Tekst: Mette Bacher
Foto: Mette Bacher & DSR
Jubilæumsdagen i Danske Studenters Roklub blev en mindeværdig dag, som dem, der deltog i festlighederne, sikkert aldrig vil glemme. Det er den største roerfest, der har været i nyere tid, og så storslået, at man ikke har set noget lignende tidligere. DSRs jubilæum blev et stort show fra først til sidst.
Udover et fantastisk godt vejr, sad hele arrangementet lige i skabet fra start til slut. Således væltede det ind med gæster fra nær og fjern ved middagstid, hvor et dejligt ungt orkester spillede skøn musik på verandaen.
Foto: Mette Bacher & DSR
Jubilæumsdagen i Danske Studenters Roklub blev en mindeværdig dag, som dem, der deltog i festlighederne, sikkert aldrig vil glemme. Det er den største roerfest, der har været i nyere tid, og så storslået, at man ikke har set noget lignende tidligere. DSRs jubilæum blev et stort show fra først til sidst.
Udover et fantastisk godt vejr, sad hele arrangementet lige i skabet fra start til slut. Således væltede det ind med gæster fra nær og fjern ved middagstid, hvor et dejligt ungt orkester spillede skøn musik på verandaen.
Gæsterne ankom tidligt til receptionen i DSR. Foto Mette Bacher
Det var Mathias Heises trio, der spillede til stor nydelse for publikum. Mathias Heise, der er verdensmester i mundharpe, det blev han allerede i 2013, Pelle von Bülow på guitar og Felix Moseholm på bas. I 2016 modtog Mathias Heise kronprinsparrets Stjernedryspris.
- Det er ingen tilfældighed at vi har hyret Mathias Heise til at komme og spille i dag, for med en klub som leverer verdensmestre i roning, kræver det også musik i verdensklasse, sagde Kasper Haagensen i indledningen af sin tale.
- Det er ingen tilfældighed at vi har hyret Mathias Heise til at komme og spille i dag, for med en klub som leverer verdensmestre i roning, kræver det også musik i verdensklasse, sagde Kasper Haagensen i indledningen af sin tale.
Den dygtige trio spillede herlige toner, som kunne høres over hele Svanemøllehavnen. Foto Mette Bacher
HkH Prinsesse Benedikte havde bebudet sin ankomst klokken 13.00, og blev modtaget af Danske Studenters Roklubs formand, Kasper Haagensen, Dansk Forening for Rosports næstformand, Conny Sørensen, og formand for Dansk Kano- og Kajakforbund, Ole Tikjøb.
Lille Vera, datter af OL-roerne Juliane Elander og Mads Rasmussen var blomsterpige.
Lille Vera, datter af OL-roerne Juliane Elander og Mads Rasmussen var blomsterpige.
 Der er 7 minutter til prinsessen ankommer, og Vera, Kasper Haagensen, og Conny Sørensen står klar. Foto Mette Bacher |  Vera, klædt passende på i dagens anledning, var spændt på at møde prinsessen. Foto Mette Bacher |
Prinsesse Benedikte gav sig god tid til at hilse på lille Vera, der stolt overrakte buketten til prinsessen. Foto Mette Bacher
Flere hundrede gæster var mødt frem på bådepladsen, hvor opsatte telte betød læ for blæsten og skygge for solen. Studentersangerne var på plads, og der indledtes med fællessang: - Den danske sang er en ung blond pige, hvor der også blev sunget godt med i teltet, hvor prinsessen befandt sig..
 Prinsesse Benedikte følges på plads af DSRs Formand, Kasper Haaensen. Bag hende, hofdame: Kristina Treschow, DFfRs Næstformand, Conny Sørensen og Ole Tikjøb, formand for Dansk Kano- og Kajakforbund. Foto Mette Bacher |  Naturligvis sang prinsessen med, da der var fællessang, hvor Studentersangerne førte an med: - Den danske sang er en ung blond pige. Foto Mette Bacher |
Kasper Haagensen tog ordet, og i bogstaveligste forstand skulle han holde sin jubilæumstale for første - og eneste gang - næste jubilæumstale for selve DSR bliver om 50 år.
Roinfo har fået lov at bringe udpluk deraf:
Roinfo har fået lov at bringe udpluk deraf:
- 150 år … prøv at smag lidt på det tal. Hvordan smager det, hvordan føles det?
Jo, Dansk Studenter Roning tager sit udspring i 1867, hvor nogle medicinstuderende med Schou og Risom som initiativtagere, gik sammen om anskaffelsen af to 6-åres inriggere med faste sæder og stiftede Medicinernes Roforening.
I 1894 blev Studentersamfundets Roklub (af 1885) og Studenterforeningen Roklub (af 1886) – der forinden var slået sammen med Medicinernes – lagt sammen, og blev til Akademisk Roklub (AR) med 60 medlemmer og 7 både.
Polyteknikerne kørte fortsat deres eget løb i Polyteknisk Roklub (PR), der blev stiftet 1887.
Både i Akademisk Roklub’s og Polyteknisk Roklub’s bestyrelse var der med tiden en erkendelse af, at vejen mod endnu større sejre måtte gå over et tættere samarbejde mellem alle studenterroere. Der havde før været såvel uformelle drøftelser som formelle forhandlinger i gang i de to klubber omkring en fusion, men de strandede hver gang, fordi én af klubberne befandt sig i en bølgedal, og fusionen derfor mere ville få karakter af en overtagelse end en egentlig sammenlægning.
Da forhandlingerne atter indledtes i januar 1917, stod klubberne dog lige stærkt. Dette var den grundlæggende forudsætning for generalforsamlingsbeslutningerne i begge klubber den 28. marts 1917 om en sammenlægning under navnet Danske Studenters Roklub – Akademisk og Polyteknisk Roklub.
Således kan man godt sige, at vi har hele to jubilæer som vi fejrer i år.
150 års jubilæum for den første studenterroklub og dermed den direkte stamtavle for den sammenslutning som stiftes i 1917 med navnet Danske Studenters Roklub.
Og 100 års jubilæum for fusionen og vores nuværende navn Danske Studenters Roklub.
Efter fusionen i 1917 lykkes det i 1920 at få bygget et nyt klubhus i Kalkbrænderihavnen, nærmest på det sted, hvor Paustian ligger i dag. Det nye klubhus var tegnet af en dengang meget unge arkitekt ved navn Poul Henningsen. I årbogen fra 1920 kan man læse:
”Genial i sin praktiske Indretning, efter Ingeniør Ree's Planer, sat i ædelt og rent arkitektonisk Snit af Arkitekt Poul Henningsen er selve Huset blevet en Perle af moderne Bygningskunst.”
Til indvielsen den 13. juni 1920 havde den senere Nobelprisvinder Johannes V. Jensen, som var en meget aktiv roer, og som for øvrigt var ham, der overtalte Poul Henningsen til at tegne det som bogen om PH kaldes ”PH første betydelige opgave”, skrevet en slagsang for Danske Studenters Roklub som lyder ”Bær den lange båd af skuret, væk med hat og vest samt uret. ”. I dag kalder vi denne sang ”Rohymnen”, og Studentersangene vil efter talen, fremføre den for os.
Desværre brændte klubhuset i Kalkbrænderihavnen i 1936, og gode råd var dyre. På initiativ af ingeniør Ree, arkitekt Mandrup Poulsen og højesteretssagfører Bonde Svane lykkes det at få bygget et midlertidigt klubhus, som for øvrigt i den dag i dag udgør Næstveds Roklub.
Byggeriet af klubhuset på Strandvænget 55, som blev klubbens nye adresse, blev sat i gang. Byggeriet blev i stort omfang finansieret af Hermann Ree, dog var der også flere andre der hjalp økonomisk. Det var den første bygning i Svanemøllehavnen og lå og troende helt for sig selv, i flere år.
