Arne Månsson, Hellerup Roklub. Foto Leif Thygesen
Kæntring ved SPP-roningen i København.
Af Leif Thygesen
Den 23. juni 2022 blev der roet ”Sved-på-panden-roning” (SPP-roning) i Københavns Havn. Under arrangementet kæntrede en toåres inrigger bag en havnebus ved stoppestedet Bryggebroen. Roinfo har haft en snak med styrmanden på den forulykkede robåd, Arne Månsson, Hellerup Roklub.
Den 13. juni var du ude at ro SPP-roning i Københavns Havn. Hvad skete der?
”Jeg havde jo lavet en enestående indsats, og havde roet cirka tre kilometer. Vi skiftede styrmand, og så kom jeg ned på styrmandsædet. Vi kom nede fra Slusen. Kort efter styrmandsskiftet passerer vi Bryggebroen. Lige efter Bryggebroen er der et stoppested for havnebussen. En havnebus var på vej til stoppestedet. Jeg har mange gange roet forbi en havnebus - også når den har ligget ved et stoppested. Jeg ved, at når bussen ligger ved et stoppested, så er der ”uroligt vand i halen” på den. Bussen holder sig på plads ved stoppestedet med maskinkraft, og det giver uroligt kølvand. Det var jeg ikke overrasket over. Jeg mener også, at jeg drejede en lille smule ud, men vi kan roligt konstatere, at jeg ikke drejede nok ud. Jeg var helt klar over, at vi skulle gennem uroligt vand, for jeg kommanderede ”Skiv højt”. Da vi er på højde med Havnebussen, sker der det underlige, at vores båd bare vender rundt, uden varsel. DUFF”!
Af Leif Thygesen
Den 23. juni 2022 blev der roet ”Sved-på-panden-roning” (SPP-roning) i Københavns Havn. Under arrangementet kæntrede en toåres inrigger bag en havnebus ved stoppestedet Bryggebroen. Roinfo har haft en snak med styrmanden på den forulykkede robåd, Arne Månsson, Hellerup Roklub.
Den 13. juni var du ude at ro SPP-roning i Københavns Havn. Hvad skete der?
”Jeg havde jo lavet en enestående indsats, og havde roet cirka tre kilometer. Vi skiftede styrmand, og så kom jeg ned på styrmandsædet. Vi kom nede fra Slusen. Kort efter styrmandsskiftet passerer vi Bryggebroen. Lige efter Bryggebroen er der et stoppested for havnebussen. En havnebus var på vej til stoppestedet. Jeg har mange gange roet forbi en havnebus - også når den har ligget ved et stoppested. Jeg ved, at når bussen ligger ved et stoppested, så er der ”uroligt vand i halen” på den. Bussen holder sig på plads ved stoppestedet med maskinkraft, og det giver uroligt kølvand. Det var jeg ikke overrasket over. Jeg mener også, at jeg drejede en lille smule ud, men vi kan roligt konstatere, at jeg ikke drejede nok ud. Jeg var helt klar over, at vi skulle gennem uroligt vand, for jeg kommanderede ”Skiv højt”. Da vi er på højde med Havnebussen, sker der det underlige, at vores båd bare vender rundt, uden varsel. DUFF”!
Arne Månsson er en erfaren langdistancekaproer, der har roet et utal af gange i Københavns Havn. Foto Leif Thygesen
Roinfo besøger Arne Månsson i den klub han er formand for, Hellerup Roklub. Vi tager plads på klubbens altan på første sal med en smuk udsigt over Øresund. Et krydstogtskib er ved at forlade Københavns Havn. Arne serverer kolde sodavand og müslibar fra en lille værktøjskasse. Man befinder sig godt i Arnes selskab. Arne er en venlig og lattermild mand med en god portion selvironi. Undervejs i interviewet omtaler Arne flere gange sig selv i tredje person. Arne ryster let på hovedet af Arne, men med et lille overbærende smil, og når Arne siger, at han ”havde lavet en enestående indsats” er det sagt med et glimt i øjet.
Arne Månsson er 74 år og har roet siden 1961. Han har holdt pause ind imellem, men er en særdeles erfaren roer - ikke mindst langdistancekaproer. Arne har i årenes løb roet et utal af langdistancekaproninger, som oftest med en podieplads som resultat. Arne er på tiende år formand for Hellerup Roklub.
Hellerup Roklubs klubhus er pakket ind i stilladser og plastik-presenninger på grund af en om/tilbygning. Men Arne pakker ikke noget ind. Arne forsøger ikke at bortforklare noget, og fortællingen om den dramatiske hændelse bliver præsenteret ærligt, åbent og uden dramatik.
Arne Månsson er 74 år og har roet siden 1961. Han har holdt pause ind imellem, men er en særdeles erfaren roer - ikke mindst langdistancekaproer. Arne har i årenes løb roet et utal af langdistancekaproninger, som oftest med en podieplads som resultat. Arne er på tiende år formand for Hellerup Roklub.
Hellerup Roklubs klubhus er pakket ind i stilladser og plastik-presenninger på grund af en om/tilbygning. Men Arne pakker ikke noget ind. Arne forsøger ikke at bortforklare noget, og fortællingen om den dramatiske hændelse bliver præsenteret ærligt, åbent og uden dramatik.
Havnebussen ved stoppestedet ”Bryggebroen” i Københavns Havn. Foto Leif Thygesen
”Jeg røg bare i vandet. De to andre røg ikke bare i vandet. Den ene sad fast i spændholtet, fordi hans sko måske var lidt store. Han blev nødt til at sparke sig fri. Hvad der skete med den anden er lidt mere usikkert. Han siger selv: Jeg havde et black out på et par sekunder, men hvis man har et black out, så ved man ikke hvor lang tid, der er gået. Hvor lang tid vi lå sådan, ved jeg ikke. Tidsfornemmelsen er væk, så jeg kan ikke rigtigt sætte rammer på begivenheden. Men jeg begyndte at råbe efter mine rokammerater. Først dukkede den ene op, og så dukkede den anden op, og på den måde kom der igen samling på mandskabet. Jeg begyndte at kigge rundt efter bundbrædder. Besynderligt nok havde jeg hverken mistet briller eller rokasket. Samtidigt kan vi høre, at der lyder sirener fra udrykningskøretøjer, og vi kan se nogen, der kommer ilende til inde på land. På et eller andet niveau tænker jeg: Kan det være os udrykningerne gælder? Ja, det var det så. Senere fik vi at vide, at kaptajnen på havnebussen har ”Knappen”. Når han trykker på den rigtige knap, går alarmerne til de instanser, der er: Ambulance, politi, brandvæsen, beredskab, og i det her tilfælde samtidigt hos nogen, der havde adgang til en stor gummibåd, der tilfældigvis lå ved Langebro - og det var jo ikke langt væk.
Da redningsmandskabet ankom, blev der sendt en svømmer ud til os med en line. Herefter blev vi trukket ind til kajen, blev hjulpet op og blev anbragt i en ambulance. I ambulancen fik vi et tæppe, og langsomt kom varmen tilbage i kroppen. Vi var jo en smule forkomne. Vi blev spurgt, hvordan vi havde det, og blev undersøgt. Ingen fra mandskabet havde det decideret dårligt, og ingen havde fået hjernerystelse. Efter et stykke tid blev vi ”smidt ud” og blev sejlet hjem til Amager Ro- og Kajakklub (ARK), hvor vi havde lånt båden ”Kong Frederik”. Det var for øvrigt første gang, jeg havde lånt en båd til en SPP-roning, men båden skal ikke have skylden for vores kæntring”.
Da redningsmandskabet ankom, blev der sendt en svømmer ud til os med en line. Herefter blev vi trukket ind til kajen, blev hjulpet op og blev anbragt i en ambulance. I ambulancen fik vi et tæppe, og langsomt kom varmen tilbage i kroppen. Vi var jo en smule forkomne. Vi blev spurgt, hvordan vi havde det, og blev undersøgt. Ingen fra mandskabet havde det decideret dårligt, og ingen havde fået hjernerystelse. Efter et stykke tid blev vi ”smidt ud” og blev sejlet hjem til Amager Ro- og Kajakklub (ARK), hvor vi havde lånt båden ”Kong Frederik”. Det var for øvrigt første gang, jeg havde lånt en båd til en SPP-roning, men båden skal ikke have skylden for vores kæntring”.
For mig er pointen - og grunden til at jeg overhovedet gider snakke mere om det, at båden vendte den ”gale” vej rundt. Foto Leif Thygesen
”For mig er pointen - og grunden til at jeg overhovedet gider snakke mere om det, at båden vendte den ”gale” vej rundt. Det skal forstås på den måde, at hvis man ligger i en båd, og der presses vand imod bådens side, så forventer man, jo, at båden skal vende samme vej rundt som strømmen, der presser båden.
Der var bølger som var 20 – 30 centimeter høje. Det burde båden kunne klare, men det gjorde den så ikke. Men skulle vi kæntre, så er det for mig den ”gale vej rundt”. Vi blev ikke skubbet væk fra havnebussen på grund af en eller anden megabølge i overfladen. Vi bliver ramt af ”et eller andet” under vandet, så vi vender ind mod bussen. Efter kæntringen ligger jeg mellem vores båd og havnebussen, men jeg er ikke i fare som sådan. Det værste var, at de to andre ikke umiddelbart var at se med det samme. Jeg finder det meget besynderligt, at vi vender den vej rundt. Vi har fået et eller andet slag under vandet. Noget der har ramt de nederste borde i båden og tvunget den rundt. Jeg har bagefter fået at vide, at de moderne havnebusser er udstyret med propeller og andet, så de kan dreje om deres egen akse. Ikke bare sidepropeller, men udstyr både for og bag, som gør bussen ekstrem manøvredygtig. Der skydes på en eller anden måde med en vandstråle. Det er altså ikke en propel, der kører. Havnebussens kaptajn har også udtalt, at han ikke brugte propellerne i det øjeblik kæntringen sker. Men bussen skulle på plads og derefter holde sig på plads. Hvordan det præcist foregår ved jeg ikke, men resultatet blev sammenlagt, at vi kæntrede”.
Der var bølger som var 20 – 30 centimeter høje. Det burde båden kunne klare, men det gjorde den så ikke. Men skulle vi kæntre, så er det for mig den ”gale vej rundt”. Vi blev ikke skubbet væk fra havnebussen på grund af en eller anden megabølge i overfladen. Vi bliver ramt af ”et eller andet” under vandet, så vi vender ind mod bussen. Efter kæntringen ligger jeg mellem vores båd og havnebussen, men jeg er ikke i fare som sådan. Det værste var, at de to andre ikke umiddelbart var at se med det samme. Jeg finder det meget besynderligt, at vi vender den vej rundt. Vi har fået et eller andet slag under vandet. Noget der har ramt de nederste borde i båden og tvunget den rundt. Jeg har bagefter fået at vide, at de moderne havnebusser er udstyret med propeller og andet, så de kan dreje om deres egen akse. Ikke bare sidepropeller, men udstyr både for og bag, som gør bussen ekstrem manøvredygtig. Der skydes på en eller anden måde med en vandstråle. Det er altså ikke en propel, der kører. Havnebussens kaptajn har også udtalt, at han ikke brugte propellerne i det øjeblik kæntringen sker. Men bussen skulle på plads og derefter holde sig på plads. Hvordan det præcist foregår ved jeg ikke, men resultatet blev sammenlagt, at vi kæntrede”.
Det ser ikke voldsomt ud. Men i havnebussens kølvand var der kræfter nok til at kæntre en toåres inrigger. Foto Leif Thygesen
Vi er senere flere gange blevet spurgt: Hvor tæt var I på? Jeg siger 7 – 8 – 10 meter. Der var en del vidner, som siger noget mindre end mine 7 – 8 – 10 meter – vi skulle have været meget tættere på. Det mente kaptajnen på havnebussen også. Men under alle omstændigheder kan vi konstatere, at det var for tæt. Jeg skulle absolut ikke have været der, hvor jeg var. Så hvis jeg i dag skal svare på, hvor tæt vi var på havnebussen er mit bedste svar: For tæt på.
Jeg har passeret havnebusser i en robåd mange gange, men aldrig oplevet det mindste, der kunne antyde, at der var fare for at kæntre. Jeg kan huske, da Havnebusserne begyndte at sejle. Det var som om Havnebusserne var ligeglade med os robåde, men tiden har vist, at de har øje for os. De passer på os og tager hensyn til os. Jo, vi roede kaproning, og når man gør det, kan det ske, at man måske fokuserer for meget på fart i forhold til andet.
Jeg fortæller min historie, for at andre kan uddrage noget lære af den. Hvordan det konkret skal foregå, ved jeg ikke præcist, men nu kommer historien på roinfo, og der er udarbejdet en rapport af Hellerup Roklubs næstformand. En rapport alle relevante instanser har fået. Men når nu uheldet skulle være ude, glæder jeg mig over, at der hverken var personskade eller skade på båden.
lthygesen@youmail.dk
Jeg har passeret havnebusser i en robåd mange gange, men aldrig oplevet det mindste, der kunne antyde, at der var fare for at kæntre. Jeg kan huske, da Havnebusserne begyndte at sejle. Det var som om Havnebusserne var ligeglade med os robåde, men tiden har vist, at de har øje for os. De passer på os og tager hensyn til os. Jo, vi roede kaproning, og når man gør det, kan det ske, at man måske fokuserer for meget på fart i forhold til andet.
Jeg fortæller min historie, for at andre kan uddrage noget lære af den. Hvordan det konkret skal foregå, ved jeg ikke præcist, men nu kommer historien på roinfo, og der er udarbejdet en rapport af Hellerup Roklubs næstformand. En rapport alle relevante instanser har fået. Men når nu uheldet skulle være ude, glæder jeg mig over, at der hverken var personskade eller skade på båden.
lthygesen@youmail.dk
RSS-feed