Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Flot dag i Danske Studenters Roklub

9/11/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
I de seneste to år har der været meget stille om Gudmund Schacks Mindefond. Lige siden 1989 har det ellers været en sikker årligt tilbagevendende fin begivenhed, at der blev indbudt til Legatoverrækkelse i DSR i november måned på en dag, som var clearet af med Prinsesse Benedikte, som i efteråret er i Danmark i længere tid, hvor hun varetager sine mange protektorater og legatoverrækkelser. Men det forlød, at fonden var ved at lukke ned. Fondsbestyrelsen besluttede sig for i år at opløse fonden og uddele de sidste midler til de tre organisationer, som siden fondets begyndelse, i 1989, har haft modtagere af legaterne.
Det var de tre mærkesager, Gudmund Schack i sit 90-årige liv følte særligt for, Frihedskampen, rosporten og handicapsporten.
Før prinsessens ankomst
Formand for Danske Studenters Roklub, Kasper Haagensen, modtager gæster.
Picture
Fra Dansk Forening for Rosports Hovedbestyrelse, var OL-roer, Lisbet Falch Jakobsen blandt gæsterne. - Min kjole er fra Designers Remix, fortæller stangsmarte Lisbet til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Picture
Kasper Haagensen venter med Susanne Heering på Prinsesse Benediktes ankomst. Susanne har i mange år haft balletskole i DSR, hvor dronning Margrethe har været blandt hendes elever. Foto Mette Bacher
Picture
Christian Eugen-Olsen, dronningens tidligere ceremonimester, skal styre slagets gang i DSR. Mens der ventes på prinsessen, er han mand for sjove historier med en mening om Enhedslisten, som Susanne Heering, Kasper Haagensen, og vi andre, morer os over. Foto Mette Bacher
Sidst prinsessen besøgte Danske Studenters Roklub var i forbindelse med klubbens 150 års jubilæum den 17. juni. At datoen er også Gudmund Schacks fødselsdag (17. juni, 1898), var der næppe nogen, der tænkte over på den skønne sommerdag for snart ½ år siden. Det fortalte Gudmund Schacks familie, som var mødt op denne torsdag, den 9. november...
Picture
Elegante Prinsesse Benedikte, hvor detaljerne om et farvematch er helt på plads. Foto Mette Bacher
Picture
- Goddag igen, siger prinsesse Benedikte, og rækker hånden frem mod Kasper Haagensen, DSRs formand. Foto Mette Bacher
Formand for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen-Olsen fortalte om, hvad eftermiddagen ville byde på, og begrundede beslutningen om at Gudmund Schacks Mindefond opløses.
Studentersangerne var med, og denne gang med flere sangere, end vanligt, og det blev til et herligt repertoire med skønsang krydret med herlige anekdoter som oplæg til sangene, som fik alle til at trække på smilebåndet flere gange denne eftermiddag.
Picture
Studentersangerne synger for Prinsessen og de inviterede gæster i DSRs festsal. Foto Mette Bacher
Første legatmodtager var Dansk Forening for Rosport, hvor formand Henning Bay Nielsen blandt andet nævnte, at Gudmund kaldte sig for Idrættens Tjener. Han var altid beredvillig til at hjælpe en pengefattig sport. - Send mig et par ord - så skal jeg se på det, er han citeret for at have sagt utallige gange.