Det skulle efter sigende være bygget så massivt, at bådehallen kan benyttes under krig som beskyttelsesrum. Dette var dog nok primært fordi, man ikke ønskede en gentagelse af branden fra 1936.
Det nye klubhus stod klart i 1939 med indvielse 18. juni og er senere bygget om mange gange med omklædning, køkken mv.
Jo, Dansk Studenter Roning tager sit udspring i 1867, hvor nogle medicinstuderende med Schou og Risom som initiativtagere, gik sammen om anskaffelsen af to 6-åres inriggere med faste sæder og stiftede Medicinernes Roforening.
I 1894 blev Studentersamfundets Roklub (af 1885) og Studenterforeningen Roklub (af 1886) – der forinden var slået sammen med Medicinernes – lagt sammen, og blev til Akademisk Roklub (AR) med 60 medlemmer og 7 både.
Polyteknikerne kørte fortsat deres eget løb i Polyteknisk Roklub (PR), der blev stiftet 1887.
Både i Akademisk Roklub’s og Polyteknisk Roklub’s bestyrelse var der med tiden en erkendelse af, at vejen mod endnu større sejre måtte gå over et tættere samarbejde mellem alle studenterroere. Der havde før været såvel uformelle drøftelser som formelle forhandlinger i gang i de to klubber omkring en fusion, men de strandede hver gang, fordi én af klubberne befandt sig i en bølgedal, og fusionen derfor mere ville få karakter af en overtagelse end en egentlig sammenlægning.
Da forhandlingerne atter indledtes i januar 1917, stod klubberne dog lige stærkt. Dette var den grundlæggende forudsætning for generalforsamlingsbeslutningerne i begge klubber den 28. marts 1917 om en sammenlægning under navnet Danske Studenters Roklub – Akademisk og Polyteknisk Roklub.
Således kan man godt sige, at vi har hele to jubilæer som vi fejrer i år.
150 års jubilæum for den første studenterroklub og dermed den direkte stamtavle for den sammenslutning som stiftes i 1917 med navnet Danske Studenters Roklub.
Og 100 års jubilæum for fusionen og vores nuværende navn Danske Studenters Roklub.
Efter fusionen i 1917 lykkes det i 1920 at få bygget et nyt klubhus i Kalkbrænderihavnen, nærmest på det sted, hvor Paustian ligger i dag. Det nye klubhus var tegnet af en dengang meget unge arkitekt ved navn Poul Henningsen. I årbogen fra 1920 kan man læse:
”Genial i sin praktiske Indretning, efter Ingeniør Ree's Planer, sat i ædelt og rent arkitektonisk Snit af Arkitekt Poul Henningsen er selve Huset blevet en Perle af moderne Bygningskunst.”
Til indvielsen den 13. juni 1920 havde den senere Nobelprisvinder Johannes V. Jensen, som var en meget aktiv roer, og som for øvrigt var ham, der overtalte Poul Henningsen til at tegne det som bogen om PH kaldes ”PH første betydelige opgave”, skrevet en slagsang for Danske Studenters Roklub som lyder ”Bær den lange båd af skuret, væk med hat og vest samt uret. ”. I dag kalder vi denne sang ”Rohymnen”, og Studentersangene vil efter talen, fremføre den for os.
Desværre brændte klubhuset i Kalkbrænderihavnen i 1936, og gode råd var dyre. På initiativ af ingeniør Ree, arkitekt Mandrup Poulsen og højesteretssagfører Bonde Svane lykkes det at få bygget et midlertidigt klubhus, som for øvrigt i den dag i dag udgør Næstveds Roklub.
Byggeriet af klubhuset på Strandvænget 55, som blev klubbens nye adresse, blev sat i gang. Byggeriet blev i stort omfang finansieret af Hermann Ree, dog var der også flere andre der hjalp økonomisk. Det var den første bygning i Svanemøllehavnen og lå og troende helt for sig selv, i flere år.
Det skulle efter sigende være bygget så massivt, at bådehallen kan benyttes under krig som beskyttelsesrum. Dette var dog nok primært fordi, man ikke ønskede en gentagelse af branden fra 1936.
Det nye klubhus stod klart i 1939 med indvielse 18. juni og er senere bygget om mange gange med omklædning, køkken mv.
Kasper Haagensen under talen om DSRs juilæum. Foto Mette Bacher
I 1940 kom 2. verdenskrig også til Danmark. Under krigen havde flere medlemmer fra DSR ledende roller i modstandskampen mod tyskerne. Mindetavlen ved vores hovedindgang fortæller en historie i sig selv, og husker os på, at modstandskampen kostede flere DSR medlemmer livet.
Poul Henningsen, der havde tegnet vores klubhus i Kalkbrænderihavnen, Arne Jakobsen og deres hustruer blev for øvrigt under krigen roet til Sverige af en DSR roer, Herbert Marcus. Vi er mange, som har hørt Herbert genfortælle historien, da han stadig var i blandt os.
Allerede i 1891 optog ”Studenterforeningens Roklub” Brygger Carl Jacobsen som første æresmedlem kan man læse i årbogen for 1919. Faktisk var Brygger Carl Jacobsen det eneste æresmedlem i de første 30 år af dansk studenterroning.
Det er dog mere Carl Jacobsen søn Helge Jacobsen som jeg vil fortælle lidt om. Helge Jacobsen var en mere aktiv roer, end faren var, og han spillede en stor rolle i tilblivelsen af DSRs venner, som er en støtteforening der blev dannet i 1917 i forbindelse med sammenlægningen af Akademisk roklub og polyteknisk Roklub. Foreningens hovedformål var at samle midler til at støtte den dengang nye roklub Danske Studenters Roklub. Og det er det den dag i dag.
Helge Jacobsen var ud over at være medlem af DSR også formand for bestyrelsen i Ny Carlsberg Glyptoteket og ikke mindst Ny Carlsberg fondet. Så når jeg går rundt i vores klubhs i dag og ser på den kunst som der er klubben, for det mig til at tænke på, at Helge Jacobsen nok har spillet en stor rolle dengang.
I årbogen fra 1946 kan man læse, hvordan det store maleri i festsalen af Helge Jensen blev overrakt af Ny Carlsberg fondet 6. november 1846. Desværre var Helge Jacobsen kort tid forinden gået bort, det beskrives dog hvordan Helge Jacobsen havde haft en betydningsfuld andel i at udsmykningen var kommet til.
Danske Studenters Roklub har altid været både en motions og kaproningsklub. Således har medlemmer fra DSR, individuelt eller via holdbåde, de sidste 20 år bidraget med ikke mindre end 13 OL medaljer (7 Guld, 2 Sølv, 4 Bronze) og 34 VM medaljer (17 Guld, 10 Sølv, 7 Bronze).
DSR har også siden 1996 vundet OL medaljer til Danmark ved hvert eneste afholdt somme olympiade. Alene dette, er af en bedrift, vi er meget stolte af.
Selvom vi i dag holde 150 års jubilæum, så har vi stadig DSR medlemmer ude og vise vores blå ro dragter. Således er der flere hold af sted i Kolding ved Langdistance Kaproning, hvor DSR føre både herre og dame serien. Og som noget nyt kan jeg tilføje, at vi faktisk har flere af årets nye medlemmer kaldet kaniner, afsted til deres første kaproning i Kolding.
DSR kan sammen med vores nabo klub Roforeningen KVIK prale af, at have Danmarks ældste vandrerpokal også kaldet ”Bolcheglasset” fra 1895. For den gang lå Akademisk Roklub og KVIK side om side i Langelinie havnen, sammen med Skjold. En pokal som der hvert år roes kaproning om for årets nye kaniner og ja, der er hård konkurrence skulle jeg hilse og sige
Der er DSR medlemmer afsted til Junior Nordiske Mesterskaber i Finland og ja, så står DSR kajakafdeling for en afdeling af Danmarks Turneringen af Polokajak ved Skuespilhus i dag og i morgen.
