Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Fortjent pris til Aalborgs Bjarne Pedersen

20/3/2017

2 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

I forbindelse med Dansk Forening for Rosports Hovedgeneralforsamling, der fandt sted lørdag i Middelfart blev Poul Madsens Lederpris uddelt til en utrættelig og frivillig dedikeret roer/leder.
Bjarne Pedersen, Aalborg Roklub, modtog helt velfortjent denne pris for sit fantastiske arbejde med Universitetsroningen i den nordjyske hovedstad.
Roinfo har på nærmeste hold fulgt dette unikke projekt fra sin spæde start, set, hvordan Bjarne Pedersen og hans roere har kæmpet og kæmpet, ej ladet sig kue, men derimod trodset alle odds og for alvor fået skrevet universitetsroningen ind på Danmarkskortet - og på roningens verdenskort.
Picture
Bjarne & Co. har gjort det til en tradition at trække en uge ud af kalenderen, rykke teltpælene op og flytte til Sorø umiddelbart inden Sorø Regattaen, hvor der bydes på en benhård træningslejr. Her er det tid for en peptalk, før Universitetsroerne skal på vandet i Sorø. Foto MetteBacher
Hvem husker ikke de første gange, hvor Aalborg Roklubs seje og veltrænede uniroere var med for allerførste gang ved regattaerne, hvor nogen måske nok trak lidt på skuldrene og undrende spurgte til, hvorfra denne ihærdighed mon kom fra, og nordjyderne gang på gang fik smæk på robanerne, men alligevel fortsatte og blev bedre og bedre.

Tidlige morgentimer
Her, nogle år senere, er der ingen, der trækker på smilebåndet mere. Næ, nu udvises der respekt om de dygtige og seje nordjyske universitetsroere, når de kommer ud til regattaerne, og man er heller ikke for fin til at kaste sig over andre grene af roningen. Alle kan lære noget af, at Aalborg Roklubs deltagere kommer ud over rampen, og ser det som en ekstra sjov og alternativ træning at deltage i coastalklasserne også.
Uniroerne har givet coastalroningen en ekstra dimension, de har givet denne gren af roningen fylde og kvalitet.
Nordjyderne tager gerne af sted klokken 04.00 om morgenen fra Aalborg, inden de øvrige deltagere i coastalkonkurrencerne har fået gnedet søvnen ud af øjnene, og i rigelig god tid inden Danish Open i Coastalroning begynder, er Bjarne Pedersen og hans ihærdige team allerede på plads. Hver eneste gang!
Picture
Ved Copenhagen Harbourrace i 2016 måtte arrangørerne aflyse otterløbene grundet en voldsom blæst, deltagerne fik nu mulighed for at deltage i enten coastal eller inrigger. Det gjorde Aalborg Roklubs Universitetsroere. Foto Mette Bacher
Picture
Begge mandskaber strøg i mål, som nummer 1 & 2, og deltager i øvrigt i de øvrige danske coastalregattaer herhjemme, som et supplement og et alternativ til otterroningen. Foto Mette Bacher
Picture
At ro i en havn fuld af bølger er den rene barnemad for Aalborg-roerne, der til dagligt er vant til Limfjorden, som sagtens kan vise større tænder, end Sydhavnen i hovedstaden. Foto Mette Bacher
Disciplin og fokusering lønner sig. Aalborg Roklubs deltagere har scoret mange medaljer i coastalroning og på kortbanen.
Som om at det ikke er nok, så klarer de stærke uniroere også unikke verdensrekorder hjem i ergometrene.
Alt dette kan de takke Bjarne Pedersen og hans nære hjælpere og trænere for.

Slog til ved DM i 2015
Ihærdigheden har også lønnet sig - også selvom det har taget flere år at nå så langt. Der er nok en del af nutidens kaproere, der ganske tydeligt husker Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø for to år siden, hvor Aalborg-otteren slog til, satte jagten ind fra første tag, førte DM-finalen de første 500 meter, fik lagt det ene mandskab med VM- og OL-stjerner efter det andet bag sig, og klarede en fornem 2. plads hjem ved Danmarksmesterskaberne.
Der var næppe nogen, der havde regnet med, at det ville ske, da de så Bjarne Petersen og hans universitetsroere kæmpe sig vej på 2000 meter distancen det første år, hvor Universitetsroningen i Aalborg tog sin spæde begyndelse.
Picture
Det var ventet, at Aalborg Roklubs Universitetsroere indenfor få år ville kunne markere sig blandt de bedste roere i Danmark. Det skete for alvor i DM-finalen i 2015 på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher

Bjarne var selv en ganske dygtig kaproer i slutningen af 1960´erne og i begyndelsen af 1970´erne. Han har været medlem i et par af de største roklubber i Københavnsområdet: KVIK & Skjold, medlem i Vordingborg Roklub, som følge af sit arbejde på byens kaserne, og qua sin høje militæruddannelse formået at få bygget en solid gren af roningen op, som Universitetsroningen er blevet, nu med en forgrening til at Odense Roklub er med indenfor kategorien, da en af Bjarnes roere fra Aalborg, Søren Gam, har åbnet for universitetsroning på Fyn.

