Tekst: Anders Toft Christiansen
Foto fremsendt af: Anders Christiansen, Hadsund Roklub, og fotos fra Bachers billedarkiv
“Atter en ny roklub er stiftet. Denne gang i Hadsund”.
Vi skriver 1931 - nærmere bestemt den 12. februar.
“Hadsund er en smuk og livlig by med ca. 3000 indbyggere. Dens roklub blev startet i fjor. Klubben har bygget sig et nyt baadehus med plads til mange baade og med to omklædningsrum - et for damer og et for herrer. For det er en moderne klub, der ikke sondrer mellem kønnene. Den har ca. 20 aktive mandlige roere af hvilke ca. halvdelen er “gamle drenge” på over 30 år, og den har omtrent lige så mange kvindelige roere, som dog udmærker sig mere ved skønhed end ved høj alder”
Sådan stod det at læse i det brev daværende formand for Hadsund Roklub Landsretssagfører Aage Salomonsen indsendte til Roforbundet i 1932 med anmodning om optagelse i Dansk Forening for Rosport – DFfR, og man må sige at der er løbet meget vand ud og ind af Mariager Fjord i de forløbne 90 år.
Med andre ord:
- Hadsund Roklub bliver den 12. februar i år 90 år gammel.
Foto fremsendt af: Anders Christiansen, Hadsund Roklub, og fotos fra Bachers billedarkiv
“Atter en ny roklub er stiftet. Denne gang i Hadsund”.
Vi skriver 1931 - nærmere bestemt den 12. februar.
“Hadsund er en smuk og livlig by med ca. 3000 indbyggere. Dens roklub blev startet i fjor. Klubben har bygget sig et nyt baadehus med plads til mange baade og med to omklædningsrum - et for damer og et for herrer. For det er en moderne klub, der ikke sondrer mellem kønnene. Den har ca. 20 aktive mandlige roere af hvilke ca. halvdelen er “gamle drenge” på over 30 år, og den har omtrent lige så mange kvindelige roere, som dog udmærker sig mere ved skønhed end ved høj alder”
Sådan stod det at læse i det brev daværende formand for Hadsund Roklub Landsretssagfører Aage Salomonsen indsendte til Roforbundet i 1932 med anmodning om optagelse i Dansk Forening for Rosport – DFfR, og man må sige at der er løbet meget vand ud og ind af Mariager Fjord i de forløbne 90 år.
Med andre ord:
- Hadsund Roklub bliver den 12. februar i år 90 år gammel.
(Klubmestre 1932): Fra venstre: Svend Johansen, Jens Aage Jensen, Sigurd Madsen; Wagner Godskesen og styrmand Holger Madsen
Rosporten i Hadsund er dog meget ældre end det. I en 50-års jubilæumsudgave af Hadsund Folkeblad udgivet i 1954 kan man i en artikel omhandlende ungdommen læse følgende: “En roklub –Skjold- stiftedes i 1913 og kort efter en fodboldklub ved navn Olympia”. Hvad der siden skete med denne klub frem mod stiftelse af den nuværende Hadsund Roklub, forsvinder desværre i glemslens tåger. Dog må vi formode, at man i 1931 stiftede foreningen Hadsund Roklub på resterne af den gamle.
Roklubben har stadig protokollerne helt tilbage fra 1931, hvori alle ture på fjorden registreres, og her kan man se, at aktivitetsniveauet var højt allerede det første år. Dog er det også tydeligt, at selvom daværende formand skriver, at man er en moderne klub, der rummer både kvinder og mænd - så ror man ikke i samme båd.
Roklubben har stadig protokollerne helt tilbage fra 1931, hvori alle ture på fjorden registreres, og her kan man se, at aktivitetsniveauet var højt allerede det første år. Dog er det også tydeligt, at selvom daværende formand skriver, at man er en moderne klub, der rummer både kvinder og mænd - så ror man ikke i samme båd.
En række medlemmer fra roklubbens første år.