Personligt tror jeg ikke det er nogen tilfældighed at DSR gør sig godt ved kaproninger. Det er meget den grundlæggende måske akademiske tilgang til roning som tæller lidt ind. Vi spørger os selv hele tiden, kan vi mon gøre det bare lidt bedre? Bedre teknik, bedre forberedelse, bedre både?
Hermann Ree var en af klubbens meget aktive medlemmer både som roer og som formand for klubben gennem flere år. Allerede tilbage i 20’erne og 30’erne kan man læse i årbøgerne, hvordan Hermann Ree eksperimenterede med at forbedre ro taget.
Dette gjorde også, at DSR var den første roklub med et robassin og i årbogen fra 1922 kan man læse Hermann Rees tanker om netop udformningen af et sådan robassin.
Poul Henningsen, der havde tegnet vores klubhus i Kalkbrænderihavnen, Arne Jakobsen og deres hustruer blev for øvrigt under krigen roet til Sverige af en DSR roer, Herbert Marcus. Vi er mange, som har hørt Herbert genfortælle historien, da han stadig var i blandt os.
Allerede i 1891 optog ”Studenterforeningens Roklub” Brygger Carl Jacobsen som første æresmedlem kan man læse i årbogen for 1919. Faktisk var Brygger Carl Jacobsen det eneste æresmedlem i de første 30 år af dansk studenterroning.
Det er dog mere Carl Jacobsen søn Helge Jacobsen som jeg vil fortælle lidt om. Helge Jacobsen var en mere aktiv roer, end faren var, og han spillede en stor rolle i tilblivelsen af DSRs venner, som er en støtteforening der blev dannet i 1917 i forbindelse med sammenlægningen af Akademisk roklub og polyteknisk Roklub. Foreningens hovedformål var at samle midler til at støtte den dengang nye roklub Danske Studenters Roklub. Og det er det den dag i dag.
Helge Jacobsen var ud over at være medlem af DSR også formand for bestyrelsen i Ny Carlsberg Glyptoteket og ikke mindst Ny Carlsberg fondet. Så når jeg går rundt i vores klubhs i dag og ser på den kunst som der er klubben, for det mig til at tænke på, at Helge Jacobsen nok har spillet en stor rolle dengang.
I årbogen fra 1946 kan man læse, hvordan det store maleri i festsalen af Helge Jensen blev overrakt af Ny Carlsberg fondet 6. november 1846. Desværre var Helge Jacobsen kort tid forinden gået bort, det beskrives dog hvordan Helge Jacobsen havde haft en betydningsfuld andel i at udsmykningen var kommet til.
Danske Studenters Roklub har altid været både en motions og kaproningsklub. Således har medlemmer fra DSR, individuelt eller via holdbåde, de sidste 20 år bidraget med ikke mindre end 13 OL medaljer (7 Guld, 2 Sølv, 4 Bronze) og 34 VM medaljer (17 Guld, 10 Sølv, 7 Bronze).
DSR har også siden 1996 vundet OL medaljer til Danmark ved hvert eneste afholdt somme olympiade. Alene dette, er af en bedrift, vi er meget stolte af.
Selvom vi i dag holde 150 års jubilæum, så har vi stadig DSR medlemmer ude og vise vores blå ro dragter. Således er der flere hold af sted i Kolding ved Langdistance Kaproning, hvor DSR føre både herre og dame serien. Og som noget nyt kan jeg tilføje, at vi faktisk har flere af årets nye medlemmer kaldet kaniner, afsted til deres første kaproning i Kolding.
DSR kan sammen med vores nabo klub Roforeningen KVIK prale af, at have Danmarks ældste vandrerpokal også kaldet ”Bolcheglasset” fra 1895. For den gang lå Akademisk Roklub og KVIK side om side i Langelinie havnen, sammen med Skjold. En pokal som der hvert år roes kaproning om for årets nye kaniner og ja, der er hård konkurrence skulle jeg hilse og sige
Der er DSR medlemmer afsted til Junior Nordiske Mesterskaber i Finland og ja, så står DSR kajakafdeling for en afdeling af Danmarks Turneringen af Polokajak ved Skuespilhus i dag og i morgen.
Personligt tror jeg ikke det er nogen tilfældighed at DSR gør sig godt ved kaproninger. Det er meget den grundlæggende måske akademiske tilgang til roning som tæller lidt ind. Vi spørger os selv hele tiden, kan vi mon gøre det bare lidt bedre? Bedre teknik, bedre forberedelse, bedre både?
Hermann Ree var en af klubbens meget aktive medlemmer både som roer og som formand for klubben gennem flere år. Allerede tilbage i 20’erne og 30’erne kan man læse i årbøgerne, hvordan Hermann Ree eksperimenterede med at forbedre ro taget.
Dette gjorde også, at DSR var den første roklub med et robassin og i årbogen fra 1922 kan man læse Hermann Rees tanker om netop udformningen af et sådan robassin.
Gig-otteren: Ormen hin Lange, blev bygget i DSR i 1932, hvor Gudmund Schack fik ideen til at indføre halvt outriggede både til klubben. En tysk bådbygger blev hentet til DSR, og 1 år senere blev den først halvt outriggede båd søsat herhjemme, ved DSRs standerhejsning i 1933. Ormen lå fint til ære og værdighed på forpladsen ved DSRs jubilæumsdag i lørdags. Foto Mette Bacher
I dag er Hermann Ree mest kendt for hans legat. For da Ree døde i 1945 oprettedes der en fond med midler, til støtte for Danske Studenters Roklub. Dette så længe man dyrkede kaproning på fremragende vis, og klubben på samme tid ikke må drive, deltage i eller være afhængig af politiske, afholdsagitatoriske eller andre formål, der er for rosporten i sig selv uvedkommende.
Faktisk er netop dette en af de vigtige ting for Danske Studenters Roklub og blandt klubbens medlemmer.
Til venstre for klubben findes en indgang. Den kaldes ”Kongeporten”, for når man går ind af den port, så er alle lige -uanset om man er konge af Danmark eller et andet medlem.
Således nød Kong Frederik d. 9 at komme i roklubben, og ved klubbens 100 års jubilæum var det ingen undtagelse. Han holdt faktisk så meget af at komme her, at han efter sigende slet ikke ønskede at tage hjem igen til Amalienborg, for DSR var kong Frederiks fristed.
I dag er Danske Studenters Roklub en meget moderne roklub, der er stort træningslokale, vi har egen kok ansat, og der er arrangementer i klubhuset eller langture nærmest 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Så det er uhyre sjældent, at klubhuset er tomt.
Faktisk er netop dette en af de vigtige ting for Danske Studenters Roklub og blandt klubbens medlemmer.
Til venstre for klubben findes en indgang. Den kaldes ”Kongeporten”, for når man går ind af den port, så er alle lige -uanset om man er konge af Danmark eller et andet medlem.
Således nød Kong Frederik d. 9 at komme i roklubben, og ved klubbens 100 års jubilæum var det ingen undtagelse. Han holdt faktisk så meget af at komme her, at han efter sigende slet ikke ønskede at tage hjem igen til Amalienborg, for DSR var kong Frederiks fristed.
I dag er Danske Studenters Roklub en meget moderne roklub, der er stort træningslokale, vi har egen kok ansat, og der er arrangementer i klubhuset eller langture nærmest 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Så det er uhyre sjældent, at klubhuset er tomt.
På modsatte side af forpladsen, lå den nye otter, klar til at blive døbt. Foto Mette Bacher
Danske Studenters Roklub er meget mere end kaproning, således arrangeres der langture verden rundt. I jubilæumsskriftet kan man læse om klubbens ture til Skotland, Krim i Rusland eller 125 års jubilæums turen på Nilen i Egypten.
