Klar til en ny sæson

Foto Leif Thygesen

En hyldest til en gammel dame

Essay af Leif Thygesen
Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe, hedder det i et gammelt ordsprog. Og det kommer nok også til at knibe. Levende lys, som der formodentlig er tale om, bruges i dag kun ved festlige lejligheder og ikke som grundbelysning – og kendskabet til, hvad en skæppe egentlig er, er vel også begrænset. (En skæppe er et rummål på 17,39 liter. En enhed der blev officielt afskaffet i Danmark i 1907 med indførelsen af metersystemet.) Men det har egentlig ikke noget med Signaturens ærinde at gøre, så jeg prøver at starte forfra. Denne artikel er altså ”set fra mit sæde i robåden”, så derfor kalder jeg indlægget for et essay.

I 1969 skete der to skelsættende ting i Nakskov Roklubs historie. Klubben anskaffede en Vinsten båd, en toåres inrigger, der blev døbt ”Langø” og Signaturen meldte sig ind i Nakskov Roklub - se der var den så, den med ikke at sætte sit lys under en skæppe. At kalde Signaturens indmeldelse i Nakskov Roklub for skelsættende er måske at stramme den en lille smule rent historisk – og dog.

Langø var - om ikke den første - så i hvert fald en af de første både, hvor bordene var limet sammen i stedet for nittet og på den måde var hun noget unikt i 1969. I 1982 blev Langøs bådtype beskyldt for ikke at være en sikker bådtype. Langøs tvillingesøster var indblandet i en drukneulykke på Roskilde Fjord. Men Langø fik nogle forstærkninger og har klaret alle strabadser siden.

Siden 1969 har båden Langø og Signaturen kørt et tæt parløb – sådan lidt i perioder. Især siden 1996 har der været tale om et tæt parløb. Det skyldes først og fremmest, at Langø blev den foretrukne båd til langdistancekaproning. Hun er en smule ”gumpetung” – Langø - og på den måde er båden og Signaturen kommet til at ligne hinanden, som årene er gået, men hun har ”sjæl”, er god at ro i, og så er hun nem og stabil at skifte plads i, hvilket er vigtigt, når man skifter plads hvert tiende minut.

Som årene er gået, er Langø flere gange blevet renoveret og således også i år, hvor hun har fået en grundig overhaling. Alle småskavankerne er repareret, og hun har fået ”det glatte lag” i form af lak og maling, så nu ligger hun der og er klar til endnu en sæson på Nakskov Fjord. 

Roerne, der har set hende, har udtalt deres begejstring for hendes udseende – og det er vel ikke alle 46-årige, der endnu kan fremkalde beundrende blikke og anerkendende bemærkninger, så jo hun er noget specielt. Jeg tror, hun glæder sig til at komme tilbage i sit rette element – i hvert fald er vi flere, der glæder os til at bruge Langø, til det hun er skabt til.

Samtidigt har en anden af Signaturens yndlingsbåde energigen ”Albuen” også gennemgået en overhaling. Lugerne har fået nye hængsler, apteringen er renoveret og båden har fået en gang voks. Så nu venter vi alle tre Langø, Albuen og Signaturen på standerhejsningen.

Set i et større perspektiv er Langø og Albuen jo ikke alene. I løbet af vinteren er der over hele landet brugt så meget sandpapir, at man kan pakke dommertårnet på Bagsværd Rostadion ind i det, der er brugt litervis af lak, tonsvis af reservedele og ikke mindst uanede mængder knofedt for at få alt til at skinne og shine inden, der igen skal roes på vandet. Jo, roerne ved det godt: De timer man bruger på at vedligeholde sin robåd er godt givet ud. Renovering af båden giver roglæde og er med til at forhøje fornøjelsen ved at ro væsentligt - Og således kan vi slutte dette lille indlæg med endnu et ordsprog: Vil man nyde, må man yde.

Håber, at alle har ydet, så alle kan nyde med god samvittighed. God sæson. 
[email protected]

Foto Leif Thygesen