Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Fra Grundtvig og Christen Kold til Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole

8/2/2022

0 Comments

 
Billede
N.F.S. Grundtvig. Maleri af C.A. Jensen
Billede
Christen Kold. Maleri af P.M. Sand Holm
​Af Leif Thygesen
Den danske højskoles historie begynder i november 1844, da den første danske folkehøjskole åbnede i Rødding i Slesvig. Grundtvig havde ved et folkemøde tidligere på året på Skamlingsbanken givet ideen sin fulde tilslutning, men havde i øvrigt ingen væsentlig indflydelse på bondeskolen i Rødding.
I 1851 åbner den mest betydningsfulde højskole i Ryslinge på Fyn med Christen Kold som leder. Den blev model for det særlige samliv, der har kendetegnet folkehøjskolen som kosteskoleform lige siden. Christen Kold var meget inspireret af Grundtvig, men havde dog også sine helt egne unikke ideer om, hvordan en folkehøjskole skulle fungere. Ifølge Kold kunne folkehøjskolen godt være forkyndende, mens Grundtvig mente, at skole og kirke skulle være adskilt.
Efter Den Anden Slesvigske Krig i 1864 steg antallet af højskoler betragteligt. For Grundtvig handlede det om at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet. Dannelse var et vigtig islæt, når man talte om formålet med folkehøjskolerne.
Hver by af en vis størrelse havde tre roklubber​
Nu kan man måske synes, at det er en smule ”langhåret” at tale om dannelse, når det handler om Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole, men inden man totalt afviser ideen, er det måske på sin plads at kaste et blik på roklubbernes historie. Højskolerne i Danmark og de danske roklubber er næsten jævnaldrende. Roklubberne blev formodentlig dannet for at give medlemmerne mulighed for at ro, men dannelsen var også et vigtigt islæt, selvom man nok ikke talte meget om det. Går man tilbage til midten af forrige århundrede, havde alle danske byer af en vis størrelse tre roklubber, en roklub for det bedre borgerskab, en arbejderroklub og en dameroklub. Roningen måtte ikke forstyrre det herskende hierarki, og det var utænkeligt, at grossereren kunne ro sammen med arbejdsmanden og ingen af dem kunne ro sammen med en kvinde! Siden er der sket en udjævning, men at roklubberne stadig har en dannende funktion ses tydeligt i næsten alle aspekter af roningen. I de alt for få ungdomsafdelinger i roklubberne finder de unge mennesker deres plads i gruppedynamikken. For motionsroeren med livserfaring er det et spørgsmål om roning er målet eller om roning i virkeligheden er midlet til det sociale samvær. Et socialt samvær, der værdsattes meget højt. For den inkarnerede kaproer er det et spørgsmål om at arbejde målrettet. I dag er der flere tidligere top-eliteidrætsfolk, der giver foredrag og kurser i målrettet arbejde og en fokuseret tilgang til opgaverne. Så jo, også i dag sørger de danske roklubber for dannelse.

Coastalbådenes udbredelse næsten eksplosionsagtig
I Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole har man valgt at sætte fokus på coastalroning. Coastalroning er det nyeste skud på stammen i roning, og den kaldes også roningens svar på mountainbiken. Udviklingen af coastalbåd-disciplinen er sket eksplosionsagtigt i sammenligning med udviklingen inden for andre materielændringer i rosporten. I løbet af cirka et årti er coastalbåden blevet en almindelig bådtype i Danmark. Et klart bevis på det kan hentes i vores egen lille andedam. På roinfo er der i dag fem annoncører, der sælger coastalbåde. Da vi startede for otte år siden. var der ingen.
Bag sommerhøjskolen står erfarne og driftige ro-ledere som Niels Iversen, Annie Kaalby og Hother Hennings. Det er ro-ledere, der har været med i mange år og som borger for, at den faglige og organisatoriske kvalitet er i top.
Billede
Formand for Thorsminde Coastal Roklub Niels Iversen. Arkivfoto Leif Thygesen
Roinfo har taget en snak med Niels Iversen, formand for Thorsminde Coastal Roklub. 
-I dagens Danmark går idrætsforeningerne nye veje for at skaffe medlemmer og synliggøre deres tilbud. Thorsminde Coastal Roklub har valgt, at vende tilbage til en gammel ide om folkehøjskoler for at udbrede roningen. Hvorfor det?