Til sidst vil jeg læse et afsnit op af mit forord til vores nye jubilæumsskrift:
”Som klub skal vi hele tiden udvikle os selv og de tilbud, vi har til vores medlemmer. I Team Danmark arbejder man med begrebet Verdensklasse-forbund. Tror godt jeg vil vove pelsen og sige, at visionen for Danske Studenters Roklub til enhver tid må være: en roklub som betragter sig selv som værende hjemme i kategorien: Verdensklasse-idrætsklub.
Med ønsket om et rigtigt godt jubilæums år og mange år frem over - og en meget stor tak til alle jer, som altid giver en hånd med i klubben.”
Tillykke DSR – lad os alle rejse os og udråbe et leve for DSR. 3 lange og 3 korte, efterfulgt af DSR så højt, så hele havnen kan høre os.
Derefter var det tid for en sang:
· Studentersangerne synger "Rohymnen" af Johannes V. Jensen.
Til sidst vil jeg læse et afsnit op af mit forord til vores nye jubilæumsskrift:
”Som klub skal vi hele tiden udvikle os selv og de tilbud, vi har til vores medlemmer. I Team Danmark arbejder man med begrebet Verdensklasse-forbund. Tror godt jeg vil vove pelsen og sige, at visionen for Danske Studenters Roklub til enhver tid må være: en roklub som betragter sig selv som værende hjemme i kategorien: Verdensklasse-idrætsklub.
Med ønsket om et rigtigt godt jubilæums år og mange år frem over - og en meget stor tak til alle jer, som altid giver en hånd med i klubben.”
Tillykke DSR – lad os alle rejse os og udråbe et leve for DSR. 3 lange og 3 korte, efterfulgt af DSR så højt, så hele havnen kan høre os.
Derefter var det tid for en sang:
· Studentersangerne synger "Rohymnen" af Johannes V. Jensen.
Studentersangerne har tidligere haft øvelokale i DSR, og hører stadig med, som en vigtig del af klubben, når der er arrangementer, som i lørdags. Foto Mette Bacher
DFfRs Conny Sørensens flotte feberredning
| Udover DSRs formand, Kasper Haagensen, skulle to hovedtalere følge trop. Den ene, DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen, meldte afbud i elvte time, men heldigvis kunne DFfRs Næstformand, Conny Sørensen, tage over. Hun leverede en meget flot og personlig tale til DSR, og kom blandt andet ind på, at Danske Studenters Roklub altid har været foregangsklub, når det drejer sig om flotte resultater rundt om på robanerne i hele verden, mens DSR er kendt for altid at hjælpe de mindre klubber, enten med materiel eller arbejdsomme hænder. Det er helt unikt, og det kunne mange klubber lære noget af, sagde Conny Sørensen, før hun udbragte et leve for DSR. |  DFfRs Næstformand Conny Sørensen var ikke kun med ved eftermiddagens bådedåb i DSR, men deltog også ved middagen og i festen senere om aftenen. Foto Mette Bacher |
Ole Tikjøb fra Dansk Kano- og Kajakforbund var næste taler
 Ole Tikjøb holdt en flot tale, og roste det fine samarbejde, Kajakforbundet har med DSR. Foto Mette Bacher | Formanden for Dansk Kano- og Kajakforbund, Ole Tikjøb var meget ydmyg, og kom ind på oplevelsen af, at det er utroligt at opleve en roklub fejre 150 flotte år. Således er kajakklubberne noget yngre. - Den ældste klub fyldte 100 år i 2016, fortalte Ole Tikjøb. Han udtrykte stor glæde over samarbejdet omkring vandmiljøet og det store arbejde omkring Bagsværd Rostadion. Tikjøb nævnte også, at DSR var medarrangør af Polo-turneringens 2. afdeling, der netop fandt sted samtidig med jubilæumsweekenden, dertil roste han også det arrangerede miljøseminar. Der var ikke tvivl om, at med indførelsen af kajakker i 1980´erne, da kan DSR byde på tilbud for alle, udover roningens muligheder. |
Bådedåb
Da DSR havde standerhejsning i slutningen af marts, var det en stor oplevelse, og måske overvældende for mange, at en del nye både skulle døbes, som indledning på en stor jubilæumssæson. Roinfo bringer et lille tilbageblik til, hvordan det så ud ved DSR på Standerhejsningsdagen, for knap tre måneder siden:
Da DSR havde standerhejsning i slutningen af marts, var det en stor oplevelse, og måske overvældende for mange, at en del nye både skulle døbes, som indledning på en stor jubilæumssæson. Roinfo bringer et lille tilbageblik til, hvordan det så ud ved DSR på Standerhejsningsdagen, for knap tre måneder siden:
Sådan så det ud ved DSRs standerhejsning i marts. Foto Mette Bacher
Denne gang, på den store smukke jubilæumsdag, var det tid for endnu en båddåb, nu blev det en ny otter, og Kasper Haagensen holdt en flot tale, som også greb mange, da navnet på båden blev offentliggjort.
- Det vi skal til nu, er nok det punkt på dagens program jeg har glædet mig mest til og på samme tid, har den største foragt for.
At få døbt roningens flagskib er noget helt, helt specielt og det sker jo ikke lige hver dag. Tilbage ved 100 års jubilæet, døbtes 2 ottere. Den ene otter kom til at hedde Sleipner, og den har jeg selv vundet flere løb i og ja måske også tabt et par løb i.
I dag skal vi så døbe klubbens nye Empacher Otter. Det er en hurtigløber af en båd, og vi bad Empacher om spitchen klasse kvalitet fra A-Z, og det er lige hvad vi har fået.
Når vi generelt navngiver både i DSR, så er det efter nordisk mytologi, græske guder, eller byer med regattabaner, hvor DSR har udmærket sig. Og ja, så findes der dem som venligst donere midler til DSR mod at få deres navn på båden, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.
Endelig er det en helt unik kategori, og det er de få medlemmer, som på den ene eller anden måde har udmærket sig særligt i DSR historie, og hvor vi som klub ønsker at ære denne person.
- Det vi skal til nu, er nok det punkt på dagens program jeg har glædet mig mest til og på samme tid, har den største foragt for.
At få døbt roningens flagskib er noget helt, helt specielt og det sker jo ikke lige hver dag. Tilbage ved 100 års jubilæet, døbtes 2 ottere. Den ene otter kom til at hedde Sleipner, og den har jeg selv vundet flere løb i og ja måske også tabt et par løb i.
I dag skal vi så døbe klubbens nye Empacher Otter. Det er en hurtigløber af en båd, og vi bad Empacher om spitchen klasse kvalitet fra A-Z, og det er lige hvad vi har fået.
Når vi generelt navngiver både i DSR, så er det efter nordisk mytologi, græske guder, eller byer med regattabaner, hvor DSR har udmærket sig. Og ja, så findes der dem som venligst donere midler til DSR mod at få deres navn på båden, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.
Endelig er det en helt unik kategori, og det er de få medlemmer, som på den ene eller anden måde har udmærket sig særligt i DSR historie, og hvor vi som klub ønsker at ære denne person.
Sådan så det ud 1 time før dåben, hvor det drøftes, hvor langt ude, navnet skal placeres. Det er Kasper Haagensen tv., og DSRs cheftræner, Henrik Mortensen, der drøfter navnepåsætningen. Foto Mette Bacher
Når det kommer til otter, har vi derfor allerede i dag to otter som er opkaldt efter tidligere medlemmer.
Således finder vi Hermann Rees navn på siden af den ene otter. Jeg har tidligere været inde på hvem Hermann Ree var og gjorde for klubben. Den anden bærer navnet Gudmund Schack. Han var også en utrolig ildsjæl for dansk roning og dansk idræt som helhed, herunder specielt dansk handicap idræt. Således var Gudmund Schack initiativtager til stiftelsen af Dansk Handicap Idræts-Forbund, som i dag hedder Parasport Danmark.
Som de fleste måske har gættet, så er navnet på vores nye otter navnet på endnu et medlem, som på særlig vis har gjort en unik indsats i og for Danske Studenters Roklub.
Det er et medlem, som jeg selv holdt usædvanligt meget af og altid har set op til, og nogle gange den dag i dag tænker: Gad vide, hvad han ville have gjort i denne situation.
Tilbage i slut 60’erne var dette medlem en aktiv del af de medlemmer, som gerne så at der kom kvindelige medlemmer ind i klubben. Man kunne måske mistænke ham for, at det var fordi han havde fået godt kig til en af dem, som senere skulle blive hans kone.
Op igennem slut 70’erne og 80’erne skrantede det noget med medlemstallet, og man overvejede endda at leje første salen ud, for at få det økonomiske til at hænge sammen. I 1988 var der således 464 medlemmer, hvilket er godt halvt så mange som der er i dag.
Så i 1988 satte han sig i formandsstolen, og på den måde blev han formand for det, vi nok kan kalde for en ny æra i Danske Studenters Roklub op igennem 90’erne. Roningen var ved at blive populært igen, og allerede få år efter, var medlemstallet oppe på 713 medlemmer.
Det helt store ryk kom i 1994, hvor DSR fik ikke mindre end 516 nye kaniner!!!
Der var fuld fart på instruktionen af nye roere, og roklubben var i en rivende udvikling. Vi formåede flere gange af diverse ugeblade, at blive kåret som ”byens bedste scorested”, og det gjorde helt sikkert ikke DSR mindre interessant. Således rundede vi 1.200 medlemmer i 1995, det højeste siden 1940’erne.
Det høje antal af nye medlemmer, kaldet ”kaniner”, der kom ind, gjorde, at man satte begrænsning på antallet af nye medlemmer, vi ville have ind per sæson og det har vi den dag i dag.
Som de fleste nok allerede har gættet, så taler vi om Henning Rasmussen.
Henning Rasmussen var formand for DSR fra 1988 og frem til år 2000. I sin formandstid nåede han at døbe over 3.000 nye kaniner, hvilket jo er en bedrift i sig selv.
Henning Rasmussen vil blive husket for rigtigt mange ting, han var med til at sætte en række renoveringsprojektet i gang i klubben:
- Køkkenet (1990)
- Verandaen inkl møbler (1991)
- Indgang, foyer og garderobe (1992)
- Salen (1993)
- Damernes baderum (1996)
- Slyngelstuen (1997)
- Træningsrum og herreomklædning (1998)
Hertil var han meget aktiv på Bagsværd og med til at designe Danmarks Rocenter og Driftsselskabet DS40 som i dag administrere driften af bygningerne på Bagsværd.
Han inddrog hele sin familie i projekt DSR, således var hans datter i flere år instruktionschef (hvilket i kan læse om i jubilæumsskriftet), og hans søn Anders Brems var en aktiv kaproer og VM medaljetager.
I dag er det så barnebarnet Amalie som bærer fanen videre. Hun deltager netop i denne weekend for Danmark ved de Nordiske Mesterskaber i Finland.
Jeg husker Henning for en der altid var der for klubben, han levede og åndede for DSR.
(Der bliver en lille pause. Kasper Haagensens stemme knækker, og rørt går han videre med sin personlige tale, mens Henning Rasmussens familie, også er meget rørt).
Da vi som juniorroere Anders Brems, jeg selv og min marker Martin Nellemose var på træningslejre i Vestberlin, lånte Henning gerne sin bil ud til vores træner.
Skal dog ikke kunne sige, om det mest var for at Henning så kunne køre i vores træners Palle Rørsgaards Alfa Romeo sportsvogn, fremfor sin egen Mazda.
Jeg lærte senere for alvor personligt Henning Rasmussen at kende, da jeg efter min kaproningstid kom i klubben, og Henning blev min styrmandsinstruktør. Det gav os flere herlige timer på vandet sammen, og jeg oplevede en lun og dejlig person.
Henning mistede vi desværre i en al for tidlig alder af den frygtelige nervesygdom ALS. Dette til trods, så insisterede han på at komme ned i DSR og ro ergometer, så længe det overhoved var muligt.
Selvom vi har mistet Henning Rasmussen, så vil han altid blive husket i Danske Studenters Roklub.
Deres kongelige højhed, prinsesse Benedikte, vil de hjælpe mig at døbe vores nye otter.
Lad os råbe et leve for vores nye otter Henning Rasmussen.
Således finder vi Hermann Rees navn på siden af den ene otter. Jeg har tidligere været inde på hvem Hermann Ree var og gjorde for klubben. Den anden bærer navnet Gudmund Schack. Han var også en utrolig ildsjæl for dansk roning og dansk idræt som helhed, herunder specielt dansk handicap idræt. Således var Gudmund Schack initiativtager til stiftelsen af Dansk Handicap Idræts-Forbund, som i dag hedder Parasport Danmark.
Som de fleste måske har gættet, så er navnet på vores nye otter navnet på endnu et medlem, som på særlig vis har gjort en unik indsats i og for Danske Studenters Roklub.
Det er et medlem, som jeg selv holdt usædvanligt meget af og altid har set op til, og nogle gange den dag i dag tænker: Gad vide, hvad han ville have gjort i denne situation.
Tilbage i slut 60’erne var dette medlem en aktiv del af de medlemmer, som gerne så at der kom kvindelige medlemmer ind i klubben. Man kunne måske mistænke ham for, at det var fordi han havde fået godt kig til en af dem, som senere skulle blive hans kone.
Op igennem slut 70’erne og 80’erne skrantede det noget med medlemstallet, og man overvejede endda at leje første salen ud, for at få det økonomiske til at hænge sammen. I 1988 var der således 464 medlemmer, hvilket er godt halvt så mange som der er i dag.
Så i 1988 satte han sig i formandsstolen, og på den måde blev han formand for det, vi nok kan kalde for en ny æra i Danske Studenters Roklub op igennem 90’erne. Roningen var ved at blive populært igen, og allerede få år efter, var medlemstallet oppe på 713 medlemmer.
Det helt store ryk kom i 1994, hvor DSR fik ikke mindre end 516 nye kaniner!!!
Der var fuld fart på instruktionen af nye roere, og roklubben var i en rivende udvikling. Vi formåede flere gange af diverse ugeblade, at blive kåret som ”byens bedste scorested”, og det gjorde helt sikkert ikke DSR mindre interessant. Således rundede vi 1.200 medlemmer i 1995, det højeste siden 1940’erne.
Det høje antal af nye medlemmer, kaldet ”kaniner”, der kom ind, gjorde, at man satte begrænsning på antallet af nye medlemmer, vi ville have ind per sæson og det har vi den dag i dag.
Som de fleste nok allerede har gættet, så taler vi om Henning Rasmussen.
Henning Rasmussen var formand for DSR fra 1988 og frem til år 2000. I sin formandstid nåede han at døbe over 3.000 nye kaniner, hvilket jo er en bedrift i sig selv.
Henning Rasmussen vil blive husket for rigtigt mange ting, han var med til at sætte en række renoveringsprojektet i gang i klubben:
- Køkkenet (1990)
- Verandaen inkl møbler (1991)
- Indgang, foyer og garderobe (1992)
- Salen (1993)
- Damernes baderum (1996)
- Slyngelstuen (1997)
- Træningsrum og herreomklædning (1998)
Hertil var han meget aktiv på Bagsværd og med til at designe Danmarks Rocenter og Driftsselskabet DS40 som i dag administrere driften af bygningerne på Bagsværd.
Han inddrog hele sin familie i projekt DSR, således var hans datter i flere år instruktionschef (hvilket i kan læse om i jubilæumsskriftet), og hans søn Anders Brems var en aktiv kaproer og VM medaljetager.
I dag er det så barnebarnet Amalie som bærer fanen videre. Hun deltager netop i denne weekend for Danmark ved de Nordiske Mesterskaber i Finland.
Jeg husker Henning for en der altid var der for klubben, han levede og åndede for DSR.
(Der bliver en lille pause. Kasper Haagensens stemme knækker, og rørt går han videre med sin personlige tale, mens Henning Rasmussens familie, også er meget rørt).
Da vi som juniorroere Anders Brems, jeg selv og min marker Martin Nellemose var på træningslejre i Vestberlin, lånte Henning gerne sin bil ud til vores træner.
Skal dog ikke kunne sige, om det mest var for at Henning så kunne køre i vores træners Palle Rørsgaards Alfa Romeo sportsvogn, fremfor sin egen Mazda.
Jeg lærte senere for alvor personligt Henning Rasmussen at kende, da jeg efter min kaproningstid kom i klubben, og Henning blev min styrmandsinstruktør. Det gav os flere herlige timer på vandet sammen, og jeg oplevede en lun og dejlig person.
Henning mistede vi desværre i en al for tidlig alder af den frygtelige nervesygdom ALS. Dette til trods, så insisterede han på at komme ned i DSR og ro ergometer, så længe det overhoved var muligt.
Selvom vi har mistet Henning Rasmussen, så vil han altid blive husket i Danske Studenters Roklub.
Deres kongelige højhed, prinsesse Benedikte, vil de hjælpe mig at døbe vores nye otter.
Lad os råbe et leve for vores nye otter Henning Rasmussen.
Prinsessen ventede, mens Haagensen fik løst flaglinerne op. Foto Mette Bacher
Jeg døber dig: - Henning Rasmussen, lød det med høj og klar røst. Foto Mette Bacher
En stolt prinsesse hæver den historiske døbeskål. Foto Mette Bacher,
Prinsesse Benedikte er altid meget engageret, når hun er ude på opgaver, noget, som man altid oplever, når prinsessen deltager i forbindelse med Dansk Forening for Rosports regattaer, hvor hun som protektor har været med til at døbe båd, overvære Danmarksmesterskaber og overrække medaljer til vinderne.
I DSR var prinsessen også meget interesseret i at høre nærmere om den fine båd, hun netop havde døbt.
I DSR var prinsessen også meget interesseret i at høre nærmere om den fine båd, hun netop havde døbt.
Et indforstået smil, tilfredshed fra begge sider. Foto Mette Bacher
Prinsesse Benedikte viser altid stor interesse, og får set, hvor fin og gennemført, den flotte Empacher-otter er. Bag hende, tv., Karen Føyn, datter af Henning Rasmussen, og ved hendes side, Karens mor., Annelise Rasmussen, der var gift med Henning Rasmussen, og blandt de første kvindelige medlemmer af DSR. Foto Mette Bacher
Et brag af et show
Da Kasper Haagensen havde fulgt Prinsesse Benedikte tilbage til VIP-teltet, bragede det løs med et stort show.
Der var speak fra balkonen, v/Mette Bacher, og til passende musikalsk ledsagelse indledtes der med, hvordan DSR blev til, i tidernes morgen, efterfulgt af et kalejdoskop af tiltag op igennem tiderne. Det var den tidligere topmodel, nu designer og stylist, Antonie Lauritzen, der var tilrettelægger af det flotte show, hvor DSRs roere spillede deres roller på fornemmeste vis.
Da Kasper Haagensen havde fulgt Prinsesse Benedikte tilbage til VIP-teltet, bragede det løs med et stort show.
Der var speak fra balkonen, v/Mette Bacher, og til passende musikalsk ledsagelse indledtes der med, hvordan DSR blev til, i tidernes morgen, efterfulgt af et kalejdoskop af tiltag op igennem tiderne. Det var den tidligere topmodel, nu designer og stylist, Antonie Lauritzen, der var tilrettelægger af det flotte show, hvor DSRs roere spillede deres roller på fornemmeste vis.
 Tre statelige herrer mødes en dag i 1867, og får en god idé, fortæller speaker Mette Bacher ud over pladsen, imedens Rune Gärtner, Jacob Jespersen og Peter Munch Jørgensen får hilst goddag og skålet i champagne. Foto Mette Bacher |  Som klippet ud af datidens modeblad, eller er vi en tur ved Henley? Rune Gärtner spiller sin rolle helt fantastisk. Foto Mette Bacher |
Kvinderne melder sig ind i klubben i 1968, og vi ser datidens flotte træbåde, fra Henry Larsen i Køge, der var storleverandør af kaproningsbåde til de danske klubber. Foto Mette Bacher
Egentlig skal vi længere tilbage, når vi taler damer, DSR og roning. Vi skal tilbage til 1906 , hvor det nævnes, at de kvinder, man har set, heldigvis kun ror stilroning… Datidens kvindelige roere måtte ikke virke anstrengte - eller svede. Det skulle se yndefuldt ud. En båd med faste åregange, er der ikke mange tilbage af. Men B&W Roklub har en, og den kom til ære og værdighed ved DSRs jubilæum. Båden er fra 1938, og årerne er venligst udlånt af DFDS Roklub. Et kuriosum er det, at DSR netop havde til huse, der hvor B&W Roklub er placeret i dag. Foto Mette Bacher
- Ups! Den smukke stråhat blæste i vandet, men heldigvis blev den hevet ind på land igen. Foto Mette Bacher
Til smægtende moderne popmusik, iler man frem til nutiden, hvor en coastal-2X og en inrigger med "langdistancekaproere", kommer på vandet. Foto Mette Bacher
Mange kajakaktiviteter er at se i DSR, og der blev vist en flot præsentation af det hele. Foto Mette Bacher
Finalen på showet, hvor otte af nutidens stærke kaproere skal på jomfrutur i den nydøbte otter: Henning Rasmussen. Foto Mette Bacher
Børn, unge og voksne har mulighed for at være en del af de mange muligheder, DSR står for, og sådan skulle det også gerne være i de næste mange år, frem mod 200-års jubilæet i 2067. Foto Mette Bacher
DSRs mange aktører i jubilæumsshowet samlet til fotografering. Foto Mette Bacher
Jeg vil gerne på Danske Studenters Roklubs vegne sige jer alle tak for at møde op i dag og være med til at fejre min, vores og jeres roklub i dag og en tak for de gaver vi har fået i dagens anledning.
Om lidt vil vi gerne byde jer alle på en let buffet oppe i festsalen. Dog er der en ting jeg skal huske inden jeg sig tak for i dag og velbekomme.
Om lidt vil vi gerne byde jer alle på en let buffet oppe i festsalen. Dog er der en ting jeg skal huske inden jeg sig tak for i dag og velbekomme.
Studentersangerne runder en flot begivenhed af, akkompagneret af banjo. Foto Mette Bacher
Der har været ufatteligt mange med til at forberede dagen i dag, året i år. Om det har været med til at skrive jubilæumsskriftet, hjulpet med den store oprydning i sidste weekend eller gået til hånde de sidste par dage med opstilling også til alle jer måske har glemt.
Der er dog en gruppe jeg gerne vil se hroppe og det jubilæums komiteen:
Rune Gärtner
Jacob Jespersen
Marianne Bentzen
Bente Kjøller
Antonie Lauritzen
Ane Yde
Teknikgeniet Brian Skadeland
Vil i ikke hjælpe med at give disse 6 medlemmer et ekstra stort klap for indsatsen.
Så med et DSR længe leve, vil jeg slutte for i dag og sige velbekomme.
DSR længe LEVE …..
Gæster og gaver
Efterfølgende kunne de mange gæster gå op i DSRs smukke festsal, hvor en meget smuk buffet med alskens lækkerier og dertil dråber af enhver art, kunne bringe kulinarisk nydelse efter de flotte taler, båddåb og det store og fascinerende show.
Roinfo mødte flere af gæsterne. se hvem, HER:
Der er dog en gruppe jeg gerne vil se hroppe og det jubilæums komiteen:
Rune Gärtner
Jacob Jespersen
Marianne Bentzen
Bente Kjøller
Antonie Lauritzen
Ane Yde
Teknikgeniet Brian Skadeland
Vil i ikke hjælpe med at give disse 6 medlemmer et ekstra stort klap for indsatsen.
Så med et DSR længe leve, vil jeg slutte for i dag og sige velbekomme.
DSR længe LEVE …..
Gæster og gaver
Efterfølgende kunne de mange gæster gå op i DSRs smukke festsal, hvor en meget smuk buffet med alskens lækkerier og dertil dråber af enhver art, kunne bringe kulinarisk nydelse efter de flotte taler, båddåb og det store og fascinerende show.
Roinfo mødte flere af gæsterne. se hvem, HER:
Fem sommerklædte damer og en statelig herre, var blandt de første gæster i DSR. Foto Mette Bacher
Maria Aas, i midten, havde taget turen helt fra Sønderjylland for at være med til DSRs store festdag. Sammen med Kamilla og Lonnie, deltog hun fra start til slut, og overnattede i Roklubben Gefion. Foto Mette Bacher
Kajakforbundet var repræsenteret af Sportsdirektør Christian Jacobsen og formand, Ole Tikjøb. Foto Mette Bacher
De københavnske dameroklubber, dem er der tre af, var rigt repræsenteret på DSRs jubilæumsdag. Lyngby Dameroklub havde Hanne Brusch og Inger Barløse med fra bestyrelsen. De er ikke med på billedet. Tv. Stella Haagensen, tidl. formand for Lyngby Dameroklub, og i øvrigt mor til DSRs formand, Kasper Haagensen, Hellerup Dameroklub havde KarinVoetmann og Eva Guld med, og fra Roklubben Gefion, formand: Bodil Knudsen og Lotte Smedegaard. Foto Mette Bacher
Kendte ansigter fra Rostadion. Fv. Michael Memhave og Bjørn Borgen Hasløv. Sidstnævnte er også medlem i Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Tidligere kredsbestyrelsesmedlem, Lillian Bruhn og tidl. rodommer, medlem af DFfRs kaproningsudvalg, og mangeårigt medlem af DSR, Peter Jelsgaard. Foto Mette Bacher
Dansk Forening for Rosport var repræsenteret af Næstformand, Conny Sørensen, tv., og th. Lisbet Falch Jakobsen, menigt bestyrelsesmedlem, der havde en rigtig god lang snak med Prinsesse Benedikte. Foto Mette Bacher
Bente og Niels Holmquist, kendt formandspar i Københavns Roklub, talte "nok om" roning, m. Bjørn Hasløv, tv., Foto Mette Bacher
 En flot gave sås fra Tolo Roklub, der forærede DSR en uges bådleje for 3 personer. Foto Mette Bacher |  Gaven fra Københavns Roklub var en voluminøs pokal, som skal vække glæde indenfor ungdomsroningen. Foto Mette Bacher |
Et fedt rødt silkebånd bundet i en stor sløjfe om et dejligt langtursflag, var gaven fra Holte Roklub. Foto Mette Bacher
En smuk og rørende gestus var placeret under mindetavlen i DSRs forhal. En hilsen og tak fra de nulevende til dem, der var - en smuk buket roser i de danske farver. Foto Mette Bacher
Fra DSRs egne rækker
Marianne Bentzen & Antonie Lauritzen, der begge var med i det store arbejde med at arrangere. Foto Mette Bacher
Lars Bundesen, med i klubbladsredaktionen og jubilæumshusfotograf, og Rune Gärtner, der også stod for mange opgaver på jubilæumsdagen. Foto Mette Bacher
Annelise Rasmussen, tv., var blandt de første kvindelige medlemmer i DSR, og Lene Boisen, der har været bestyrelsesmedlem i klubben. Foto Mette Bacher
Fire skønne quinder, linet op, inden det går løs med showet. Mon ikke nogen kan genkende dem? Fv. Jelena Citakovic, kendt rodommer og mastersroer, Karen Leth Jensen, nyvalgt repræsentant i DRC´s bestyrelse, og mastersroer, Christine Bille, mastersroer, og Marlene Evensen, motionsrochef i DSR. Foto Mette Bacher
 Niels Bak Henriksen, Langturschef i DSR, lytter til talerne. Foto Mette Bacher |  Rune Gärtner, tidligere kaproningschef i DSR, klar til dagens opgave. Foto Mette Bacher |
Næste generation på vej
Vera og Vibe har, med deres forældre, boet i DSR i mange år, og kender hele området ved klubben. Foto Mette Bacher
 Rasmus Quist havde taget en af sine tre små sønner med i DSR. Foto Mette Bacher |  Rune Gärtner med sønnike, lille Hannibal på 2½ år. Foto Mette Bacher |
Roerne gjorde prinsesse Benedikte glad
Rosportens protektor, Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har haft et forår, der har været tungt og svært for den ellers altid smilende og tjenstvillige prinsesse. Det er ikke mere, end få måneder siden, prinsessen mistede sin mand, prins Richard, der pludselig og uventet afgik ved døden. Få måneder senere udsendte kongehuset en pressemeddelelse, hvor der stod, at prinsesse Benediktes ældste datter, Prinsesse Alexandra skulle skilles fra sin mand, greve Jefferson.
Alligevel - Prinsesse Benedikte er, som sin mor, dronning Ingrid var det, pligtopfyldende, og takkes der ja til en vigtig opgave, så fuldføres den.
Derfor var det til stor glæde for Danske Studenters Roklub, da prinsessen prompte takkede ja, da hun blev opfordret til at blive gudmor til DSRs nye otter, og deltage i festlighederne i anledningen af 150-års jubilæet.
Var ved at snuble
Men det var lige ved at gå galt, for da prinsesse Benedikte efter modtagelsen blev gelejdet op på DSRs 1. sal, og ned af trappen til forpladsen, hvor de mange hundrede tilskuere ventede, var prinsessen ikke opmærksom på den lave barriere, som beskytter de mange kabler og ledninger, der skal til for så stort et arrangement. Formand Kasper Haagensen øjnede faren, og fik i al hast grebet fat i prinsessens arm, så hun ikke faldt, og det huskede begge, da prinsessen senere skulle gå over til den nye otter for at døbe den.
Rosportens protektor, Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har haft et forår, der har været tungt og svært for den ellers altid smilende og tjenstvillige prinsesse. Det er ikke mere, end få måneder siden, prinsessen mistede sin mand, prins Richard, der pludselig og uventet afgik ved døden. Få måneder senere udsendte kongehuset en pressemeddelelse, hvor der stod, at prinsesse Benediktes ældste datter, Prinsesse Alexandra skulle skilles fra sin mand, greve Jefferson.
Alligevel - Prinsesse Benedikte er, som sin mor, dronning Ingrid var det, pligtopfyldende, og takkes der ja til en vigtig opgave, så fuldføres den.
Derfor var det til stor glæde for Danske Studenters Roklub, da prinsessen prompte takkede ja, da hun blev opfordret til at blive gudmor til DSRs nye otter, og deltage i festlighederne i anledningen af 150-års jubilæet.
Var ved at snuble
Men det var lige ved at gå galt, for da prinsesse Benedikte efter modtagelsen blev gelejdet op på DSRs 1. sal, og ned af trappen til forpladsen, hvor de mange hundrede tilskuere ventede, var prinsessen ikke opmærksom på den lave barriere, som beskytter de mange kabler og ledninger, der skal til for så stort et arrangement. Formand Kasper Haagensen øjnede faren, og fik i al hast grebet fat i prinsessens arm, så hun ikke faldt, og det huskede begge, da prinsessen senere skulle gå over til den nye otter for at døbe den.
- Deres kongelige Højhed, vi må lige passe på her, lød det fra Kasper Haagensen. Foto Mette Bacher
Prinsessen sender Haagensen et lettet smil. Foto Mette Bacher
- Jep, vi klarede den, synes begge at tænke. Foto Mette Bacher
Prinsessen blev tiden ud
Der var ikke tvivl om, at Prinsesse Benedikte følte sig hjemme og havde en rigtig dejlig dag i Danske Studenters Roklub. Prinsessens far, Kong Frederik IX, var roer, og medlem af DSR siden de helt unge år. Også Benediktes storesøster, dronning Margrethe er kommet i DSR i mange år, hvor hun troligt har passet sine ballettimer tirsdag formiddag hos Susanne Heerings balletskole. Og selvom dronningen er stoppet med balletten, så har prinsesse Benedikte i mange år haft en relation til DSR, da hun sad med i bestyrelsen omkring Gudmund Schacks Mindelegat.
- Prinsessen var meget betaget af det store show efter bådedåben, fortæller Kasper Haagensen til roinfo.dk. Hun sagde ofte både ih, og næh, når aktiviteterne var i fuld gang med de mange roere. Benedikte hyggede sig også meget ved den efterfølgende reception, og hvis hun ikke skulle nå et fly, var hun sikkert blevet, siger Kasper Haagensen.
Der var ikke tvivl om, at Prinsesse Benedikte følte sig hjemme og havde en rigtig dejlig dag i Danske Studenters Roklub. Prinsessens far, Kong Frederik IX, var roer, og medlem af DSR siden de helt unge år. Også Benediktes storesøster, dronning Margrethe er kommet i DSR i mange år, hvor hun troligt har passet sine ballettimer tirsdag formiddag hos Susanne Heerings balletskole. Og selvom dronningen er stoppet med balletten, så har prinsesse Benedikte i mange år haft en relation til DSR, da hun sad med i bestyrelsen omkring Gudmund Schacks Mindelegat.
- Prinsessen var meget betaget af det store show efter bådedåben, fortæller Kasper Haagensen til roinfo.dk. Hun sagde ofte både ih, og næh, når aktiviteterne var i fuld gang med de mange roere. Benedikte hyggede sig også meget ved den efterfølgende reception, og hvis hun ikke skulle nå et fly, var hun sikkert blevet, siger Kasper Haagensen.
Tid til farvel. Haagensen, Tikjøb og Sørensen, følger prinsessen ud til bilen. Foto Mette Bacher
- Det har været en flot dag, siger prinsessen til Conny Sørensen, mens Ole Tikjøb lytter med. Foto Mette Bacher
- Mange tak for en meget flot dag, det har været storslået, siger Prinsesse Benedikte til afsked med Kasper Haagensen. Foto Mette Bacher
Klar til afgang og vinken farvel. Foto Mette Bacher
Til ære for fotografen. Foto Mette Bacher
Ole Tikjøb, Kasper Haagensen og Conny Sørensen, dannede en rigtig god jubilæumstrio. Foto Mette Bacher
Men det sluttede slet ikke her...
En ny, og meget lang rød løber førte 325 (!) gæster ind til en kæmpe hal, Docken i Nordhavnen, hvor der var dækket op til en stor jubilæumsmiddag. Under middagen var der taler og flere overraskelser, som tog kegler hos alle gæsterne.
Auktionstid.
De flotte og unikke veste, og den smukke trøje, samt stråhattene, som var benyttet i showet samme eftermiddag, blev sat under hammeren, og budt pænt op af flere af klubbens medlemmer. Det var DSRs tidligere formand, nuværende formand for Ree´s Legat, Poul Brünniche-Olsen, der var auktionarius.
En pragtfuld tale stod Jens Peter Christensen for. Til daglig højesteretsdommer, og med en række bemærkelsesværdige høje uddannelser bag sig, som en af ganske få i Danmark. Men at være munter, og vittig, og fortælle om sine mange år i DSR, og en herlig undren over udviklingen indenfor roningens verden, fik latteren til at rulle igen og igen.
En ny, og meget lang rød løber førte 325 (!) gæster ind til en kæmpe hal, Docken i Nordhavnen, hvor der var dækket op til en stor jubilæumsmiddag. Under middagen var der taler og flere overraskelser, som tog kegler hos alle gæsterne.
Auktionstid.
De flotte og unikke veste, og den smukke trøje, samt stråhattene, som var benyttet i showet samme eftermiddag, blev sat under hammeren, og budt pænt op af flere af klubbens medlemmer. Det var DSRs tidligere formand, nuværende formand for Ree´s Legat, Poul Brünniche-Olsen, der var auktionarius.
En pragtfuld tale stod Jens Peter Christensen for. Til daglig højesteretsdommer, og med en række bemærkelsesværdige høje uddannelser bag sig, som en af ganske få i Danmark. Men at være munter, og vittig, og fortælle om sine mange år i DSR, og en herlig undren over udviklingen indenfor roningens verden, fik latteren til at rulle igen og igen.
Storslået var også forholdene på Docken, hvor 325 spisende gæster fejrede DSR. Foto DSR
 Jens Peter Christensen holdt en fantastisk flot og morsom tale, fyldt med lune og humor, der for alvor satte latteren i gang i det store lokale. Foto Mette Bacher |  De meget smukke og klassiske strikarbejder, som Antonie Lauritzen stod bag, blev solgt på auktion i forbindelse med middagen. Foto Mette Bacher |
Kom susende til middag fra Kolding
Arbejdet skal passes, og udover polokajakroerne, som havde en travl weekend, var DSRs stærke gruppe langdistancekaproere i Kolding for at kæmpe om medaljer. Alligevel, trods en lang og sej dag i det jyske, tog roerne direkte til middag med de øvrige af klubbens medlemmer. De seje LD-roere ankom i flot festskrud, klar til den helt store finalefest oven på en lang og hektisk dag.
DSR var i øvrigt denne gang rigt repræsenteret ved Langdistancekaproningen, hvor klubben havde et helt nyt hold kaniner tilmeldt.
Overraskelsernes aften
Formand, Kasper Haagensen, tog fusen på middagsgæsterne, da han kunne fortælle, at der ved hver kuvert nu ville ligge en lille blå velourpose, hvor indholdet var en gave fra DSR, et minde fra den store dag til gæsterne.
-Ih, hvor er det flot, lød det fra de omkringsiddende, da de åbnede posen og trak en smuk forsølvet nøglering ud, formet som et åreblad og med DSRs logo printet ind.
Og det sluttede heller ikke her...
Arbejdet skal passes, og udover polokajakroerne, som havde en travl weekend, var DSRs stærke gruppe langdistancekaproere i Kolding for at kæmpe om medaljer. Alligevel, trods en lang og sej dag i det jyske, tog roerne direkte til middag med de øvrige af klubbens medlemmer. De seje LD-roere ankom i flot festskrud, klar til den helt store finalefest oven på en lang og hektisk dag.
DSR var i øvrigt denne gang rigt repræsenteret ved Langdistancekaproningen, hvor klubben havde et helt nyt hold kaniner tilmeldt.
Overraskelsernes aften
Formand, Kasper Haagensen, tog fusen på middagsgæsterne, da han kunne fortælle, at der ved hver kuvert nu ville ligge en lille blå velourpose, hvor indholdet var en gave fra DSR, et minde fra den store dag til gæsterne.
-Ih, hvor er det flot, lød det fra de omkringsiddende, da de åbnede posen og trak en smuk forsølvet nøglering ud, formet som et åreblad og med DSRs logo printet ind.
Og det sluttede heller ikke her...
Et fantastisk vue ved DSRs klubhus i Strandvænget på Østerbro i København, hvor flere hundrede roere sluttede den flotte jubilæumsdag af med et brag af en fest. Foto DSR.
Storslået var formandens hilsen
Så fås det ikke større... DSRs Formand Kasper Haagensen tog fusen på alle, da DSRs smukke klubemblem i et kæmpeformat pludselig stod og lyste på en af de store siloer i Svanemøllehavnen til stor benovelse og fryd for de mange festdeltagere om aftenen. En bedre afrunding på festdagen fås ikke. Foto DSR.
Klokken 05.00 søndag morgen gik de sidste hjem...
RSS-feed