Af: Mette Bacher
Foto: Fra Leif Thygesens eget billedarkiv
Kendt fra Langdistancekaproningsbanerne - kendt som en fantastisk dygtig ro-journalist, der går ned i detaljen, og får det hele med, og ikke mindst kendt, som Mr. Motionsturneringen himself - manden, der opfandt verdens bedste motionsturnering for roere.
Roningens dygtige journalist, Leif Thygesen, nøjes ikke med at se på fra land, men deltager også selv særdeles aktivt ved årets Langdistancekaproninger, og det kaster ind i mellem en medalje af sig.
Så langt - og så meget når man ikke på få år - og heller ikke de mange bestyrelsesposter, han har varetaget til punkt og prikke - eller for den sags skyld udvalgsarbejdet i Dansk Forening for Rosports Motions- og Turudvalg eller hvervet, som webmaster og klubbladsredaktør i Nakskov.
Nu kan roinfos Leif Thygesen fejre 50 flotte og begivenhedsrige år i rosportens verden, og når man spørger, hvornår det hele begyndte, lyder det med sikker stemme:
- Jeg begyndte i roklubben: Den 13. april, 1969, klokken 10.00!
Sådan!
Foto: Fra Leif Thygesens eget billedarkiv
Kendt fra Langdistancekaproningsbanerne - kendt som en fantastisk dygtig ro-journalist, der går ned i detaljen, og får det hele med, og ikke mindst kendt, som Mr. Motionsturneringen himself - manden, der opfandt verdens bedste motionsturnering for roere.
Roningens dygtige journalist, Leif Thygesen, nøjes ikke med at se på fra land, men deltager også selv særdeles aktivt ved årets Langdistancekaproninger, og det kaster ind i mellem en medalje af sig.
Så langt - og så meget når man ikke på få år - og heller ikke de mange bestyrelsesposter, han har varetaget til punkt og prikke - eller for den sags skyld udvalgsarbejdet i Dansk Forening for Rosports Motions- og Turudvalg eller hvervet, som webmaster og klubbladsredaktør i Nakskov.
Nu kan roinfos Leif Thygesen fejre 50 flotte og begivenhedsrige år i rosportens verden, og når man spørger, hvornår det hele begyndte, lyder det med sikker stemme:
- Jeg begyndte i roklubben: Den 13. april, 1969, klokken 10.00!
Sådan!
- Hvordan i alverden kan du dog huske det så præcist, spørger jeg Leif Thygesen, denne fredelige søndag formiddag, hvor vi mødes på Bagsværd Rostadion til en snak om det hele - og der er meget spændende at fortælle. - Jamen, jeg gik så meget op i det, at jeg husker hver en detalje, lyder det prompte fra Leif Thygesen, der oven i købet også kan huske det nummer, han havde, når han, som kaproer, for en del år tilbage, skulle til det årlige obligatoriske lægetjek.
Dermed er det store interview med 50-års jubilaren skudt i gang, hvor vi indleder med standardspørgsmålet:
- Hvorfor begyndte du at ro?
- Fordi jeg var rigtig god til at løbe, og havde flere rekorder, men så var der én i roklubben, der hed Skotte, og her må intervieweren lige afbryde Thygesens spændende beretning. - Er det den Svend Jørgen Skotte, der for mange år siden roede i Lyngby Roklub, blandt andet med Reiner Modest?
Og ja, dét er det. Så er tingene sat på plads.
Leif Thygesen fortsætter: - Skotte var også en fantastisk løber, og det betød, at vi nærmest løb hinanden til døde.
Dermed er det store interview med 50-års jubilaren skudt i gang, hvor vi indleder med standardspørgsmålet:
- Hvorfor begyndte du at ro?
- Fordi jeg var rigtig god til at løbe, og havde flere rekorder, men så var der én i roklubben, der hed Skotte, og her må intervieweren lige afbryde Thygesens spændende beretning. - Er det den Svend Jørgen Skotte, der for mange år siden roede i Lyngby Roklub, blandt andet med Reiner Modest?
Og ja, dét er det. Så er tingene sat på plads.