Frem til 1945 har klubben til huse vest for byen. Her kunne man ikke blive og efter en del forhandlinger fik klubben af sognerådet anvist en grund ved Fiskerihavnen. Man flyttede ikke kun adresse, man flyttede bogstavelig talt hele klubben med bygning og indhold. Efter et stort frivilligt arbejde og med en udgift på 7789,74 kr. kunne man i 1946 genindvie klubben på den nye adresse.
Op gennem 50èrne sker der en voldsom nedgang i medlemstal og aktivitetsniveau. Der er på et tidspunkt planer om at sælge klubhuset for herved at skaffe midler til at indfri skyldig gæld og i 1954 er der endda indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen er opløsning af foreningen.
Så galt gik det heldigvis ikke.
Op gennem 60èrne kommer der igen gang i medlemstilvæksten og man påbegynder udvidelse af klubhuset. Der bliver således etableret opholdsstue med køkken og daværende formand Malermester Kaj Pedersen har endda haft held til at fremskaffe en bruser. Udvidelsen af klubhuset sker vha. materialer fremskaffet rundt omkring. Således har man af Jysk telefon fået et antal trækasser, der efter adskillelse kunne anvendes som beklædning af gavl ud mod fjorden.
Ved klubbens 40-års jubilæum i 1971 lykkes det at indkøbe den første helt nye båd siden 1935. Båden, en 4 åres inrigger ved navn Pondus, er i skrivende stund ved at gennemgå en omfattende reparation i klubbens værksted, så den igen kan kløve fjordens vande.
Ved generalforsamlingen i februar 1972 valgtes en ny formand i Torben Justesen. Klubben havde på daværende tidspunkt 46 aktive medlemmer, men det skulle meget snart ændre sig. En meget aktiv og ambitiøs plan om at skabe rum for ungdom i klubben gav grobund for en meget stor medlemstilgang, og hermed kraftig stigende aktivitetsniveau. I årene der herefter fulgte skabtes grundlaget for den roklub der i dag “ER” Hadsund Roklub.
Klubhuset var slet ikke tidssvarende mere, nærmest en ruin, og var slet ikke egnet til at rumme den hastigt voksende medlemsskare, men huset gav alligevel rum til drømme og energisk virkelyst. I 1973 nævnes første gang ønsket om et nyt og meget større klubhus. Et langt sejt træk ved, via frivilligt arbejde, at skaffe materialer og penge til nyt hus påbegyndes. Man får f.eks. vandrør og radiatorer til det ønskede klubhus ved selv at nedtage disse i et hus, der alligevel skulle nedrives. Man tjener 500 kr. ved at nedrive et vaskehus hos en borger i byen og hele 1000 kr. for at bruge en hel Pinse på at nedbryde en muret ovn hos en lokal bager.
Samtidig med dette arbejde startede klubben i 1974 for første gang i nyere tid på landets kaproningsbaner. Der indkøbtes en helt ny singlesculler samt en brugt firer. Visionen var at gøre klubben synlig. I de følgende år kom der nye både til hvert år. En ny toer uden styrmand kom til klubben som en gave fra Carlsbergs Mindelegat, og en toer med styrmand blev indkøbt for midler – hele 25.000 kr. - tjent ved at foretage malerarbejde (et vægmaleri) hos virksomheden Hope Computer Corporation. Allerede i 1976 lykkedes det klubben at vinde sit første danske mesterskab i Junior toer med styrmand. En af roerne – Knud Erik Jensen – skulle senere blive en meget aktiv formand.
Op gennem 50èrne sker der en voldsom nedgang i medlemstal og aktivitetsniveau. Der er på et tidspunkt planer om at sælge klubhuset for herved at skaffe midler til at indfri skyldig gæld og i 1954 er der endda indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen er opløsning af foreningen.
Så galt gik det heldigvis ikke.
Op gennem 60èrne kommer der igen gang i medlemstilvæksten og man påbegynder udvidelse af klubhuset. Der bliver således etableret opholdsstue med køkken og daværende formand Malermester Kaj Pedersen har endda haft held til at fremskaffe en bruser. Udvidelsen af klubhuset sker vha. materialer fremskaffet rundt omkring. Således har man af Jysk telefon fået et antal trækasser, der efter adskillelse kunne anvendes som beklædning af gavl ud mod fjorden.
Ved klubbens 40-års jubilæum i 1971 lykkes det at indkøbe den første helt nye båd siden 1935. Båden, en 4 åres inrigger ved navn Pondus, er i skrivende stund ved at gennemgå en omfattende reparation i klubbens værksted, så den igen kan kløve fjordens vande.
Ved generalforsamlingen i februar 1972 valgtes en ny formand i Torben Justesen. Klubben havde på daværende tidspunkt 46 aktive medlemmer, men det skulle meget snart ændre sig. En meget aktiv og ambitiøs plan om at skabe rum for ungdom i klubben gav grobund for en meget stor medlemstilgang, og hermed kraftig stigende aktivitetsniveau. I årene der herefter fulgte skabtes grundlaget for den roklub der i dag “ER” Hadsund Roklub.
Klubhuset var slet ikke tidssvarende mere, nærmest en ruin, og var slet ikke egnet til at rumme den hastigt voksende medlemsskare, men huset gav alligevel rum til drømme og energisk virkelyst. I 1973 nævnes første gang ønsket om et nyt og meget større klubhus. Et langt sejt træk ved, via frivilligt arbejde, at skaffe materialer og penge til nyt hus påbegyndes. Man får f.eks. vandrør og radiatorer til det ønskede klubhus ved selv at nedtage disse i et hus, der alligevel skulle nedrives. Man tjener 500 kr. ved at nedrive et vaskehus hos en borger i byen og hele 1000 kr. for at bruge en hel Pinse på at nedbryde en muret ovn hos en lokal bager.
Samtidig med dette arbejde startede klubben i 1974 for første gang i nyere tid på landets kaproningsbaner. Der indkøbtes en helt ny singlesculler samt en brugt firer. Visionen var at gøre klubben synlig. I de følgende år kom der nye både til hvert år. En ny toer uden styrmand kom til klubben som en gave fra Carlsbergs Mindelegat, og en toer med styrmand blev indkøbt for midler – hele 25.000 kr. - tjent ved at foretage malerarbejde (et vægmaleri) hos virksomheden Hope Computer Corporation. Allerede i 1976 lykkedes det klubben at vinde sit første danske mesterskab i Junior toer med styrmand. En af roerne – Knud Erik Jensen – skulle senere blive en meget aktiv formand.
Nordiske mestre 1976: Fra venstre Knud Erik Jensen, Thormod Jensen og styrmand Erik Kristensen
I 1977 lykkedes det at vinde NM i toer med styrmand i senior klassen og samme år, med et juniorhold, at opnå en 10. plads ved junior VM. Satsningen på kaproningen og opnåelsen af de flotte resultater virkede som en løftestang i forhold til at opnå kommunal støtte til bygning af det ønskede nye klubhus.
Nordiske Mesterskaber på Sorø Sø i juli, 1977. Nordmændene var uhyggeligt stærke i flere bådtyper, men i M2+ blev det til dansk sejr, og det til Hadsund Roklubs Ole Rasmussen (tidligere KVIK), og Anders Toft Christiansen, nuværende formand for roklubben samt styrmand: Jørgen Jensen.De mange tilskuere jublede, da Hadsund-roerne vandt det Nordiske Mesterskab. Foto Mette Bacher
Fv. Styrmand Jørgen Jensen, Han er stadig medlem af klubben, fortæller Anders Toft Christiansen. - Senere samme år var han styrmand for et juniorhold i 2+ bestående af Henry Jensen (bror til Jørgen) og Jens Toft Christiansen (min bror) De blev nr 10. Foto Mette Bacher
10. november 1978 kunne der afholdes rejsegilde på Thygeslundvej 9. Klubbens nuværende adresse.
Håndværkere udførte støbe og murerarbejdet, hvorefter en meget stor gruppe af frivillige blandt klubbens medlemmer tog over. Utallige timer blev lagt i arbejdet med at klargøre det nye hus, så der kunne afholdes indvielse 8. september 1978.
Med nyt hus og drømmen indfriet kunne man læne sig tilbage og blot nyde livet! – men nej. Sådan gik det ikke. Hadsund Roklub har altid været synonym med begreber som frivillighed, fællesskab, initiativ og ikke mindst virkelyst.
Håndværkere udførte støbe og murerarbejdet, hvorefter en meget stor gruppe af frivillige blandt klubbens medlemmer tog over. Utallige timer blev lagt i arbejdet med at klargøre det nye hus, så der kunne afholdes indvielse 8. september 1978.
Med nyt hus og drømmen indfriet kunne man læne sig tilbage og blot nyde livet! – men nej. Sådan gik det ikke. Hadsund Roklub har altid været synonym med begreber som frivillighed, fællesskab, initiativ og ikke mindst virkelyst.
Roklubben i 1970´erne. Et par af roerne på billedet, kan vi genkende fra præmiebroen ved NM i Sorø, billedet ovenfor.
Op gennem 80`erne var der fokus på fællesarrangementer, der kunne samle medlemmerne. Det være sig langture rundt i ind- og udland samt masser af træning i løb. Deltagelse i 1900 stafetten (10 x 10 km.) i Aarhus var i de år en fornem afslutning på vintrenes løbetræning. Deltagelse i styregruppen bag den årlige byfest – Brofesten - gav de fleste år et vigtig økonomisk bidrag til klubbens drift, men også enkelte skrammer, når vejrliget ikke var til byfest.
En øget tilstrømning af unge samt et større fokus på træning i den mørke tid medførte et ønske om at få gadebelysning på de sidste 400 meter gennem skoven hen til klubben. Vejen er kommunal på strækningen. I daværende klubblad kan følgende læses: ”Man henvendte sig derfor til teknisk forvaltning, for det var vel en kommunal vej, og det var jo især vores ungdomsroere, der havde problemer med mørket; men Nej. Ikke os – lød svaret. I stedet blev man henvist til Hadsund Elværk. Et levn fra gamle dage. På daværende tidspunkt – garant for gadebelysningen flere steder i byen. Efter en spændende snak blev man dog henvist til elfordelingsselskabet ELRO, der hurtigt ekspederede klubbens anmodning videre til kommunens tekniske forvaltning!” Så var man ligesom hjemme igen. Hvad gjorde man så? Via forældres og venners hjælp blev der hurtigt fremskaffet
lygtepæle, kabler og lysarmaturer. Skovle og frivillig arbejdskraft var der nok af. Efter en lang dag med gravearbejde kom der alligevel lys på den kommunale vej, dog sådan, at det var klubben, der bestemte hvornår der skulle være lys på vejen.
Nogle år senere blev strækningen dog tilsluttet den øvrige gadebelysning i byen. Fortællingen beskriver på glimrende vis den ånd der er i klubben. En ånd, der kom til at definere den helt utrolige udvikling klubben har gennemgået de sidste 25 år.
I hurtig rækkefølge blev der herefter bygget først endnu en bådhal og herefter et meget moderne motionscenter samt et hus til kajakker – et nyt og attraktivt tiltag i klubben. Alle byggerier blev finansieret af fonde og gennemført ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
En øget tilstrømning af unge samt et større fokus på træning i den mørke tid medførte et ønske om at få gadebelysning på de sidste 400 meter gennem skoven hen til klubben. Vejen er kommunal på strækningen. I daværende klubblad kan følgende læses: ”Man henvendte sig derfor til teknisk forvaltning, for det var vel en kommunal vej, og det var jo især vores ungdomsroere, der havde problemer med mørket; men Nej. Ikke os – lød svaret. I stedet blev man henvist til Hadsund Elværk. Et levn fra gamle dage. På daværende tidspunkt – garant for gadebelysningen flere steder i byen. Efter en spændende snak blev man dog henvist til elfordelingsselskabet ELRO, der hurtigt ekspederede klubbens anmodning videre til kommunens tekniske forvaltning!” Så var man ligesom hjemme igen. Hvad gjorde man så? Via forældres og venners hjælp blev der hurtigt fremskaffet
lygtepæle, kabler og lysarmaturer. Skovle og frivillig arbejdskraft var der nok af. Efter en lang dag med gravearbejde kom der alligevel lys på den kommunale vej, dog sådan, at det var klubben, der bestemte hvornår der skulle være lys på vejen.
Nogle år senere blev strækningen dog tilsluttet den øvrige gadebelysning i byen. Fortællingen beskriver på glimrende vis den ånd der er i klubben. En ånd, der kom til at definere den helt utrolige udvikling klubben har gennemgået de sidste 25 år.
I hurtig rækkefølge blev der herefter bygget først endnu en bådhal og herefter et meget moderne motionscenter samt et hus til kajakker – et nyt og attraktivt tiltag i klubben. Alle byggerier blev finansieret af fonde og gennemført ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
Ambitionen om at gøre en forskel indenfor konkurrenceroning tog for alvor fart i årene frem mod årtusindskiftet. Kaproningsafdelingen voksede og niveauet blandt klubbens roere steg til at indfri drømme vi slet ikke havde turdet tænke.
Pludselig havde klubben en roer (Thor Christensen) med på Guldfireren og hermed nærmest garanti for en VM-medalje hvert år. Ved OL i Athen sad det halve af klubben samlet foran storskærmen for at følge vores Thor i finalen. DR sendte direkte fra seancen og ikke et øje var tørt, da Thor som den første strøg over målstregen som vinder af Guld til Danmark, til Mariagerfjord Kommune og Hadsund Roklub. Sådan solgtes præstationen i vores lokalområde. At en roer fra Hadsund Roklub kunne træde op på øverste trin på sejsskamlen på idrættens mest præstigefyldte scene, kom til at blåstemple det store seriøse talentudviklingsarbejde, der udføres i klubben.
Pludselig havde klubben en roer (Thor Christensen) med på Guldfireren og hermed nærmest garanti for en VM-medalje hvert år. Ved OL i Athen sad det halve af klubben samlet foran storskærmen for at følge vores Thor i finalen. DR sendte direkte fra seancen og ikke et øje var tørt, da Thor som den første strøg over målstregen som vinder af Guld til Danmark, til Mariagerfjord Kommune og Hadsund Roklub. Sådan solgtes præstationen i vores lokalområde. At en roer fra Hadsund Roklub kunne træde op på øverste trin på sejsskamlen på idrættens mest præstigefyldte scene, kom til at blåstemple det store seriøse talentudviklingsarbejde, der udføres i klubben.
OL-guldmedaljen kommer hjem. Foto fra Hadsund Roklub
OL-vinder, Thor Kristensen, fejres i roklubben. Foto Hadsund Roklub
Hadsund Roklub opnåede status som Kraftcenter.
Siden da har Hadsund Roklub været blandt landets mest vindende klubber på ungdomssiden. Endvidere har vores roere på seniorplan vundet medalje ved hele 15 internationale mesterskaber (OL, VM og EM).
I 2014 blev klubben belønnet med den Nordjyske Idrætspris ved et stort arrangement i Aalborg.
At satse så meget på kaproning er meget omkostningsfuldt og lader sig ikke gøre uden stor støtte fra sponsorer. Klubbens hovedsponsor- SparNord - viste vejen og tilliden til klubbens formåen med et sponsorat på 100.000 kr. – 5 år i træk. Sponsoratet og alle de andre, der fulgte efter, gav klubben den økonomiske styrke, der skulle til for at deltage på højeste sportslige niveau. Klubbens egen indsats for at rejse yderligere kapital kom bla. til udtryk via løsning af arbejdsopgaver i byen og afholdelse af 24-timers roning årligt med begyndelse i 1997.
Siden da har Hadsund Roklub været blandt landets mest vindende klubber på ungdomssiden. Endvidere har vores roere på seniorplan vundet medalje ved hele 15 internationale mesterskaber (OL, VM og EM).
I 2014 blev klubben belønnet med den Nordjyske Idrætspris ved et stort arrangement i Aalborg.
At satse så meget på kaproning er meget omkostningsfuldt og lader sig ikke gøre uden stor støtte fra sponsorer. Klubbens hovedsponsor- SparNord - viste vejen og tilliden til klubbens formåen med et sponsorat på 100.000 kr. – 5 år i træk. Sponsoratet og alle de andre, der fulgte efter, gav klubben den økonomiske styrke, der skulle til for at deltage på højeste sportslige niveau. Klubbens egen indsats for at rejse yderligere kapital kom bla. til udtryk via løsning af arbejdsopgaver i byen og afholdelse af 24-timers roning årligt med begyndelse i 1997.
Dygtige unge kaproere fra Hadsund Roklub til Skolekaproning på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
I 2010 stod klubben overfor sin største investering nogensinde. Selvom klubhus og bådehal løbende var renoveret og udvidet var rammerne i den stærkt ekspanderende klub blevet for små. Et nyt hus ved siden af den eksisterende bygning så dagens lys. Bygningen indeholder en stor hal, der om sommeren fungerer som bådehal og i vinterhalvåret som gymnastiksal med varme i gulvet. Endvidere kom bygningen til at rumme 4 værelser, hver med bad og toilet og 6 sovepladser. Gymnastiksalen har siden givet mulighed for et hav af aktiviteter i vinterhalvåret så som yoga, fitness gymnastik, hockey og meget andet. Værelserne har i den grad tiltrukket roere fra hele landet, der med udgangspunkt i Hadsund Roklub afholder enten træningslejr eller afvikler roferie på fjorden. De senere år er det blevet til ca. 1300 overnatninger årligt.
I 2020 kom foreløbig sidste udvidelse med etablering af en saunabygning for vinterbadere. Med disse under klubbens vinger, som en separat afdeling kan Hadsund Roklub i dag tilbyde sine over 300 medlemmer aktiviteter indenfor roning, kajak, kaproning, svømning, fitnessgymnastik, yoga og
vinterbadning. Klubben råder i jubilæumsåret over en flot bygningsmasse og en meget stor bådepark bestående af 10 inriggere, 35 kajakker og 72 outriggere, hvoraf de 41 er singlescullere. Hertil kommer 30 romaskiner, samt et bredt udvalg af maskiner til vægttræning. Til at følge roerne under træning har klubben rådighed over 4 følgebåde. Endvidere egen klubbil til transport af både til regatta og lignende.
I 2020 kom foreløbig sidste udvidelse med etablering af en saunabygning for vinterbadere. Med disse under klubbens vinger, som en separat afdeling kan Hadsund Roklub i dag tilbyde sine over 300 medlemmer aktiviteter indenfor roning, kajak, kaproning, svømning, fitnessgymnastik, yoga og
vinterbadning. Klubben råder i jubilæumsåret over en flot bygningsmasse og en meget stor bådepark bestående af 10 inriggere, 35 kajakker og 72 outriggere, hvoraf de 41 er singlescullere. Hertil kommer 30 romaskiner, samt et bredt udvalg af maskiner til vægttræning. Til at følge roerne under træning har klubben rådighed over 4 følgebåde. Endvidere egen klubbil til transport af både til regatta og lignende.
Hadsund Roklub 2021) Bygning til venstre opført 1978, Bygning bagest til højre opført 2021. Bygning forrest til højre opført 2020 (Sauna)
Helt i klubbens ånd ses, der altid fremad for muligheder omkring udvikling af klubben. Man er pt. i gang med at forberede bygning af endnu en bådehal på ca. 300 kvadratmeter. En hal, der skal give klubbens kajakroere meget bedre muligheder, samt give plads til opbevaring af diverse rekvisitter.
Grundet den generelle nedlukning af landet er det ikke muligt at festligholde jubilæumsdagen.
Anders Toft Christiansen
Grundet den generelle nedlukning af landet er det ikke muligt at festligholde jubilæumsdagen.
Anders Toft Christiansen
RSS-feed