De herlige anekdoter
Når der kaldes ind til regattaer, hvor Aalborg Roklub er med, så er det sikkert, som amen i kirken, at der er lagt op til gode oplevelser og et hav af sjove og bemærkelsesværdige historier fra Bjarnes tid, som roer, militærmand og træner.
Således er det spændende at høre på anekdoter og rigtige gode historier, når en lille gruppe “gamle roere” samles efter en lang regattadag, som da lørdagens regatta var overstået i Holstebro i 2016, og hvor Helle Krogh, Aarhus, Per Amby, Odder, Mette Bacher, DSR/roinfo, og Bjarne Pedersen, Aalborg Roklub, snakkede roning i timevis om aftenen i roklubbens opholdsstue. En håndfuld unge roere sad henslængt i sofahjørnet med hver sin smartphone, helt fordybet i disse moderne afhængighedsapparater.
Picture
Praktisk og effektiv. En lang karriere indenfor militæret fornægter sig ikke. Her tørrer Bjarne telt på bådepladsen i Holstebro. - Så slipper jeg for at pakke det ud og hænge det til tørre, når jeg kommer hjem, fortæller han til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Picture
Bjarne Pedersen og hans roere er vant til hårdt vejr, når de træner på Limfjorden. Ved Harbour Race i 2016 fortæller Bjarne roinfos Leif Thygesen, at han ikke forstår, hvorfor det er nødvendigt at aflyse. Foto Mette Bacher
Men var der noget, der kunne fange deres opmærksomhed, og for en stund trak dem ud af den elektroniske og ofte ret så overfladiske verden, så var det, når Bjarne P. fortalte de rigtigt gode, sjove og spændende historier fra sin og vores allesammens roerverden ved bordet, hvor de noget ældre roledere havde plantet sig. De unge så op fra phonen og lyttede med, og det skal der altså noget til i disse tider, hvor de oversmarte apparater helt har overtaget samværet og nærværet hos de unge, når de ikke er på vandet.

Dem der lyttede med, hørte med stor interesse på Bjarnes fortællinger om den årligt tilbagevendende Nytårskur/svømmetur, hvor roerne mødes tidligt om morgenen den 1. januar til en mildt sagt iskold dukkert i Limfjorden. Her kan Bjarne få et indblik i, hvem der har mod og udholdenhed ved at svømme en fast distance i det iskolde vand. Eller når der skal trænes, og roerne møder op så tidligt om morgenen, at vi nogen gange taler om før klokken 06.00 - så der både kan trænes roning og spises morgenmad, før turen går i retning af universitetet og undervisningen.
Picture
Ingen er i tvivl om, hvor Aalborg-lejren befinder sig, når der er regatta i Danmark. Stor bil, stor trailer, store og opsigtsvækkende banner præger området, hvor Aalborg-roerne holder til. Foto Mette Bacher

At Bjarne Petersen har modtaget Poul Madsens Lederpris er mere, end velfortjent!


Bonusinfo:

Poul Madsens lederpris
Til minde om DFfRs kasserer gennem 40 år, Poul Madsen. Prisen uddeles hvert år på DFfRs generalforsamling, som en æresgave med en værdi på ca. 1.000 kr. til en fortjenstfuld leder. Kandidaterne indstilles af klubberne, ro-netværk, interessenetværk og DFfR-udvalg. Pristageren udpeges på hovedbestyrelsens novembermøde.
2 Comments
Jørgen Nielsen
21/3/2017 10:23:17

Fuldt fortjent med denne prisuddeling til Bjarne. Stor respekt for det omfangsrige og mangeårige arbejde han har lagt i at få etableret 'universitetsroningen' i Danmark. Hilsen og med håbet om, at også 'Uni'-roningen vil blive etableret i Københavns-regi. Måske en op- ve for samarbejdet mellem DSR's og KVIK's kaproningsafdelinger???

Reply
Christian Pallesen
11/4/2021 18:02:23

Bummelum; som en der blev gennembanket af Bjarne Petersen som ung ved fest i Aalborg Roklub (1983) og dertil en smædekampagne om alle mulige, som jeg skulle have forgrebet mig på, så er det "vældigt" med prisen.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk