Foto Leif Thygesen
Robåden der blev til blomsterkumme
Af Leif Thygesen
På Strandpromenaden i Nakskov er der en lidt alternativ kolonihave. Her er ikke kartofler, gulerødder og radiser, men haven er gjort til et spændende, sjovt og anderledes område, hvor der blandt andet er udstillet vejskilte, gamle træhjul og såmænd også et toilet. Cirka midt på grunden står en vejviser, der viser, hvilken vej man skal gå, hvis man skal til Lidl, Hestehovedet eller på Bodega.
I denne kolonihave er der også en dobbeltsculler, der er brugt som blomsterkumme. I 2019 var den i fuld længde – her i 2020 er det kun den forreste luftkasse, der er tilbage. Båden hedder ”Carl Emil” og har tilhørt Nakskov Skibsværft Roklub.
Af Leif Thygesen
På Strandpromenaden i Nakskov er der en lidt alternativ kolonihave. Her er ikke kartofler, gulerødder og radiser, men haven er gjort til et spændende, sjovt og anderledes område, hvor der blandt andet er udstillet vejskilte, gamle træhjul og såmænd også et toilet. Cirka midt på grunden står en vejviser, der viser, hvilken vej man skal gå, hvis man skal til Lidl, Hestehovedet eller på Bodega.
I denne kolonihave er der også en dobbeltsculler, der er brugt som blomsterkumme. I 2019 var den i fuld længde – her i 2020 er det kun den forreste luftkasse, der er tilbage. Båden hedder ”Carl Emil” og har tilhørt Nakskov Skibsværft Roklub.
I 2019 var ”Carl Emil” blomsterkumme i fuld længde. Foto Leif Thygesen
Bådebygger Henry Larsen, Tøxensvej, Køge, byggede ”Carl Emil”. Skulle det i 1960´erne og 1970´erne være kvalitet, så skulle det være en båd bygget af Henry Larsen. Foto ”På vandet”. DFfR 1987.
”Carl Emil” blev bygget af Henry Larsen
Hvordan endte dobbeltsculleren sine dage som blomsterkumme? Vi skruer tiden tilbage til 1977-78. Dobbeltsculleren ”Carl Emil” er bygget af den legendariske bådebygger Henry Larsen, Tøxensvej, Køge. Henry Larsen var uddannet møbelsnedker og sad sammen med Børge Raahauge, Harry Knudsen, Erik Larsen, Henry G. Larsen og styrmanden Harry Knudsen på den danske firer med styrmand, der vandt bronze ved OL i London i 1948.
I 1949 begyndte Henry Larsen at bygge robåde som hobby, og efterhånden udviklede tingene sig så langt, at de fleste danske roklubber valgte en Henry Larsen båd, når der skulle anskaffes en kaproningsbåd af bedste kvalitet.
I 1960´erne og 1970´erne var man begyndt at bygge både i plast, men skulle det være let og hurtigt, blev båden bygget af cedertræ fra Brasilien. ”Tidligere fik jeg cedertræ fra Honduras og Nicaragua, det var af bedre kvalitet. Men de har desværre for travlt med at slås i dag”, sagde Henry Larsen i 1987.
Desværre var de tynde og lette både meget skrøbelige, og ramte man et stykke drivtømmer, kunne det være nok til at båden fik en læk. Men den kunne repareres fra den ene dag til den anden ved hjælp af vandfast lim, noget snor og nogle træklodser til at klemme lækken sammen, når der var masseret lim i lækken. Havde man ikke tid til en øjeblikkelig reparation, klarede man lækken med et stykke lærredstape – i dag nok bedre kendt som gaffa.
Hvordan endte dobbeltsculleren sine dage som blomsterkumme? Vi skruer tiden tilbage til 1977-78. Dobbeltsculleren ”Carl Emil” er bygget af den legendariske bådebygger Henry Larsen, Tøxensvej, Køge. Henry Larsen var uddannet møbelsnedker og sad sammen med Børge Raahauge, Harry Knudsen, Erik Larsen, Henry G. Larsen og styrmanden Harry Knudsen på den danske firer med styrmand, der vandt bronze ved OL i London i 1948.
I 1949 begyndte Henry Larsen at bygge robåde som hobby, og efterhånden udviklede tingene sig så langt, at de fleste danske roklubber valgte en Henry Larsen båd, når der skulle anskaffes en kaproningsbåd af bedste kvalitet.
I 1960´erne og 1970´erne var man begyndt at bygge både i plast, men skulle det være let og hurtigt, blev båden bygget af cedertræ fra Brasilien. ”Tidligere fik jeg cedertræ fra Honduras og Nicaragua, det var af bedre kvalitet. Men de har desværre for travlt med at slås i dag”, sagde Henry Larsen i 1987.
Desværre var de tynde og lette både meget skrøbelige, og ramte man et stykke drivtømmer, kunne det være nok til at båden fik en læk. Men den kunne repareres fra den ene dag til den anden ved hjælp af vandfast lim, noget snor og nogle træklodser til at klemme lækken sammen, når der var masseret lim i lækken. Havde man ikke tid til en øjeblikkelig reparation, klarede man lækken med et stykke lærredstape – i dag nok bedre kendt som gaffa.
 Nakskovs borgmester Carl Emil Hansen døber ”Carl Emil”, uden at vide, hvad båden skal hedde. Til højre er det formand for Nakskov Skibsværft Roklub, Ib Sommerfeldt. Foto Folketidende | Gudfar døbte båd uden at kende navnet I slutningen af 1970´erne havde Nakskov Skibsværft Roklub sparet cirka kr. 30.000 sammen til en ny Henry Larsen dobbeltsculler. Båden skulle døbes ved standerhejsningen 1. april 1978. Nakskov Skibsværft Roklubs formand Ib Sommerfeldt Petersen inviterede Nakskovs daværende borgmester Carl Emil Hansen (A) til standerhejsning, og spurgte om han ville have æren af at døbe en ny båd. Det svarede Carl Emil Hansen ja til, og da man ved standerhejsningen nåede frem til programpunktet ”Bådedåb” spurgte Carl Emil Hansen forståeligt nok: ”Hvad skal båden hedde”? ”Det kan du se om lidt”, svarede Ib Sommerfeldt, og så måtte Borgmesteren døbe den nye båd kun med et par ord om, at han ønskede den held og lykke og mange sejre. Først på det tidspunkt blev afdækningen af navnet fjernet, og borgmesteren kunne se, at båden skulle hedde ”Carl Emil”. Således blev båden opkaldt efter gudfaderen. Da borgmesteren så, hvad båden skulle hedde, udbrød han: ”Så må vi håbe, at den vinder mere end mig, jeg vinder kun hvert fjerde år”. |
At Carl Emil Hansen og socialdemokraterne vandt byrådsvalget hvert fjerde år, var på det tidspunkt en selvfølge. Det var ikke uden grund, at Nakskov blev kaldt ”Den røde by i det røde amt”. Carl Emil Hansen var uddannet journalist og kom til Nakskov, da han overtog jobbet som redaktør af A-pressens dagblad ”Ny Dag”. Carl Emil Hansen havde hele sit liv været glødende socialdemokrat, og i 1962 kunne han så iføre sig Nakskovs borgmesterkæde. Carl Emil Hansen var Nakskovs borgmester frem til 1985.
Signaturen og Erik Pedersen var de sidste, der roede i ”Carl Emil”. Den 20. august 2010 var båden på vandet for sidste gang. På fotoet er det dog Nakskov Roklubs dobbeltsculler ”Vejlø”, som Signaturen og Erik ror. Foto Henrik Petersen
”Carl Emils” karriere ukendt
Hvem der roede i ”Carl Emil”, og hvor mange sejre den hjemførte i årenes løb, gemmer sig desværre i historiens tåger. Men den afmatning der i slutningen af sidste århundrede ramte Nakskov Skibsværft Roklub bevirkede, at ”Carl Emil” i mange år lå og samlede støv på hylden i bådhuset.
I 2010 kom båden så på vandet igen. Den 27. juli løftede Erik Pedersen - tidligere dansk mester i singlesculler og toer uden styrmand - og Signaturen båden ned fra hylden og søsatte den.
Den 32 år gamle båd var temmelig udtørret, og det knagede og bragede en god del i spanter, toftelister og rigge, da båden blev udsat for pres. Måske var båden også vægtmæssigt belastet lige i overkanten af, hvad den var bygget til. Efter endt tur løftede vi båden over hovedet for at bære den på plads med det resultat, at en god del af apteringen faldt ud af båden. Stumperne blev samlet op, og Erik fik med lim, skruer og håndværksmæssig snilde repareret båden, som i øvrigt var ganske udmærket at ro i. ”Carl Emil” fik endnu to ture på vandet med Erik Pedersen og Signaturen ved årerne. Den 20. august 2010 var det så slut. Bådens sidste tur blev ifølge logbogen på elleve kilometer i sol, 20 grader celcius og 5 m/s fra SSV. Udover at det blev ”Carl Emils” sidste tur, vil turen også blive husket for, at vi var tæt på at kollidere med en svaneunge, og at turen kom til at koste Erik og Signaturen hver et par sko. Vores store sportssko passede ikke rigtigt i spændholterne, så før turen blev skoene parkeret på broen inden vi entrede båden. Da vi kom hjem var skoene væk. I strømpesokker måtte vil løfte båden op og lægge den på plads.
Hvem der roede i ”Carl Emil”, og hvor mange sejre den hjemførte i årenes løb, gemmer sig desværre i historiens tåger. Men den afmatning der i slutningen af sidste århundrede ramte Nakskov Skibsværft Roklub bevirkede, at ”Carl Emil” i mange år lå og samlede støv på hylden i bådhuset.
I 2010 kom båden så på vandet igen. Den 27. juli løftede Erik Pedersen - tidligere dansk mester i singlesculler og toer uden styrmand - og Signaturen båden ned fra hylden og søsatte den.
Den 32 år gamle båd var temmelig udtørret, og det knagede og bragede en god del i spanter, toftelister og rigge, da båden blev udsat for pres. Måske var båden også vægtmæssigt belastet lige i overkanten af, hvad den var bygget til. Efter endt tur løftede vi båden over hovedet for at bære den på plads med det resultat, at en god del af apteringen faldt ud af båden. Stumperne blev samlet op, og Erik fik med lim, skruer og håndværksmæssig snilde repareret båden, som i øvrigt var ganske udmærket at ro i. ”Carl Emil” fik endnu to ture på vandet med Erik Pedersen og Signaturen ved årerne. Den 20. august 2010 var det så slut. Bådens sidste tur blev ifølge logbogen på elleve kilometer i sol, 20 grader celcius og 5 m/s fra SSV. Udover at det blev ”Carl Emils” sidste tur, vil turen også blive husket for, at vi var tæt på at kollidere med en svaneunge, og at turen kom til at koste Erik og Signaturen hver et par sko. Vores store sportssko passede ikke rigtigt i spændholterne, så før turen blev skoene parkeret på broen inden vi entrede båden. Da vi kom hjem var skoene væk. I strømpesokker måtte vil løfte båden op og lægge den på plads.
 Selvom ”Carl Emil” i dag fungerer som blomsterkumme, er den stadig reglementeret udrustet. Den har både spidsbold og nummerholder. Foto Leif Thygesen | Troløse roere Året efter anskaffede Nakskov Skibsværft Roklub en dobbeltcoastal og Erik Pedersen og Signaturen valgte herefter denne båd til de fælles ture. Dobbeltcoastal-båden kunne i sagens natur klare mere sø, og på den måde var den også nemmere for os at ro, og ”Carl Emil” fik igen lov til at samle støv på hylden i bådhallen. Reinkarnation I 2019 kasserede Nakskov Skibsværft Roklub flere af sine gamle træbåde blandt dem ”Carl Emil”. En kolonihaveejer, der havde en have et par hundrede meter fra Nakskov Skibsværft Roklub, så den kasserede båd ligge udenfor klubhuset, og spurgte om han måtte få den. Det fik han lov til, og således endte ”Carl Emil” sine dage som blomsterkumme. Hvis man tror på reinkarnation, kan man sige, at ”Carl Emil” genopstod fra båd til blomsterkumme og hvem ved? Måske vandre ”Carl Emils” sjæl igen tilbage til en ny robåd, når den er færdig med at være blomsterkumme? lthygesen@youmail.dk |
”Carl Emil” endte sine dage som blomsterkumme i hyggelige omgivelser. Foto Leif Thygesen
RSS-feed