig godt kunne tænke sig at prøve at ro i den klub, som hans far havde roet i. Christoffer og hans kammerat Andreas mødte så op i klubben, men fik at vide, at der ingen ungdomsafdeling var, så man kunne egentlig ikke anbefale det.
Sidste år i september mødte jeg en gammel ven, John, fra roklubben og vi talte om, at det egentlig var ærgerligt med den manglende ungdomsafdeling. John tilbød så en instruktionstur til Christoffer og Andreas – det var der to klassekammerater, der hørte - og så var de pludselig fire, der mødte op for at få en prøvetur. Det blev starten på afdelingen, og da vi sluttede sæsonen, var vi syv. Kernen i vores ungdomsafdeling er på den måde 6.c fra Risbjergskolen i Hvidovre, og det har været en styrke, at man kendte hinanden i forvejen.
Leder af ungdomsafdelingen, 43 årige Flemming Nielsen, fortæller: Jeg er selv gammel ungdomsroer i Hvidovre Roklub. Jeg startede med roning 1983 som 13 årig og havde en fantastisk tid. Dengang var vi så mange ungdomsroere, at der var venteliste for at komme ind i klubben. Selv ventede jeg et år på at komme ind, og gennemsnitsalderen i klubben var dengang så lav, at hvis du var over 30, var du nærmest skindød. Senere blev vi så alle over 18 - og dermed medlem af hovedafdelingen - og uden at nogen egentlig bemærkede det, kom der intet nyt blod i ungdomsafdelingen. Vi var simpelthen blevet for selvfede, og det betød så, at ungdomsafdelingen døde midt i 1990´erne. Som i mange andre roklubber steg gennemsnitalderen i klubben markant. For to år siden meldte jeg mig egentlig ud på grund af manglende fritid, men min søn Christoffer talte sidste sommer om, at han da egentlig godt kunne tænke sig at prøve at ro i den klub, som hans far havde roet i. Christoffer og hans kammerat Andreas mødte så op i klubben, men fik at vide, at der ingen ungdomsafdeling var, så man kunne egentlig ikke anbefale det.
Sidste år i september mødte jeg en gammel ven, John, fra roklubben og vi talte om, at det egentlig var ærgerligt med den manglende ungdomsafdeling. John tilbød så en instruktionstur til Christoffer og Andreas – det var der to klassekammerater, der hørte - og så var de pludselig fire, der mødte op for at få en prøvetur. Det blev starten på afdelingen, og da vi sluttede sæsonen, var vi syv. Kernen i vores ungdomsafdeling er på den måde 6.c fra Risbjergskolen i Hvidovre, og det har været en styrke, at man kendte hinanden i forvejen.
Humøret er højt, nu skal der ske noget.
I vinter arbejdede vi så for at fastholde de unge under devisen: Det skal være sjovt at komme i Hvidovre Roklub. Vi løb en tur, roede lidt ergometer og så sluttede vi konsekvent af med et måltid mad.
Bemandingsmæssigt var vi så heldige, at Andreas mor, Lene, sprang til og sagde, at hun godt ville hjælpe til med forplejningen. Senere er Susanne, der også er mor til en af ungdomsroerne, også trådt til og hjælper Lene med forplejningen, som jo i sagens natur bliver et større og større arbejde, efterhånden som afdelingen vokser. Så havde vi en ny roer, Jimmi, der er pædagogstuderende, der godt ville være med til at få gang i ungdomsafdelingen, og på den måde blev ungdomsafdelingen født. Det viste sig hurtigt, at vi supplerer hinanden godt, så udvalget fungerer fint. Vi har god synergi i udvalget.
Samtidigt tilbød Dansk Forening for Rosport hjælp med Robattle og andet. Vi fik besøg af Ronja Egsmose fra DFfR, og vi fik stablet et samarbejde på benene. Vi har deltaget i Challenge Cup her i sidste uge og er med som arrangør i august og regner i øvrigt med at deltage i alle de Nordea Challenge Cups, der er i København i løbet af sommeren.
Samtidigt har vi fået flere ideer og support fra DFfR – blandt andet til bemandingen af ungdomsafdelingen, altså simpelthen til at få voksne nok til, at alle ungdomsroerne kan komme på vandet hver gang. Og vi har brug for voksenhjælp. Et åbent hus arrangement - hvor vi blandt andet kunne døbe seks af DFfRs edon-både – blev et tilløbsstykke, så nu er vi 14 medlemmer i ungdomsafdelingen. Og den vokser stille og roligt. Der kommer jævnligt nye til. Nogle ser vi kun en enkelt gang, men andre bliver hængende. Vores mål er 25 ungdomsroere ved sæsonafslutningen i år.
Bemandingsmæssigt var vi så heldige, at Andreas mor, Lene, sprang til og sagde, at hun godt ville hjælpe til med forplejningen. Senere er Susanne, der også er mor til en af ungdomsroerne, også trådt til og hjælper Lene med forplejningen, som jo i sagens natur bliver et større og større arbejde, efterhånden som afdelingen vokser. Så havde vi en ny roer, Jimmi, der er pædagogstuderende, der godt ville være med til at få gang i ungdomsafdelingen, og på den måde blev ungdomsafdelingen født. Det viste sig hurtigt, at vi supplerer hinanden godt, så udvalget fungerer fint. Vi har god synergi i udvalget.
Samtidigt tilbød Dansk Forening for Rosport hjælp med Robattle og andet. Vi fik besøg af Ronja Egsmose fra DFfR, og vi fik stablet et samarbejde på benene. Vi har deltaget i Challenge Cup her i sidste uge og er med som arrangør i august og regner i øvrigt med at deltage i alle de Nordea Challenge Cups, der er i København i løbet af sommeren.
Samtidigt har vi fået flere ideer og support fra DFfR – blandt andet til bemandingen af ungdomsafdelingen, altså simpelthen til at få voksne nok til, at alle ungdomsroerne kan komme på vandet hver gang. Og vi har brug for voksenhjælp. Et åbent hus arrangement - hvor vi blandt andet kunne døbe seks af DFfRs edon-både – blev et tilløbsstykke, så nu er vi 14 medlemmer i ungdomsafdelingen. Og den vokser stille og roligt. Der kommer jævnligt nye til. Nogle ser vi kun en enkelt gang, men andre bliver hængende. Vores mål er 25 ungdomsroere ved sæsonafslutningen i år.
Samarbejde er et must - også når man skal ombord
Ungdomsroere er de ikke bare larmende og besværlige. Hvorfor bruger du egentlig tid på ungdomsarbejdet?
Nu er jeg jo farvet af at være far til en af ungdomsroerne, men ellers er jeg glad for at se, at de har den samme kærlighed til rosport, som jeg selv havde som ungdomsroer. Der er simpelthen noget magisk over kombinationen en træbåd og saltvand. Det betyder jo også noget for klubben at have en ungdomsafdeling, men der er da ældre medlemmer, der lige skulle vænne sig til, at der pludselig dukkede ungdomsroere op til de aftener, hvor vi har fællesroning. For når man er medlem og er frigivet, så har man ret til at deltage i klubbens arrangementer – også selv om man ”kun” er ungdomsroer. Til sommer bliver der arrangeret en langtur til Vordingborg, og her kan ungdomsroerne også deltage.
Flemming Nielsen fortæller med entusiasme, og man kan nærmest mærke engagementet og viljen til at projektet skal lykkes. Han indrømmer dog, at hvis ikke hans søn Christoffer var en del af gruppen, var han næppe startet som ungdomsleder – men uanset det, behøver man ikke være psykolog eller anden ekspert for at konstatere, at Hvidovre Roklub har fået en kompetent, dygtig og energisk ungdomsleder.
Nu er jeg jo farvet af at være far til en af ungdomsroerne, men ellers er jeg glad for at se, at de har den samme kærlighed til rosport, som jeg selv havde som ungdomsroer. Der er simpelthen noget magisk over kombinationen en træbåd og saltvand. Det betyder jo også noget for klubben at have en ungdomsafdeling, men der er da ældre medlemmer, der lige skulle vænne sig til, at der pludselig dukkede ungdomsroere op til de aftener, hvor vi har fællesroning. For når man er medlem og er frigivet, så har man ret til at deltage i klubbens arrangementer – også selv om man ”kun” er ungdomsroer. Til sommer bliver der arrangeret en langtur til Vordingborg, og her kan ungdomsroerne også deltage.
Flemming Nielsen fortæller med entusiasme, og man kan nærmest mærke engagementet og viljen til at projektet skal lykkes. Han indrømmer dog, at hvis ikke hans søn Christoffer var en del af gruppen, var han næppe startet som ungdomsleder – men uanset det, behøver man ikke være psykolog eller anden ekspert for at konstatere, at Hvidovre Roklub har fået en kompetent, dygtig og energisk ungdomsleder.
Roning med to årer kræver ekstra koncentration
Bådholdene er sat, og ungdomsroerne tager afsted i en fireåres inrigger og en gig-dobbelttreer. Den styrmandsløse båd følges af en motorbåd. Roinfo.dk har haft en god oplevelse i Hvidovre. Signaturen har mødt en flok herlige ungdomsroere og nogle energiske og dygtige ledere. Ungdomsroerne ror ud i horisonten mod nye oplevelser og fremtiden. Om 30 år er det måske Mie, Christoffer, Signe, Oliver, Marcus, Thea og Thomas, der driver en ungdomsafdeling i Hvidovre Roklub for deres børn for at videregive de oplevelser, de har lige nu.
Tekst og foto Leif Thygesen
Tekst og foto Leif Thygesen
Kursen er sat mod horisonten, nye oplevelser og fremtiden
RSS-feed