"Tja… Hvad er reelt nyt og hvad er gl. vin på nye flasker?

Vi sad for vel omkring 5-6 år siden i TCR regi og drøftede, hvad vi kunne finde på i klubben. Noget, der kunne skabe lokal aktivitet sportsligt, altså synliggøre rosporten lokalt i Thorsminde/på Vestkysten, men også generelt i dansk rosport! Det skule samtidig være noget, der havde med coastalroning at gøre, da vi jo er Danmarks eneste ”rene” coastal roklub, og det skulle gerne kunne understøtte DFfR Coastal Rowing Center i Thorsminde og DFfR strategi med udvikling af rosporten, her coastalroningen.
Ligeledes sad vi også dengang (som nu) med helt unikke bygnings/opholds/indkvarterings og sports faciliteter – Havet og Fjordens Hus - tilhørende Holstebro kommune. Faciliteter, som ingen anden roklub i Danmark kan tilbyde…

Tanken om at lave en Sommerhøjskole i TCR, sprang vel ud af, at vi i vores drøftelser, hurtigt kom ind på at samle nogle roere, lave noget i fællesskab, et arrangement, hvor den enkelte gav noget, og gik hjem med noget, var med i et fællesskab, men samtidig kunne trække sig, når der var/er behov for egen fred ift. fællesskabet osv..
Vi vendte og drejede den praktiske del af et sådan arrangement, og landede hurtigt på, at et arrangement skulle være lokalt drevet, altså som en klubaktivitet, uden støtte ude fra osv. – frivilligt drevet, og driftet på baggrund af deltagerbetaling.
Vi var dengang, som nu, meget enige om at vores engagement i et arrangement skulle være drevet af frivillighed - vi er alle stærke tilhængere af den grundlæggende foreningstanken - så sådan blev det.
Højskole og højskoletanken kom hurtigt ind over, - og ja, hvorfor så ikke kalde det en Sommerhøjskole med fokus på coastalroning.

Da TCR er een ener i dansk rosport, ja så skulle Sommerhøjskolen med fokus på coastalroning også være een ener…
Vi har ikke i vores søgen efter oplysninger, kunnet finde nogen steder, at andre danske roklubber har lavet netop en højskole, så dette tændte os yderligere!
At ingen af os medvirkende i arrangørgruppen havde erfaring med at drive højskole, det var og er ingen hindring. Vi kan hver for sig en masse, har en masse erfaringer med foreningsdrift, instruktion, rosport, privat jobs, lyst til at udvikle, lyst til at møde nye mennesker i et krydsfelt, hvor vi måske står med nogle personer med stor erfaring og andre med måske ingen osv. – eller omvendt!

Som ideen til arrangementet udviklede sig, var vi ikke i tvivl om, at det netop var coastalroning vi ville benytte som fælles omdrejningspunkt – Klubben, centret, os arrangører ER coastal-roere, og lige udenfor vores hoveddør findes et fantastisk alsidigt farvand, Nissum Fjord og Vesterhavet".
Billede
Illustration fra Thorsminde Coastal Roklubs informationsbrochure.
-På folkehøjskolerne lagde man vægt på dannelse. Hvad er vigtigst ved Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole, almen dannelse i form af socialt samvær eller faglighed, i form af roning i coastalbåde?

"Folkehøjskolen er jo i bund og grund en dansk opfindelse og vi var da opmærksom på, at folkehøjskolens oprindelige grundlag netop var og er med dannelse som mål.
Folkehøjskolen var/er et sted, hvor personer kan blive bevidste om deres kulturelle arv, dette ved at blive gjort bevidst om andres kultur arv, og få mulighed for at fordybe sig i fag af ren interesse.
Vi forsøger da også, som ved folkehøjskolernes opståen, at tage sigte på at ”danne” deltagerne,  hvor både individualisme og fællesskab er vigtigt i forening, og ikke mindst danne deltagerne til at blive gode og bedre coastalroere.

Vi har over de 3 tidligere år udviklet vores faglige indhold, hvad angår coastalroning. Vi har dels fastlagt et maks. deltagerantal på 25 deltagere. Dette alene for at kunne tilbyde den enkelte et overskueligt tilbud, hvor både fællesskab og individualisme går hånd i hånd.
Vi havde de 2 første år et program, hvor vi vægtede deltagernes og vores sociale samvær udenfor robåden højere, end vi gør nu. Programmet i 2021 og selvfølgelig igen i år, rummer meget mere aktiv roning på vandet, dagens program blev/er udvidet med yderligere et modul, hvor der er roning på programmet alle dage fra kl. 6:30 – 9:00, og herefter som regel yderligere 1-2 moduler med roning i løbet af dagen – så ja, vi satser meget på den ro faglige side af sagen, men stadig med plads til det sociale!

Hvad er så  rofaglighed ved Sommerhøjskolen?
Det er ALT, hvad der har med og underbygger rosport i coastalbåde. Dette lige fra arbejde med det korrekte rotag, samarbejde i en robåd, kendskab til coastalbåde og denne types egenskaber ift. andre robåds typer, indstilling af både osv. Vi arbejder med instruktion i roning med 2 årer, for helt uøvede 2-åres roere. Instruktion i roning i C 1x. og coaching af erfarne roere, der gerne vil have mere og bedre roteknik osv..
Vi arbejder med emner som GPS-navigation i praksis, sikkerhed på vandet, bl.a. med kæntrings- og entringsøvelser – og så endelig masser af roning. Så som tur- og eller mere motions præget aktivitet, forskellige distancer, hastigheder osv…
Vejret og roernes kundskaber bestemmer, hvor roningen foregår. TCR Sommerhøjskolen har næsten altid mulighed for at gennemføre roning på Nissum Fjord, og er forholdene til det, roning på Vesterhavet, ud fra stranden ved Thorsminde.

Den sociale/personlige dannelse ligger jo dels i den konkrete aktivitet omkring coastalroningen, men ligeledes på alle andre tidspunkter under Sommerhøjskolen. Vi samarbejder med lokale aktører, der tager deltagerne med ind i det lokale univers, deltagerne får Thorsmindes, til tider, meget alvorlige historie, tæt ind på kroppen og ikke mindst ind i sindet. Deltagerne møder lokale repræsentanter, der kan deres lokalhistorie, deltagerne får lokalhistorien i hænderne, står midt i den, får historien fortalt, og får smagt på den.
Herved er Sommerhøjskolen også medvirkende til at styrke deltagernes egen kultur arv.
Fællesskabet på en Sommerhøjskole er også et fag.
Ingen Sommerhøjskole/samling af mennesker lykkes, uden den enkelte giver noget til fællesskabet. Dette uanset om vi er på landjorden, omkring aftensmaden, der tilberedes over et bål, eller vi sidder i en robåd, og skal fra A til B, måske med en tvungen afstikker til punkt F undervejs. Fællesskab lykkes alene, når der løftes i fælles flok - og så skal det overordnet være sjovt, underholdende og givende for alle"!
Billede
Illustration fra Thorsminde Coastal Roklubs informationsbrochure.
-Det er nu fjerde gang, at der arrangeres sommerhøjskole i Thorsminde Coastal Roklub med vægt på coastalroning. Hvilken udvikling har de tre foregående sommerhøjskoler givet Thorsminde Coastal Roklub og coastalroningen i Danmark

"Vi i TCR har udviklet os som personer, roere, foreningsmennesker og arrangører. I kraft af denne personlige udvikling, udvikler TCR sig også. TCR kan og gør noget unikt – TCR laver og tilbyder et godt ro produkt til danske roere. TCR er fundamentet for dette, og TCR kendes bl.a. for dette tilbud og indhold.
TCR er som bekendt en nyere roklub i rosporten. Vi fik muligheden for at placere og opbygge et coastal center og en roklub i Thorsminde, opstart 2015. Vores daværende mål og hensigt var at lægge en roklub et sted i Danmark, hvor der ikke var rosport i forvejen.
Thorsminde bød sig til og her ville vi ikke ”stjæle” medlemmer fra anden eksisterende roklub, end sige komme i konkurrence med anden roklub om aktiviteten…
Sommerhøjskolerne har helt klart været medvirkende til at TCR har fået flere medlemmer ind i foreningen. Nogle deltagere ved Sommerhøjskolen har valgt at melde sig ind i TCR efterfølgende deltagelse i en Sommerhøjskole og vi mærker mere og mere, at der kommer flere gæsteroere til Thorsminde og TCR, der skabes større roaktivitet på vandet på baggrund af ude fra kommende medlemmer.

Lokalt har vi en opgave at løse. Vi ønsker at kunne hverve flere lokale medlemmer. Medlemmer, der kan være medvirken til at skabe den daglige/ugentlige aktivitet i klubben. Vi må konstatere at de ca. 350 borgere, der er i Thorsminde er for få, til at skabe en større aktiv medlemsskare i TCR. Kultur historien i Thorsminde bygger på at havet og fjorden - til tider er en farlig/risikofyldt arbejdsplads, og nok ikke lige stedet, hvor man opholder sig i fritiden!
Tænker vi skal kikke ind mod bysamfund som Ulfborg for, at lave hvervekampagner eller lign der, og kun 30 minutters kørsel til Thorsminde!

Vi tænker, at coastalroningen i Danmark profiterer af vores Sommerhøjskole i Thorsminde. Deltagerne kommer retur til egen roklub med rygsækken fyldt med ”coastalroning”, gode coastal oplevelser, kendskab til et netværk af personer, der har samme interesse osv… Omvendt, der er hvert år gengangere af deltagere, så noget må vi gøre rigtigt!
Coastalroningen i Danmark er ind imellem rundt omkring i klubberne ”i modvind”. Her finder vi i TCR – og Sommerhøjskolen med fokus på coastalroning, at vi er medvirkende til at skabe og sikre en større faglighed, viden og forståelse for og omkring coastalroning, og vores håb er kort og godt. Dette må brede sig positivt i roklubberne, så hvis coastalroning fravælges i en roklub, så sker det på sunde, gode, faglige og vejovervejede grundlag, og ikke blot grundet uvidenhed og måske angst for noget nyt, eller i allerværste udgave ud fra, at ”vi alene ved bedst, og gør som vi plejer” BUM!

Lysten driver værket – Vi er godt på vej til at have TCR Sommerhøjskolen med fokus på coastalroning 2022 på skinner!
I Thorsminde og TCR er højt til loftet og langt ud til kanten, her kan (næsten) alt lade sig gøre!
Vi glæder os."

Nyeste skud på ro-stammen pakket ind i retro-indpakningspapir
Billedligt talt kan man vel sige, at man ved Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole har taget nyeste skud på stammen indenfor rosporten, coastalroningen, og har pakket den ind i retro-indpakningspapir i form af en højskole. Og det er vel egentlig ikke så dårligt?
Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole finder sted fra lørdag d. 25. juni til fredag den 1. juli 2022. Du kan læse meget mere om Thorsminde Coastal Roklubs sommerhøjskole og tilmelde dig sommerens højskole her
[email protected]

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk