Roinfo var til standerhejsning i DSR og benyttede lejligheden til at få en lille snak med nogle af gæsterne om DSRs betydning – både overordnet organisatorisk og på det mere personlige plan.
”Leif Mikkelsen, hvad betyder DSR for Team Copenhagen? ”
”DSR er jo en traditionsrig og en meget resultatskabende klub – og selv om der er faste traditioner i klubben, så er DSR hele tiden på jagt efter at styrke sig og skabe bedre vilkår for sine bedste roere. DSR er på flere måder en rollemodelklub. Når jeg tænker DSR, så tænker jeg det bedste af det bedste indenfor roning. Det første navn, der falder en ind, er selvfølgelig Eskild, men der er mange andre DSR-roere, der har præsteret på højeste plan. Jeg ser også fortrøstningsfuldt på fremtiden for DSR. Det glæder mig meget, at man nu satser på at få flere unge medlemmer, så talenterne kan komme tidligt i gang med at ro. Jo, DSR er en af de klubber, der klinger godt. ”
”Lone Hansen, hvad betyder en klub som DSR for Team Danmark? ”!
”DSR er jo en klub med stolte traditioner. Det er jo en klub med mange år på bagen, og så har DSR jo leveret resultater til Danmark. Jeg er glad for at deltage i dag – rosporten og herunder DSR står jo også for meget danskhed, så det er en festdag i dag. Jeg kommer selv fra kampsport, men i virkeligheden er der jo ikke så meget forskel, det drejer sig om at være fokuseret og målrettet, og det er de danske roere. ”
”Jeg har været medlem af flere andre klubber, men jeg føler mig hjemme i DSR, som jo er en stor klub. Her har jeg mødt andre, som har samme mål som mig, og det er dejligt. Jeg har roet i ni år. Min største oplevelse som roer havde jeg i 2012, hvor jeg var med til U19 VM i Bulgarien på Danmarks otter. Vi vandt B-finalen. Lige i år har jeg dog droslet lidt ned. Jeg har søgt på snedkeruddannelsen og går og venter på svar, så det er spændende. Jeg har jo roet letvægtsroning og har nogle gange følt det lidt stressende at skulle i vægt, så jeg har valgt at tage en lille pause lige nu. ”
”Det er svært at beskrive DSRs betydning med få ord. DSR er jo en mastodont i dansk roning, klubben favner bredt, der højt til loftet, og så er det jo en klub, der vil noget. DSR er som regel først med nye ting i dansk roning, og så er det jo også en førende klub, der vinder mange medaljer, men som alligevel har plads til alle de andre roaktiviteter såsom langture og coastalroning. Herudover er DSR jo også arrangør af regattaer, så DSR er med alle steder, hvor frivilligheden trives i dansk roning.
Når man er stor, skal man samtidig huske sin historie, og udvise ydmyghed og hjælpe de mindre klubber, og det synes jeg, DSR formår. ”
”Jeg startede min rokarriere i DSR i forbindelse med et OL 2016-projekt. Det blev jeg aldrig en del af, da jeg hverken var stor eller tung nok. Men vi var jo en stor gruppe blandt andet Thøger Berg Rasmussen og Mark Hartsteen, senere kom Sverri Nielsen fra Færøerne til. Efter cirka 18 måneder kom jeg i kraftcentret og cirka tre år efter jeg begyndte at ro, var jeg på landsholdet. En stor del af æren for det skal tilskrives DSR, som er en ressourcestærk klub med mange frivillige, der gør det muligt for os elitesportsfolk at koncentrere os om roningen. DSR sørger for godt materiel, og desuden er klubben der jo altid for dig - både i medgang og modgang. Der er flere eksempler på uoverensstemmelser med hensyn til forventninger mv. mellem DSR-roere og Danmarks Rocenter (DRC) - men her kan man altid regne med klubbens opbakning, og DSR er altid parat til at tage dialogen med DRC, hvis der er problemer – og det betyder meget.
Personligt skal jeg arbejde med min teknik, men her har jeg stor tiltro til de to trænere i DRC, Jens Vilhelmsen og Brian Richardson. Jeg er sikker på, at de nok skal lære mig at ro med en åre. Det fysiske kan jeg jo selv arbejde med. Vi er lige nu roere til en tung firer og en tung toer, og så må jeg se, hvor jeg ender, og så gøre mit til at gøre båden hurtig – det er jo virkeligheden meget enkelt. ”
”DSR er jo en stor klub, der satser meget på kaproning. Hvordan er det egentlig at være langtursroer i DSR? ”
Det er glimrende. Vi har jo en stor bredde og er i stand til at lave klubture, hvor vi fylder en hel trailer med både og tager til for eksempel Sverige, som vi skal her til sommer, hvor vi laver en ugetur i Marstrand.
I DSR er langtursroning nok det klister, der binder de forskellige træningsafdelinger sammen. Her i jubilæumssæsonen arbejder vi med et tilbud til de roere, som der gerne vil ”skubbes” lidt til udover bare det at hygge sig på en langtur. Vi laver noget vi kalder ”150-kilometer-udfordringen”, hvor det gælder om at ro 150 kilometer ikke alene på tid, men også bare det at gennemføre. Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet, og det gælder både motionister og træningsroere og måske også kaproere. Det er altså en anderledes langtur vi tilbyder.
Men vi har da også nogle roere, som ror gevaldigt langt på langture til Oslo, Stockholm og Sjælland rundt.
”I dag har DSR døbt ni nye både, men der er ingen langtursbåde imellem? ”
Det er tilfældigt. Der er en ny toåres langtursbåd på vej, og vi fik også en sidste år, så vi er godt kørende, hvad det angår. Men DSR har fået mange nye unge kaproere, og de mangler både, derfor er det blevet til ni nye outriggere. Og vi kan jo ikke en gang sige, at kaproningen er blevet prioriteret på bekostning af langtursroningen. Vi har en fond, der betaler kaproningsbådene, så det er helt, som det skal være. ”
”DSR og roning er en hobby og en livsstil. Det er her, man kommer ned for at slappe af og lade batterierne op efter en lang arbejdsdag. Det er også her. man møder vennerne, og så er det jo god motion. Jeg startede i DSR som såkaldt ”racer-kanin”, og så skulle vi træne til Copenhagen Harbour Race. Dem jeg roede sammen med ville gerne ro det vi i DSR kalder for ”INKA” – altså kaproning i inriggere - og så blev jeg en del af det. Det var egentlig ikke meningen, men det var hyggeligt og sjovt. Jeg har roet i alt i fire år, men startede oprindeligt i Københavns Roklub, men fik så arbejde i Nordjylland i et år, og da jeg kom tilbage lå DSR tættere på arbejdet, og så tiltalte det mig, at inrigger-kaproningen er lidt mere organiseret her i DSR. Jeg skulle ikke selv være så opsøgende og lærte at ro efter et træningsprogram, og ikke mindst lærte jeg at styre rigtigt og lærte også, at selvom man styrer, er man stadig en aktiv del af holdet. ”
Cecillie tager en sæson mere som langdistancekaproer og fortæller, at kvindernes DM-hold fra 2016 er intakt, så man håber naturligvis på at gentage triumfen fra sidste år.
[email protected]