Leif Thygesen fortsætter: - Skotte var også en fantastisk løber, og det betød, at vi nærmest løb hinanden til døde.
| Leif begyndte til vintertræningen med roerne i Nakskov Roklub, så han var klar til at tage hul på sin første sæson, som roer. Og han blev nærmest kastet direkte ud i det. I foråret 1969 var der en regatta, hvor DFfR manglede folk til en 2+ (toer med styrmand), som skulle udtages. I forvejen var Claus Nikolajsen i båden og Per Mogensen blev styrmand. Jeg kom med i båden trods det at det blot var 6. gang, jeg sad i en outrigger. Det giver næsten sig selv, at vi ikke rigtigt kunne være med i opløbskampen, men jeg blev hængende, for i forvejen var der virkelig gang i Nakskov Roklub i de år, og især i 1969, hvor 130 nye meldte sig ind. Det var lige noget for mig, og da jeg aldrig har kunnet holde min kæft, så kom jeg ind i bestyrelsen i november samme år, fortæller Leif Thygesen. |  Claus Nikolajsen og Leif Thygesen på Sorø Sø i 1969. Det var mit første år som roer. Vi roede toer med styrmand eller som her junior ynglinge dobbeltsculler. |
 På vej til kaproning 1969. Fra venstre Lili Frederiksen, Kirsten Jørgensen, Leif Thygesen, Ole Birk Henriksen, Uffe Ramshøj. Siddende Claus Nikolajsen. Lili og Kirsten roede dobbeltsculler ligesom Claus og Leif. Ole var Nakskov Roklubs kaproningschef og er i øvrigt min fætter. Uffe Ramshøj var chauffør. |  Først i 70´erne havde Nakskov Roklub en senior B letvægtsfirer. Firerens mandskab var Jesper Bøgh, Leif Andersen, Regnar Schultz, Leif Thygesen og styrmand Kim Kristiansen. Fireren havde en kort, men glorværdig karriere. Den roede en gang ved Maribo Regattaen, hvor det blev til en andenplads ud af tre både. Samme år var man ene anmeldt i Senior B og Senior B letvægt til Efterårsregattaen på Bagsværd Sø. |
- Skotte flyttede fra byen, og så blev jeg ene tilbage, som kaproer.
Jeg måtte nu træne for mig selv, og det gjorde jeg indtil 1973, hvor jeg stoppede med at ro kaproning, og begyndte at satse mere på det organisatoriske arbejde. Jeg gik på seminaret i 1974-1978, men var stadig i bestyrelsen, som jeg har været medlem af i perioden 1969-1992.
Jeg var formand for Nakskov Roklub fra 1978-1992.
Jeg fik roet lidt, men da jeg blev enlig far i 1992, kneb det med at nå det hele.
Jeg måtte nu træne for mig selv, og det gjorde jeg indtil 1973, hvor jeg stoppede med at ro kaproning, og begyndte at satse mere på det organisatoriske arbejde. Jeg gik på seminaret i 1974-1978, men var stadig i bestyrelsen, som jeg har været medlem af i perioden 1969-1992.
Jeg var formand for Nakskov Roklub fra 1978-1992.
Jeg fik roet lidt, men da jeg blev enlig far i 1992, kneb det med at nå det hele.
| Mon læserne kan finde Leif Thygesen på dette foto? Billedet er over 30 år gammelt. |  Nakskov Roklub bestyrelse i jubilæumsåret 1987, hvor klubben fyldte 100 år. Bagest fra venstre Per Christensen, Bent Christensen, Steen Larsen, Freddy Thygesen (min bror), Søren Nielsen. Forrest fra venstre Finn Spurre Pedersen, Leif Thygesen og Torsten Schultz |
Roningen blev familien Thygesens verden
I 1996 blev min ældste søn roer, og det var til stor glæde for mig, at også hans lillebror ville begynde at ro.
Noget af det bedste, jeg vidste, var at ro madpakketur med mine to sønner. Min ældste søn, Jonas blev bidt af det, og tog alle kurser samt uddannelser indenfor roningens verden, og jeg foreslog, at han begyndte at ro kaproning - det gik fint, og det endte med, at han kom på landsholdet.
I sæson 1996-1997 blev jeg langdistancekaproer, og det blev altså til, at jeg roede kaproning efter, jeg fyldte 50 år.
Det blev til gode resultater med Niels Iversen og Helle Krogh fra Aarhus Roklub, og vi vandt turneringssejren i 2004. Det var stort for mig.
Jeg var "ny" langdistanceroer det år, i 1997, hvor Nakskov Roklub første gang arrangerede langdistancekaproning.
I 1996 blev min ældste søn roer, og det var til stor glæde for mig, at også hans lillebror ville begynde at ro.
Noget af det bedste, jeg vidste, var at ro madpakketur med mine to sønner. Min ældste søn, Jonas blev bidt af det, og tog alle kurser samt uddannelser indenfor roningens verden, og jeg foreslog, at han begyndte at ro kaproning - det gik fint, og det endte med, at han kom på landsholdet.
I sæson 1996-1997 blev jeg langdistancekaproer, og det blev altså til, at jeg roede kaproning efter, jeg fyldte 50 år.
Det blev til gode resultater med Niels Iversen og Helle Krogh fra Aarhus Roklub, og vi vandt turneringssejren i 2004. Det var stort for mig.
Jeg var "ny" langdistanceroer det år, i 1997, hvor Nakskov Roklub første gang arrangerede langdistancekaproning.
I 2001 blev Lollands Havørn flyttet til Maribo Sø i et forsøg på at undgå for megen blæst. Det hjalp nu ikke rigtigt – det blæste 10 til 11 meter/sekund. Kun to både gennemførte 25 kilometer åben mix, så der var sølv til Nakskov Roklub. Fra venstre Henrik Rasmussen, Leif Thygesen og Jonas Thygesen (min ældste søn). Foto Finn Larsen
 Ringkøbingfjordens Gyldne Helt 2007. I 2007 roede jeg sammen med Niels Iversen, Aarhus Roklub og Trine Søttrup, Københavns Roklub i 25 kilometer åben mix. Vi sluttede sammenlagt som nummer tre. Foto Mette Bacher |  Århusbugtens Røde Rose 2008 sammen med Niels Iversen og Helle Krogh, Aarhus Roklub. |
Ikke altid helt nemt
Men der har også været perioder, hvor det ikke gik helt, som det skulle, trods den intensive træning. I 2009 ror jeg med Niels Iversen og Martin Kiel, hvor vi kæmper mod Bornholmerne og et stærkt hold fra Tissø.
Fire dage før finalen siger det: KNÆK i knæet, så jeg var grædefærdig, og min søn måtte træde til, men det var til gengæld en stor oplevelse at vinde turneringen med min søn.
I 2004 roede jeg Jysk Marathon med Niels Iversen og Helle Krogh, men vi stødte ind i en båd fra Aalborg, så åren knækkede. Vi måtte hente nogen reserveårer, det går jo stærkt, og vi når alligevel at vinde med 1½ minut over Bornholmerne, erindrer Leif, der fortsætter med at ro marathon og langdistancekaproning.
Men der har også været perioder, hvor det ikke gik helt, som det skulle, trods den intensive træning. I 2009 ror jeg med Niels Iversen og Martin Kiel, hvor vi kæmper mod Bornholmerne og et stærkt hold fra Tissø.
Fire dage før finalen siger det: KNÆK i knæet, så jeg var grædefærdig, og min søn måtte træde til, men det var til gengæld en stor oplevelse at vinde turneringen med min søn.
I 2004 roede jeg Jysk Marathon med Niels Iversen og Helle Krogh, men vi stødte ind i en båd fra Aalborg, så åren knækkede. Vi måtte hente nogen reserveårer, det går jo stærkt, og vi når alligevel at vinde med 1½ minut over Bornholmerne, erindrer Leif, der fortsætter med at ro marathon og langdistancekaproning.
Sea Challenge Fyn 2008. Sammen Niels Iversen, Aarhus Roklub og Geert Olsen, Rønne Roklub. Vi vandt løbet.
Roningen blev pludselig det vigtigste. Det var et spørgsmål om liv eller død
I 1999 skulle jeg ro med ved Karlebo Marathon, og...
Leif bliver nu lidt stille under interviewet, og må samle sig lidt.
... Jeg går hjemme i min have, og bliver pludselig dårlig. Jeg begynder at få angstanfald, men tager alligevel ind og ror marathon.
- Efter dette kommer jeg hjem, og står og underviser. Lige pludselig står jeg, og tænker, hvad laver jeg her?
Jeg må køre hjem, og kan ikke engang huske, hvad der sker i flere dage. Men jeg kontakter en psykiater, og de indlægger mig - og det er jeg så i et halvt år. Efterfølgende gik jeg til behandling i endnu et halvt år på en dagafdeling. Efter dette beslutter jeg mig for at sætte nogen mål. Det ene er, at være åben om det! - At jeg fik en depression.
Det andet er at gøre alt for, at det ikke skal ramme mig igen.
Det viser sig, at lyset og motionen bliver en afgørende faktor, og her hjælper roningen mig, fortæller Leif Thygesen.
- Jeg ror og ror, og når op på 4123 roede kilometer på en enkelt sæson. Roningen bliver min medicin, og det hjælper mig igennem. Der skal lys, luft, og motion til.
Man lærer at leve med det.
I 1999 skulle jeg ro med ved Karlebo Marathon, og...
Leif bliver nu lidt stille under interviewet, og må samle sig lidt.
... Jeg går hjemme i min have, og bliver pludselig dårlig. Jeg begynder at få angstanfald, men tager alligevel ind og ror marathon.
- Efter dette kommer jeg hjem, og står og underviser. Lige pludselig står jeg, og tænker, hvad laver jeg her?
Jeg må køre hjem, og kan ikke engang huske, hvad der sker i flere dage. Men jeg kontakter en psykiater, og de indlægger mig - og det er jeg så i et halvt år. Efterfølgende gik jeg til behandling i endnu et halvt år på en dagafdeling. Efter dette beslutter jeg mig for at sætte nogen mål. Det ene er, at være åben om det! - At jeg fik en depression.
Det andet er at gøre alt for, at det ikke skal ramme mig igen.
Det viser sig, at lyset og motionen bliver en afgørende faktor, og her hjælper roningen mig, fortæller Leif Thygesen.
- Jeg ror og ror, og når op på 4123 roede kilometer på en enkelt sæson. Roningen bliver min medicin, og det hjælper mig igennem. Der skal lys, luft, og motion til.
Man lærer at leve med det.
Jeg ror mange kilometer i robåden ”Albuen”. Billedet er fra 2004, hvor jeg satte kilometerrekord for Nakskov Roklub med 4123 kilometer på en sæson. Privatfoto.
Leif Thygesen og Erik Pedersen, Nakskov Skibsværft Roklub. De to roklubber i Nakskov har et fint samarbejde. Det betyder blandt andet, at man frit kan komme og ro hos hinanden. Jeg ror en del sammen med Erik Pedersen, tidligere dansk mester i singleculler og deltager ved EM. Billedet er fra 2010. I de senere år har vi mest roet i en toer-coastal. Foto Henrik Petersen
I 2009 dannede jeg hold i 25 kilometer åben mix sammen med Martin Kiel, Nyborg Roklub og Niels Iversen, Aarhus Roklub. Her er vi fotograferet ved Lollands Havørn på Nakskov Fjord. Det lykkedes os at hjemføre den samlede turneringssejr.
Om arbejdet i MTU - og skrivningens kunst
Leif har ikke kun haft gøremål i Nakskov Roklub. Det er blevet til 10 år i Dansk Forening for Rosports Motions- og Turudvalg. - Det var sjovt, og vi startede omkring langdistancekaproningerne cirka ved nulpunktet, husker Leif. Det er i samme periode, han begynder at skrive om Langdistancekaproning. - Jeg kan godt lide at være entreprenør, for at få flere til at ro Langdistancekaproning.
Lige fra jeg var dreng, elskede jeg at læse sportssiderne i avisen: Ny Dag, og skrev kampreferater.
Og indrømmet, det var også en tilfredsstillelse at se sit navn på tryk.
Har du altid arbejdet for Nakskov Roklub, spørger roinfo.
- Altid, og jeg har også fået æresnålen, men jeg har til gengæld ikke arbejdet i bestyrelsen i Lolland-Falsterkredsen.
- Hvordan er din følelse omkring det at skrive om de regattaer, du selv deltager i?
- Det kan være svært, når man både er deltager og skribent. Man skal passe på ikke at lade sig farve af det.
LD har fundet et koncept, som tiltaler mig meget. Men bagsiden af medaljen er også, at deltagere og arrangører kan være meget fintfølende.
Det kan eksempelvis være, hvis man skifter en roer ud på holdet, og det kommer til at gå bedre for mandskabet. Men jeg bestræber mig altid på at finde en positiv indgangsvinkel til alle hold.
For mit eget vedkommende bryder min verden ikke sammen, hvis man taber til nogen, der er bedre, jeg har jo vundet det, jeg skal. Men hvis nogen bliver kritisk urimelige, og det forekommer jo, så kan jeg godt blive både vred og ked af det.
Man kan ikke skrive artikler, uden at der kan være småfejl i dem. Det irriterer jo også, hvis man laver fejl.
Og det med at man så efterfølgende udsættes for hademails, er ikke spor rart, men jeg oplever også mange, der er glade for det, vi leverer.
Leif har ikke kun haft gøremål i Nakskov Roklub. Det er blevet til 10 år i Dansk Forening for Rosports Motions- og Turudvalg. - Det var sjovt, og vi startede omkring langdistancekaproningerne cirka ved nulpunktet, husker Leif. Det er i samme periode, han begynder at skrive om Langdistancekaproning. - Jeg kan godt lide at være entreprenør, for at få flere til at ro Langdistancekaproning.
Lige fra jeg var dreng, elskede jeg at læse sportssiderne i avisen: Ny Dag, og skrev kampreferater.
Og indrømmet, det var også en tilfredsstillelse at se sit navn på tryk.
Har du altid arbejdet for Nakskov Roklub, spørger roinfo.
- Altid, og jeg har også fået æresnålen, men jeg har til gengæld ikke arbejdet i bestyrelsen i Lolland-Falsterkredsen.
- Hvordan er din følelse omkring det at skrive om de regattaer, du selv deltager i?
- Det kan være svært, når man både er deltager og skribent. Man skal passe på ikke at lade sig farve af det.
LD har fundet et koncept, som tiltaler mig meget. Men bagsiden af medaljen er også, at deltagere og arrangører kan være meget fintfølende.
Det kan eksempelvis være, hvis man skifter en roer ud på holdet, og det kommer til at gå bedre for mandskabet. Men jeg bestræber mig altid på at finde en positiv indgangsvinkel til alle hold.
For mit eget vedkommende bryder min verden ikke sammen, hvis man taber til nogen, der er bedre, jeg har jo vundet det, jeg skal. Men hvis nogen bliver kritisk urimelige, og det forekommer jo, så kan jeg godt blive både vred og ked af det.
Man kan ikke skrive artikler, uden at der kan være småfejl i dem. Det irriterer jo også, hvis man laver fejl.
Og det med at man så efterfølgende udsættes for hademails, er ikke spor rart, men jeg oplever også mange, der er glade for det, vi leverer.
Leif Thygesen i samtale med Bjarne Petersen, Aalborg Roklub, ved Harbour Race i 2016, hvor man aflyste otterløbet grundet hård vind. - Det er ikke værre, end hvad vi ror i på Limfjorden, fortæller Bjarne roinfos journalist. Foto Mette Bacher
Og Motionstuneringen, hvad skete der lige her, spørger roinfo.dk
- Jeg dannede Motionsturneringen, fordi man savnede noget for bredderoerne.
Dine største oplevelser ved roningen i de 50 år?
- Der er flere:
- Langdistancemedaljen med min søn
- 23 marathonløb
- Sea Challenge Fyn.
- Nakskov Roklubs 100-års jubilæum, hvor jeg var formand, og vi holdt en båd i gang 100 timer i træk.
Er der nogen skuffelser ved roningen?
- Jeg har det ligesom et solur, jeg tæller kun de lyse timer, fastslår Leif Thygesen med et smil.
- Jeg synes godt, at man kan lade historier komme frem i dagens lys, og ikke kun elitens. Hvad nu, hvis de fede tider slutter, og der ikke er flere elitevindere?
- Jeg synes roningens adelsmærke med motion i naturen efterhånden er overhalet af kajakkerne - jeg så også gerne billeder i medierne af en robåd i naturen, og lige nu er det interessant, om Langdistancekaproningerne for alvor er på vej ned, deltagermæssigt set, og om det sker på bekostning af coastalroningen? Begge regattaformer oplever jo ikke ligefrem et boom af nye deltagere.
For 50 år siden var vi ca. 16.000 roere, det er vi stadig, men gennemsnitsalderen som roer er steget, og det tror jeg er farligt. Vi skal se på vores udvikling og medlemstal.
DFfR HAR prøvet, men det er op ad bakke.
Hvilke historier indenfor roningens verden står, som de bedste for dig?
- Nakskov Roklubs Jubilæumsskrift, som blev påbegyndt i 1977, og hvor jeg siden har opdateret det.
- Og så holder jeg meget af Motionsturneringen. Den kan så meget, og det er jo som at få en række pennevenner, der sender historier og billeder, og det har også givet gode venner.
- Og ikke mindst historien om Coastalroningen over Nordsøen. Den blev skrevet som en Aprilsnar, men mange havde slet ikke gennemskuet det, og fik travlt med at melde sig til.
- Jeg dannede Motionsturneringen, fordi man savnede noget for bredderoerne.
Dine største oplevelser ved roningen i de 50 år?
- Der er flere:
- Langdistancemedaljen med min søn
- 23 marathonløb
- Sea Challenge Fyn.
- Nakskov Roklubs 100-års jubilæum, hvor jeg var formand, og vi holdt en båd i gang 100 timer i træk.
Er der nogen skuffelser ved roningen?
- Jeg har det ligesom et solur, jeg tæller kun de lyse timer, fastslår Leif Thygesen med et smil.
- Jeg synes godt, at man kan lade historier komme frem i dagens lys, og ikke kun elitens. Hvad nu, hvis de fede tider slutter, og der ikke er flere elitevindere?
- Jeg synes roningens adelsmærke med motion i naturen efterhånden er overhalet af kajakkerne - jeg så også gerne billeder i medierne af en robåd i naturen, og lige nu er det interessant, om Langdistancekaproningerne for alvor er på vej ned, deltagermæssigt set, og om det sker på bekostning af coastalroningen? Begge regattaformer oplever jo ikke ligefrem et boom af nye deltagere.
For 50 år siden var vi ca. 16.000 roere, det er vi stadig, men gennemsnitsalderen som roer er steget, og det tror jeg er farligt. Vi skal se på vores udvikling og medlemstal.
DFfR HAR prøvet, men det er op ad bakke.
Hvilke historier indenfor roningens verden står, som de bedste for dig?
- Nakskov Roklubs Jubilæumsskrift, som blev påbegyndt i 1977, og hvor jeg siden har opdateret det.
- Og så holder jeg meget af Motionsturneringen. Den kan så meget, og det er jo som at få en række pennevenner, der sender historier og billeder, og det har også givet gode venner.
- Og ikke mindst historien om Coastalroningen over Nordsøen. Den blev skrevet som en Aprilsnar, men mange havde slet ikke gennemskuet det, og fik travlt med at melde sig til.
Træningstur på Nakskov Fjord sammen med min bror Freddy Thygesen, august 2012
Sådan skrev roinfo i oktober 2017: Dette medies udsendinge, klar til at erobre havnen: Fh. Einer Hansen, Leif Thygesen og Erik Andersen, alle fra Nakskov Rokllub. Men sidste fællestur for denne gang, idet Erik flytter hjem til Assens. Og bemærk nu lige... Rigtige mænd ror IKKE med omvendt kasket! Foto Mette Bacher
2 billeder - 2 historier
Vis dine bedste billeder, og selvom du har nævnt det tidligere, så gerne eksempler på de to historier, du mener, har været blandt de bedste på roinfo.dk.
Vis dine bedste billeder, og selvom du har nævnt det tidligere, så gerne eksempler på de to historier, du mener, har været blandt de bedste på roinfo.dk.
Synes selv det er flot, og fortæller en historie. Der roes stærkt af DSRs piger ved Vejlefjordens Grønne Bøge i juni 2018. Foto Leif Thygesen
Nakskov Fjord 2014 En båd fra Nakskov Roklub i solnedgang – synes det rammer hele stemningen, der er i en robåd og så er det fra Nakskov Fjord! Foto Leif Thygesen
Og de bedste historier, vil jeg mene er disse:
En af mine bedste historier (synes jeg selv)– om Harbour Race:
http://www.roinfo.dk/uploads/2/5/7/8/25787450/rofest_2k.pdf
Også en af mine bedste historier – og så er det en løgnehistorie (1. april 2015):
http://www.roinfo.dk/nyheder/vil-du-med-pa-en-rotur-tvaers-over-nordsen
En af mine bedste historier (synes jeg selv)– om Harbour Race:
http://www.roinfo.dk/uploads/2/5/7/8/25787450/rofest_2k.pdf
Også en af mine bedste historier – og så er det en løgnehistorie (1. april 2015):
http://www.roinfo.dk/nyheder/vil-du-med-pa-en-rotur-tvaers-over-nordsen
Hvor er Leif Thygesen om 25 år, når vi taler roning?
- Hmmm, hvis helbredet holder, sidder jeg i en robåd, men om jeg stadig skriver mine lange artikler, er nok tvivlsomt. Mediebilledet ændrer sig, og man går mere og mere over til korte nyheder, her og nu, med få billeder til, desværre.
Jeg vil begræde det, men det ender desværre nok sådan, slutter Leif Thygesen.
- Hmmm, hvis helbredet holder, sidder jeg i en robåd, men om jeg stadig skriver mine lange artikler, er nok tvivlsomt. Mediebilledet ændrer sig, og man går mere og mere over til korte nyheder, her og nu, med få billeder til, desværre.
Jeg vil begræde det, men det ender desværre nok sådan, slutter Leif Thygesen.
Da de nye Edon-både kom frem skulle jeg jo også lige prøve sådan ”en svend”. Den var udmærket at ro i, hvis man pillede ”støttehjulene” af.
Leif Thygesen blev behørigt hyldet ved standerhejsningen i Nakskov Roklub forleden, hvor han fik overrakt en erkendtlighed af formand: Poul Erik Wulff-Høyer. Foto: Mette Bisgaard Christensen.
| Blå Bog: Leif Thygesen. Medlem af Nakskov Roklub. Har roet siden 1969. Pensioneret folkeskolelærer. Medlem af Nakskov Roklubs bestyrelse 1969 - 1992. Formand fra 1978 til 1992. Har arbejdet med journalistik i over 40 år. Medlem af Dansk Forening for Rosports langdistancekaproningsudvalg, som lang-distancekoordinator i årene 2006-2014. Webredaktør for nakskovroklub.dk |  Leif Thygesen, Nakskov Roklub. Foto: Mette Bisgaard Christensen |
Opfinder og udvikler af Motionsturneringen.
Siden 2014 medredaktør og annoncekonsulent på den private ro-webavis: roinfo.dk
Dækker især områderne nyheder, portrætter, ergometer, langdistance-kaproning og Motionsturneringen.
Igennem flere år aktiv langdistancekaproer og medarrangør af langdistancekaproningen: Lollands Havørn.
Siden 2014 medredaktør og annoncekonsulent på den private ro-webavis: roinfo.dk
Dækker især områderne nyheder, portrætter, ergometer, langdistance-kaproning og Motionsturneringen.
Igennem flere år aktiv langdistancekaproer og medarrangør af langdistancekaproningen: Lollands Havørn.
RSS-feed