Ny legat-æra
Henning Bay Nielsen kom i dagens tale også ind på Schacks store personlighed. Og så nævnte han noget, som helt sikkert er i Gudmund Schacks ånd. - Jeg synes, det er vigtigt, at karismaen omkring Mindefondens årlige uddeling kan fortsætte.
Ved sådanne begivenheder gøres man opmærksom på de milepæle, som det er muligt at nå ved at der udvises en helt særlig flid.
Jeg synes derfor, at dansk roning bør bevare muligheden for at hædre et ungt menneske, som har vist et særligt talent for roning.
DFfRs forretningsudvalg har besluttet, at bevillingen fra Mindefonden skal reserveres til etablering af en ny legatæra.
Bevillingen fra Mindefonden kan ikke alene understøtte et nyt legat. Men hvis flere trækker i åren samtidigt kan vi alle vinde.
Afslutningsvis vil jeg citere Gudmund Schack for at have sagt: - Det gør ikke noget, at man går tiggergang, blot man tigger hos andre og folk, der gør en indsats, vil jeg gerne støtte.
Picture
- Mange tak for legatet, Deres kongelige Højhed, det skal nok komme til ære og værdighed i fremtiden, smiler Henning Bay Nielsen, Formand for Dansk Forening for Rosport. Foto Mette Bacher
Stolt parasportmodtager
Næste modtager var John Petersson fra Parasport Danmark, svømmer med mange olympiske medaljer bag sig, også kendt, som piskeriset, og at han sagtens kan tale med om, hvordan folk bliver kejtede, fordi man er bange for at tale om handicaps. Han indledte således: - Ja, jeg vælger at stå på gulvet foran jer og holde min tale, for hvis jeg går op på talerstolen, kan I ikke se mig, men kun høre mig, og det nævnt med en klar hentydning til sin lave højde.
- Det er 25 år siden, jeg modtog legat fra Gudmund Schacks Mindefond, og det var en meget stor dag for mig. Jeg husker tydeligt, hvor beæret jeg følte mig, og alt det fine, der skete, da jeg modtog legatet, fortalte John Petersson. Det har for alle de handicapudøvere, der har modtaget det, haft meget stor betydning og har afhjulpet udgifter til deltagelse ved stævner og træningslejre.
Mange tak fordi der har været tænkt på handicapsporten i alle årene, sluttede John Petersson.

Dem fra Frihedskampen
Christian Eugen-Olsen afrundede talerækken med at fortælle om Frihedskampen og de efterladte, og hvor spændt han er på, hvor mange/få, der til næste forår møder frem ved Normandiet. Sidst var der 5 tilbage, men nu må vi se, lød det fra Christian Eugen-Olsen. Han fortalte blandt andet om Gudmund Schacks hjem på Klampenborgvej, der også blev benyttet under 2. Verdenskrig til at gemme våben - og det var ret mange. Utroligt og heldigt, at det aldrig blev opdaget, lød det fra Christian Eugen-Olsen, og kaldte modstandsmand: Max Roe frem, som modtog legatet.

Prinsessens tale
Til alles store overraskelse rejste HkH Prinsesse Benedikte sig op, og gik hen til Studentersangerne, for at takke hver enkelt. Derefter holdt prinsessen en fin tale, som en afrunding af de mange år i Gudmund Schacks Mindefond. Hos Schack var der ikke noget, der var umuligt, og man kendte ikke til ordet nej, nævnte prinsessen blandt andet.
Picture
Prinsesse Benedikte rejste sig spontant op og gik hen til Studentersangerne, hvor hun takkede hver enkelt. Både Studentersangerne og Prinsessen har været med i alle årene, hvor Gudmund Schacks Mindelegat har uddelt midler til sporten og frihedskampen. Foto Mette Bacher
Picture
Prinsessen holdt en meget flot og personlig takketale til alle for at have været med i årene med Gudmund Schacks Mindelegat. Foto Mette Bacher
Picture
Et fællesbillede for allersidste gang. Fv. DFfRs Formand, Henning Bay Nielsen, Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, John Petersson fra Parasport Danmark, og Max Roe fra Danmarks Frihedskamp. De tre organisationer har fået de sidste midler fra fondet. Roinfo er bekendt med beløbet, men det må være op til DFfR, om det skal offentliggøres. Foto Mette Bacher
Picture
Henning Bay Nielsen viser prinsessen nogle artikler om Gudmund Schack. Foto Mette Bacher
Efter taler og fællesfotografering bød DSR på en buffet på verandaen.

Fire formænd samlet
Det er ikke hver dag, man kan mønstre hele fire formænd fra DFfR gennem næsten fire årtier, men det kunne man torsdag eftermiddag i Danske Studenters Roklub.
Børge Kaas-Andersen, formand fra 1979-1989, og fra Københavns Roklub, Janne Hallengreen, formand fra 1989-2001, og fra Hellerup Dameroklub, Morten Espersen, formand fra 2001-2011, fra Bagsværd Roklub, og Henning Bay Nielsen, formand fra 2011, og fra Danske Studenters Roklub,  Imponerende.
Picture
Dv. Børge Kaas- Andersen, Janne Hallengreen, Morten Espersen og Henning Bay Nielsen, Foto Mette Bacher
Mange roere har, siden Gudmund Schacks Mindelegats oprettelse i 1989, modtaget midler fra fonden. Som udgangspunkt så man først og fremmest på en dygtig roer fra Danske Studenters Roklub, og dem har der været en del af gennem tiden, men ellers gjaldt det landsholdsroere, der havde bedrevet noget særligt, og legatet er altid uddelt til enkeltpersoner. Den sidste roer, der modtog legat, var Jacob Barsøe fra Roskilde Roklub, i 2014, som i flere år har siddet på guldfireren.
Picture
Denne elegante æske stod i forhallen i DSR, inden prinsessen ankom til roklubben. Foto Mette Bacher
Picture
Indeni æsken lå denne smukke buket til prinsessen, bundet af Bjarne Als fra Bering Flowers. Prinsesse Benedikte og hendes lillesøster, Dronning Anne-Marie har netop været på besøg i Bering Flowers, som er en årlig tradition, når butikken indbyder til sin flotte juleudstilling. Foto Mette Bacher
Om Gudmund Schack:
17. juni 1898 i Fredericia - 1. februar 1988 var en dansk grosserer. Han var bestyrelsesmedlem i Danske Studenters Roklub fra 1924-1957, og formand fra 1939-1957. Fra 1962-1968 var han formand for Dansk Idræts-Forbund.
Under besættelsen var Gudmund Schack med i modstandsbevægelsen, i gruppen Holger Danske. Gudmund Schacks indsats er nævnt i bogen "Kæft trit og retning - en sabotørs erindringer" af Jørgen Røjel, 1973.
Da Feltmarskal Montgomery besøgte Danmark den 12. maj 1945 og kørte i triumftog gennem København, var det Gudmund Schack, der fik æren af at være hans chauffør.
Som roer i Danske Studenters Roklub (DSR) roede Gudmund Schack blandt andre med den jævnaldrende kronprins Frederik, den senere konge Frederik IX (født 1899).
Angående Gudmund Schacks arbejde i DIF oplyses følgende: "medlem af bestyrelsen for Dansk Idræts-Forbund fra 1955, kasserer 1955-61, næstformand 1961-62, formand 1962-68". Desuden: "medlem af bestyrelsen for Danmarks Olympiske Komité 1955, formand 1965-73.
Gudmund Schacks Mindefond er oprettet til minde om idrætslederen og modstandsmanden Gudmund Schack. H.K.H. Prinsesse Benedikte, som er protektor for fonden, deltager i den årlige uddeling af Gudmund Schacks Mindelegater. Gudmund Schack havde, som formand for Dansk Idræts-Forbund (DIF), en særlig interesse for handicapidrætten, og gjorde et stort arbejde for at skaffe penge til den idræt (som først senere blev optaget i DIF).

Picture
Kasper Haagensen står klar med prinsessens overtøj, men Benedikte havde en dejlig eftermiddag i DSR og var ikke sådan lige på vej hjem... Foto Mette Bacher
Picture
Tid til farvel. Christian Eugen-Olsen følger prinsessen til Krone-bilen, og da prinsessen har lejlighed på Amalienborg, er der ikke langt hjem fra Strandvænget i DSR. Foto Mette Bacher
Picture
I DSR lå Jubilæumsårbøgen flot linet op til gæsterne. Foto Mette Bacher
Picture
Og da prinsessen kørte afsted kunne det konstateres, at hofdamen i baggrunden havde sikret sig et eksemplar af DSRs flotte Jubilæumsårbog. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk